Danmarks Naturfredningsforening og havet

Den lange udgave

Det er næsten ikke til at klare når Danmarks Naturfredningsforening, DN, for gud ved hvilken gang, gør sig til dommer over naturens tilstand. Således skriver Maria Reumert Gjerding den 27/11 ”Havet er kommet i ufattelig ringe tilstand”.

Da Miljøministeriet, MM, var meget selvhævdende i opstartsfasen, så de mere veletablerede ministerier og styrelser noget skeptisk på opkoblingen. Derfor valgte MM at skaffe nogle alliancer blandt de grønne organisationer.

DN var her en af de mere betydningsfulde, hvis attitude og medlemskreds indtog en højere miljømoral end den øvrige befolkning. Derfor fik foreningen tildelt påtale- og høringsret i miljølovgivningen. I sig selv ganske uhørt for en privat interesseorganisation. I modydelse fik foreningen stor indflydelse på den fremtidige miljøpolitik. Herunder landbrugets gødningsrestriktioner og håndteringen af vores spildevand.

Daværende direktør for DN, David Rehling foranledigede med sit mediestunt i oktober 1986, ved at lande nogle døde jomfruhummere i Gilleleje havn, at dreje hovedet om på majoriteten af politikere og en ukritisk journaliststand, så landbrugets nitratkvælstof blev udpeget som skurken til iltsvind.

Men det var slet ikke kvælstof fra drænrørene, men dårligt mekanisk renset spildevand der i et årti(er) forinden var udledt i strømfyldt farvand, der var synderen.
I en menneskealder har vi levet med på en løgn om kvælstofs rolle i naturens kredsløb. Vi ved fra TV´s naturudsendelser, at der hvor der er flest næringsstoffer i havet flokkes fiskene.

Aarhus universitet har målt, at der over de sidste 25 år er udledt 50.000 tons mindre kvælstof fra landjorden til de kystnære områder. I samme periode er mængden af landede fisk halveret. 1)

Havets største miljøtrussel i dag er vores spildevandshåndtering. Når vi samler og koncentrerer spildevand så voldsomt som vi gør, er der kun 2 til max 4 dage til behandlingen og nedbrydningen af miljøfremmede stoffer i et moderne renseanlæg, hvilket er alt for lidt og alt for energikrævende.

Halvdelen af energien ved rensningen bruges i øvrigt til at fjerne kvælstof (gøre den luftformig). Efterfølgende bruges der energi til at fiksere kvælstoffet til handelsgødning. Dobbelt energispild. Derfor skal spildevand fremover betragtes som ”vand med næringsstoffer” og rensningen skal foregå meget mere decentralt med lavteknologiske grønne renseløsninger. Derved tilbageholdes miljøfremmede stoffer meget bedre og havet bruges ikke længere som losseplads.

En analyse af DANVA´s årsrapport fra 2017 afslørede at 70 % af de samlede udgifter gik til kloaknettet, 22 % til rensningen og 8 % til administration.2)

Vi gemmer spildevandet væk i kloakrør, så bakterier og mikroorganismer ikke kan tilgå og nedbryde forureningen (udnytte næringsstofferne). Derudover er der store udfordringer med grundvand der trænger ind i kloaknettet. Hele vores spildevandsplanlægning er i dag en stor katastrofe, som DN har en stor andel i.

Der er andre områder hvor DN har gjort stor skade, men det må vente til en anden gang.

Med en lettere omskrivning vil jeg citere, hvad Nye Borgerliges landbrugsordfører har udtalt. Jeg vil kalde det en konservativ bandbulle til megen miljø- og klimahysteri.

“Landbrug, skovbrug og fiskeri (eksistensgrundlaget for landdistrikterne) lever af og med naturen som er uendeligt kompleks. Ingen kan gennemskue konsekvenserne, hvis man gør noget på en radikal ny måde. Forsøg i stedet med mindre ændringer, se hvad konsekvenserne er og justere og tilrette efter resultaterne. Evolution frem for revolution.
Revolution vil altid fejle med dramatiske konsekvenser. Kommunismen er et godt eksempel. Verden rettede ikke ind efter teorien og derfor måtte verden rettes ind gennem terror, massemord og løgn.
Der synes i hver generation at være en del af befolkningen, som ikke anerkender og kan acceptere deres egen ubetydelighed i det store billede og som har behov for at mene, at de er klogere end summen af de generationer, som er kommet før os og som derfor vil lave alt om – De er farlige.“

 

Den korte udgave

Det er næsten ikke til at klare når Danmarks Naturfredningsforening, DN, for gud ved hvilken gang, gør sig til dommer over naturens tilstand. Således skriver Maria Reumert Gjerding den 27/11 ”Havet er kommet i ufattelig ringe tilstand”.

Da Miljøministeriet, MM, var meget selvhævdende i opstartsfasen, så de mere veletablerede ministerier og styrelser noget skeptisk på opkoblingen. Derfor valgte MM at alliere sig med DN, da de jo har en højere miljømoral end den øvrige befolkning. I modydelse fik foreningen stor indflydelse på den fremtidige miljøpolitik. Herunder landbrugets gødningsrestriktioner og håndteringen af vores spildevand.

Daværende direktør for DN, David Rehling foranledigede med sit mediestunt i oktober 1986, ved at lande nogle døde jomfruhummere i Gilleleje havn, at dreje hovedet om på majoriteten af politikere og en ukritisk journaliststand, så landbrugets nitratkvælstof blev udpeget som skurken til iltsvind.

Men det var slet ikke kvælstof fra drænrørene, men ubestridt dårligt mekanisk renset spildevand der i et årti(er) forinden var udledt i strømfyldt farvand, der var synderen.
I en menneskealder har vi levet med løgnen om kvælstofs skadelige rolle i naturens kredsløb. Vi ved fra TV´s naturudsendelser, at der hvor der er flest næringsstoffer i havet flokkes fiskene.

Over de sidste 25 år er udledt 50.000 tons mindre kvælstof fra landjorden til de kystnære områder. I samme periode er mængden af landede fisk halveret. 1)

Havets største miljøtrussel i dag er vores spildevandshåndtering. Den voldsomme koncentration af spildevand tvinger tidsmæssigt nedbrydningen af miljøfremmede stoffer til max 3 dage.

Halvdelen af energien ved rensningen bruges til at fjerne kvælstof (gøre den luftformig). Efterfølgende bruges der energi til at fiksere kvælstoffet til handelsgødning. Dobbelt energispild. Derfor skal spildevand fremover betragtes som ”vand med næringsstoffer” og rensningen skal foregå meget mere decentralt med lavteknologiske grønne renseløsninger. Derved tilbageholdes miljøfremmede stoffer meget bedre og havet bruges ikke længere som losseplads.

Vi gemmer spildevandet væk i kloakrør, så bakterier og mikroorganismer ikke kan tilgå og nedbryde forureningen (udnytte næringsstofferne). Derudover er der store udfordringer med grundvand der trænger ind i kloaknettet. Hele vores spildevandsplanlægning er i dag en stor katastrofe, som DN har en stor andel i.

Der er andre områder hvor DN har gjort stor skade, men det må vente til en anden gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.