Den håbløse kvælstofregulering

Man bliver helt dårlig, når man læser baggrunden for den nye målrettede regulering af den eksisterende danske kvælstofregulering, der blev vedtaget den 16. januar af regeringspartierne plus Dansk Folkeparti.

Totalbalancemodellen for kvælstof som hviler på NPO-redegørelsen fra 1984 er stadigvæk fundamentet for den lovgivning, som bliver trukket ned over landbruget.

Men denne model er blevet underkendt to gange af udenlandske forskere i henholdsvis 1989 og 2017 som ubrugelig.

Hvorfor i alverden fortsætter lovgiverne så at vælge denne blindgyde?

I øjeblikket bliver landet betragtet som ét stort kvælstofområde. Men det er ligegyldigt om landet så bliver delt op i 3.000 eller 10.000 områder, det er stadigvæk den samme grundmodel der er grundlaget, og derfor er alle anstrengelserne helt håbløse.

Vi kan prøve at regne baglæns på det ene store område vi har i dag.
Vi siger, at der totalt må udledes 57.000 ton N til havet omkring Danmark. I selve det marine område samt på strækningen fra kysten tilbage til landmandens gødningsspreder er der en stribe variabler, som mængden af N påvirkes af.

  • Afhængig af mængden af fosfor i havet vil der tilføres eller fjernes kvælstof til/fra atmosfæren så N:P forholdet nærmer sig 7:1 jf. Redfieldforholdet.
  • Hele vejen fra kystlinjen til drænudløbet sker der en denitrifikation/N-retention (kvælstof der forsvinder i op den blå luft). Fra 12-68 % reduktion – stigende jo mere jorden er sandet.
  • Normalt er der 5-10.000 kg N pr. ha bundet i organisk materiale plus 50-200 kg N i mikroorganismer i rodzonen. Her vil årets nedbørsmængde være en af flere variable, der påvirker dette store N-lager.

Efter alle disse forskellige variabler der i hovedsagen er påvirket af naturens luner, hvordan kan nogen ædruelig politiker så stemme for en lov der bestemmer hvor meget eller hvor lidt landmanden må lukke op for gødningsposen.

At sukre reguleringen ind med muligheden for at vælge imellem 7 valgfrie virkemidler fjerner fokus fra hovedproblemet og forstyrrer en fornuftigt driftsplanlægning.

Om reguleringen skal opgøres for 1 eller 3.000 områder er i princippet underordnet.

Det eneste positive er, at der vil være en gunstig beskæftigelseseffekt. Hvis det skal gøres præcist er det højest sandsynlig, at der vil blive væsentlig flere til at administrere den nye målrettede regulering end der i øjeblikket er beskæftiget i det primære landbrug.

For at understrege vanviddet kan det her også være relevant at citere Poul Vejby-Sørensen. Han skrev i december 2017 om usikkerheden i at udpege kvælstof som skurken og årsag til eutrofiering (overgødskning af søer og havområder med plantenæringsstoffer).

”Kvælstof-reguleringen, der truer med at udslette store dele af den danske landbrugsproduktion, bygger på en yderst svagt funderet teori, som nu også er kommet under beskydning af den internationale evaluering.

Teoriens manglende sammenhæng

Kvælstof-modellerne bygger på en teori, der er forankret i miljømål om ålegræssets dybdegrænse.

Teoriens skrøbelige (læs: manglende) sammenhæng kan illustreres med følgende realiteter:
• Dybdegrænsen for ålegræs afhænger kun delvist af
• lysforholdene, som igen kun afhænger delvist (< 20 % ifølge artiklen nævnt længere nede) af
• mikroplankton-produktionen, som igen kun afhænger delvist af
• kvælstofkoncentrationen i vandet, som igen kun afhænger delvist af
• kvælstofbelastningen, som igen kun afhænger delvist af
• landbrugets kvælstoftab, som igen kun afhænger delvist af
• landbrugets kvælstoftilførsel.

Multiplicerer man usikkerheden i de seks led, bliver den enorm.”

Vi må have for øje at lovgiverne primært bliver vejledt af resultaterne fra forskernes modelverden, som sjældent, om overhovedet, bliver verificeret i den virkelige verden.
Derfor gælder det i første omgang om, at få revet vores politikere ud af forskernes klør.

Opfordringen skal derfor være. Ret henvendelse til politikerne generelt eller måske bedst, de politikere der er landbrugs- og miljøordførere og stil dem følgende spørgsmål:

Kan I også verificere de teorier i lovgiver efter i reelle fuldskalaforsøg. Fordi vi oplever i vores hverdag, at det hænger helt anderledes sammen.

Nå ja, og glem ej hvad Jeppe Søe sagde til BL´s ekstraordinære generalforsamling.

”Det vil være en kæmpe hjælp, at I blander jer, og gør I det ikke, forandrer tingene sig ikke. Der skal helt almindelige stemmer til – og det er jer! Den, der lever stille, lever ikke godt – vedkommende lever kort og bliver udryddet!”.

 

 

Se artikel bragt i Effektivt Landbrug:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.