25-aars-erfaring med grøn rensning

Grøn rensning

Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, tekniske data. Se og forstå dette Dias Show på 61 billeder.

John Schmidt (arkivbillede)

Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har kostet landet utallige milliarder, fordi den hviler på en forkert teori : Nitrat er uden bevis udnævnt til synderen i havmiljøet. Her er bevis på, at nitrat er et gavnligt og uundværligt iltningsmiddel i havmiljøet. Når denne kendsgerning er blevet anerkendt, må tidligere vandmiljøplaner skrottes og erstattes af nye reviderede upolitiske vandplaner.

Samme områder med iltsvind i alle årene fra 1987 til i dag, 2010

Grøn rensning

Grøn rensning opbygger nyt stof med solen som energikilde , uden affaldsproblemer. Tekniske anlæg omdanner en synlig vand-forurening til en diffus luftforurening med stort CO2 udslip og slam og stort energitab Forsøg i Dybsø fjord har bevist, at et stort overskud af nitrat ilter forrådnelsesbakterier i havbunden, så fosfor aflejres, og giftige blågrønalger og iltsvind undgås. Tagrør er naturens eget renseanlæg:

Tagrørsskove i Hjarbæk fjord

Ved kloakudløb ud for 5 gamle huse er der opstået en tagrørsskov. Tagrør opstår automatisk, hvor der er forurening til stede.

Tagrørene er nøje tilpasset mængden af spildevand

Tagrørene er nøje tilpasset mængden af spildevand

Flotte siv i Hjarbæk fjord

Tagrørene er nøje tilpasset mængden af spildevand

Herfra slipper ingen næringssalte ud . Stofferne aflejres i rodzonen for evigt. Tagrør fordamper 1700 mm vand om året Normal nedbøren er 700 mm/m2 Balance mellem tilløb og fordampning

Basnæs Mølles laboratorium i 25 år.

Landgangsbåd og forsøgsområde: 40 ha tagrør fjorden rundt

Basnæs Mølles laboratorium

Basnæs Mølles laboratorium i 25 år.

Dybsø Fjord – 4 forsøgsområder

Dybsø fjord - 4 forsøgsområder

Dybsø fjord – 4 forsøgsområder

Grøn farve fjorden rundt er tagrørsskove Fjorden blev i 1991 renset 72% for fosfor i forhold til husstande . Kun Kyllebæk amtsvandløb manglede. 4 forsøgsområder

  1. Basnæs
  2. Kostræde
  3. Svinø
  4. Camping

Gammelt markudløb til strandsøen med tagrørsskoven yderst som filter

Tagrørsskoven som filter

Nyt udløb direkte til fjorden efter intensiv dræning. Nu uden filter

1987: Kostræde banker. Udløb fra to trixanlæg direkte ud i fjorden

Kostræde banker. Svineri fra afløbet fra to Trix anlæg 1990

Kostræde banker

Pumpestation på Svinø. Med afløb fra Svinø By (200PE) 1998

Pumpestation på Svinø.

Diget hæves efter påbud, og afløbet får nye veje gennem eksisterende tagrørsskov

Vandstanden i den nye kanal er hævet 50 cm over vandsanden i fjorden. Tagrørerne overtager nu rensningen. Ren fjord her

ren fjord udenfor gravet rende

Svinø camping: 200 personer 1990

Svinø camping

Kloakudløb over engen til fjorden. Køerne drak af kloakvandet. Udløbet blev påbudt flyttet. En eksisterende ragrørsskov på flere hektar blev inddraget

Kloakudløb over engen til fjorden

Nyt gravet afløb til tagrørsskoven

Nyt gravet afløb til tagrørsskoven

Udløbet igen hævet en halv meter, så vandet presses gennem rodzonen. Ingen pasning med ren grøn rensning. Ren fjord

ren fjord nedenfor camping svino

Algestrømmen fra Basnæs kloak fylder Møllekrogen. Sådan så fjorden ud i 1987

Møllekrogen i 1987

1987: Værste forurening i fjorden Mågerne fra Dybsø kunne gå på svømmelaget og havde et mægtigt ædegilde på død fiskeyngel. Store områder af fjorden så sådan ud. Dengang begyndte mine forsøg

1987: Værste forurening i fjorden ved basnaes

1987: Forsøg med afløb fra Svenstrup og Vejlø byer. Fra Nylandskanalen blev forureningen pumpet til 4 ha tagrør og fordelt over engen

Nylandskanalen i 1987 afloeb fra svenstrup og vejloe

Der blev pumpet 1000 m3/døgn. Håndgravede fordelingsgrøfter ledte vandet ud over et område på fire ha.

Haandgravede groefter. Der blev pumpet 1000 m3/døgn

4 ha naturlig rodzone fra gammel tid. Tagrørene var gennem flere hundrede år vokset ud mod kysten og havde efterladt engen godt udsultet for næringsstoffer.

udsultet strandeng

4 ha naturlig rodzone fra gammel tid

Efter eet års pumpning væksten VAR så kraftig, at tagrørene lagde sig ned efter en kraftig tordenbyge. Al den grøde blev fjorden befriet for. Pumpestationen startede ikke den sommer. Der var balance mellem fordampning og nedbør. 1988

goedet strandeng

Rodzoner virker også om vinteren Vandet fra et kontrolleret udløb er helt rent. Jeg drak af kloak vandet fra Svenstrup/Vejlø byer, når tekniske udvalg var på besøg.

Rodzoner virker også om vinteren

1990: Alternativ løsning efter påbud. Nylandskanalen modtager afløb fra Svenstrup og Vejlø byer. Derfor er den stærkt forurenet med fosfor fra kloak

1990: Alternativ løsning efter påbud.

På pumpestationen hævedes vandstanden i kanalen een meter. Der blev ikke pumpet mere den tørre sommer: Fuld balance mellem nedbør og fordampning blev opnået. Vandet steg op i drænrørene.

På pumpestationen hævedes vandstanden i kanalen een meter

Med højere grundvand blev kornet vandet nede fra. De lave områder kunne ikke høstes sammen med omgivende marker, som var tvangsmodnet i tørken. Høstudbyttet blev tilsvarende større i det her viste område, som modnedes senere. Resultat: Sparet el mindre Co2, større høst, ren fjord. På landsplan er der store fordele at hente med dette system ved alle landets afvandings pumpestationer

haevet vandstand i kanal

Med højere grundvand blev kornet vandet nede fra.

Kommunerne greb nu ind

  • Kloakvandet fra byerne omkring fjorden blev i et enormt kostbart projekt pumpet til store kommunale renseanlæg i Næstved, Vordingborg og Fladså 5 millioner er nævnt.
  • Man sprang dog Basnæs havn over.
  • Fjorden blev omgående ren igen selv om
  • Afstrømningen inden for vand skellet med overskud af nitrat ændredes ikke.
  • Forholdet mellem fosfor og nitrat skal være 1:7 eller mindre for at få et rent havmiljø.

Al kloak til fjorden blev pumpet til fjernere renseanlæg: Næstved, Vordingborg og Fladså

Pumpeledniger og vandskel omkring Dybsø fjord

Man undlod dog at medtage Basnæs havn og Kostræde By. Fjorden blev omgående ren igen

Man undlod Basnæs havn og Kostræde By

Møllekrog 2006

Moellekrog 2006

Nylandskanalen rent landbrug

Nylandskanalen rent landbrug

Basnæs gadekjær juni måned med Nitrat 0 mg/l, fosfor 53 mg/l og tykt lag af blågrønalger

basnaes gadekaer urenset

Basnæs gadekjær juni måned med alger

Efter tilsætning af 50 kg nitrat: Rent Gadekær

basnaes gadekaer renset

Basnæs gadekær, juli måned

Basnæs havn med kloakudløb direkte ud i fjorden

Kloakudløb uden rensning. N: 41, P: 680 N står for kvælstof. P står for fosfor

Basnæs havn med kloakudløb direkte ud i fjorden

Basnæs Havn belagt med alger fra det direkte kloakudløb. Tagrørene i baggrunden er opstået som følge af denne tilsvining.

Basnæs Havn belagt med alger

Enkel løsning. Velegnet til forsøg med grøn rensning. Afslået af Næstved kommune, amt og naturklage nævn: Begrundelse: Det kan ikke udelukkes, at rodzone anlægget vil medføre en væsentlig påvirkning af det internationale naturbeskyttelses område. ! !

Basnaes havn alternativ rensning

Næstved renseanlæg fylder fjorden med alger

Naestved renseanlaeg fylder fjorden med alger

Næstved renseanlæg fylder fjorden med alger

Danmark rundt, set fra satellitter. Billederne kan ses på Google Earth og Google Map. Østersøen belastes med blågrønalger efter store regnskyl fra kloakkerne i Østeuropa

Pumpestation og dræn fra stort landbrugsområde på Gaunø

Afloeb fra landbrugsomraade

Pumpestation og dræn fra stort landbrugsområde på Gaunø

Evengrøften, udløb i Præstø fjord

Alger fra Praestoe renseanlaeg

Fladså med udløb i Fladset ved Gaunø

Fladsaa med udloeb fra Gavnoe

Fladså med udløb i Fladset ved Gaunø

Tude å, nord for Halsskov med alger fra sommerhusområder langs kysten. Det nitratholdige åløb fra stort landbrugsområde er helt rent

Korsoer udloeb

Udløbet fra Tude å

RY å fra stort landbrugsområde i Nordjylland

RY Å fra stort landbrugsområde i Nordjylland

Regnvandsbassin ved Kalbyris vej, Næstved

Regnvandsbassin ved Kalbyris vej, Næstved

Bassinet fyldes med kloak ved stærke regnskyl. Det pumpes derfra videre til renseanlægget for fjernelse af nitrat Ved tilsætning af nitrat kan vandet ledes direkte ud i Susåen .ligesom det rene vand i Basnæs gadekær. . Store besparelser på landsbasis i Kroner og CO2

10 m bræmmer langs med Nylandskanalen, Gaunø

10 m bræmmer langs med Nylandskanalen, Gaunø

Et helt uhyrligt spild af god agerjord, når det viser sig, at nitrat er gavnligt, og pesticider fastholdes og nedbrydes i jorden. Fosfor bindes til kalk og ler partikler i jorden

Tagrør som råmateriale til biobrændsel, ætanol, cellulose, papirmasse, stråtage, byggematerialer, og mange nye produkter. Med tusindvis af nye arbejdspladser

Tagrør som råmateriale til biobrændsel, ætanol m.fl.

Miljøminister til undervisning

Ved miljøminister Troels Lund Poulsens besøg hos mig fik han en diger rapport, hvori jeg foreslår, at han anmoder DMU og Miljstyrelsen om et bevis på, at nitrat er skadeligt

Miljøminister Troels Lund Poulsens besøg

Svar fra miljøstyrelsen til Lund Poulsen

Svar fra miljøstyrelsen til Lund Poulsen: Det kræver mindst et år og et større antal prøveudtagninger at bevise, at nitrat er skadeligt. Og dog har man fastholdt teorien siden 1987 ! ! ? ? Uden bevis !

Rykker for svar

I en rykker året efter, stadig intet bevis, men kun snak !

Dette er et indirekte bevis på teorien om nitratens positive rolle. ! !

Besparelser

Erkendelsen af, at nitrat er gavnligt , kan betyde besparelser i milliardklassen til fordel for landet Alle renseanlæg kan fritages for rensning for nitrat og derefter ombygges til NITRO Rense anlæg.. 40 millioner. Landbruget kan gøde frit og opnå større udbytter, bedre brødkorn. større eksport . Mad til U lande. Plagsom kontrol overflødiggøres. Fuld dyrknings frihed. Nedsat CO2 udslip kan reducere clearing af CO2 kvoter med andre lande. Danmark får overskud på CO2 kvoter Hermed penge nok til velfærd på alle områder. Se også siderne nederst i dette program om alternativ rens.

Foreslået rodzone anlæg til slam depot og mineralisering

Vordingborg renseanlæg

Vordingborg renseanlæg

Udgift til årlig drift, ca 40 millioner Ifølge tal fra Næstved renseanlæg. Kloakering på landet: udgift, 1 milliard over 10 år. Her kan virkelig spares til bedre formål ! !

Ëen mia. på 10 år

Ifølge Erling B Nielsen, Miljøudvalgs formand i Vordingborg: Sjællandske den 30 maj 2009, forventes udgifter til nedlæggelse af eksisterende renseanlæg og tilslutning af landbrugsejendomme på én mia over 10 år. 100 mio pr år. Formentlig det samme gælder for Næstved og alle landets kommuner, som vil nedlægge eksisterende anlæg og detailkloakere hele Danmark.

Areal vest for Vordingborg, ved Knudsskov, velegnet til mineraliserings anlæg

velegnet renseareal vordingborg

Om  slam  mineralisering i rodzone anlæg. Spildevandsslam på markerne gør skade. Det kan nu i stedet for bruges industrielt på mange måder.

Det kan også langtids deponeres i rodzoner i forlængelse af  kemiske NITRO renseanlæg. Næringssalte, pesticider tungmetaller og miljøskadelige stoffer  i slammet  pumpes sammen med  rejektvandet til mineraliserings anlæg,, hvor de nedbrydes totalt. Tørvemassen  der  omdannes til fremtidens kullejer, som det er sket med fortidens flod deltaer.  De er nu vore  fossile lagre. De udrådnede bundlag kan genanvendes: Når fosfor depoterne i verden med tiden udtømmes, kan langtidslagrene genanvendes, og gødningen nyttig gøres til gavn for samfundsøkonomien til den tid. Næstved renseanlæg er nabo til 40 ha rodzone.

Om forurening At rense 1000 m3 spildevand på et stort renseanlæg medfører følgende:

Forbrug af 900 kg kul på SEAS. Forbrug af kemikalier, 233 kg, som medfører følgende  affaldsproblemer:

  • Spildevandsslam, 237 kg
  • 120 kg flyveaske; 28 kg slagger
  • CO2 udslip, 2200 kg.

Alt at sammenligne, med 4 ha rørskov ved forsøget  i Møllekrog.  0 kg forbrug; 0 kg affald.

Teknisk renseanlæg

Renseanlæg er de største kilder til forurening af naturen. Næstved 200 mio. kroners renseanlæg kan stå som fællesnævner for alle landets renseanlæg i større provinsbyer. Om Næstved renseanlæg oplyses: Årligt strømforbrug: 5.404.214 kw/år For at frembringe denne energi, skal der på SEAS afbrændes: 1.162 tons kul som medfører følgende forurening beregnet fra tal fra Danmarks Naturfredningsforening.

Årlig forurening fra renseanlæg i en provinsby som Næstved

  • Luftforurening: 2.850 tons CO2
  • Partikler 3.631 kg
  • Svovldioxid 20.879 kg
  • Kvælstofilter 15.432 kg
  • Flyveaske 154.326 kg
  • Slagger 35.404 kg
  • Slam til landbrug a 300 kr/t 5.112 tons
  • Samlet udgift for dette energi fråds beløber sig til: 40 mio pr år

Overflødig udgift: Eksempel, som kan ganges op med alle landets kommuner

  • Udgift pr år for teknisk rensning, Næstved Kommune
  • Strøm,: 10.928.428 kr
  • Lønninger: 7.067.976 kr
  • Øvrig drift 19.389.000 kr
  • Administration, skønnet 3.000.000 kr
  • Slam til landbrug, 5.112 ton a 300 1.5oo.000 kr
  • Total , afrundet 40 millioner kroner pr år.

Hertil skal lægges udgifter for tilslutning eller nedlæggelse af omliggende renseanlæg ifølge Vordingborg kommune: 1 mia. på 10 år = 100 mio/ år. Altså Næstved kommune jonglerer med 140 mio pr år, som er helt uden nyttevirkning. Nedlæggelse af omliggende renseanlæg er allerede i fuld gang, selv om centralisering er imod naturens orden og har stor forurening til følge ifølge ovenstående dias. 60 Alle kommuner overtræder Lov om miljøbeskyttelse § 3 med deres store forcromede, tekniske renseanlæg. Konklusion: ¨I de store have gælder Redfield konstanten, som opretholder det rette forhold mellem fosfor og kvælstof 1:7.  Samme forhold skal der også være i lokale vandmiljøer.

Efterskrift

Dette resume er resultat af mange års studier og forsøg. Hvis Miljøstyrelsen ikke kan bevise deres teori om nitratens skadelige virkninger (Se min korrespondance med daværende miljøminister på dias dateret med rødt 6/8-2008, 26/10-2008 og 11/11-2009) er det fordi, den er i strid med naturlovene. Al menneskelig adfærd skaber forurening. Den eneste form for rensning , der findes, er opbygning af nyt stof ved fotosyntese, klorofyl og solenergi. Derfor må alle renseanlæg ombygges til at respektere denne lov. Landmænd slut op om Bæredygtigt Landbrug, som varetager Jeres interesser www.baeredygtigtlandbrug.dk.

John Schmidt (arkivbillede)

Copyright: John Schmidt, Civilingeniør. Forskningschef i Dybsø Miljø Undersøgelser, Brandelev, 4700 Næstved.
Dette Dias Show kan rekvireres på Mail: js@post7.tele.dk. Donorkonto: 0697-000165-2095, hvortil støtte til videre arbejde modtages med tak !
John Schmidt døde desværre i november 2014, men hans forskning ville måske have ført til en nobelpris, havde han levet længe nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *