Grøn rensning
Denne præsentation er indledningen til en ny politik i Danmark, baseret på ærlige, tekniske data. Se og forstå dette Dias Show på 61 billeder.
Miljøpolitikken er kørt af sporet, og har kostet landet utallige milliarder, fordi den hviler på en forkert teori : Nitrat er uden bevis udnævnt til synderen i havmiljøet. Her er bevis på, at nitrat er et gavnligt og uundværligt iltningsmiddel i havmiljøet. Når denne kendsgerning er blevet anerkendt, må tidligere vandmiljøplaner skrottes og erstattes af nye reviderede upolitiske vandplaner.
Grøn rensning
Grøn rensning opbygger nyt stof med solen som energikilde , uden affaldsproblemer. Tekniske anlæg omdanner en synlig vand-forurening til en diffus luftforurening med stort CO2 udslip og slam og stort energitab Forsøg i Dybsø fjord har bevist, at et stort overskud af nitrat ilter forrådnelsesbakterier i havbunden, så fosfor aflejres, og giftige blågrønalger og iltsvind undgås. Tagrør er naturens eget renseanlæg:
Tagrørsskove i Hjarbæk fjord
Ved kloakudløb ud for 5 gamle huse er der opstået en tagrørsskov. Tagrør opstår automatisk, hvor der er forurening til stede.
Tagrørene er nøje tilpasset mængden af spildevand
Herfra slipper ingen næringssalte ud . Stofferne aflejres i rodzonen for evigt. Tagrør fordamper 1700 mm vand om året Normal nedbøren er 700 mm/m2 Balance mellem tilløb og fordampning
Basnæs Mølles laboratorium i 25 år.
Landgangsbåd og forsøgsområde: 40 ha tagrør fjorden rundt
Dybsø Fjord – 4 forsøgsområder
Grøn farve fjorden rundt er tagrørsskove Fjorden blev i 1991 renset 72% for fosfor i forhold til husstande . Kun Kyllebæk amtsvandløb manglede. 4 forsøgsområder
- Basnæs
- Kostræde
- Svinø
- Camping
Gammelt markudløb til strandsøen med tagrørsskoven yderst som filter
Nyt udløb direkte til fjorden efter intensiv dræning. Nu uden filter
1987: Kostræde banker. Udløb fra to trixanlæg direkte ud i fjorden
Kostræde banker. Svineri fra afløbet fra to Trix anlæg 1990
Pumpestation på Svinø. Med afløb fra Svinø By (200PE) 1998
Diget hæves efter påbud, og afløbet får nye veje gennem eksisterende tagrørsskov
Vandstanden i den nye kanal er hævet 50 cm over vandsanden i fjorden. Tagrørerne overtager nu rensningen. Ren fjord her
Svinø camping: 200 personer 1990
Kloakudløb over engen til fjorden. Køerne drak af kloakvandet. Udløbet blev påbudt flyttet. En eksisterende ragrørsskov på flere hektar blev inddraget
Nyt gravet afløb til tagrørsskoven
Udløbet igen hævet en halv meter, så vandet presses gennem rodzonen. Ingen pasning med ren grøn rensning. Ren fjord
Algestrømmen fra Basnæs kloak fylder Møllekrogen. Sådan så fjorden ud i 1987
1987: Værste forurening i fjorden Mågerne fra Dybsø kunne gå på svømmelaget og havde et mægtigt ædegilde på død fiskeyngel. Store områder af fjorden så sådan ud. Dengang begyndte mine forsøg
1987: Forsøg med afløb fra Svenstrup og Vejlø byer. Fra Nylandskanalen blev forureningen pumpet til 4 ha tagrør og fordelt over engen
Der blev pumpet 1000 m3/døgn. Håndgravede fordelingsgrøfter ledte vandet ud over et område på fire ha.
4 ha naturlig rodzone fra gammel tid. Tagrørene var gennem flere hundrede år vokset ud mod kysten og havde efterladt engen godt udsultet for næringsstoffer.
Efter eet års pumpning væksten VAR så kraftig, at tagrørene lagde sig ned efter en kraftig tordenbyge. Al den grøde blev fjorden befriet for. Pumpestationen startede ikke den sommer. Der var balance mellem fordampning og nedbør. 1988
Rodzoner virker også om vinteren Vandet fra et kontrolleret udløb er helt rent. Jeg drak af kloak vandet fra Svenstrup/Vejlø byer, når tekniske udvalg var på besøg.
1990: Alternativ løsning efter påbud. Nylandskanalen modtager afløb fra Svenstrup og Vejlø byer. Derfor er den stærkt forurenet med fosfor fra kloak
På pumpestationen hævedes vandstanden i kanalen een meter. Der blev ikke pumpet mere den tørre sommer: Fuld balance mellem nedbør og fordampning blev opnået. Vandet steg op i drænrørene.
Med højere grundvand blev kornet vandet nede fra. De lave områder kunne ikke høstes sammen med omgivende marker, som var tvangsmodnet i tørken. Høstudbyttet blev tilsvarende større i det her viste område, som modnedes senere. Resultat: Sparet el mindre Co2, større høst, ren fjord. På landsplan er der store fordele at hente med dette system ved alle landets afvandings pumpestationer
Kommunerne greb nu ind
- Kloakvandet fra byerne omkring fjorden blev i et enormt kostbart projekt pumpet til store kommunale renseanlæg i Næstved, Vordingborg og Fladså 5 millioner er nævnt.
- Man sprang dog Basnæs havn over.
- Fjorden blev omgående ren igen selv om
- Afstrømningen inden for vand skellet med overskud af nitrat ændredes ikke.
- Forholdet mellem fosfor og nitrat skal være 1:7 eller mindre for at få et rent havmiljø.
Al kloak til fjorden blev pumpet til fjernere renseanlæg: Næstved, Vordingborg og Fladså
Man undlod dog at medtage Basnæs havn og Kostræde By. Fjorden blev omgående ren igen
Møllekrog 2006
Nylandskanalen rent landbrug
Basnæs gadekjær juni måned med Nitrat 0 mg/l, fosfor 53 mg/l og tykt lag af blågrønalger
Efter tilsætning af 50 kg nitrat: Rent Gadekær
Basnæs havn med kloakudløb direkte ud i fjorden
Kloakudløb uden rensning. N: 41, P: 680 N står for kvælstof. P står for fosfor
Basnæs Havn belagt med alger fra det direkte kloakudløb. Tagrørene i baggrunden er opstået som følge af denne tilsvining.
Enkel løsning. Velegnet til forsøg med grøn rensning. Afslået af Næstved kommune, amt og naturklage nævn: Begrundelse: Det kan ikke udelukkes, at rodzone anlægget vil medføre en væsentlig påvirkning af det internationale naturbeskyttelses område. ! !
Næstved renseanlæg fylder fjorden med alger
Danmark rundt, set fra satellitter. Billederne kan ses på Google Earth og Google Map. Østersøen belastes med blågrønalger efter store regnskyl fra kloakkerne i Østeuropa
Pumpestation og dræn fra stort landbrugsområde på Gaunø
Evengrøften, udløb i Præstø fjord
Fladså med udløb i Fladset ved Gaunø
Tude å, nord for Halsskov med alger fra sommerhusområder langs kysten. Det nitratholdige åløb fra stort landbrugsområde er helt rent
RY å fra stort landbrugsområde i Nordjylland
Regnvandsbassin ved Kalbyris vej, Næstved
Bassinet fyldes med kloak ved stærke regnskyl. Det pumpes derfra videre til renseanlægget for fjernelse af nitrat Ved tilsætning af nitrat kan vandet ledes direkte ud i Susåen .ligesom det rene vand i Basnæs gadekær. . Store besparelser på landsbasis i Kroner og CO2
10 m bræmmer langs med Nylandskanalen, Gaunø
Et helt uhyrligt spild af god agerjord, når det viser sig, at nitrat er gavnligt, og pesticider fastholdes og nedbrydes i jorden. Fosfor bindes til kalk og ler partikler i jorden
Tagrør som råmateriale til biobrændsel, ætanol, cellulose, papirmasse, stråtage, byggematerialer, og mange nye produkter. Med tusindvis af nye arbejdspladser
Ved miljøminister Troels Lund Poulsens besøg hos mig fik han en diger rapport, hvori jeg foreslår, at han anmoder DMU og Miljstyrelsen om et bevis på, at nitrat er skadeligt
Svar fra miljøstyrelsen til Lund Poulsen: Det kræver mindst et år og et større antal prøveudtagninger at bevise, at nitrat er skadeligt. Og dog har man fastholdt teorien siden 1987 ! ! ? ? Uden bevis !
I en rykker året efter, stadig intet bevis, men kun snak !
Dette er et indirekte bevis på teorien om nitratens positive rolle. ! !
Besparelser
Erkendelsen af, at nitrat er gavnligt , kan betyde besparelser i milliardklassen til fordel for landet Alle renseanlæg kan fritages for rensning for nitrat og derefter ombygges til NITRO Rense anlæg.. 40 millioner. Landbruget kan gøde frit og opnå større udbytter, bedre brødkorn. større eksport . Mad til U lande. Plagsom kontrol overflødiggøres. Fuld dyrknings frihed. Nedsat CO2 udslip kan reducere clearing af CO2 kvoter med andre lande. Danmark får overskud på CO2 kvoter Hermed penge nok til velfærd på alle områder. Se også siderne nederst i dette program om alternativ rens.
Vordingborg renseanlæg
Udgift til årlig drift, ca 40 millioner Ifølge tal fra Næstved renseanlæg. Kloakering på landet: udgift, 1 milliard over 10 år. Her kan virkelig spares til bedre formål ! !
Ëen mia. på 10 år
Ifølge Erling B Nielsen, Miljøudvalgs formand i Vordingborg: Sjællandske den 30 maj 2009, forventes udgifter til nedlæggelse af eksisterende renseanlæg og tilslutning af landbrugsejendomme på én mia over 10 år. 100 mio pr år. Formentlig det samme gælder for Næstved og alle landets kommuner, som vil nedlægge eksisterende anlæg og detailkloakere hele Danmark.
Areal vest for Vordingborg, ved Knudsskov, velegnet til mineraliserings anlæg
Om slam mineralisering i rodzone anlæg. Spildevandsslam på markerne gør skade. Det kan nu i stedet for bruges industrielt på mange måder.
Om forurening At rense 1000 m3 spildevand på et stort renseanlæg medfører følgende:
Forbrug af 900 kg kul på SEAS. Forbrug af kemikalier, 233 kg, som medfører følgende affaldsproblemer:
- Spildevandsslam, 237 kg
- 120 kg flyveaske; 28 kg slagger
- CO2 udslip, 2200 kg.
Alt at sammenligne, med 4 ha rørskov ved forsøget i Møllekrog. 0 kg forbrug; 0 kg affald.
Teknisk renseanlæg
Renseanlæg er de største kilder til forurening af naturen. Næstved 200 mio. kroners renseanlæg kan stå som fællesnævner for alle landets renseanlæg i større provinsbyer. Om Næstved renseanlæg oplyses: Årligt strømforbrug: 5.404.214 kw/år For at frembringe denne energi, skal der på SEAS afbrændes: 1.162 tons kul som medfører følgende forurening beregnet fra tal fra Danmarks Naturfredningsforening.
Årlig forurening fra renseanlæg i en provinsby som Næstved
- Luftforurening: 2.850 tons CO2
- Partikler 3.631 kg
- Svovldioxid 20.879 kg
- Kvælstofilter 15.432 kg
- Flyveaske 154.326 kg
- Slagger 35.404 kg
- Slam til landbrug a 300 kr/t 5.112 tons
- Samlet udgift for dette energi fråds beløber sig til: 40 mio pr år
Overflødig udgift: Eksempel, som kan ganges op med alle landets kommuner
- Udgift pr år for teknisk rensning, Næstved Kommune
- Strøm,: 10.928.428 kr
- Lønninger: 7.067.976 kr
- Øvrig drift 19.389.000 kr
- Administration, skønnet 3.000.000 kr
- Slam til landbrug, 5.112 ton a 300 1.5oo.000 kr
- Total , afrundet 40 millioner kroner pr år.
Hertil skal lægges udgifter for tilslutning eller nedlæggelse af omliggende renseanlæg ifølge Vordingborg kommune: 1 mia. på 10 år = 100 mio/ år. Altså Næstved kommune jonglerer med 140 mio pr år, som er helt uden nyttevirkning. Nedlæggelse af omliggende renseanlæg er allerede i fuld gang, selv om centralisering er imod naturens orden og har stor forurening til følge ifølge ovenstående dias. 60 Alle kommuner overtræder Lov om miljøbeskyttelse § 3 med deres store forcromede, tekniske renseanlæg. Konklusion: ¨I de store have gælder Redfield konstanten, som opretholder det rette forhold mellem fosfor og kvælstof 1:7. Samme forhold skal der også være i lokale vandmiljøer.
Efterskrift
Dette resume er resultat af mange års studier og forsøg. Hvis Miljøstyrelsen ikke kan bevise deres teori om nitratens skadelige virkninger (Se min korrespondance med daværende miljøminister på dias dateret med rødt 6/8-2008, 26/10-2008 og 11/11-2009) er det fordi, den er i strid med naturlovene. Al menneskelig adfærd skaber forurening. Den eneste form for rensning , der findes, er opbygning af nyt stof ved fotosyntese, klorofyl og solenergi. Derfor må alle renseanlæg ombygges til at respektere denne lov. Landmænd slut op om Bæredygtigt Landbrug, som varetager Jeres interesser www.baeredygtigtlandbrug.dk.
Copyright: John Schmidt, Civilingeniør. Forskningschef i Dybsø Miljø Undersøgelser, Brandelev, 4700 Næstved.
Dette Dias Show kan rekvireres på Mail: js@post7.tele.dk. Donorkonto: 0697-000165-2095, hvortil støtte til videre arbejde modtages med tak !
John Schmidt døde desværre i november 2014, men hans forskning ville måske have ført til en nobelpris, havde han levet længe nok.