Gode og dårlige eksempler på rodzoneanlæg


Gode eksempler

Danmarks papyrus hedder tagror, (Phragmitis communis). Det har den egenskab, at det pumper ilt ned gennem sine hule stængler til rodnettet, som danner en sammenhængende filter, omgivet af en mikroflora, bestående af op til 5.000 forskellige arter. Disse mikroorganismer lever af opløste stoffer i spildevandet og omdanner dem til forbindelser, som atter kan indgå i naturens kredsløb.

– Alt spildevandet fra Ugandas hovedstad Kampala med cirka 500.000 indbyggere bliver ledt ud i en papyrussump et par kilometer fra Victoriasoen i Kampala Bay lige ud for papyrussumpen findes ikke målelige mængder al fosfor og kvælstof.

Det vil ofte være sådan, at leder man bare sit spildevand ud på jorden, vil der hen af vejen udvikle sig et sumpområde, og naturen skaber således selv sit eget renseanlæg.

Alt spildevandet fra Ugandas hovedstad Kampala med cirka 500.000 indbyggere bliver ledt ud i en papyrussump et par kilometer fra Victoriasoen i Kampala Bay.


Othfresen – Reiner Kopp Erfaringer fra Tyskland 1982

Rodzonemetoden Reiner Kopp Kopi af hæfte med rensning af spildevand efter rodzonemetoden af Riener Kopp 1982 ca. 6 mb

Dårlige eksempler

Når det offentlige misbruger deres monopol og kvæler privates kreativitet og iderigdom, bliver vi alle fattigere.

 

Skarpe udfald i rodzone debatten fra Ingeniøren 1985 mod Othfresen anlæg i Vesttyskland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.