Er tiden moden til civil ulydighed

Den noget oversete forfatter, Steen Steensen, skrev i sin seneste bog fra 2016 ”Forurening gennem tiderne fra istid til nutid”:

Intellektuelle er i stand til at rumme to modstridende ideer i hovedet på én gang og skiftevis tro på dem begge. År efter år på skolebænken forringer kandidaternes dømmekraft. Jordforbindelsen mangler. I skolemiljøet koster teoretiske vildfarelser ikke noget. Aktører på et frit marked bliver helt anderledes belært om virkeligheden. En forretningsmand med urealistiske projekter taber penge. Straffen falder prompte, når fallitten truer. Håndværkeren bliver lige så hurtigt konfronteret med realiteterne. Entreprenørerne lærer også på den hårde måde, hvori kendsgerningerne består. En fejlagtig vurdering afregnes kontant, og det er sundt. På den måde skærpes realitetssansen. Fornuft og omtanke grundfæstes. Sådanne mennesker er egnet til at lovgive.

I folketinget er de 108 akademikere ud af 179 valgte. 55 djøf’ere, 34 magistre og 19 medlemmer med andre akademiske uddannelser.

Vi er derfor kommet i den situation, at majoriteten af vore lovgivere kan være handicappet omkring, hvad der foregår i den virkelige verden, både de økonomiske – og naturens love.

Her skal naturlovene have fokus. Universiteternes og forskerverdenens modelberegninger accepteres nok i højere grad af akademikere, da den teoretiske skoleverden er deres styrke.

Men det er min påstand, at naturen indeholder så mange variabler, at menneskabt software aldring kan efterligne virkeligheden. Skulle det en dag ske, tror jeg, at tabet for os mennesker vil være større end gevinsten.

Når den teoretiske modelverden bliver omsat til lovgivning, og det viser sig, at den virkelige verden reagerer helt anderledes, så har vi balladen. Retsfølelsen/retssikkerheden udfordres.

Domstolene skal ikke have nogen mening hvad ret er. De skal blot efterleve hvad lovgiverne har nedfældet, så her er ikke megen hjælp at hente. 

I vor tid er vi underlagt den positivistiske retslære, forenklet sagt hvad der er nedfældet på skrift.

Men lov og ret er ikke, og har aldrig været, det samme skriver cand. jur, ph.d. og dr.scient.soc. Peter Høilund i 1992 i bogen “Den forbudte retsfølelse”, hvor han gør op med den retsfilosofi, der har været dominerende siden 1950, hvor moralen ofres for at gøre juraen videnskabelig.

Senere i 2016 udgav han bogen ”Naturret som samfundskritik” hvor han, meget forenklet, prøver at forsvare, at det som empirisk (erfaringsmæssigt) opleves som det fælles gode, skal have en renæssance. Og på glimrende vis redegør for, hvornår civil ulydighed kan være en nødvendighed.

Vi kunne også forlade det retsfilosofiske og i stedet plæderer for, at dommerne skulle vælges af befolkningen og ikke af justitsministeriet.

Alt sammen noget som minoriteten af landbrugere i dag udgør, ikke har megen indflydelse på. Men måske kunne det bringes op i den forestående valgkamp.

Jeg vil ikke efterlade den læser, der har holdt ud indtil nu, handlingslammet tilbage.

Som retstilstanden ser ud i dag, specielt på det miljømæssige område, mener jeg godt, at en form for civil ulydighed kan forsvares. De statsstøttede medier uddeler cavlingpriser til hinanden for at finde et hår i miljøsuppen, men svigter helt deres vigtige opgave ved ikke at sætte fokus på, at det er selve suppen det er galt med. Derfor må de desværre også afskrives.

Som jeg tidligere har været inde på, er det specielt loven om gødning og plantedække, der bør ignoreres. Den krænker den private ejendomsret ved dels at fratage ejeren dispositionsretten og dels er loven vedtaget på nogle teorier, der aldrig er verificeret i virkeligheden. En uforsvarlig videnskabelig slendrian.

Det krænker ingen EU direktiver, så arealtilskuddet er ikke i fare, med mindre danske myndigheder laver ballade. Men hvorfor skulle danske politikere frasige sig EU penge, som vi forlods har indbetalt.

Det kræver selvfølgelig lidt koordination og at det er et anseligt antal, der bakker op om den civile ulydighed, ellers vil systemet bevare håbet om, at kunne tryne de få retskafne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *