Fra union til union

Nedenstående er sakset fra et særnummer af Frihedsbrevet (februar1998), der udgiver oplysninger om EU fire gange om året.

Af Bent Jensen, Professor ved institutfor slaviske studier, Odense.

“Og hele den bureaukratiske nomenklatura, et flere millioner stort snyltende forvalterapparat, der forstener hele folkets liv – med deres høje lønninger, privilegier og specialbutikker – vi vil ikke fodre dem mere!
Lad dem tage et nyttigt arbejde og få hvad de kan tjene dér!”

(Aleksander Solsjenitsyn i: “Hvordan skal vi indrette Rusland”, Spektrum l991, 36.)

Unionspolitikerne og deres dominerende medier tuder os ørerne fulde med vammelt og skamløst præk om, at vi skal stemme ja til unionen for at sikre freden i Europa, ikke mindst i Østeuropa. En unionsglad professor har oven i købet forklaret, at de indskrænkede danskere slet ikke har ret til at stille sig i vejen for den lyksalighedstilstand, et dansk ja vil sikre.

Sandheden er, at kommissærernes Europa siden Ruslands og Østeuropas frigørelse fra det kommunistiske unionsprojekt har strittet imod med, arme og ben for at holde vore østlige naboer ude af Europas vestlige halvdel. De er, som det hedder, ikke modne endnu, ikke tilstrækkeligt udviklede – og imens skruer Bruxelles-bureukraterne kravene om tilpasning og ensretning højere og højere op.

Sandheden er, at man ikke sikrer fred nogen steder ved, at en selvudnævnt “europæisk” elite med en veludviklet foragt for befolkningen vil indoktrinere korrekt europæisk bevidsthed, bekæmpe “racisme”, iværksætte folkeflytninger, planlægge og harmonisere og omfordele. Det vil blive et paradis for geskæftige bureaukrater og korrupte politikere, men det vil bringe ulykker og ufred til de europæiske nationer.

Det er og bliver det store tankekors her ved udgangen af det 20. århundrede, at i samme øjeblik Unionen af socialistiske sovjetrepublikker brød sammen og de undertrykte nationer gjorde sig fri, tog vesteuropæiske unionsfantaster fat på at opbygge en union i den anden halvdel af Europa. Forstod de slet ikke, hvad der foregik for øjnene af dem?

Selv om de to projekter naturligvis ikke kan sidestilles, er der alt for mange lighedspunkter. Det, der ser så forførende ud på skrivebordet, bliver et mareridt i virkelighedens verden. Hvis en økonomisk-monetær union skal kunne fungere, skal de nationale parlamenter sættes ud af kraft og en stærk, centralistisk styring af alt fra penge- og finanspolitik til social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik gennemtvinges. Det ene kan simpelthen ikke eksistere uden det andet, hverken der eller her.

Vi har set, hvilke katastrofer elitens projekter fremkaldte i Rusland og Østeuropa. Det forfærdelige er, at vores elite søvngængeragtigt bevæger sig i samme spor. En europæisk union vil blive en heksekedel af direktiver og regereri, af umyndiggørelse og fordummende propagandakampagner, af uigennemsigtighed, svindel og organiseret kriminalitet og vold henover de nedlagte grænser. Og som en ond spiral medføre endnu mere regereri og ufrihed.

Unionsprojektet er fostret af fantaster, der er fulde af foragt for folket, og som drømmer om den dirigerede harmoni, hvor alle marcherer i takt til den samme, europæiske melodi. Og den melodi, der afspilles så skingert, hedder Herren hjælpe os “Sikring af freden og demokratiet i Østeuropa”.

Sig nej til dette farlige fantasteri. Og dermed ja til et Europa, hvor nationerne i frihed kan samarbejde inden for naturlige og fastlagte grænser.

 


One thought on “Fra union til union

  1. Pingback: Angela Merkel´s instituerede jubilæumstale. | Uretten - jørns blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *