JR's Debatsider
Almen
Dir. demokrati
Miljø
Z-nyt
Euroland
Postkasse

Foreningen for Direkte Demokrati

Marcus Schmidt Marcus Schmidt er lektor ved Handelshøjskole Syd.

I 1993 udgav han bogen Direkte Demokrati.
Det har givet anledning til at foreningen Direkte Demokrati blev stiftet den 21. januar 1995 i Odense.

Foreningen for Direkte Demokratis hjemmeside www.folkestyre.dk


Klik for at blive medlem af postlistegruppen for direktedemokrati

Alpine frihedsbegreber23.12.2007
En kronik af Peder Hove om baggrunden for det direkte demokrati i Schweiz
Flere folkeafstemninger (En fantastisk institution) 24.09.2000
Indvendinger imod Direkte Demokrati 29.08.99
Afskaf Folketinget 23.01.99
Lodtrækning som demokratisk institution
Holdninger til det repræsentative demokrati
Demokratiets rødder
Møde med Ted L. Becker
Alternativ til vold 19.01.98

  • Foreningens formål er at arbejde for indførelse af direkte demokrati i Danmark.
  • Foreningen er uden partipolitiske tilhørsforhold og skal være uafhængig af økonomiske interesser.
  • Enhver myndig person kan blive medlem.
  • Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i september måned.
  • Foreningen udgiver bladet Direkte Demokrati min. 4 gange årligt.
Nuværende formand er:
Marcus Schmidt
Callensensgade 34, 2
6200 Aabenraa


Flere folkeafstemninger
Set i JP den 24. sept 2000
Netop det uforudsigelige i en folkeafstemning gør afstemningen den 28. september særlig interessant for en valgforsker som Ole Tonsgaard. Ole Tonsgaard vil derimod gerne gøre sig til talsmand for endnu flere folkeafstemninger.
Denne mulighed for direkte demokrati er en hjørnesten i det danske folkestyre. »Men det kræver, at vælgerne bliver reelt oplyst, og det er Folketingets pligt at sørge for, at vælgernes informationsret bliver opfyldt.
Man skal ikke overvurdere vælgernes viden, men heller ikke undervurdere vælgernes dømmekraft. Kan- politikerne tage stilling, så kan vælgerne også. Derfor er folkeafstemninger en fantastisk institution,« siger Ole Tonsgaard.
Holdninger til det repræsentative demokrati i 1840
Franskmanden Alexis de Tocqueville forudsagde i 1840 følgende om det repræsentative demokratis virkning på den enkelte borger:
Borgeren føler dagligt i det små afhængigheden på sin hud, uden at have andet end en vag fornemmelse deraf; den gør ham aldrig desperat, men fortrædiger ham ustandselig og vænner ham af med at bruge sin personlige vilje. Således udslukker den gradvis åndskraften og udmager sjælen, mens den lydighed - som udelukkende burde gælde et lille antal såre alvorlige, men meget sjældne tilfælde - kun lader ham fornemme trældommen. Forgæves overdrager man den samme borger, som man har gjort afhængig af centralmagten, pligten til fra tid til anden at vælge denne magts repræsentanter.

Demokratiets rødder

Steen Steensen I bogen Demokratiets rødder af Steen Steensen redegøres for demokratiets vilkår siden 500 år før kristi fødsel frem til i dag.
Det viser sig at over disse 2500 år er det i relativt korte perioder, hvor der har eksisteret demokratiske tilstande i ordets reelle betydning.
Til gengæld er det i de perioder, at civilisationen har frembragt de største værdier både materielt og kulturelt.


Møde med Ted L. Becker

Foreningen holdt møde den 23.05.97 på Restaurant Vesuvio, Rådhuspladsen 4 med den amerikanske samfundsforsker og politolog Ted L. Becker.
Mødet var foranlediget af Marcus Schmidts kendskab til Ted Becker. Marcus har været gæstetaler på et landsmøde og skrevet bogen Direkte Demokrati.

Ted L. Becker

er en af USAs absolut førende nytænkere indenfor politisk videnskab i almindelighed og demokratisk teori i særdeleshed og har skrevet banebrydende afhandlinger om forholdet mellem den lovgivende og dømmende magt. Efter internettets store udbredelse, var han helt holdt op med at skrive bøger, da det var en meget bedre og billigere måde at komme ud med sine synspunkter på, og man undgik problemer med diverse forlag. (Et tankevækkende perspektiv, hvis kommende forfattere opgiver bogen). Kan besøges på www.auburn.edu/tann.

Når man taler om direkte demokrati eller teledemokrati, bliver der ofte henvist til de kendte Ja/Nej TV-afstemninger.
På mødet nævnte Marcus Schmidt, det uhensigtsmæssige ved telefonopringninger ved Gallup undersøgelser. Folk vil ofte svarer anderledes på et stillet spørgsmål, end hvis man havde haft tid til at gennemtænke det i nogle dage.
Ted Becker supplerede med at omtalte nogle forsøg hvor man havde benyttet en aktuel politisk sag, fx etablering af en ny motorvej, en reform af sundhedsvæsnet, en forfatningsændring eller lignende. Man udvalgte en stikprøve på ca. 500 vælgere, som fik tilsendt en række behørigt udvalgte baggrundsoplysninger for og imod den forestående beslutning.
Efter at have haft lejlighed til at gennemlæse og tænke over sagen i nogle uger (det kaldes i USA "to deliberate") har man ringet dem op og spurgt dem om deres holdning. I flere af projekterne viste det sig at vælgerflertallet - selv efter forløbet af en sådan "tænkepause" - stadig havde en helt anden holdning til sagen end de valgte politikere.
I gennem sit mangeårige arbejde med emnet, var Ted Becker overbevist om at beslutningstagere i det repræsentative demokrati aldrig tilnærmelsesvis ville kunne frembringe resultater med så megen visdom og hensyntagen til alle parter i et samfund, som hvis folk blev direkte blev spurgt om løsningen på en opgave, efter de havde gennemarbejdet det på deres arbejdsplads og iblandt deres venner i nogle uger. Folk er nemlig hverken selviske eller kyniske hvis de får overladt et ansvar og man viser dem tillid.
Aktuelt vil den bedste strategi op til de kommende valg være at provokere politiske modstande med at forlange At folkeafstemninger skal kunne foretages på initiativ af borgerne. Dette lykkedes i øvrigt for den tyske delstat Bayern i 1996. Mere om det en anden gang.

Kommunismens fald har givet problemer for det repræsentive demokrati
Fra anden verdenskrigs ophør frem til 1990, da kommunismen krakelerede, kunne fortalere for det repræsentative demokrati henvise til, at alternativet, den kommunistiske samfundsmodel, ikke var attråværdig.
Ted L. Backer mente at denne nemme argumentation ikke længere kan benyttes. Derfor har fortalere for det direkte demokrati haft en bedre udgangsposition siden 1990.

Undertegnede havde orienteret både Kim Behnke, Kjeld Flarup og nogle såkaldte ballademagere fra Øster Storkreds om mødet, men kun Alex Stubbe mødte op.
Fra Dansk Folkeparti var Thulesen Dahl, Peter Skårup, Søren Espersen og Pia Kjærsgård. Jørn Rasmussen


Alternativ til demokrati er vold!

Anders Gulmark, Formand for Foreningen for Direkte Demokrati har forsøgt i adskillige aviser at få denne kronik optaget, men forgæves.

I anledning af Folketingets åbning den 3. oktober har dele af medierne endnu engang sat fokus på demokratiets problematiske tilstand i Danmark.

Åbningen af den nye parlamentariske sæson i overværelse af repræsentanter fra kongehuset illustrerer ganske godt vores repræsentative demokratis bevægelse mod et system, der i stigende omfang er blevet rituelt i stedet for reelt.
Processen er nu så vidt fremskreden, at vi kan forudse en tilstand, hvor demokratiet er holdt op med at fungere, kun rammerne står tilbage.
Nogle vil her sige, at det kan der ikke gøres noget ve e er udviklingen, og den kan som bekendt ikke stoppes. Jeg er uenig dette synspunkt og mener, at vi alle bør lægge passiviteten på hylden og aktivt arbejde for at fastholde og udbygge de demokratiske positioner, som befolkningen med stor møje og afsavn har tilkæmpet sig i de sidste 150 år.
Det er værd at huske på, at demokratiet, hvor ufuldendt det end måtte være, er til fordel for de svageste i ethvert samfund, også i Danmark. Uden demokratiske forhold har almindelige mennesker ingen mulighed for at arbejde for at opnå rimelige linninger, pensioner, sygehusbehandling og gratis uddannelse til deres børn. Magteliten, dem der administrerer demokratiet og fører de folkelige debatter, politikerne, mediefolk, og bureaukrater, er sikret alle disse banaliteter samt gyldne håndtryk eller forgyldte aftrædelsesstillinger i internationale organisationer. Lad os derfor ikke forblændes af denne "nye adels" internationale stil og afslappede holdning, når samtalen falder på afgivelse af demokratiske påvirkningsmuligheder.

Den overføring af politisk magt, som i disse år finder sted fra Danmark til EU, er reelt uden demokratisk kontrol.
Embedsmændene i institutioner og ministerier i Danmark og EU får i stigende grad rollen som dem, der skaber politiske realiteter.
Lad mig nøjes med at nævne vores EU ambassader, som ved ugentlige møder med kolleger fra andre EU lande forbereder dagsordenen til ministerrådet. Disse folk har kolossal og direkte indflydelse på vores dagligdag i Danmark, uden at vi som borgere kan forholde os til deres gerninger.

Symptomerne på demokratiets tilbagegang er mange og stærke.
Opbakningen til de politiske partier i Danmark er siden 60erne faldet med 400.000. I dag er kun ca. 5% af de stemmeberettigede medlemmer.
Folketingspolitikerne "løste" tidligt i år dette problem med vedtagelsen af en ny lov, der med en firedobling af partistøtten sikrer, at partierne nu kan fortsætte deres arbejde, også uden medlemmer!!
Beroligelsesritual
Dette er tydelige tegn på et demokrati i forfald og peger frem mod en situation, hvor et flertal af borgerne bruger valghandlingen, som grundloven jo stadig foreskriver skal afholdes, på samme måde som de fleste i dag bruger folkekirken.
Med andre ord som et beroligelsesritual, der får borgerne til at føle sig bedre tilpas.
Det er en grundfæstet historisk erfaring i Europa, at alternativet til demokrati er vold. I Danmark ser vi de første symptomer på dette i form af en Ribus konflikt fyldt med had, hærværk og vold. De autonome på Nørrebro, og nazisterne i Greve er andre eksempler. Endnu kun beskedne tegn på politiske frustrationer fra samfundets yderkanter.
Store samfundsproblemer, de 900.000 på overførselsindkomst, den store statsgæld , miljøbomben som tikker, alle er de problemer, som truer den relative politiske harmoni.
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig et Danmark, hvor brevbomber ikke længere er en sjældenhed, men er blevet en regelmæssig begivenhed, fordi større eller mindre grupper i befolkningen ikke føler, de har demokratisk medbestemmelse, men bliver dirigeret af magtcentrer her og i udlandet.
Der er kun en mulighed for at forbedre situationen med det demokratiske underskud i Danmark og samtidig løse de store sociale og miljømæssige problemer, vi har: en videreudvikling af det parlamentariske system med elementer af direkte demokrati, f.eks. i form af folkeafstemninger og initiativret til borgerne.

Mange vil her sige, at flere folkeafstemninger ikke alene kan løse demokratiets problemer, at demokrati ikke er det samme som flertalsdiktatur, og, at svejtserne skulle skamme sig, fordi kvinderne i Svejst fik stemmeret så sent.
Til dem alle vil jeg sige, at jeg er helt enig!
Men i Danmark får vi ikke løst problemet med politikerleden og partiernes tilbagegang, ej heller fjernet det politiske grundlag for fænomenet brevbomber uden, at borgerne føler, at de reelt har noget at skulle have sagt. Der er ingen vej uden om direkte politisk magt til befolkningen.
Et demokratisk samfund kendetegnes ved, at borgerne debatterer tidens problemer. En forudsætning for det er, at vores aviser, radio og TV stationer deltager i den demokratiske proces ved at viderebringe informationer og holdninger i en bredde og i en tidsramme, der gør den demokratiske samtale mulig.
Samtalen borgerne imellem og mellem borgere og magthavere er nerven i demokratiet. Demokrativejens sidste del, den til beslutningerne, må selvfølgelig foregå via en afstemning, hvor flertalsbeslutningen nødvendigvis må være den, der gælder.
Nogle vil hævde, at et demokrati med folkeafstemninger og initiativret ikke nødvendigvis fører til bedre eller rigtigere beslutninger. "Talmajestæten" er ikke afgørende, siger de.
Ud fra denne filosofi kan afgørelser truffet af en diktator eller af et mindretal være lige så rigtige eller bedre end beslutninger truffet af et flertal af befolkningen. Dette kan i visse tilfælde være rigtigt, som f.eks. modstandsbevægelsen under krigen, men det er ikke det, der er sagens kerne, når samtalen drejer sig om at opretholde og styrke demokratiet i dag.
Lige som i det parlamentariske system sikrer et mere direkte demokrat ikke automatisk, at alle beslutninger vil være rigtige i enhver forstand. Hvem kan i Øvrigt overskue det? Men et demokrati med aktive borgere garanterer igennem folkeafstemninger, at de love der gælder, også er godkendt af befolkningen. Dette vil medføre en større respekt og opslutning til lovgivningsmagten i Folketinget.
At der skal mere til end folkeafstemninger for at redde demokratiet i Danmark er rigtigt. Men det ændrer ikke ved, at den første forudsætning for at tale om demokrati er borgernes frivillige og aktive medvirken. Noget sådant opnås kun, når vi alle føler, at vi er beslutningsmyndige og ligeværdige med politikerne.
Hvis voldens og håbløshedens politiske kultur ikke skal trænge det danske demokratis særkende tilbage, er vi nødt til at sikre os, at befolkningen igen får lysten til at være aktive garanter for et levende demokrati.
Dette opnås gennem et system, hvor elementer af direkte demokrati er synlige og attraktive for borgerne.
Derfor denne opfordring:

  • Bekæmp volden og demokratiets undergravende kræfter med demokratiske midler.
  • Kræv mere direkte demokrati.

Redigeret 02.02.1999