Højeste-Uret

De skiftende regeringer har været Højesterets præsident følgagtig med hensyn til næsten udelukkende at vælge jurister fra justitsministeriet, anklagemyndigheden og politiet til dommere. Ingen jurist tror derfor, at Højesteret uvildigt vil underkende forvaltningens afgørelser.
Dommerne fortsætter med at drive umoralske - men uhyre givtige - nebengeschæfter, bl.a. som voldgiftsmænd. Der er derfor almindelig mistanke om, at Højesterets afgørelser, f.eks. i sagen om grundlovens § 20, intet har med jura eller retfærdighed at gøre, men alene skyldes angst for, at Folketinget vil forbyde disse bijobs, der forsinker de almindelige sager i årevis.
Asbjørn Jensen sætter problematikken i særligt relief. At han kan blive siddende som dommer i Højesteret, skønt der er tvivl om, hvorvidt han har løjet over for ombudsmanden i Nørrebrosagen, er uhyggeligt afslørende. Og antydning af, at han måske har begået noget strafbart, giver mistillid til hele Højesteret. Vor øverste domstol burde derfor skifte navn til »Højeste-uret«.

Over 1000 bliver isolationsfængslet

Danske dommere er dygtige, men de er alligevel de dårligst uddannede i EU. Det kræver en solid matematisk grunduddannelse at dechifrere, forenkle og simplificere besværligheder som forbrydelser og forretningstvistigheder ofte er.

Dommeruddannelsen stammer fra Holbergs tid, og kun cirka 5 pct. har en matematisk baggrund og en yderst beskeden regnskabslære fra universitetet.

Danske dommere isolationsfængsler årligt langt over 1000 (1997 blev 1096 Isoleret og i 1996 blev l125 isolationsfængslet) medborgere, som i de øvrige EU-lande betegnes som tortur. Det giver til gengæld hurtigere tilståelser, måske fra uskyldige, Værre er det dog, at dommerne accepterer, at anklagere fremkommer med politimateriale, der er ensidigt til misfordel for den anklagede, og ikke som loven kræver det, også politiundersøgelse til fordel for den anklagede. Cirka 25 pct. af dommerne har forældre med dommerbaggrund, og er venskabet det dobbelte blandt øvrige dommere, så er nepotisme (finere ord for korruption) evident og i alle tilfælde en form for beskyttet loge.

At anklagere ofte selv bliver dommere, er vel også en grund til, at danske jurister i mange år har udtalt, at domstolene dømmer pragmatisk og ikke altid retfærdigt. Dommere bør fremover udnævnes blandt advokater og øvrige jurister der har den pågældende og meget vigtige matematiske grunduddannelse.

De mange tidskrævende og uheldige isolationsfængslinger har også været medvirkende til, at politiets antal på kun to årtier er steget fra cirka 5900 ansatte til nær 11000.

Dommerlogik

• det er vores overbevisning
• vi er af den opfattelse
• ikke sandsynliggjort
• ikke således bevist
• således

Misbruger Dommeren i Vordingborg sit embede

Når man kender Erik Haaest´s fortid og man ved at dommer Ulf Andersen har tilknytning til Det Radikale Venstre, kan man godt have sine bekymringer om hans inhabilitet. Webmasteren der engang har været aktiv indenfor Fremskridtspartiet, har gode grunde til at mistinke dommeren for at misbruge sit embede. Hans begrundelser og manglende logik i domsafsigelser, har meget tilbage at ønske. Men læs nedenstående beretning der er sakset fra Vordingborg Dagblad den 9.03.98.

For nogle år siden klagede en dansker til den europæiske menneskerettighedsdomstol over, at den dommer, som dømte ham, var den samme som havde behandlet hans sag i forberedelsesfasen.
Klageren fik medhold, og der blev travlhed hos danske domstole for at sikre, at den slags ikke skulle ske igen.

Meget tyder på, at den ikke er feset ind i Vordingborg/Stege retskreds.
Mit eksempel er dugfrisk - fra Østre Landsret i torsdags den 5. marts. Ved en byretsdom i Stege i fjor blev jeg dømt for dokumentfalsk.
Når man er brændemærket som dokumentfalskner, vil man bare have brændemærket fjernet. Så jeg ankede dommen til landsretten.

Nu viste det sig imidlertid, at byretsdommeren meget snedigt havde sat straffen så lavt, at den ikke kunne ankes! Grundet sagens specielle forhistorie ansøgte jeg om - og fik - procesbevillingsnævnets særlige tilladelse til at anke byretsdommen fra Stege. I torsdags blev anken så behandlet i Næstved af Østre Landsret.

Da landsretspræsidenten til slut spurgte, om jeg havde noget at tilføje, sagde jeg, hvad min forsvarer ikke havde turdet sige: - Høje landsret! Menneskerettighedsdomstolen har for år tilbage fastslået, at en dommer ikke må fælde dom i sager, hvis forbehandling, han selv har deltaget i.

Byretsdommeren i Vordingborg/Stege retskreds har set stort på dén regel, idet han som dommer har behandlet dé to foregående civilsager, der danner forhistorien til den straffesag, han derefter har dømt mig i. Tilmed har den mand, som i sin tid foretog politianmeldelsen imod mig, som vidne her i landsretten oplyst, at det ligefrem var byretsdommeren, som i selve retssalen i Stege opfordrede manden til at indgive politianmeldelse. Jeg anmoder om, at dette forhold også må blive taget med i landsrettens overvejelser. Lidt senere faldt Østre Landsrets dom:

Pure frifindelse! Brændemærket er væk. Et folk har den regering og de kommunalbestyrelser, det fortjener. De er valgt af folket og kan afsættes af folket. Det princip gælder ikke for dommerstanden i Danmark. Her udpeges dommere ovenfra og kan hverken afsættes ovenfra eller nedefra. Det stiller selvfølgelig særlige krav til dommerstandens hæderlighed. Men garanterer ikke for den.
Jeg havde den fornødne viljestyrke og viden til at føre kampen, men også jeg har undervejs været ved at give op overfor bureaukratiet i sager som denne. Men jeg fortsatte. Det skal du også gøre, hvis du mener dig dømt med urette!

Foretræde for justitsministeren

Vordingborg den 3. februar 1998

• Justitsministeriet
• Slotsholmsgade 10
• 1216 København K.

• Til justitsminister Frank Jensen
• vedr. foretræde for justitsministeren

De svarer den 2. sep. 1997, at man af principielle årsager ikke bør gribe ind i eller udtale sig om konkrete sager.

Vedr. domstolsreformen fik jeg tilsendt materiale fra domstolsafdelingen, som jeg hermed gerne vil takke for.

Om justitsministeren var bekendt med bogen af Peter Høilund "Den forbudte retsfølelse" blev dog ikke afsløret.

Efter at have sammenholdt lovudkastet til domstolsreformen med udtalelser som Højesteretspræsident Niels Pontoppidan og dommerforeningens formand Jes Schiøler har udtalt til Berlingske Tidende, er et indlæg til samme blad fremsendt den 2. februar 1997 som vedlægges i kopi.

Det er muligt at De ikke kan blande Dem i hvad der i øjeblikket foregår i de danske retssale, men De er dog den øverste ansvarlige. Men det forholder sig anderledes med de kommende love, der skal vedtages, specielt må Justitsministeriet have et ansvar når der er tale om en domstolsreform.

Med det fremsendte materiale både af 15. juli 1997 og dags dato, beder undertegnede om et møde med justitsministeren snarest muligt.

For god ordens skyld bedes en bekræftelse på modtagelse af dette brev.

med venlig hilsen
sign. Jørn Rasmussen

Med venlig hilsen
sign. Jens Kruse Mikkelsen

Domstolsstyrelse under lup

Det er store ord her i begyndelsen af året. Men af erfaring skal man være på vagt, når dommere og andre jurister går i aktion. Derfor følger nedenstående en orientering, som offentligheden bør have kendskab til, inden Folketinget forhåbentligt ikke vedtager Domstolsudvalgets lovforslag.

Domstolsudvalget beskriver, hvor vigtigt det er, at domstolene er uafhængige af de øvrige to statsmagter - den lovgivende og udøvende - og at de skal være forankret i samfundet, så de ikke bliver en stat i staten.
En smule ydmyghed er ikke udvalgets kendetegn når de kan skrive, at betænkning og fremsatte lovforslag er et overbevisende bud på, hvorledes uafhængigheden vil blive styrket, og det vil med et slag bringe Danmark i front i international sammenhæng, hvis de bliver vedtaget i folketinget.

Det, der har betydning for befolkningen og som burde bekymre den fremtidige retssikkerhed er, hvordan medlemmerne i Dommerudnævnelsesrådet, som er et underudvalg i Domstolsstyrelsen, bliver valgt og udpeget. Det er jo dér, fremtidens dommere skal udpeges, og senere dømme over befolkningens skændige hoveder.

• 3 dommere indstilles fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening,
• 1 fra Advokatforeningen
• 1 fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i forening og endelig
• 1 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Altså er det stadigvæk personer, der er ansat ved domstolene, der skal udpege deres kolleger. Den i gennem mange år udbredte nepotisme i dommerkredse, kan jeg ikke se, at man kommer til livs.
I Grundlovens §62 står "at retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen".
Derfor er det meget uheldigt, at de 2 forvaltningsforeninger skal udpege en (1) person.

Den forankring, domstolene skulle have i samfundet for ikke at gøre dem til en stat i staten, skal et (1) medlem fra Dansk Folkeoplysnings Samråd altså være garant for! Det er i øjeblikket tilfældigvis en jurist.
Alle medlemmer, både til Domstolsstyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet, skal efter indstilling beskikkes af justitsministeren. Hvor bliver den påkaldte uafhængighed af den lovgivende magt egentlig af?

I lovforslaget omtales mange flotte betragtninger omkring det gavnlige i en bredere rekruttering til domstolene. Men når det kommer til realiteterne, står der i lovforslaget § 42 stk. 3 - "Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen kan beskikkes". - Der står intet i Grundloven om dette krav. Det kunne meget vel tænkes, at den juridiske kandidateksamen var bedre egnet til at tilrettelægge en domsforhandling, afklare de lovmæssige aspekter og det øvrige administrative, og at det var ikke jurister, der havde majoriteten under voteringen.

Hvis domstolene virkelig skal forankres i befolkningen, må det være borgerne i en retskreds, der skal have indflydelse på, hvem der skal sidde i dommersædet i den pågældende kreds. Dommere og advokater kunne her indstille emner, men befolkningen skulle også have mulighed for at indstille en person. En dommer - eller advokatindstillet person ville nok ofte blive valgt, da de fleste stadigvæk er mest trygge ved en juridisk person som dommer. Men hvis man i lovteksten undlader at kræve, at man skal have bestået en juridisk kandidateksamen for at bestride jobbet, vil jurister og jurastuderende blive mindet om, at det ikke alene er paragrafgymnastik, der sikrer en sund retspleje.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der i øjeblikket står i retsplejelovens § 42 stk.3. "Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, og som er myndig, uberygtet og vederhæftig, kan beskikkes". Men i Domstolsudvalgets forslag til folketinget er "og som er myndig, uberygtet og vederhæftig" undladt. Er det fordi man erkender, at man må tilpasse lovgivningen til virkeligheden?
For at undgå konflikt med Grundlovens § 74 "Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov", skulle formuleringen i § 42 stk.3 rettelig være. Kun den, som er myndig, uberygtet og vederhæftig, kan beskikkes.

I det hele taget vil det være meget interessant at få belyst, med hvilke præmisser Domstolsudvalget i 1993 blev nedsat. I bemærkninger til lovforslaget ser det ud fra stemmeafgivning ud til, at udvalget består af 16 personer. Højesteretspræsident Niels Pontoppidan og Jes Schiøler har i medierne givet sig til kende, hvem er de 14 andre personer. Det vil være overvejende sandsynlig, at den lovgivende statsmagt har fravalgt at pege på personer udenfor systemet, der har forholdt sig kritisk til den nuværende opbygning.

I ovenstående efterlyses mere folkelig indflydelse på retsplejen. For at imødegå et forventet forsvar for, at der i dag allerede er taget højde for dette, med udpegning af nævninge og domsmand, vil jeg for det første påpege, at det kun er i straffesager, og ikke civile sager, at de benyttes, og for det andet er de politisk udpeget.

For over 50 år siden, hvor 33 % af befolkningen var medlem af et politisk parti, var problemet ikke så stort. Men i dag, hvor der kun er ca. 3%, der er medlem, har 97% af befolkningen ikke indflydelse på, hvilke personer der voterer efter retshandlingen. Og problemet er blevet større efter den kraftige forøgelse af partistøtten. Partierne kan i dag faktisk fungere med ganske få medlemmer.

Retsplejelovens bestemmelser overholdes ikke

På anmodning af erhvervsmanden J. P. Fischer Hansen kunne Østre Landsret ikke fremskaffe en retsstenograf da hans sag imod Unibank skulle behandles. På foranledning af dette er ombudsmanden gået ind i problemstillingen.

Alternativ kunne man optage domsforhandlingerne på bånd. Men dette ønsker dommerne ofte, at man ikke gør brug af, med henvisning til § 41.
Problemet er, at der kun findes to godkendte retsstenografer i landet, og der er ikke uddannet nogen siden slutningen af 60´erne.
J.P.Fischer Hansen erfarer, at det er en stor fordel at have et helt nøjagtig referat af, hvad der bliver sagt under en retssag. Fordi en forklaring på tryk virker motiverende for vidnerne til at sige sandheden.

En autoriseret retsstenograf skal have kr 5.000 plus moms pr time retten er sat.
De eneste autoriserede retsstenografer i dag er:
Eja Scheuer, der arbejder i EU regi i København og
Bjørn Einersen, der arbejder på anmodning af Folketinget.
Se også Bliver retsplejeloven krænket i Terndrup ret