Folkeskolen

DMF vil medvirke til, at der i øjeblikket ikke bliver lagt hindringer for forældre der vil oprette friskoler, hverken administrativt eller økonomisk.

På sigt vil det dog være bedre, hvis folkeskolen blev så attraktiv, at der var mindre behov for friskoler.

Forklaring historisk set.

Fysiske rammer:

De problemer/udfordringer som folkeskolen har, er i stor udstrækning et produkt af andre førte politiker. Den voldsomme planlægningsiver og politisk aktivisme har haft store konsekvenser for folkeskolen. Se også hvad en pens. lektor siger 2012.

Pædagogiske rammer:

Iflg. Wikipedia er skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fritid, dvs. fritid fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til. Formålet er at give elever undervisning, så de får en uddannelse.

I 1960, blev en humanistisk idealisme til folkeskolens mening, sådan som det siges i Den blå Betænknings efterhånden berømte konklusion:

Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.

Altså selve indlæringen får med betænkningen en sekundeær rolle, og den opdragelsesrolle som barnets nærmiljø, primært familien, skal nu i langt højere grad overtages af folkeskolen.
Denne misforståede rollefordeling har medført at Danmark har en af de største undervisningsudgifter/barn i verden, uden at resultaterne er noget at prale af.


Demokratisk Fremskridt mener at politikere i byrådet skal holde sig langt væk fra at blande sig i skolens daglige drift, de har allerede ødelagt nok med deres aktivisme.

De skal derimod sørge for at kommunen bruger pengene fornuftigt så der også kan blive råd til og vedligeholde de skoler der er behov for. (Vi vil hellere bruge vores mandat i kommunalbestyrelsen til at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet, så der er nogle lærepladser, når skolegangen er overstået.)

Det er skoleinspektøren med skolens bestyrelse der suverænt har ansvaret for at bruge de penge fornuftigt, som byrådet bevilger.

Et succeskriterie ville være hvis 100% af forældrene benyttede sig af hvad folkeskolen kunne tilbyde. Alle sociale lag ville således i barndommen lære at omgås hinanden.

At nogle forældre vælger en friskole i stedet for en (offentlig) folkeskole behøver ikke at være negativt. Andre indlæringsmåder kan afprøves, som folkeskolen sidenhen kan adoptere, hvis det viser sig at være en succes. (f.eks. Rudolf Steiner skolen). Katolske skoler har også succes i mange kommuner.
Med de voldsomme strukturændringer landet har været udsat for, kan det næsten ikke undgås, at der er nogen der kommer i klemme. Her er det også glimrende, at der er mulighed for at trække i nødbremsen og oprette en friskole.

I betragtning af at folkeskolen er forpligtet til at rumme alle, skal de have en økonomisk fordel fremfor friskoler. Men forskellen må ikke være for stor, da folkeskolen så ikke vil reagere på den kritik, som det faktisk er, når forældre fravælger folkeskolen.

En tilskudspct. til friskoler på 75 af folkeskolens priser må som minimum ikke være helt ved siden af.

Demokratisk Fremskridt er lidt trist til mode ved at blive påmindet om, at udviklingen i Vordingborg kommune har været så centralistisk som Indenrigsministeriets statistik viser:

År 2011 2012 2013
Elever/skoledistrikt 369 534 897
Antal skolerdistrikter 12 8 5

Derfor vil DMF medvirke til, at der i øjeblikket ikke bliver lagt hindringer for forældre der vil oprette friskoler, hverken administrativt eller økonomisk.

På sigt vil det dog være bedre, hvis folkeskolen blev så attraktiv, at der var mindre behov for friskoler.

I vore dage bliver børnene anbragt i et varmt hus, en varm bil, en varm skole. Forældrene er bange for, at deres barn skal få hjernerystelse, hvis det bliver ramt af et snefnug. -B. P.