Den 14. juni bringer Effektivt Landbrug en kritisk leder og en artikel om, at ukloakerede ejendomme skulle være en trussel mod vandmiljøet.
Vi har i landsforeningen Fair Spildevand efterhånden beretninger fra borgere i hele landet, om det i det hele taget er spildevand, der er skyld i, at vandløbene eller bækken ikke har opnået miljømål.
Mange af vandløbene har ikke de fysiske rammer, der skal til for at opnå gode økologiske forhold. Ofte er det således kunstigt oprettede vandløb, der er problemet og ikke næringsstoffer fra enkelte huse.
Men nu vil jeg rette nogle misforståelser om en bundfældningstank virkemåde.
Tidligere betragtede myndighederne en sådan tank for kun at rense mekanisk og anbefalede derfor en tømning en gang årligt. Nu regner de med helt op til 30 % mikrobiologisk omsætning af det tilførte organiske materiale, og det er faktisk op til de enkelte kommuner, at bestemme tømningshyppigheden. Min egen erfaring er, at der sker op til 80 % omsætning, hvis tanken ikke forstyrres årligt. Skal den tømmes, skal man kun fjerne bundfaldet, som der står i rapporten “Septiktanke” fra Miljøstyrelsen nr. 16 fra 1990.
Man forhindrer ikke overløb ved at tømme tanken, da der konstant er afløb fra tanken. Op til 80 % af det organiske nedbrydes, vel at mærke hvis den ikke forstyrres for ofte og ikke for kradse rengøringsmidler udledes deri.
Som udgangspunkt er min erfaring, at fem til tyve års tømningsintervaller, afhængig af belastning, vil være passende. I sommerhusområder endnu sjældnere. Næringsstoffer i afløbet fra enlige liggende huse kan ofte indgå i naturens kredsløb uden problemer. Er afløbet samlet fra flere huse, kan vi hjælpe naturens egen renseevne lidt på vej, ved at anlægge grønne bede med eller uden membran, afhængig af vandindvindingsinteresser.
Således har Camping Møns Klint anlagt et pilebed beregnet til 2.000 PE til ca. kr. 350.000, som kommunen løbende følger og kontrollerer. Vandafledningsbidrag i årene fremover koster en brøkdel af den traditionelle løsning, og ingen kedelig slam skal ej heller afsættes.
Jeg ved ikke, om Odsherred Kommune har større udfordringer her end andre steder.
Men når nu medierne har kastet lys på området, vil jeg igen vende det til noget positivt og påpege, at ved at ændre definitionen på spildevand til ”vand med næringsstoffer” kunne hele området, der nu planlægges til traditionel kloakering, ændres til et attraktivt forsøgsområde med forskellige grønne løsninger, som markedet nu i øjeblikket kan tilbyde.
Et sommerhusområde passer perfekt til grønne løsninger i fuld skala.
Erfaringer herfra kunne så på sigt transformeres til helårsbebyggelser.
I grønne lavteknologiske løsninger ender miljøfremmede stoffer ikke på arealer med fødevareproduktion eller i det marine miljø og nedbrydningstiden er ofte hele år eller mange årtier.
I højteknologiske renseanlæg er der kun 3-4 dage til at nedbryde miljøfremmede stoffer som derefter udledes til det marine miljø.
Derfor vil jeg afslutningsvis spørge Poul Henrik Prahl, om han i sin iver for traditionel kloakering, er parat til at tage ansvar for det ekstra spildevandslam som hans medlemmer bliver ”smøret”/betalt for at aftage og sprede ud på arealer med fødevareproduktion.
