Forskningsprojekter og landdistrikter

Effektivt Landbrug omtaler et forskningsprojekt under Syddansk Universitet oprindeligt beskrevet som: ”Under hvilke former og vilkår kan civilsamfundet – under nye samfundsmæssige betingelser – fremme lokal udvikling i landdistrikter?”

I fire kommuner, Assens, Skive, Tønder og Vordingborg er flere tusinde borgere opfordret til at besvare et spørgeskema, der tager 10-15 minutter at udfylde.

Med en kommunalreform i 1970, rigide og grundlovsstridige planlove og endnu en kommunal- og strukturreform i 2007 viser det sig, at mange landområder er tømt for liv. Så nu skal der forskes i hvordan man holder liv i stumperne.

Fra 2005 til 2020 er erhvervsrelaterede studiepladser faldet med 25 %.

I samme periode er optagne studerende på videregående uddannelser til gengæld steget over 50 % fra 22 til 34 tusinde.

Derfor står mange kandidater klar ved startsnoren, for at give sig i kast med diverse forskningsprojekter. I det her tilfælde problemer der er skabt af samfundsingeniører og for megen politisk aktivisme.

Afgudsdyrkelsen af den boglige skole

Lidt tragikomisk er det, at afgudsdyrkelsen af den boglige skole har lokket ungdommen fra landdistrikterne til de større universitetsbyer, hvor de har fået en uddannelse, så de kan forske i, hvorfor der er problemer i de områder, hvor de trådte deres barnesko.

Når endnu en forskningsrapport foreligger, giver det alibi for yderlig politisk indgreb og styring.

Det er en skrue uden ende.

Når politikerne bevilger penge til universiteternes forskningsprojekter, er det altid undersåtterne der granskes. Den anden vej, hvor der forskes opad, er spærret, da det er centraladministrationen og politikerne, der sidder på pengekassen med dirigentstokken.

Fokus på Djøf-segmentet

Som bekendt rådner fisk først fra hovedet. Det kunne være et hint til, at næste forskningsprojekt skulle have fokus på centraladministrationen og dele af Djøf segmentet.

Hverken kommunalreformer eller favoriseringen af den boglige skole er i øvrigt noget befolkningen har efterspurgt.

Men store dele af samme befolkning er opdraget og besnakket til i mindre grad at tage ansvar for eget liv – og i stedet overladt ansvaret til samfundsvidenskaberne og velfærdsstatens falske tryghed – ved at tillade et alt for stort skattetryk.

Sådan har situationen været i flere årtier.

Om udviklingen i landdistrikterne kan vendes må tiden vise, men nu er en ultrakort diagnose stillet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *