Giv andelsselskaberne frie tøjler

En interessant diskussion om andelsselskabernes rolle i dansk landbrug rejses her i bladets spalter.

Jeg vil sammenkoge nogle af de tanker jeg redegjorde for i bladet ”Svineproducenten” for 27 år siden. Det formelle landbrug lever i en osteklokke

Hvad er det, der karakteriserer andelsideen? Hvis en opgave skal løses, og privat kapital finder rentabiliteten for usikker, kan andelsideen bruges.

F. eks. måtte der mange skuldre til at løfte den opgave og kraftanstrengelse det var at starte de første mejerier og svineslagterier op for godt 130 år siden.

Den idealisme, der ligger bag an­delstanken, kan man ikke forvente vil gå videre til næste generation.

Derfor har et andelsselskab ingen beretti­gelse, hvis det ikke kan klare sig på al­mindelige markedsøkonomiske vilkår efter 20-30 år, og ideen bag opstarten har altså været forfejlet eller overlevet sig selv.

Altså i et privatkapitalistisk samfund er andelsideen kun en fødselshjælper til opstart af produktionsformer, som pri­vat kapital finder uinteressant.
Nu vil læserne nok protestere og henvise til de resultater, andelsselska­berne har opnået.

I den forbindelse vil jeg blot nævne:

Lempeligere beskat­ning af andelsselskaber, monopolisti­ske tendenser.
Man har magten over leverandøren via leveringspligt og kvæler, hvad der måtte opstå af nye ideer, hvis man mener, det kan true ens position. Det var ikke lige kønt alt hvad der skete under Mejeriselskabet Danmarks ekspansion.
Med hensyn til den vi­dere forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, mener jeg, at mange landmænd skal træde lidt mere varsomt, når de optræder udenfor stalddøren, hvad enten dyrene har fire eller seksten patter. Hvis man har res­sourcer til at klare mere end ens egen landbrugsproduktion, skulle man måske hel­lere blande sig lidt mere i lokalpolitik.

Jeg er nok mest på linje med Flemming Fuglede Jørgensen og vil derfor kun forholde mig til Familiebrugets Lone Andersens bekymringer den 19/9 her i bladet.

  • Hvis udenlandsk kapital opkøber et dansk andelsselskab for senere at lukke ned pga. manglende profit.
  • Stor kreditværdighed når primærproduktion, produktudvikling og salg hører sammen.

Til begge dele vil jeg sige.
Hvis primærlandbruget fremavler planter og dyr der er mere attraktive både i produktion og kvalitet end udlandet formår, vil der altid være aftagere til danske landbrugsprodukter.

Men det er korrekt at landbruget som råvareproducent er afhængig af, at nogle vil aftage produkterne. Men her mener jeg dog, at et andelsmonopol er værre end private aktieselskaber på et frit marked.

Så frasælg andelsselskaberne (de rette ejere er dog noget rod jf. ovenstående) og giv dem frie tøjler til at tage kampen op med øvrige private aktører.

Det vil bevare og sikre både effektivitet og dynamikken for produktudvikling og salg på længere sigt.

Den samlede værditilvækst vil herved blive større, det er bankerne i den sidste ende trods alt mest interesseret i.

Men som ved alle andre steder hvor det frie marked kan udfoldes er monopoler den største trussel for at noget går galt.

Derfor må vi bede landets monopoltilsyn om at sikre mindst 2, men helst 3 betydende aftagere af landbrugets produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.