Grundvandsbeskyttelse

John Schmidt, Civilingeniør Brandelev, 4700 Næstved, Tlf. 55540248, Mail: js@post7.tele.dk skriver den 18. december 2011 om beskyttelse af grundvand.

Om pesticider i drikkevandsboringer:

Boringer til drikkevand er normalt ubeskyttet mod nedsivning af overfladevand, som ved stærke regnskyl indeholder kloak med fækalier ( Colibakterier ) og pesticider fra land og by, nitrat, gylle og andre gødningsstoffer.

På åbent land er grundvandet i 30 meters dybde beskyttet af overliggende kappe af ler eller sandjord. Affaldsstoffer , pesticider og andet bindes til kalk og jernpartikler i de øverste jordlag.

Når kappen ved boringer gennembrydes, sker muligheden for forurening af grundvand på grund af uvidenhed om boringers virkemåde. Som gammel borebisse kan jeg give følgende forklaring på uheldig nedsivning:

  1. En normal boring danner ved pumpning en såkaldt sænkningstragt omkring borerøret, fordi pumpningen suger vand til sig fra alle sider. I sænkningstragten er der undertryk i porevandet. Tragten virker som trækpapir på overfladevand, der derfor ledes ned til grundvandsreserven. Forurening af en ubeskyttet boring sker på grund af uvidenhed om dette og ikke på grund af overforbrug af sprøjtemidler i landbruget og i byområder.
  2. Boring beskyttet med en kappe af stampet ler, eller beton med fald bort fra borebrønden.
Sænkningstragt

Beskyttet sænkningstragt

NB. Lukkede boringer kan benyttes til markvanding. Når de samtidig beskyttes som vist, så vil pumpningen over længere tid rense boringen, så den atter kan benyttes til drikkevand.

2 thoughts on “Grundvandsbeskyttelse

  1. Claus Hansen

    Interessant indlæg. Jeg kunne dog godt tænke mig at få nogle dimensioner på. Hvor stor er den zone, der kan suges ned til filtrene. Er den afstand, der vist er 50 m i lovgivningen omkring boringer, tilstrækkelig eller er den nærmest for stor?

    Reply
    1. Jørn Rasmussen

      Hej Claus

      Civ. ing. John Schmidt lever desværre ikke mere, men han havde et opfindergen uden lige.
      I sine virksomme år lavede han en del dræningsopgaver, bro- og vejprojek-teringer samt større byggeopgaver. Havde på et tidspunkt 80 mand i arbejde.
      Han havde derudover en stor viden indenfor geologi.
      Men jeg har ikke på samme måde baggrund som John for at svare på dit spørgsmål.
      Så andre geologer må spørges eller forsøg må foretages.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *