Konflikter omkring tømning af en trixtank 3 af 3

Og Ekstra Bladet kom forbi

Vedr. rette dommer at anmelde

Vordingborg den 20-10-1999

Justitsministeren
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Vedr. rette dommer at anmelde

Hvis man vil anmelde en dommer for overtrædelse af straffelovens § 146, i en sag der har været ført for hans domstol, er det så denne dommer der er den rette at anmelde?

Eller er det dommeren ved den overordnede ret, der har afvist anken, der er den rette?

Det skal tilføjes at der i anken er tilføjet et nyt dokument i sagen.

sign. Jørn Rasmussen


Justitsministeriet Administrationsafdelingen

Dato: 22 MRS. 2000
Kontor: Personalekontoret
Sagsbeh.: Jon Esben Hvam
Sagsnr.: 1999-09-0022
Dok.: JEH20047 + bilag
Jørn Rasmussen
Pilealle 5
4760 Vordingborg

Ved brev af 20. oktober 1999 har De rettet henvendelse vedrørende en sag, der har været behandlet ved domstolene.

Det fremgår af brevet, at De ønsker vejledning med hensyn til at indgive anmeldelse mod en dommer på baggrund af den konkrete sag.

I den anledning skal Justitsministeriet meddele, at ministeriet af principielle grunde ikke kan udtale sig om konkrete sager, der behandles ved domstolene.

Justitsministeriet kan til Deres orientering oplyse, at der efter bestemmelsen i retsplejelovens § 48 er mulighed for at give en dommer, der gør sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen eller i øvrigt udviser utilbørligt eller usømmeligt forhold, en advarsel.

Sager efter retsplejelovens § 48 behandles af rettens præsident eller – hvis der ikke er tale om en præsidentledet ret – af vedkommende landsretspræsident.

Herudover kan enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, der giver anledning til klagen, klage til Den Særlige Klageret, hvis adresse er Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K.

Kopi af retsplejelovens §§ 48-50 samt § 55 vedlægges til orientering.

Justitsministeriet beklager den meget sene besvarelse, der skyldes en ekspeditionsfejl.

Med venlig hilsen
sign. Janni Christoffersen


Vedr. rette dommer at anmelde

Deres sagsnr. 1999-09-0022 Vordingborg den 19-04-2000

Justitsministeren
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Vedr. rette dommer at anmelde, Deres sagsnr. 1999-09-0022

I Deres brev af 22. marts 2000 svarer De på noget jeg ikke har spurgt om. Jeg vil derfor bede om at De denne gang svarer nøjagtig på det jeg spørger om.

Hvis man vil anmelde en dommer for overtrædelse af straffelovens § 146, i en sag der har været ført for hans domstol, er det så denne dommer der er den rette at anmelde?

Eller er det dommeren ved den overordnede ret, der har afvist anken, der er den rette? Det skal tilføjes at der i anken er tilføjet et nyt dokument i sagen.

sign. Jørn Rasmussen


Svar fra Justitsministeriet Administrationsafdelingen

Dato: 26 JUNI 2000
Kontor: Personalekontoret
Sagsbeh.: Jon Esben Hvam
Sagsnr.: 1999-09-0022
Dok.: JEH20187
Jørn Rasmussen
Pilealle 5
4760 Vordingborg

Ved brev af 19. april 2000 har De på ny rettet henvendelse til Justitsministeriet vedrørende en sag, der har været behandlet ved domstolene.

De anfører i brevet, at ministeriet ikke har svaret på det, De har spurgt om.

Som det fremgår af Justitsministeriets tidligere brev til Dem, udtaler ministeriet sig af principielle grunde ikke om konkrete sager, der har været behandlet ved domstolene.

Justitsministeriet kan derfor henholde sig til den generelle vejledning om mulighederne for at klage over en dommer, som er givet i brevet af 22. marts 2000.

Med venlig hilsen

sign. Janni Christoffersen


Vedr. rette dommer at anmelde

Vordingborg den 31-08-2000

Justitsministeren
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Deres sagsnr. 1999-09-0022

Den 20. oktober 1999 og 19 april 2000 stiller jeg følgende spørgsmål:

Hvis man vil anmelde en dommer for overtrædelse af straffelovens § 146, i en sag der har været ført for hans domstol, er det så denne dommer der er den rette at anmelde? Eller er det dommeren ved den overordnede ret, der har afvist anken, der er den rette? Det skal tilføjes at der i anken er tilføjet et nyt dokument i sagen.

De svarer den 22. marts og 26. juni 2000 at De ikke svarer på spørgsmål der har været rejst ved domstolene. Jeg spørger igen.

Til hvilken instans skal jeg da stille et spørgsmål omkring en sag der har været ført ved en domstol ?

Det næste spørgsmål er af general karakter og stammer ikke fra nogen specifik sag.

Det skal præciseres, at der ikke er tale om klage over en dommer men anlæggelse af en straffesag/stævning.Hvis man vil anmelde en dommer for overtrædelse af straffelovens § 146, i en sag der har været ført for hans domstol, er det så denne dommer der er den rette at anmelde.

Eller er det dommeren ved den overordnede ret, der har afvist anken, der er den rette ?

I betragtning af at min første henvendelse var fra 20.10.99, og spørgsmålets enkle karakter, forventer jeg svar inden 4 uger. Hvis ikke der bliver svaret på de stillede spørgsmål så det giver mening for lægmand, vil jeg bede Ombudsmanden om at være behjælpelig med at fremskaffe et.

sign.Jørn Rasmussen


Svar fra Justitsministeriet Administrationsafdelingen

Dato: 2 OKT 2000
Kontor: Personalekontoret
Sagsbeh.: Jon Esben Hvam
Sagsnr.: 1999-09-0022
Dok.: JEH20254

Jørn Rasmussen
Pilealle 5
4760 Vordingborg

Ved brev af 31. august 2000 har De på ny rettet henvendelse til Justitsministeriet vedrørende en sag, der har været behandlet ved domstolene.

De har anmodet om oplysning om, til hvilken instans De skal rette et spørgsmål vedrørende en sag, der har været ført ved en domstol.

I den anledning kan Justitsministeriet oplyse, at indsigelser mod rigtigheden af en afgørelse, der er truffet af en domstol, må gøres gældende ved at indbringe sagen for en højere retsinstans efter regler om anke mv. i retsplejeloven. Hvis der er tale om en klage over dommerens optræden eller embedsførelse, henvises der til den generelle vejledning om mulighederne for at klage over en dommer, som Justitsministeriet har givet i brevet af 22. marts 2000.

For så vidt angår Deres anmodning om bistand til generelt at vurdere et spørgsmål om anlæggelse af en straffesag/stævning skal Justitsministeriet meddele, at ministeriet ikke kan påtage sig at udarbejde vejledende udtalelser om retlige spørgsmål til private.

Justitsministeriet foretager sig ikke yderligere i anledning af Deres henvendelse.

sign. Janni Christoffersen


Politianmeldelse

Vordingborg den 28. december 2000
Frederiksberg politi
Howitzvej 30
2000 Frederiksberg

Politianmeldelse mod præsident for Højesteret, Niels Pontoppidan

Undertegnede anmelder herved den ansvarlige for højesteret, Niels Pontoppidan for at have overtrådt Straffelovens § 146. “Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år”.

I en kendelse afsagt den 28. september 1999 – Bilag 1 – har Højesteret tilsidesat Retsplejelovnes § 218. “Domme og kendelser skal ledsages af grunde”.

Sagen drejer sig om en miljøsag mod Vordingborg kommune, der har været ført ved Vordingborg Byret og Østre Landsret. – Kort historisk tilbageblik Bilag 2.

P. g. a. af manglende begrundelse ved domsafsigelse i både Byret- og Landsret samt skrivelse fra Miljøministeriet – Bilag 4 – blev Højesteret anmodet om behandling, jf. Rpl. § 399.

Men trods det blev gjort meget klart overfor Højesteret – Bilag 3 – at det var ” i hvor høj grad, myndighederne skal begrunde og videnskabeligt underbygge … trufne afgørelser”, som retten skulle forholde sig til, undlades dette i kendelse af 28. sep. 1999 – Bilag 1.

Ovenstående er det juridiske skelet. Øvrige overvejelser bedes Frederiksberg politi tage med i sin vurdering af sagens fremme.

Det er efterhånden et stort problem med domstolenes manglende begrundelser i domsafsigelser. Alle daglige brugere af retsvæsenet (jurister af enhver art) har en interesse i, at der her sker en opstramning. Fordi hvis befolkningen oplever, at det mere er magten end retten, der udøves her, vil de fravælge domstolene til løsning af konflikter i civilsager og selvtægt vil træde i stedet. I straffesager vil afgørelser ikke blive respekteret. Ligeledes vil antallet af ankesager også indskrænkes (kortere ventetider) hvis domsafsigelser var bedre begrundet.

Sagens udgangspunktet er Straffelovens § 146.

Siden 1991 har denne sag kostet oceaner af tid, og mit forhold til retfærdighed er blevet totalt ændret. Men nok så vigtigt i denne sammenhæng er, at det er manglende begrundelser i de 2 (3) domme/kendelser, der er det bærende i sagen. Når dette er tilfældet skal man gøre sig umage i sin begrundelse, hvis man skal frikende Niels Pontoppidan, og således give ham medhold i at manglende eller slet ingen begrundelser i domme er straffri !?

Men ligegyldigt udfaldet af sagen, vil en tiltale medvirke til at gøre opmærksom på problemet med (for lægmand) uhjælpelige domsafsigelser.

Jussi Merklin skrev i 1980, at demokratiet bliver undergravet oppefra, på samme måde mener jeg, at retsvæsenet og retsfølelsen bliver undergravet oppefra. F. eks. et påbud fra Højesteret om at domme skal være ordentligt begrundet, ville have en positiv forplantning nedad i systemet.

Jeg håber hermed at Frederiksberg politi vil være med til at råde bod på Højesterets/Nils Pontoppidans svigt.

sign. Jørn Rasmussen

Bilag:
1. Udskrift af Højesterets Dombog af 28. sep. 1999
2. Skrivelse fra Jørn Rasmussen til Højesteret af 20. juni 1999
3. Skrivelse fra Jørn Rasmussen til Højesteret af 18. juli 1999
4. Skrivelse fra Miljøministeriet til Jørn Rasmussen af 18. maj 1999

Til yderligere dokumentation af sagen kan alle sagens bilag ses på internet på følgende to adresser:
www.farman.dk/miljoe/trixtank.html
www.farman.dk/miljoe/trixtank2.html


Svar fra statsadvokaten

DATO 11.01.2001

Jørn Rasmussen
Pileallé 5
4760 Vordingborg

JOURNAL NR.SA1-01-6205-002l/ALN

BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSERSTATSADVOKATEN FOR KØBENHAVN, FREDERIKSBERG
OG TÅRNBY
JENS KOFODSGADE l, 3
1268 KØBENHAVN KTELEFON 33 30 73 00 FAX 33 30 73 49

Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. l, besluttet ikke at indlede efterforskning i sagen, hvor De har amneldt Højesteretspræsident Niels Pontoppidan for overtrædelse af Straffelovens § 146, stk. l og 2. Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig fonnodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Det fremgår af sagen, at Højesteret den 28. september 1999 besluttede sig for ikke at imødekomme Deres ansøgning om ekstraordinær anke af Østre Landsrets dom af 3. april 1998, idet Højesteret ikke fandt, at betingelserne i retsplejelovens § 399, stk. 2, jfr. stk. l var opfyldt.

Højesterets afgørelse, der blev truffet af ankeudvalget, var ikke begrundet.

Det er Deres opfattelse, at Højesteret dermed har overtrådt retsplejelovens § 218, hvorefter domme og kendelser skal begrundes, og at der denned er begået en uretfærdighed mod Dem, der gør, at straffelovens § 146 er overtrådt.

Højesteretspræsident Niels Pontoppidan ses ikke at have deltaget i den pågældende afgørelse, hvorfor det allerede af den grund kan udelukkes, at han har begået et strafbart forhold i forbindelse med, at afgørelsen blev truffet.

For så vidt angår medlemmerne af ankeudvalget skal jeg oplyse, at afgørelser om hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær anke af en sag ikke træffes ved dom eller kendelse, hvorfor afgørelsen ikke er omfattet af kravet om begrundelse i retsplejelovens § 218.

Der ses herefter ikke at være grundlag for at antage, at Højesterets ankeudvalg har begået noget strafbart i forbindelse med sagens afgørelse.

Et eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved et civilt søgsmål. De kan eventuelt fa’ nænnere oplysning om fremgangsmåden ved at henvende Dem til det lokale dommerkontor.

De kan klage over afgørelsen, jf. klagevejledningen.

Klagen sendes hertil eller til Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.

Fristen for indsendelse af klage er 4 uger efter, at De har faet meddelelse om afgørelsen.

sign. K. Hjorth


Politianmeldelse

Vordingborg den 22. marts 2001
Gentofte politi Rygårdsvænget 6 2900 Hellerup

Politianmeldelse
mod
Landsretsdommer
Folmer Teilmann
Prins Valdemars Vej 50
2820 Gentofte

Undertegnede anmelder herved den ansvarlige for dommen – Bilag 1 – afsagt den 3. april 1998 af Østre Landsret 14. afd. a.s. nr. B-1288-97:

Jørn Rasmussen

mod

Vordingborg Kommune

for at have overtrådt Straffelovens § 146. “Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år”.

Kort historisk tilbageblik

Den 29. juli 1991 henvendte jeg mig første gang til Vordingborg kommune for at få oplysninger om det hensigtsmæssige i den etablerede tømningsordning.

I svaret fra kommunen erkendte man, at der var mange uafklarede punkter. På trods af dette fortsatte tømningsordningen. Da jeg modsatte mig dette, bad kommunen politiet om at være dem behjælpelig. Ved tømningen i 1994 blev jeg anholdt under protest, og jeg fik en sigtelse for vold imod tjenestemand efter §119 stk. 3. Der blev afsagt dom i Vordingborg byret den 27. september 1995, hvor jeg dog blev frifundet (SS 100/95).

Kommunen fortsatte herefter ufortrødent tømningsordningen. Politiet i Vordingborg ville ikke anmelde borgmesteren. Møder og korrespondance med kommunen fra 16. april 1996 til 15. august 1996 ændrede ingenting. Derfor så jeg ingen anden udvej end at foretage en stævning af Vordingborg Kommune den 20. august 1996.

Jeg fik ikke medhold i et eneste af mine punkter i stævningen i By- eller Landsretten. ØL dømte mig til at betale kr. 4.000,- i sagsomkostninger til Vordingborg Kommune. I stævningen indgik 3 punkter:

  1. at standse den nuværende tømningsordning for trix- septiktanke.
  2. at anerkende at have overtrådt Miljølovens § 3 stk. l & 2
  3. at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil.

I dommen – Bilag 1 – har Folmer Teilmann tilsidesat Retsplejelovnes § 218. “Domme og kendelser skal ledsages af grunde” samt Retsplejelovnes § 339 Stk. 3. “Retten kan opfordre en part til at fremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre bevis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse ville henstå som uvisse.”

Ignoreringen af bakteriers betydning for tømningsfrekvensen i en trixtank, som indstævnte giver udtryk for understøttes i dommen af Folmer Teilmann. Selvom det burde være almindelig viden for borgere der har et tillidshverv, at store rensningsanlægs funktionsevne kan ødelægges, hvis bakteriekulturen påvirkes uheldigt. Det fremgår ligeledes af hele domsafsigelsen at samtlige vidner kan berette om ulemper ved tømningsordningen, og vidnet Egon E. Pedersen fremlagde videnskabeligt bevis og erfaringer fra adskillige europæiske lande på, at ordningen var uheldig i miljøsammenhæng.

Dette til trods udtaler landsretten at “er ikke således underbygget” uden nærmere begrundelse.

Den indstævnede Vordingborg kommune kunne ikke fremlægge en eneste ædruelig dokumentation for, at ordningen ikke var i strid med Miljølovens § 3. Dette til trods undlod Folmer Teilmann at benytte Retsplejelovnes § 339 Stk. 3.

Denne overordnede paragraf i Miljøbeskyttelseslovens § 3 , der trådte i kraft 1. jan. 1992, er vedtaget i Folketinget. Efterfølgende bekendtgørelser mv., der bliver til på embedsmandsniveau, skal respektere dette. – Ligeledes skal domstolene. Derfor er det at vende tingene på hovedet, når Folmer Teilmann i dommen gør tømningsbekendtgørelsen til det overordnede, som Miljøbeskyttelsesloven § 3 skal underkaste sig.

Dette centrale forhold i hele sagen har jeg adskillige gange fremført overfor domstolen(e) – Bilag 2 (ØL bilag 54 og 55).

Enevælde

Med den af Folmer Teilmann afsagte dom giver det ganske uoverskuelige konsekvenser for retssikkerheden i landet. En form for enevælde er genindført, hvor ministerierne (embedsstanden) kan modulere de i Folketinget vedtagne love med diverse bekendtgørelser og cirkulærer.

Et andet – ligeså alvorligt forhold ér stævningens pkt. 3 “at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil”.

Ved retsmødet fik Folmer Teilmann udleveret kopi af relevante love Bilag 3, der utvetydigt underbygger dette anbringende. Som yderligere bevis for at der her bevidst er begået en retslig krænkelse, henvises til skrivelsen fra Miljøministeriet af 18. maj 1999, bilag 4 – nederst side 1 og øverst side 2.

Østre Landsret ved Folmer Teilmann skriver sig ud af et klart juridisk forhold og forholder sig ikke til, om Vordingborg kommune/politiet har haft lovhjemmel i 1992 og 1993 til at bistå med tømningsopgaven.

Ovenstående er det juridiske skelet. Øvrige overvejelser bedes Gentofte politi/statsadvokat tage med i sin vurdering af sagens fremme.

Sagens udgangspunkt er Straffelovens § 146.

Siden 1991 har denne sag kostet oceaner af tid, og mit forhold til retfærdighed er blevet totalt ændret. Men nok så vigtigt i denne sammenhæng er, at det er manglende begrundelser i de 2 domme/kendelser, der er det bærende i sagen. Når dette er tilfældet skal man gøre sig umage i sin begrundelse, hvis man skal frikende Folmer Teilmann og således give ham medhold i, at manglende, manipulerende eller slet ingen begrundelser i domme er straffri!?

Husk også på, at der ikke har været tale om noget økonomisk incitament, men udelukkende et samvittighedsspørgsmål om at påpege nogle uheldige miljødispositioner begået af det offentlige.

Min trixtank har været min eneste mulighed for at få en “ren” samvittighed. Andre muligheder har været afprøvet.

Ressourcer bliver bundet til tåbeligheder, og andre ting forsømmes. For år tilbage søgte Storstrøms Amt efter 30 læger i Sverige. I sidste uge blev det nævnt i medierne, at amtet nu søger efter 20 læger i Hamburg.

Sagen har været anket til Højesteret. Men at afvisning af en anke ikke behøver at være begrundet, er jeg blevet belært om af statsadvokat K. Hjorth. (Det er faktisk derfor at denne Politianmeldelse er rejst imod Folmer Teilmann, selvom jeg hellere havde set, at det var den afgåede højesteretspræsident, der skulle stå til ansvar for sine dispositioner).

K. Hjorth skriver samtidig i sag nr. SA1-01-6205-002l/ALN med en intetsigende forklaring på, at han ikke vil gå videre med politianmeldelsen og “begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået”. Hvis statsadvokaten skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale – er K. Hjorth i det mindste udelukket.

Strangulering af folkestyret

Myndighedernes alibi for diverse dispositioner hviler i dag i overvejende grad på en omfattende lovgivning, som indirekte maksimum 5 % af befolkningen har indflydelse på. Når domstolene i tilknytning dertil i sine domsafsigelser uden nærmere begrundelser tager udgang i den positivistiske retsopfattelse, der hviler på, at det er loven, der er retten og dermed magten, er retstilstande etableret, hvor domstolene er et redskab for de styrende med befolkningen som gidsler. Eller man kan sige, at hovedet er ved at blive skilt fra kroppen, hvor den retspositivistike retsfilosofi har en nøglerolle i den fremskredne strangulerende proces.

Hvis anmeldelsen ignoreres

Jeg er indforstået med et fremmøde til fremlæggelse af yderligere bevis for anmeldelsens berettigelse.

Hvis politimester/statsadvokat ignorerer anmeldelsen og ikke rejser tiltale mod Folmer Teilmann:

  • vælger man samtidig at legalisere “unoderne”, som er foregået. Hvis dette imod min forventning sker, vil jeg med henvisning til denne skrivelse ikke acceptere en fremtidig domsforhandling/retssag, skulle en sådan opstå, hvor myndighederne er min modpart, før alle anbringender i denne anmeldelse bliver ført for en “uvildig ret” med indkaldelse af alle relevante vidner (herunder personer der afviser denne anmeldelse, hvis en forklaring der giver mening for menigmand undlades).
  • vil undertegnede ved enhver given anledning i offentligheden redegøre for, hvor vanskeligt det i dag er at afgøre bag hvilken skranke i en domsforhandling den største forbryder sidder. Ofte findes de i en vinkel på ca. 180o i forhold til vidneskranken. Hvis en injuriesag bliver resultatet heraf, håber jeg at få mulighed for at fremlægge dokumentation for mine anbringender. En “uvildig ret”, der her skal dømme, kan jeg nok ikke forvente, men forhåbentlig vil repræsentanter for medierne afse tid, hvis situationen skulle opstå. Dette er forklaringen på, at denne anmeldelse sendes i kopi til udvalgte repræsentanter.

Bilag:

  1. Udskrift af Landsrets Dombog af 3. april 1998
  2. Skrivelse af 14. jan 1997 fra Jørn Rasmussen til Retten i Vordingborg
  3. Kopi af overordnet miljøbeskyttelseslov L 358, bekendtgørelse nr. 663/664 og bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994
  4. Skrivelse af 18. maj 1999 fra Miljøstyrelsen til Jørn Rasmussen.

Til yderligere dokumentation af sagen kan alle sagens bilag ses på internet på følgende tre adresser:

  • www.farman.dk/miljoe/trixtank1.html
  • www.farman.dk/miljoe/trixtank2.html
  • www.farman.dk/miljoe/trixtank3.html

Med venlig hilsen

Jørn Rasmussen

Kopi til:

  • · Vordingborg Dagblad
  • · Ekstrabladet
  • · TV2 – Øst
  • · DR1-orientering ved journalist Lars Rugaard
  • · Foreningen for Retsløses Venner

Svar fra STATSADVOKATEN

DATO 31.05.2001 JOURNAL NR. SAl-01-6205-0024/ALN

BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER

STATSADVOKATEN FOR KØBENHAVN. FREDERIKSBERG OG TÅRNBY
JENS KOFODS GADE l, 3 1268 KØBENHAVN K
TELEFON 33 30 73 00 FAX33 30 73 49

Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. l, besluttet ikke at indlede efterforskning i sagen, hvor De har anmeldt landsdommer Folmer Teilmann for overtrædelse af straffelovens § 146. Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.

Det fremgår af sagen, at De den 20. august 1996 stævnede Vordingborg Kommune med påstand om

  1. at kommunen skulle standse den nuværende tømningsordning for trix og septiktanke
  2. at kommunen skulle anerkende at have overtrådt miljølovens § 3, stk. l og stk. 2
  3. at kommunen skulle anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtanken på Pileallé 5 i Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil.

Vordingborg Ret afsagde dom i sagen den 8. april 1997, hvilken dom blev stadfæstet af Østre Landsret den 3. april 1998.

De fik ved dommen ikke medhold i nogen af ovennævnte punkter.

Jeg har forstået Deres anmeldelse således, at De mener, at Landsdommer Folmer Teilmann har handlet i strid med retsplejelovens § 218 ved ikke at begrunde dommen, og at han dermed har begået en uretfærdighed mod Dem, der gør, at straffelovens § 146 er overtrådt.

Jeg har tillige forstået Deres henvendelse således, at De er utilfreds med den bevisvurdering, der er blevet foretaget i sagen samt med den måde, hvorpå landsdommer Folmer Teilmann har anvendt gældende retsregler på området.

Det fremgår af retsplejelovens § 218, at “domme og kendelser skal ledsages af grunde”. Ifølge den kommenterede retsplejelov, 6. udgave, side 331, note 3 skal der ved “grunde” forstås “en fremstilling af sagens faktiske sammenhæng, STATSADVOKATEN parternes påstande og de betragtninger, som af retten er lagt til grund for afgørelsen…”.

Højesteret har desuden i U 1999.1219H fastslået, at begrundelsespligten ikke kan udstrækkes til et krav om, at retten skal være forpligtet til at tage udtrykkelig stilling til samtlige fremførte beviser og argumenter, når dette er unødvendigt for at begrunde afgørelsen.

En gennemgang af Østre Landsrets dom af 3. april 1998 viser, at der i dommen er medtaget parternes påstande, en fremstilling af sagens faktiske sammenhæng herunder med et referat af de afgivne vidneforklaringer samt på dommens side 4 og 5 en redegørelse for de betragtninger, som retten har lagt til grund for sin afgørelse.

Af denne redegørelse fremgår hvilke lovregler, der er gældende på området. Det fremgår tillige, at Vordingborg Kommune har handlet i overensstemmelse med disse regler, swnt at De ikke ved de førte vidner og sagens øvrige bevisførelse har godtgjort, at tømningsordningen er i strid med de gældende regler på området, hvilket er begrundelsen for, at De ikke kunne fa’ medhold.

På den baggrund finder jeg at kunne lægge til grund, at Østre Landsrets dom af 3. april 1998 er tilstrækkeligt begrundet, og at der således ikke er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.

For så vidt angår Deres betragtninger om, at dommen bygger på en forkert bevisvurdering samt en urigtig anvendelse af gældende retsregler, fremgår det af sagen, at De tidligere med netop den begrundelse har søgt Højesteret om tilladelse til ekstraordinær anke af sagen, men at Højesterets ankeudvalg den 28. september 1999 gav Dem afslag herpå, idet Højesteret ikke fandt at betingelserne i retsplejelovens § 399, stk. 2, j fr. stk. l var opfyldt.

Jeg betragter derfor dette spørgsmål som endeligt afgjort, og finder derfor heller ikke, at der af denne grund er holdepunkter for at antage, at landsdommer Folmer Teilmann har begået et strafbart forhold, der forfølges af den offentlige.

Et eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved civilt søgsmål. De kan eventuelt få nærmere oplysninger om fremgangsmåden ved at henvende Dem til det lokale dommerkontor.

De kan klage over afgørelsen, jfr. klagevejledningen.

Klagen kan sendes hertil eller til Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.

Fristen for indsendelse af klage er 4 uger efter, at De har fået meddelelse om afgørelsen.

K. Hjorth


Klage over Statsadvokatens

Vordingborg den 27. juni 2001

Rigsadvokaten
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K.

 

Vedrørende.
Politianmeldelse
mod Landsretsdommer
Folmer Teilmann
Prins Valdemars Vej 50
2820 Gentofte

og

Klage over Statsadvokat K. Hjorth

 

Undertegnede vil hermed klage over Statsadvokatens behandling af politianmeldelsen dateret den 31. maj 2001.

Efter gennemlæsning af politianmeldelse af 22. marts 2001, Bilag 5, anmodes rigsadvokaten om at forholde sig til nedenstående.

Der ønskes et konkret svar på de fremhævede spørgsmål.

1) Selvom Statsadvokat K Hjorth, tydeligt i anmeldelsen, blev gjort opmærksom på, at han var inhabil i sagen, ignoreres dette uden en forklaring.

Er dette anklagemyndighedens normale kutyme ?

2) I afvisningen den 11. januar 2001, Bilag 6, forsvarer han Højesterets ankeudvalg med, at det i flg. retsplejelovens § 218 kun er domme og kendelser der skal begrundes. Da der var tale om en anke, er Højesteret ikke omfattet af kravet til en begrundelse.

I afvisningen den 31. maj 2001, Bilag 7, henviser selvsamme K Hjorth nederst side 2 til Højesterets afgørelse. Altså – den 31. maj 2001 anvender han Højesterets ankeafgørelse i sin begrundelse for afvisning, som han den 11. januar 2001 friholdt for krav til at være begrundet!

Statsadvokat K Hjorth stiller selv spørgsmålene som derefter besvares. Det principielle og de faktiske anbringender i anklagen forholder han sig ikke til.

Er dette anklagemyndighedens normale kutyme ?

3) I begge skrivelser fra K. Hjorth oplyses, at der kan rejses civilt søgsmål om erstatningskrav.

Hvordan kan et erstatningskrav rejses når anklagemyndigheden frikender personen hvorimod erstatning skulle rejses ?

4) Indstævnede fører intet videnskabeligt bevis for det fornuftige i ordningens opretholdelse, men blot nogle generelle betragtninger.

Bakteriers betydning for tømningsfrekvensen i en trixtank, op til 80 % omsætning af organisk tilført materiale fremstår uimodsagt.

Samtlige vidner kan berette om ulemper ved tømningsordningen, og vidnet Egon E. Pedersen fremlagde videnskabeligt bevis og henviste til erfaringer fra adskillige europæiske lande for, at ord-ningen var uheldig i miljøsammenhæng. Dette til trods, udtaler landsretten, at “er ikke således underbygget” uden nærmere begrundelse.

Kan en dom med vidtrækkende konsekvenser affærdiges med faktisk kun et enkelt ord – således. Ved at begrunde en dom med kun ét ord – således – krænkes retsplejelovens § 218 “Domme og kendelser skal ledsages af grunde”.

Det skal så yderligere tilføjes, at retsplejelovens § 339 stk. 3. , “Retten kan opfordre en part til at fremlægge doku-menter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre bevis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisfø-relse ville henstå som uvisse.”, undlader Folmer Teilmann at benytte.

Ved acceptere en intetsigende begrundelse og undlade at få en sag ordentligt belyst inden en dom afsiges, har rets-væsenet jo mistet enhver form for legitimitet i slige sager. Jeg finder, at det er at krænke mine borgerlige rettigheder, hvis rigsadvokaten ikke giver mig mulighed for at stille spørgsmål til Folmer Teilmann i vidneskranken om, hvad der gemmer sig bag ordet således.

Vil rigsadvokaten undlade at være mig behjælpelig med at efterforske hvad Folmer Teilmann mener ?

5) I dommen, Bilag 1, står der øverst side 5, at en kommune kan iværksætte en tømningsordning selvom ingen har bestridt, at denne – bekendtgørelses – ordning ikke lever op til intentionerne i den overordnede lov, som er vedtaget af Folketinget.

Vil rigsadvokaten tillade, at dette skal være fremtidig retspraksis ?

6) I stævningens pkt. 3 står “at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil”.

Ved retsmødet fik Folmer Teilmann udleveret kopi af relevante love Bilag 3, der utvetydigt under-bygger dette anbringende. Som yderligere bevis for at der her bevidst er begået en retslig krænkelse, henvises til skrivelsen fra Miljøministeriet af 18. maj 1999, bilag 4 – nederst side 1 og øverst side 2.

Østre Landsret ved Folmer Teilmann skriver sig ud af et klart juridisk forhold og forholder sig ikke til, om Vordingborg kommune/politiet har haft lovhjemmel i 1992 og 1993 til at bistå med tøm-ningsopgaven.

Rigsadvokaten anmodes om at være mig behjælpelig med at efterforske, hvordan Folmer Teilmann fortolker love og bekendtgørelsers ophævelser og ikrafttrædelser ?

Afhængigt af svaret på ovenstående forholder jeg mig i min gode ret, men også pligt, til ikke at efterleve måden at gældende dansk lovgivning bliver forvaltet på.

Med venlig hilsen

Jørn Rasmussen

Bilag:

  1. Udskrift af Landsrets Dombog af 3. april 1998
  2. Skrivelse af 14. jan 1997 fra Jørn Rasmussen til Retten i Vordingborg
  3. Kopi af overordnet miljøbeskyttelseslov L 358, bekendtgørelse nr. 663/664 og bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994
  4. Skrivelse af 18. maj 1999 fra Miljøstyrelsen til Jørn Rasmussen.
  5. Politianmeldelse af 22. marts 2001 til Gentofte politi fra Jørn Rasmussen
  6. Svar til Jørn Rasmussen fra statsadvokaten af 11. januar 2001
  7. Svar til Jørn Rasmussen fra statsadvokaten af 31. maj 2001

Svar fra RIGSADVOKATEN

Jørn Rasmussen
Pileallé 5
4760 Vordingborg

DATO 08.10.2001

JOURNAL NR 1-301-2001 JT/KWN
BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSERRIGSADVOKATEN

FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON 33 12 72 00 FAX 33 43 67 10

Ved skrivelse af 27. juni 2001, der er modtaget her den 29. juni 2001, har De klaget over Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnbys afgørelse af 31. maj 2001.

Ved afgørelsen meddelte statsadvokaten Dem, at der ikke ville blive indledt efterforskning i sagen, hvor De har anmeldt landsdommer Folmer Teilmann for overtrædelse af straffelovens § 146.

Statsadvokaten anførte som begrundelse for sin afgørelse, at der ikke er rimelig formodning om, at strafbart forhold, der forfølges af det offentlige, er begået. I anledning af Deres henvendelse har jeg indhentet en udtalelse om sagen fra statsadvokaten og modtaget sagens akter.

Efter en gennemgang af sagen skal jeg herefter meddele, at jeg ikke finder grundlag for at ændre statsadvokatens afgørelse. Jeg har ved min afgørelse lagt vægt på de samme forhold, som statsadvokaten har henvist til som begrundelse for sin afgørelse.

De har i Deres klage anført, at statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby, Karsten Hjorth efter Deres opfattelse må anses for at være inhabil til at træffe afgørelse i sagen, idet han tidligere har behandlet en anmeldelse, som De har indgivet mod en anden person i samme sag.

De har endvidere anmodet om at få oplyst, hvorvidt der kan rejses et civilretligt erstatningskrav, når der ikke rejses en straffesag. De har endelig anmodet mig om at uddybe begrundelsen i Østre Landsrets dom af 3. april 1998 og tage stilling til, om dommen er i overensstemmelse med retspraksis. Efter forvaltningslovens § 3, stk. l, nr. 5, er en person inhabil, hvis der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Retsplejeloven pålægger de regionale statsadvokater en række opgaver i forbindelse med behandlingen af straffesager. l henhold til retsplejelovens § 101, stk. 2, er det statsadvokaterne, der fører tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser, truffet af politimestrene vedrørende strafforfølgningen. Det er også som udgangspunkt statsadvokaterne, der træffer afgørelse vedrørende erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens § 1018 e.

Som det fremgår, er det således i lovgivningen forudsat, at den samme regionale statsadvokat kan træffe afgørelse vedrørende forskellige spørgsmål i tilknytning til begivenhedsforløbet og sagsbehandlingen i en konkret straffesag.

Det forhold, at statsadvokaten tidligere har behandlet en anmeldelse indgivet af Dem mod en anden person i den samme sag, medfører på denne baggrund efter min opfattelse ikke i almindelighed, at den pågældende må anses for inhabil ved behandlingen af den nye anmeldelse. Jeg finder endvidere ikke, at der med hensyn til den afgørelse, der er truffet i den foreliggende sag, foreligger sådanne helt særlige forhold, at det kan medføre, at statsadvokaten må anses for inhabil.

På denne baggrund finder jeg ikke, at statsadvokaten har været inhabil i forbindelse med behandlingen af Deres anmeldelser.

Jeg foretager ikke vurderinger og fortolkninger af civilretlige domme, men må herom henvise Dem til eventuelt at kontakte en advokat.

Det kan endelig oplyses, at Deres mulighed for at rejse erstatningskrav ved civilt søgsmål ikke er afskåret, fordi der ikke fmdes grundlag for at indlede en straffesag.

Min afgørelse kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Det står i retsplejelovens § 99, stk. 3.

På rigsadvokatens vegne

sign. Lis Hjornæs


Politianmeldelse mod Landsretsdommer

Rigsadvokaten
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K.

Vordingborg den 16. maj 2002

Vedrørende Deres Journal nr. 1-301-2001 JT/KWN.

Politianmeldelse

mod Landsretsdommer

Folmer Teilmann
Prins Valdemars Vej 50
2820 Gentofte

I Deres svar af 8. oktober 2001, ser jeg ved en tilfældig genlæsning, at der faktisk kun ofres 2 linier på selve politianmeldelsen:

“Jeg foretager ikke vurderinger og fortolkninger af civilretlige domme, men må herom henvise Dem til eventuelt at kontakte en advokat”.

Resten af svaret omhandler klagen over Statsadvokat K. Hjorth, der trods alt, er det sekundære.

Hvad enten det er en advokat eller undertegnede der indgiver en anmeldelse, er det, det samme materiale som Rigsadvokaten skal bruge som grundlag for at vurdere, om der kan rejses en sigtelse for overtrædelse af Straffeloven. Derfor indgives anmeldelsen på ny.

Jeg vil derfor præcisere min anmeldelse, der som udgangspunkt indgives på baggrund af overtrædelse af Straffelovens § 146. Jeg gentager de 3 punkter der her er relevant.

 

  • 4) Indstævnede fører intet videnskabeligt bevis for det fornuftige i ordningens opretholdelse, men blot nogle generelle betragtninger. Bakteriers betydning for tømningsfrekvensen i en trixtank, op til 80 % omsætning af organisk tilført materiale fremstår uimodsagt. Samtlige vidner kan berette om ulemper ved tømningsordningen, og vidnet Egon E. Pedersen fremlagde videnskabeligt bevis og henviste til erfaringer fra adskillige europæiske lande for, at ordningen var uheldig i miljøsammenhæng. Dette til trods, udtaler landsretten, at “er ikke således underbygget” uden nærmere begrundelse. Kan en dom med vidtrækkende konsekvenser affærdiges med faktisk kun et enkelt ord – således. Ved at begrunde en dom med kun ét ord – således – krænkes retsplejelovens § 218 “Domme og kendelser skal ledsages af grunde”. Det skal så yderligere tilføjes, at retsplejelovens § 339 stk. 3. , “Retten kan opfordre en part til at fremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre bevis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse ville henstå som uvisse.”, undlader Folmer Teilmann at benytte. Ved acceptere en intetsigende begrundelse og undlade at få en sag ordentligt belyst inden en dom afsiges, har retsvæsenet jo mistet enhver form for legitimitet i slige sager. Jeg finder, at det er at krænke mine borgerlige rettigheder, hvis rigsadvokaten ikke giver mig mulighed for at stille spørgsmål til Folmer Teilmann i vidneskranken om, hvad der gemmer sig bag ordet således.Vil rigsadvokaten undlade at være mig behjælpelig med at efterforske hvad Folmer Teilmann mener ?
  • 5) I dommen, Bilag 1, står der øverst side 5, at en kommune kan iværksætte en tømningsordning selvom ingen har bestridt, at denne – bekendtgørelses – ordning ikke lever op til intentionerne i den overordnede lov, som er vedtaget af Folketinget.Vil rigsadvokaten tillade, at dette skal være fremtidig retspraksis ?
  • 6) I stævningens pkt. 3 står “at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil”.Ved retsmødet fik Folmer Teilmann udleveret kopi af relevante love Bilag 3, der utvetydigt underbygger dette anbringende. Som yderligere bevis for at der her bevidst er begået en retslig krænkelse, henvises til skrivelsen fra Miljøministeriet af 18. maj 1999, bilag 4 – nederst side 1 og øverst side 2.Østre Landsret ved Folmer Teilmann skriver sig ud af et klart juridisk forhold og forholder sig ikke til, om Vordingborg kommune/politiet har haft lovhjemmel i 1992 og 1993 til at bistå med tømningsopgaven.

Rigsadvokaten anmodes om at være mig behjælpelig med at efterforske, hvordan Folmer Teilmann fortolker love og bekendtgørelsers ophævelser og ikrafttrædelser ?

Med venlig hilsen

Jørn Rasmussen

NB:

Hvis de 7 bilag der var vedlagt sagen da den blev fremsendt den 27. juni 2001 ikke længere forefindes, kan de fremsendes.


Svar fra RIGSADVOKATEN

Jørn Rasmussen
Pileallé 5
4760 Vordingborg

DATO 27.05.2002

JOURNAL NR

1-301-2001 JT/KWN

BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSERRIGSADVOKATEN

 

FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON 33 12 72 00 FAX 33 43 67 10

Ved skrivelse af 16. maj 2002 har De anmodet mig om at genoptage behandlingen af en sag, hvor jeg den 8. oktober 2001 meddelte Dem, at jeg tiltrådte Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnbys afgørelse af 3l. maj 200l, hvor statsadvokaten afviste Deres anmeldelse mod landsdommer Folmer Teilmann for overtrædelse af straffelovens § 146.

Jeg har ligesom statsadvokaten forstået Deres anmeldelse således, at De mener, at landsdommer Folmer Teilmainn har handlet i strid med retsplejelovens § 218 ved ikke at begrunde en Østre Landsrets dom af 3. april 1998 om tømningsordning for trix- og septiktanke, og at han derved har begået en uretfærdighed mod Dem, der gør, at han har overtrådt straffelovens § 146.

De har i Deres fornyede henvendelse fremkommet med betragtninger vedrørende landsdommer Folmer Teilmanns bevisvurdering og anvendelse af gældende retsregler på området. De har anmodet mig om at være Dem behjælpelig med at få landsdommer Folmer Teilmann til at fortolke dommen, og få min fortolkning af den lovgivning, der ligger til grund for dommen.

Jeg skal i den anledning meddele, at jeg i det hele kan henholde mig til min afgørelse af 8. oktober 200l.

Som det fremgår af min afgørelse, foretager jeg ikke vurderinger og fortolkninger af civilretlige domme.

Min afgørelse kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Det står i retsplejelovens § 99, stk. 3.

På rigsadvokatens vegne

sign.

Lars Stevnsborg

Markering 10 år senere

Stinkbomber i byrådssalen den 24/6-2010

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *