Kvælstof stadigvæk mere ven end fjende

Afslutning på en følgeton med Søren Grothe Petersen, Næstved og Gunni Ærtebjerg

En af fædrene til Danmarks kvælstoflovgivning, Gunni Ærtebjerg, anbefaler den 17/8 at læse hans artikel fra maj 2018 om marin eutrofiering. Det er netop det, jeg har gjort og konstaterer, at det er en lang tilståelseserklæring. Du har mistanke til kvælstof som årsag til iltsvind først i artiklen. Lige siden har du brugt al din energi på at dokumentere din antagelse. I alle dine rapporter har du fokus på, om det er kvælstof eller fosfor, der er begrænsende for algevækst. Nok fordi du næsten i samme sætning mener, at al algevækst bundfældes og forbruger ilt under nedbrydningen.

Du glemmer helt, at under opblomstringen af algerne, dannes der lige så meget ilt ved algernes fotosyntese, som der forbruges igen under en senere nedbrydning.

I øvrigt så viser mange naturudsendelser fra havmiljøet, at fisk og hvaler flokkes i de dele af verdenshavene hvor de mest næringsrige tilstande findes.

Du opfordrer politikerne til at gå i krig mod naturlovene, når du siger, at de skal begrænse udledning af kvælstof. Fordi ved begrænsning af kvælstof, sker der blot det, at naturen straks kommer med et modtræk og fikserer luftens kvælstof via blågrønalger pga. naturens evne til at etablere balancer – her i forhold til fosfor. Det blev klarlagt af Redfield tilbage i 1934.

Når du har så meget fokus på, at algevækst er skadeligt, så koncentrer dig om fosfor.

Derudover udledes en tredjedel af al organisk materiale fra menneskelig aktivitet fra kloaknettets overløb til det marine miljø iflg. Punktkilderapport 2015.
Det er primært her, at forklaringen ligger til det marine miljøs problemer?

Alt dit sludder med, at N og P opfører sig forskelligt i ferskvand og havet, har ikke meget på sig, bortset fra blågrønalger trives bedre ved lave saltindhold.

Hvad sker egentlig i områderne med brakvand (overgangen mellem fersk- og saltvand) efter Ærtebjergs teorier. Bliver alle ulemperne ved næringssaltene så ophævet?

Når man ”googler” rødbede og doping, afsløres det, at idrætsverdenen sætter stor pris på den ekstra ilt, til at yde en ekstra kraftpræstation, som findes i rødbedesaft (rødbeder indeholder mere nitratkvælstof (NO3) end spinat).

Hvis man har gået længe nok i skole, duperes man tilsyneladende nemt af computerens regnekraft og fantasifulde modeller, der forsøger at aflure naturens luner. Men hvis man undlader at verificere computerskærmens resultater i virkeligheden, kan det få katastrofale konsekvenser. Det er status anno 2018.

Jeg gentager, kvælstof er mere ven end fjende.

 

Tidligere indlæg til ovenstående:
Kvælstof er stadigvæk mere ven end fjende 2018-08-23

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.