Kvælstofspøgelses omkostninger

En civ. ing. Kaare Press-Kristensen og professor Poul Bjerregaard belærer den 6/12 os sagesløse læsere om, at nitrat skulle være skadeligt i havmiljøet.

Pladen om nitrats bidrag til den forøgede algevækst, som derefter er iltkrævende når den til-bunds-faldne algemasse nedbrydes, har snart 30 års jubilæum.

På side 114 i NPO-redegørelsen står
”I områder med stor planteproduktion kan der i løbet af forsommeren oplagres så store mængder organisk stof ved sedimentoverfladen. at iltforbruget ved ned­brydningen af det organiske stof kan være så stort, at ilten i vandet op­bruges. Så længe der endnu er nitrat tilbage i vandet, kan nitratet bevirke iltning af organisk materiale. En væsentlig del af nitrater bliver herved omdannet til luftformigt kvælstof, der ikke mere er tilgængeligt for planteproduktionen.”
Ren kvælstof (N2) lagres herefter i atmosfærens luft som udgør ca. 78 pct.

”Nitrat er blot kvælstofkemiens hensigts­mæssige affaldsvare” skrev Flemming Juncker i 1990 i bogen “Vandmiljøplanen : en grov misforståelse af kvælstoffets rolle i verden”. Han tilhørte i øvrigt også en generation af akademikere med lidt mere format end nutidens.

Nitrat (NO3) er en forrådnelsesproces´ slutprodukt som så igen kan indgå i et nyt kredsløb.

Er der for meget fosfor i havmiljøet ville problemet ofte kunne løses med ekstra tilførsel af nitrat, så N/P forholdet bliver 7:1 eller derover, som er det ideelle forhold for sund plantevækst på land såvel som i havet. Thi for hver kg landet konsumfisk medgår 1.000 kg alger via fødekæden.

At iltdelen i nitrat ikke kan optages ved indånding af hverken fisk eller mennesker er korrekt.
Men topatleter har fundet ud af, at det meget nitrat der er i rødbedesaft (2.600 mg NO3 pr kg) bidrager til en ekstra præstation pga. ekstra ilt til forbrænding, så et glas rødbedesaft skyldes ned inden start.

Se det er noget ganske andet end da Ritt Bjerregård i en kronik her i avisen i 1985 skrev, at Landbruget var nogle miljøsvin og insinuerede at nitrat måske kunne være kræftfremkaldende.

Historisk set er det ikke første gang, at et fejlbehæftet dogme har fået fodfæste.

Men der vil nok gå en hel del år før ovenstående erkendes, da megen præstige samt store økonomiske interesser er på spil, hvis ikke kvælstofspøgelset fastholdes. Men det har nogle store omkostninger for landdistrikterne så længe det varer.

Den afgudsdyrkelse der i øjeblikket er omkring den boglige skole har jeg ikke meget respekt for.
Den bringer os alle mere armod end velstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *