Lad naturen løse det annoncerede CO2 problem

Lad naturen om CO2

I klimalovens formålsparagraf står, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i år 2050. Og i bemærkninger til forslaget står: At klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af opgørelser af drivhusgasser, der udledes, og drivhusgasser, der optages i Danmark

Altså skal vi blot sørge for, at det er et (CO2e) kredsløb, der skal være i balance.

Men hvad siger Klimarådet:

  • CO2e fangst fra atmosfæren og fra punktkilder/skorstene som efterfølgende lagres i undergrunden godkendes.
  • Lagring af CO2e ved skovvækst og pyrolyse hvor biokul lagres i jorden med en længere tidshorisont end 1 år godkendes også.
  • Landbrugets optag af CO2e godkendes derimod ikke. Formodentlig fordi det udledes igen efter en relativ kort tidshorisont.

Men power-to-x har ligeledes en kort tidshorisont for CO2e kredsløbet. Det anbefaler Klimarådet til gengæld. Formodentlig fordi det bruges på områder, hvor energi fra batterier er teknisk vanskeligt, men bliver så krediteret fordi det erstatter fossile brændstoffer.

I flere power-to-x projekter er halm en væsentlig råvare og derudover producerer landbruget også biogas, hvordan harmonerer det med rådets CO2e filosofi?

Tilbage står et noget mudret billede af, hvad Klimarådet opfatter som klimaneutralt.

Måske skulle vi prøve at få styr på to vigtige processer for alt liv på jorden.

Respiration[1] er det ene og det modsatte heraf er fotosyntesen[2].

Affaldsstoffet fra respiration er CO2, som er livgivende for fotosyntesen.
Affaldsstoffet fra fotosyntesen er O2, som er livgivende for respiration.

Altså respiration og fotosyntesen er dybt afhængige af hinanden. Derfor er det meget problematisk, at Klimarådet ikke godkender den CO2, som landbrugets afgrøder optager.

Særegen logik

Alle levende organismer, herunder dyr og mennesker, udskiller CO2, som er livgivende for planterne og dermed en grønnere jordklode. Hvorfor er det så lige produktionsdyrene, der skal udskammes ifølge Klimarådet?

Jo flere mennesker og dyr vi er på kloden, des mere både respiration og tilsvarende plantevækst må der også være, hvis vi skal være klimaneutrale. Derfor burde landbruget belønnes og ikke straffes, når de fremavler gode og sunde afgrøder.

Kan landbruget derudover yderligere bidrage med erstatning af fossile brændstoffer i form af halm og biogas, så skal de måske ligefrem indkassere noget af den CO2 afgift som de sektorer, der udelukkende forbruger fossil energi, pålægges.

Hvis vi skal følge klimarådets logik, skal der være færre dyr og mennesker på planeten, da landbruget skal reducere den CO2 der via planter giver føde til samme.

Klimarådet har fået rollen som oraklet, der skal vejlede den lovgivende forsamling, så det hele ender – populært sagt – i guld og grønne skove. Men noget tyder på, at rådet skal læse op på både fotosyntesen og CO2´s betydning for livet her på jordkloden.

Brug for flere vinkler

Professor Johannes Krüger siger at CO2 ikke er giftgas, men selve livets gas og forudsætningen for, at planter kan gro og vokse. Samtidig plæderer majoriteten af Folketinget og Klimarådet for at CO2 skal indfanges og lagres i undergrunden!

Og Asger Aamund skriver, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren har medført, at Jordens grønne areal er øget med to gange USA’s størrelse til glæde for dyr og mennesker.

Som det ses af det ovenfor fremførte må den lovgivende forsamling have mange flere vinkler på dette komplekse område end hvad Klimarådet kan bidrage med. Rådet minder mest om et politbureau og må simpelthen pilles ud af klimaloven.

Ægte grøn omstilling

Om kort tid, når afgrøderne spirer og der kommer grønne blade på træerne, kan man blive helt overvældet over hvor fantastisk naturen er.

Vi må fremover i langt højere grad respektere og indordne os efter naturens orden, end vi gør i dag. Jo mere vi mennesker bevæger os væk fra denne orden, des mere ulykkelige bliver vi og uorden, kaos og ressourcespild følger med.

Desværre konflikter mange love og regler i dag med denne orden. De må ændres til at hvile på, hvad der er sandt i den virkelige verden og i mindre grad, hvad der er sandt i den politiske verden. Først da giver udtrykket “den grønne omstilling” mening.

[1] Ved almindelig respiration optager organismerne ilt, O2, og udskiller kuldioxid, CO2, og vand. Ilten er en betingelse for organismernes energiforsyning, idet den bruges til forbrænding af fx kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, hvorved der dannes kuldioxid, vand og kvælstofholdige stoffer

[2] Ved fotosyntesen udnytter de grønne planter energi fra Solen til at omdanne kuldioxid (CO2) fra luften og vand fra jorden til sukker ((C6H12O6) og ilt (O2). Alle levende organismer skal bruge ilt for at kunne leve, og derfor er fotosyntesen så vigtig for livet på jorden.

BL´s Onlineudgave

Svarer-udvalgets arbejdsgrundlag: Kommissorium for grøn skattereform

Ekspertgruppens sammensætning (Svarer-udvalget)

One thought on “Lad naturen løse det annoncerede CO2 problem

  1. JR

    Fra https://gylle.dk/landbruget-og-co2-hvorfor-er-det-forkert-at-paastaa-at-landbruget-opsamler-co2-fra-luften/
    Jeg har med interesse set og læst redegørelsen fra SEGES ved Alice Toft Christensen (ATC) samt de tidligere artikler om emnet fra 2020 og 2021, som Gylle.dk tidligere har bragt. Her kritiseres Anker Jacobsen for et andet syn på CO2 problematikken. Jeg har derfor bedt Anker Jacobsen, som jeg kender, om en kommentar til udtalelserne fra SEGES/ATC. Kommentarerne bringes her med tilladelse fra Anker Jacobsen:

    ”Landbrug og skovbrug sparer kloden for rigtig meget CO2.

    Det er rigtigt som Alice Toft Christensen skriver, at følger man IPCCs måde
    at regne på, hjælper markernes CO2 optag ikke. Problemet er imidlertid her,
    at IPCCs regnemodeller er alt for simplificerede, og vildleder mere end de
    vejleder. Foruden at de glemmer landbruget, glemmer de også import og
    eksport, så uanset hvor meget CO2 der udledes ved fremstilling af vores tøj
    og biler m.v. i udlandet, bliver det ikke indregnet i Danmarks balance.

    Før vi begyndte at bruge jordens gemte fossile brændstof, var der balance
    mellem det CO2 planterne optager, og det CO2 der atter frigives når
    planterne spises eller rådner, altså det perfekte kredsløb. Ved den store
    brug af olie og kul m.v. kastes en masse ekstra CO2 ind i kredsløbet, som
    planterne ikke har kapacitet nok til at optage. Hvorved CO2 ophobes i
    atmosfæren med drivhus virkning til følge.

    Vores opgave er således, at nedbringe brugen af fossilt materiale. Hvis ikke
    det skal gå ud over vores levestandard, kan vi kun nedbringe brugen
    af fossilt materiale , ved at indføre erstatningsprodukter. Disse produkter
    kan kun delvis komme fra El produceret med sol, vind eller atomkraft, da vi
    så vil komme til at mangle alle kulstofholdige produkter så som plastik,
    medicin og polyester m.v.
    Landbrug og skovbrug er imidlertid heldigvis allerede storleverandør af
    sådanne produkter, der kan erstatte fossile produkter. På energiområdet
    handler det om brænde, træflis, biogas, bioætanol og biodiesel m.v. Udenfor
    energiområdet er bygningstømmer og møbeltræ mest kendt, men fra land- og
    skovbrugsprodukter kan man faktisk lave alt, hvad man i dag lever af olie.

    Et typisk kredsløb for et moderne landbrug er i dag, at kornets kerner
    bliver brugt til mad for dyr og mennesker, og deltager således i det
    beskrevne kredsløb, hvorimod kornets strå samt alle affaldsprodukterne fra
    både dyr og mennesker bliver til biogas, der 1-1 kan erstatte fossilt
    naturgas. Alle energikilder fra mark og skov forsyner pt. Danmark med over
    halvdelen af vores samlede energiforbrug, så når IPCC ser bort fra
    landbruget og import/ eksport, vil jeg mene man kan kalde dette regelsæt
    komplet ubrugeligt.
    Til sammenligning er EU’s kvotesystem noget nær perfekt, idet det præcist
    lægger afgifter på brugen af fossil energi, således at de dyrere
    alternativer fra vind og landbrug m.v. kan vokse frem.

    For de læsere, der skulle være interesseret i den mere nuancerede klimadebat,
    har jeg i øvrigt skrevet en bog med titlen ”Ret og Vrang i CO2 debatten”.

    Anker Jacobsen”.

    Jeg undrer mig over, at man i SEGES slet ikke omtaler den store fortrængning af fossilt brændstof og dermed den store undladte udledning af CO2, som Anker Jacobsen omtaler, og som opnås ved at halm, gylle og spildevandsslam bruges til at producere biogas, og for halmens vedkommende også bruges i halmfyr. Jeg har forstået det således, at hvis man udnytter al affaldsbiomasse fra landbrug, industri og byerne til fremstilling af biogas, så kan man fortrænge det meste fossile naturgas og lade det blive i jorden. Så det vedrører en stor del af Danmarks CO2 budget.

    Alice Toft Christensen omtaler positivt fremstillingen af biokul ved pyrolyse som et positivt bidrag til at fortrænge CO2. Det er imidlertid en misforståelse, fordi ved at fremstille biokul fra halm eller anden biomasse, så er der det mindre biomasse til biogasanlæggene eller halmfyrene. Så er er reelt tale om ”(IPCC) kassetænkning” uden at fjerne CO2. Desuden skaber pyrolysen velkendt forurening og jeg gad nok se dokumentationen for biokullets stabilitet på langt sigt.

    Fortrængning af fossilt brændstof og dermed undladt CO2 udledning burde også spiller en stor rolle i diskussion om de danske skove, som ifølge regeringsgrundlaget skal udvides med 250.000 ha, men hvor man mest koncentrerer sig om urørt skov, som er klimaskadelig. Hvis man derimod anlægger ”klimaskov” som beskrevet i bogen ”Klimaskoven” fra 2019 af Esben Møller Madsen m.fl., så opnår man ud over binding af CO2 i træerne ved vækst også en stor CO2 fortrængning ved at afklip fra træerne og affaldsbiomasse fra tømmerproduktionen bruges i forbrændingsanlæg, og det producerede tømmer kan fortrænge stål og beton, som i deres produktion forbruger store mængder fossilt brændstof.

    Jeg opfordrer SEGES til at tage briller på med et større synsfelt!
    Samtidigt takker jeg Kjeld Hansen for som altid i Gylle.dk at tage kontroversielle emner op til debat, især om landbruget.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *