Landbruget må forlade flinkeskolen

Læge og professor Poul Bonnevie skrev i 1986 i en kronik.

”Brugen af gødning blev nødvendig, hver gang der på et landområde kom flere mennesker, end naturens plante og dyreverden tilbød at føde. Så længe fækalier og urin fra både mennesker og dyr havnede i jorden, var der balance i dennes biologiske kvælstof- og fosforkredsløb. […] Det gik dog først helst galt, da vi samlede os i byer, kloakerede disse, lavede rensningsanlæg, […] og tilmed fandt vi på at vaske med fosfater. […] Menneskenes tilsvarende produkter havner jo i havet – som et spild, hvis vi ikke udnytter fiskebestanden. (Omkring århundredskiftet kørtes Københavns latrin ud på landet).”

Fra politisk side bliver der talt meget om vedvarende energi og bæredygtighed.
Men de fine ord virker noget skinger, når vi ser hvordan samme politikere f.eks. har planlagt at rense vores spildevand på.

I stedet for at rense så decentralt som muligt, så næringsstofferne kan indgå i det landbaserede kredsløb, har man valgt en vandbaseret løsning, der via et omfattende kloaknet leder spildevandet til store og højteknologiske anlæg med unødig brug af energi og kemi for at nedbryde og udfælde næringsstoffer.

Slutproduktet bliver hovedsaligt til noget problematisk spildevandsslam. Men med jævne mellemrum indrapporteres observationer af andre miljøfremmede stoffer i det marine miljø/verdenshavene.

Så i dag er politisk inkompetence altså skyld i, at det marine miljø bliver brugt som én stor losseplads endda uden at udnytte næringsstofferne til ny plantevækst på landjorden, som man gjorde tidligere.

Man må sige at kredsløbet er så meget imod bæredygtighed som det næsten kan blive. Hvis politikere og højpandede ingeniørfirmaer tror, at man kan overtrumfe naturens egen måde at rense spildevand på, så er jeg ret sikker på, at det aldrig vil lykkes.

Dertil skal nævnes alle de uhumske overløb og et enormt kloaknet som løbende bliver nedbrudt og derfor også skal vedligeholdes.

Jeg mener, at nuværende spildevandsplanlægning er endnu en skandale der skyldes en misforståelse af næringsstoffers rolle i naturens kredsløb, på samme måde som misforståelsen i årtier har påført landbruget tåbelige restriktioner i at gøde afgrøderne efter behov.

Hvad kan læren så være af de (STORE) skandaler som vi løbende bliver konfronteret med:

  1. Hvis politikere vil løse et problem de for øje på og samtidig tilsidesætter markedskræfterne og menigmands erfaringer, så skal den røde lampe tændes.
  2. Forskerverdenens konklusioner skal først afprøves og verificeres i mindre fuldskala, før en lovgivning på området bliver besluttet.
  3. Politikere må godt påpege et problem, men skal lade civilsamfundet være problemløser og myndighederne skal kun være kontrollant.
  4. Hvis politikere både er opgavestiller/problemløser og kontrollant/tilsynsførende bliver den balance der helst skal være imellem forskellige interessegrupper sat ud af kraft,  og det er kun et tidsspørgsmål hvornår det hele ramler.
    Her henvises til halvoffentlige affalds- og forsyningsselskaber.

Men overordnet set kan skandalerne også forklares med, at alt for få personer fra det producerende erhvervsliv i dag er repræsenteret i den lovgivende forsamling. Og når vi her når et kritisk lavpunkt degenererer et samfund. Derfor er det vigtigt, at landbrugets udøvere nu forlader flinkeskolen og giver deres røst til kende i relevante sammenhæng.

Jørgen Sørensen, Rewentlovsvej 63 Odense C skrev i et læserbrev den 24. marts 1997 i Jyllands-Posten

I ÅRHUNDREDER har landbefolkningen, der førhen var 10 gange større, problemfrit skaffet sig af med deres affald direkte i jorden. 1 gram overfladejord indeholder omkring 100 mio. bakterier, der straks omsætter alt forgængeligt til plantemikronæringsstoffer.

Byernes kæmpepumper henter en stor del af drikkevandet direkte fra landområder.
Så kommer miljøfolkene og vil sende alt møgvand ned i rør.

Men kloakrørerne skal af hensyn til frost graves over en meter ned, i den dybde er der næsten ingen bakterier, dvs. at tærede kloakrør, utætte rør forårsaget af rotter, jordsætninger, pæle, gravearbejde, tunge landbrugsmaskiner og glemte rør er farligere for grundvandet/folkesundheden end landområder, der ikke er kloakeret.

Det kloakslam der ikke før eksisterede, forurener nu såvel med eller uden afbrænding.

Se artiklen som den blev bragt i Effektivt Landbrug af 17/5-2017 Forlad flinkeskolen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.