Manglende lovhjemmel bag vandområdeplaner

Onlineudgave (bag betalingsmur)

Er der lovhjemmel bag vandområdeplanerne, har Fair Spildevand bedt miljøministeren om at besvare på den 8. juli 2022.

– Vi kan sammenligne med, at fem procent kører 20 km/timen over max.-grænse på hovedvejene, ergo må vi sænke max.-grænsen med 20 km/timen

Spørgsmålet lød:

»Vil ministeren redegøre for, hvilke EU-direktiver der forpligter Danmark til at holde regnskab med den samlede årlige mængde kvælstof i alt, der udledes til vandmiljøet? Og vil ministeren redegøre for den mere konkrete udstrækning af disse forpligtelser?«

Det er der af forskellige årsager kommet flere svar på, hvor forskellige kompetencer er indblandet.

Døde hummere

Uddrag for motivation til spørgsmålet:

»Vandrammedirektivet har intet at udsætte omkring kvælstof, men henviser til nitratdirektivet.

Med de ikoniske døde hummere fra 1986 fik kvælstofudledning fra landbruget i al hast stor opmærksomhed, som der ikke var faglig belæg for. Uden konkret lovhjemmel blev forskellige handleplaner iværksat.

Men ti år efter den første vandmiljøplan fra 1987 var myndighederne ikke tilfreds med den reducerede kvælstofudledning og nitratdirektivet blev hevet op af skuffen.

Med implementeringen af dette direktiv i 1998 blev gødningsanvendelsesloven vedtaget og der var endelig lovhjemmel bag vandmiljøplanerne.

Koncentrationer, ikke totaler

Men siden 1998 har rammerne for landbrugserhvervet hvilet på et ulovligt grundlag. Forklaring følger:

I nitratdirektivet er der kodekser for godt landmandsskab med henblik på at minimere nitratudledning, som dog er frivillige. Der er også meget fokus på landbrugets udledning af nitrat.

Men ingen steder påtales totale mængder nitratkvælstof fra et lands samlede landbrugsareal. Derimod står der flere steder, at det er nitratkoncentrationen, der skal måles på. for eksempel skal de enkelte lande foretage målinger af nitratkoncentrationen med henblik på at udpege sårbare zoner.

– Denne udmelding kan ikke komme bag på hverken Miljøstyrelsen eller Miljøministeriet, da de igennem cirka tre år jævnligt er blevet advaret

Det giver også meget mere mening, da en sårbar zone påvirkes af, hvad der reelt udledes og dermed kan måles og ikke hvor meget gødning landmanden tildeler sine afgrøder eller effekten af efterafgrøder.

Dertil skal tilføjes, at for Danmarks vedkommende vægter udledning af kvælstof fra landbrugsarealer kun 5-8 procent i de indre farvande – resten over 90 procent bliver tilført med havstrømme fra vores nabofarvande.

Det understreger galskaben endnu mere«.

Ufagligt

Afdelingen for Vand og Klimatilpasning under Miljøministeriet kommer i deres svar af den 14. september 2022 nok tættest på sagens kerne.

»EU-medlemslandene udarbejder egne overvågningsprogrammer ud fra en tolkning af Vandrammedirektivet […] Det er således den faglige vurdering og ud fra en fortolkning af vandrammedirektivet, at mængden af tilført kvælstof er afgørende for vurderingen af påvirkningen af et vandområde«.

Altså er der ikke en juridisk lovhjemmel. Det er den faglige vurdering og ud fra en fortolkning af vandrammedirektivet, der skaber hjemmel bag den kvælstofregulering, som ikke mindst landbruget er underlagt.

Var vurderingen så bare gennemtestet via videnskabelige metoder, var lovgivningen nok ikke blevet så tåbelig. Men i stedet hviler vurderingen på politisk videnskab/mavefornemmelser med det resultat, at den lovgivende og udøvende magt i øjeblikket er smeltet sammen.

Afgørende

Det eneste sted i vandrammedirektivet, hvor der står noget om mængder, er under »specifikke forurenende stoffer«, der skal overvåges i signifikante mængder.

Altså »signifikante mængder« antyder, at der er hjemmel til opgørelse af totale mængder. Men nitratkvælstof kan ikke henføres under specifikke forurenende stoffer og derudover henviser vandrammedirektivet vedrørende nitrat specifikt til hjemmelgrundlaget i nitratdirektivet, hvordan data omkring nitrater skal opgøres. Ingen steder i dette direktiv antydes noget om totale mængder men kun koncentrationer.

Ydermere er det så heldigt, at ved at følge retningslinjerne i vandramme- og nitratdirektivet, ved at opgøre nitrat i koncentrationer, ophører vi med at være i konflikt med naturlovene. Det overordnede og meget vigtige princip, som ignoreres i dansk lovgivning, »forurener betaler-princippet«, kan også kun efterleves, hvis vi måler i koncentrationer.

Vi kan sammenligne med, at fem procent kører 20 km/timen over max.-grænse på hovedvejene, ergo må vi sænke max.-grænsen med 20 km/timen.

Ulovligt grundlag

Opfindelsen af den totale kvælstof-balancemodel i NPO-redegørelsen fra 1984 har bidraget til en stor misforståelse af kvælstofs rolle i naturens kredsløb med reduceret ressourceudnyttelse i landbruget og indirekte en fejlagtig spildevandshåndtering til følge.

Opfindelsen har tillige bundfældet sig så kraftigt i offentlige institutioner, at retningslinjer i EU-direktiver ikke er trængt igennem ved implementering i dansk lovgivning. Finansministeriets kodex VII fra 2015, tilegnet embedsværket, har tilsyneladende ikke haft den store effekt.

Men det er Fair Spildevands klare opfattelse, at rammerne for landbrugserhvervet siden vandrammedirektivets endelige implementering i 2011 eller måske helt tilbage til 1998, hvor nitratdirektivet blev implementeret, har hvilet på et ulovligt grundlag. Det præcise årstal må jurister afgøre.

Denne udmelding kan ikke komme bag på hverken Miljøstyrelsen eller Miljøministeriet, da de igennem cirka tre år jævnligt er blevet advaret om at sende de håbløse vandområdeplaner i høring.

Udfas gødningsloven

Megen lovgivning (vores egen miljøbeskyttelseslov) og EU-direktiver er faktisk ikke så ringe. Problemerne opstår med et fagligt og juridisk svagt embedsværk og letvægtsforskere, der for nemt lader sig påvirke af populistiske strømninger.

Second opinion kan allerede stoppe efter fase 1 med tilbagemelding om, at »Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021« indgået af stort set alle partier kan opløses. Regelforenklingen kan herefter starte med at udfase gødningsloven og gødningsdelen i husdyrbrugsloven.

Under alle omstændigheder: hvad enten man er rød eller såkaldt blå politiker, skal man overholde loven. Amen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *