Kvælstofkrigen

Er det bedste for miljøet at udfase Miljøstyrelsen 2020-11-05

Marin eutrofiering Gunni Ærtebjerg fra 1960 til 2018 Fra tidsskriftet Vand & Jord

Grundlæggende begreber for vandområdeplaner og spildevandsbehandling 2020-05-04

Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget den 9. september 2015:

  1. Eva Kjer Hansens svar på om kvælstofs rolle i vandmiljøet 26-9 2015 Modtaget 17/11-2015 (svar på nedenstående mail af 26/9-2015)
  2. Gode nyheder til Eva Kjer Hansen 26-09-2015
  3. Opfølgning på foretræde for MOF den 9-9-2015
  4. Replik til MOF 2015-09-14
  5. Svar fra Mads Leth-Petersen til foretræde 09-09-2015
  6. Kvælstof mere ven end fjende tilnærmet 21 min. video af foretræde
  7. Introduktion til foretræde om – Kvælstof mere ven end fjende

N/P-forholdet har stor betydning
N/P-forholdet har en særlig betydning (signaleffekt) for hele fødenettet. Se nedenstående figur.

Det er påvist, at højt N/P leverer kvælstof til produktion af langsomt voksende alger med større proteinholdige celler. Disse alger egner sig til fødekæden, der omsætter 1000 kg alger for hvert kg fisk, der produceres.

Derimod giver lavt N/P relativt meget fosfor, som via biokemiske processer i cellerne speeder celledelingerne op og giver høj vækst, men af småcellede alger, som har ringe kvalitet for fødekæden. Og når algeproduktionen ikke ”afsættes” i fødekæden, fører det til uklart vand, forrådnelse, iltsvind og miljøproblemer.

Kvælstof-modellerne bygger på en teori, der er forankret i miljømål om ålegræssets dybdegrænse.

Teoriens skrøbelige (læs: manglende) sammenhæng kan illustreres med følgende realiteter:
• Dybdegrænsen for ålegræs afhænger kun delvist af
• lysforholdene, som igen kun afhænger delvist (< 20 % ifølge artiklen nævnt længere nede) af
• mikroplankton-produktionen, som igen kun afhænger delvist af
• kvælstofkoncentrationen i vandet, som igen kun afhænger delvist af
• kvælstofbelastningen, som igen kun afhænger delvist af
• landbrugets kvælstoftab, som igen kun afhænger delvist af
• landbrugets kvælstoftilførsel.

Ved at gøre kvælstof til en ven og ikke en fjende, ville en masse love og regler, der hæmmer trivsel og vækst i landdistrikterne og udkants-DK, kunne ophæves.

En lidt bredere forklaring findes på denne 2 siders PDF-fil Kvælstofkrigen  . Det er et koncentrat af mange års erfaringer. Der tages ikke stilling til, hvor der skal være vådområder, bræmmer osv. Der er udelukkende tale om kritik af, at man bruger bekæmpelsen af kvælstof som grundlag for de mange regler.

Er de 2 sider om Kvælstofkrigen alt for uoverskuelige og du står overfor at skulle tilsluttes det offentlige kloaknet imod din vilje, gå da til side 2 nederst “Hvordan stoppes galskaben” og følg vejledningen.

Kvælstof mere ven end fjende ultimo 2019

Link til spørgsmål 454 12. februar 2019 om måltal for kvælstofafstrømning

Link til NPO-redegørelsen fra 1984

Bæltprojektet 1976

Møgvand i rør Læserbrev af Jørgen Sørensen, Odense 1997

Nabotjek af vandrammedirektiv COWI side 142-143 juli 2018

NPO side 125 kort med slam MST 1981

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *