Miljø- /klimaaktivisme – en erstatningsreligion der overtrumfer alt

På forskellig vis udtrykkes frustrationer indenfor landbrugets rækker. Måske skal vi træde 1-2 skridt tilbage for at få et overblik.

Den tidligere præsident for Tjekkiet Vaclav Klaus skrev i Financial Times i 2007:

Miljøaktivismen udgør tidens største trussel mod friheden, demokratiet, velstanden og markedsøkonomien. Den startede i 1960érne på universiteterne i Californien hvor studenterne gjorde naturen til rambuk for deres målbevidste aktivisme.

Da den kom til Europa fik den specielt succes i Danmark, da vi havde nogle politikere, der gerne ville være moderne med de unge. Samtidig var der en uddannelseseksplosion, der gjorde at de højere læreanstalter havde et afsætningsproblem. Det problem kunne miljøsektoren nu løse.

Så i dag er mange højtuddannede beskæftiget med at lære befolkningen at sprede møg, vedligeholde vandløb, rense spildevand eller sortere affald. Derudover er der en meget nidkær kontrol af de erhverv, der lever af og med naturen og fødevarer generelt. Hvad det frie marked tidligere regulerede omkostningsfrit, er nu overtaget af læreanstalternes overproduktion.

Kan vores helt grundlæggende livsbetingelser problematiseres, sikres aktivisternes foderkrybber.

Indtil starten af 1980érne havde kvælstof været betragtet som et vigtigt næringsstof, hvis man skulle have succes med plantevækst.

Derfor var det et lykketræf for miljøvogterne at en biolog i 1982 opfandt hypotesen, at der var en sammenhæng med landbrugets øgede brug af handelsgødning og iltsvind.

Men er der belæg for biologens hypotese?

Det er ikke interessant hvad der er sandt i den politiske verden men i den virkelige
Hidtil er den kun bekræftet i den virtuelle modelverden. Den er aldrig bekræftet videnskabeligt, altså hvad der er sandt i den virkelige verden.

Vi kan tage et klip fra Miljøstyrelsens egen Bæltprojekt-rapport fra 1976.

“De vigtigste biologiske processer, som ændrer oxygenkoncentrationen i selve vandmassen, er produktion af oxygen ved de grønne planters fotosyntese (opbygning af organisk stof af uorganiske næringsstoffer og kuldioxid med lys som energikilde) samt oxygenforbrug ved dyrs og planters (inclusive bakteriers) respiration […]
Hvilken rolle spiller eutrofieringen for fiskeriet i de åbne danske farvande? Har den gavnlig eller skadelig virkning? Vi må i denne forbindelse ikke glemme, at planternes især planktonalgernes  primærproduktion er grundlaget for pro­duktionen af fiskene. Kun i områder med stor primærpro­duktion er der mulighed for store bestande af fisk”.

Vi ved at der via fødekæden medgår ca. 1.000 kg alger til 1 kg konsumfisk. Så ingen fisk uden kvælstof, der er forudsætningen for sunde og proteinrige alger.

Men dansk miljøpolitik går i øjeblikket ud på at forhindre algevækst primært ved at skrue ned for udledningen af kvælstof.

Udledningen af fosfor fra vores skandaløse spildevandshåndtering forværrer problemet, da overskud af fosfor i forhold til kvælstof giver “skidtalger” med ringe proteinindhold, som vanskeligere optages i fødekæden og i stedet bundfældes under forbrug af ilt.

Nærmere for lidt end for meget (nitrat) kvælstof udledes
Derfor siger al logik, at det er mere sandsynligt, at der udledes for lidt end for meget kvælstof fra det åbne land til vandløb og fjorde.

Rent juridisk har Vandrammedirektivet i øvrigt intet at udsætte på kvælstof, og i Nitratdirektivet efterlyses ingen model scenarier, kun målinger af nitratkoncentrationen i mg/l.

Men hov, hvad nu hvis kvælstof ikke er et problem, så er der mange højtuddannede problemløsere/parasitter der mister arbejdet. Nej slet ikke. Der bliver bare opfundet nye at kaste sig over.

Der er hele klimakampen herunder CO2, som virkelig er en trussel for menneskeheden. Vi kan bare spørge Greta Thunberg, klimaminister Lars Aagaard og Dan Jørgensen.

Jeg håber derfor, at landbrugets udøvere er blevet vaccineret imod at lade sig tyrannisere af flere falske hypoteser, og med henvisning til ejendomsretten – med tilhørende dispositionsret – fremover vil stå sammen om, at regler inkl. eksisterende kun efterleves, hvis de ikke konflikter med hvad der sandt i den virkelige verden.

Det vil indirekte også hjælpe Fair Spildevands arbejde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *