Miljøministeriet til skade eller gavn for landdistrikterne

Dønningerne efter 1968 medførte en favorisering af den boglige skole. En ny intellektuel klasse opstod, som var nødt til at kassere den mere naturnære og erfaringsbaserede viden for at få lebensraum.
Meget belejligt var et Miljøministerium under etablering i samme periode. Her var et perfekt match for den nye klasse. Ministeriet var ikke så velset blandt de øvrige etablerede ministerier. Derfor var de nødt til at skabe alliancer.  En kommunalreform var lige gennemført, så med et samarbejde med Kommunernes Landsforening blev miljøforvaltninger over det ganske land etableret. Lidt privilegier til Danmarks Naturfredningsforening var også i begge parters interesser.

Som en anden gøgeunge havde ministeriet efter en 10-årig periode succesfyldt skabt sig en position, som få turde udfordre. En af de skelsættende begivenheder var – efter et større forarbejde – da det i 1986 lykkedes at udpege kvælstof som samfundets skurk. Denne fatale fejlkonklusion gjorde, at foderkrybberne til læreanstalternes overproduktion var sikret for fremtiden. Men for det miljø, som hr. og fru Danmark lever i og er en del af, var det bedre, at ministeriet aldrig var etableret, når hele regnskabet gøres op.

Med en lettere omskrivning vil jeg citerer, hvad Nye Borgerliges landbrugsordfører nyligt skrev på sin Facebook væg.

Landbrug, skovbrug og fiskeri (eksistensgrundlaget for landdistrikterne) lever af og med naturen som er uendeligt kompleks. Ingen kan gennemskue konsekvenserne, hvis man gør noget på en radikal ny måde. Forsøg i stedet med mindre ændringer, se hvad konsekvenserne er, og justere og tilrette efter resultaterne. Evolution frem for revolution.
Revolution vil altid fejle med dramatiske konsekvenser. Kommunismen er et godt eksempel. Verden rettede ikke ind efter teorien og derfor måtte verden rettes ind gennem terror, massemord og løgn.
Der synes i hver generation at være en del af befolkningen, som ikke anerkender og kan acceptere deres egen ubetydelighed i det store billede og som har behov for at mene, at de er klogere end summen af de generationer, som er kommet før os og som derfor vil lave alt om – De er farlige.

Vi skal ikke beklage os over ikke at være advaret. Således skrev i 2007 den tidligere præsident for Tjekkiet Vaclav Klaus, der levede det meste af sit liv under kommunismen og derfor følte sig forpligtet til at advare mod den aggressive miljøbevægelse: ”Miljøaktivismen er farligere end kommunismen”.

Kommunismen fik ca. 70 år til sit eksperiment og kørte uhjælpeligt fast i 1989. Miljøministeriet startede også som en mindre revolution og har nu lavet eksperimenter i snart 50 år. Som landet ligger, får de nok lov til det længe endnu, med mindre nogen sætter foden ned.

Vi har ikke et politbureau og partikommissærer at slås med, men vi har hele den intellektuelle herskende klasse, der sidder tungt på samfundets nøgleposter og har infiltreret alle de store organisationer (inkl. landbrugets) samt nogle af samfundets bærende søjler. Herunder store dele af domstolene og vægtige dele af de statsstøttede medier.
Modstandskampen skal fortsat føres på faglig, saglig og erfaringsbaseret viden. Hvor længe myndighedernes virtuelle modelverden kan holde stand overfor presset, bestemmer et politisk flertal. Vi har set, at med et såkaldt borgerligt flertal fra 2001 til 2019 på nær 4 år, har regeringsfarven ingen betydning. 
Derfor vil jeg fremhæve et andet trumfkort, nemlig vores kære Grundlov.
Vi har i den 89 §§, der er befolkningens værn overfor magthaveres tusind – nej millionvis – af love, som befolkningen skal rette ind efter.
Her vil jeg specielt fremhæve § 73 Ejendomsrettens ukrænkelighed. Alle politikere skriver under på, at de vil overholde Grundloven, så den skal de fremover i højere grad holdes op på at overholde.

Selveje indebærer og forudsætter fuld økonomisk ansvar, men også ubeskåren beslutningsret. At ansvarsfrie kommissærer har indflydelse på driftsplanlægningen må høre op. Det er magt uden ansvar.

Respekten for ejendomsretten er en af demokratiets stærkeste forposter, men er i dag undermineret af embedsretten. Derfor må alle kræfter sættes ind på at genvinde respekten for § 73.

Det kan gøres ved at fjerne alle ”tidslerne” i eksisterende lovgivning. Ved at udfase ”loven om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag” er man godt på vej. Al ny lovgivning skal herefter igennem ”lakmusprøven” inden vedtagelse.

Vi har desværre ingen Forfatningsdomstol. Så det er forventeligt at magthaverne med lidt juraakrobatik vil fortolke § 73 anderledes og forpurre initiativet. Men så må det fremføres at frie og selvstyrende bønder og fiskere vil give landdistrikterne og fiskerihavne et kulturelt løft.
Under alle omstændigheder er det tid at sætte foden ned og sætte miljømafiaen i defensiven.
Det indebærer, at fifleri med obligatoriske efterafgrøder og minivådområder må ophøre. Det dobbeltspil bliver myndighederne forvirret af og falske forhåbninger til, at deres virtuelle modelverden er brugbar.

En ny generation, forhåbentlig ikke alt for lille i antal, skal snart overtage mange bedrifter. Vi skylder dem mere værdige vilkår end dem vi selv har ladet os byde i den seneste menneskealder. Hvis det skal lykkes er det vigtigt, at fokus ikke spredes men koncentreres om det, der er skitseret ovenstående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *