Naturforening burde irettesættes

Jeg kan godt forstå at Thomas Christfort er vred, iflg. avisen 12/5, over at Naturklagenævnet ikke har behandlet den snart et år gamle klage fra Østmøn Naturforening, ØN, over det planlagte pilerensningsanlæg for Camping Møns Klint.

Hvad jeg derimod ikke forstår, er at Uffe Thorndahl retter sin kritik imod Vordingborg Kommune over de uhumske forhold omkring Vrinskebækken. 

ØN har i sin egen enfoldighed gjort sig til dommer over at nogle grønne piletræer ødelægger helhedsindtrykket i et fredet område. Deres klage har dermed ført til at den grønne spildevandsrensning (der kunne redde Vrinskebækken) med piletræer er udskudt et -, måske nærmere to år, da udplantning af piletræer ikke er optimalt og kræver meget vanding efter 1. juni.
Så hvorfor vente på at Naturklagenævnet får snøvlet sig færdigt. Ophæv nu den klage Margaretha, og lad os få plantet de pil

Omvendt trækker Østmøn Naturforening ikke sin klage tilbage inden 8 dage fra offentliggørelse af disse ord, vil jeg opfordre til, at foreningen i folkemunde bliver omdøbt til Østmøn Naturforureningsforening. se avisklip 2016-05-21

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.