Rettidig omhu

Poul A. Larsen, Carsten Olsen, Birgitte Steen Jørgensen, Else-Marie Langballe Sørensen, Peter E. Jonassen, Tage Vestergård og Helle Mandrup Tønnesen svarer den 21/3-2015  i Sjællandske

HELE KOMMUNEN: Jørn Rasmussen harcelerer over, at vi er nogle i kom­munalbestyrelsen der fastholder at vi skal følge vandmiljøhandlingspla­nen. Jørn – og flere andre i kommunalbestyrelsen ­mener vi skal vente til skaden er sket, altså til den kan påvises.

Normalt er der bred enighed om, at det bedre kan betale sig at forebyg­ge end at helbrede. Dette mener vi i høj grad også er tilfældet her.

Vandhandlingsplanen er lavet i en erkendelse af, at vores natur og drik­kevand ikke kan tåle, at vedblive med at modtage urenset spildevand. Man har undersøgt og kort­lagt Danmark og lavet en vandhandlingsplan, der startede med pålæg om rensning ved de mest sårbare områder. Der har været argumenter fremme om, at man kan stoppe disse planer, fordi alle har jo nu lært at købe fosfatfrit vaskepulver. Det er der desværre ingen ga­ranti for, og der er desuden en masse andre kemiske produkter i vores hus­holdning, der kan være belastende for vores vand­miljø. Udover diverse ren­gøringsmidler så er der hele kosmetikgruppen, såsom shampoo, balsam og renseprodukter. Der skal ofte kun få ændringer til at ændre et økomiljø i et vandløb, bæk, sø eller lign. Hvis man f.eks. er så uheldig at blive ramt af en sygdom, der kræver alvor­lig kemisk behandling, så kan det måles i spildevan­det.

Vi mener altså ikke, vi skal vente, til vi kan på­vise konkrete problemer i miljøet, men netop fore­bygge yderligere forure­ning ved at følge vandhandlingsplanen.

At der er så stor mod­stand mod denne vand­handlingsplan hænger nok tæt sammen med, at man som boligejer selv skal bekoste udgiften til skel. Det kan vælte en stram økonomi. Vi mener ikke, at det skal være nød­vendigt at gå fra hus og hjem. Derfor er det vigtigt at husejerne er bekendt med muligheden for, at arbejdet kan udføres som en “selvhjælpshandling”. Dette betyder, at opgaven bliver udført på kommunens/forsyningens reg­ning, og man kan så efter­følgende afdrage i et tem­po, som ens økonomi kan holde til.

Desuden kan vi håbe, at flere går sammen om at etablere pilerensningsanlæg. Det er øko-systemisk en bedre løsning. Man renser spildevandet i et lukket system tæt på bru­gerne. Det er billigere at anlægge og især at vedli­geholde, da man ikke skal lægge kloakrør hele vejen fra rensningsanlægget til de enkelte brugere. Man kan lave et laug og optage fælles lån til et sådant an­læg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.