Stadigvæk hovedrysten over minivådområde 

Stadigvæk hovedrysten over minivådområde

Jeg vil kort opridse hvad jeg skrev her i avisen den 3/12-2020 om minivådområder.

Nitratkvælstof som er det kvælstof, som udledes fra drænrør udgør ikke et miljømæssig problem i det marine miljø. Den misforståelse opstod primært i forbindelse med NPO-redegørelsen fra 1984 og er veldokumenteret.

Det er udelukkende koncentrationen af vores spildevand med deraf tilhørende overløb, der udfordrer naturens selvrensningsevne og dermed miljøet i marine områder.

Med vores moderne levevis har vi i en periode udledt unaturligt meget fosfor. Udledning af fosfor fra landbrugsjord er langt under grænseværdien, da det bindes kraftigt til jordpartikler og er derved ikke særligt mobil. Kun på landbrugsjord enkelte steder i Vendsyssel er målt fosforkoncentrationer over grænseværdien.

At oprette minivådområder og dermed bruge ressourcer for at tilbageholde nitratkvælstof er den rene idioti.
Det skader faktisk mere end det gavner, da fosfor i kystnære områder i lange perioder er i overskud i forhold til tilgængeligt kvælstof. Kvælstof er forudsætningen for dannelsen af sunde og proteinrige alger, der bedre optages i den marine fødekæde. På samme måde som der dannes misvækst ved manglende kvælstof i landbrugsafgrøder sker det også i det marine miljø.

Planlægning af minivådområder på Lollands lerjorde hviler ikke på reelle målinger af udledt kvælstof men udelukkende på modelberegninger, så man aner ikke om der reelt fjernes 1.113 kilo kvælstof, med det vandhul som planlægges på Frederiksdal.

At kvælstof skulle være skadeligt for det marine milljø, er blot noget der politisk er vedtaget. Det har aldrig været undersøgt med videnskabelige anerkendte metoder.

Som sagen har udviklet sig påduttes Natur- og Miljøklagenævnet at fjernelse af 1.113 kilo kvælstof overtrumfer alle andre hensyn og giver på det grundlag Kystdirektoratet hjemmeopgaver for.

Derfor må jeg gentage. Hvis Harald Krabbe vil lave et vandhul, så for mig ingen alarm, men det må være på baggrund af andre hensyn end fjernelse af 1.113 kg kvælstof.

Dette, plus læserbrevet fra 3/12-2020 sendes til Kystdirektoratet, som et supplement til et bedre oplyst beslutningsgrundlag.

 

 

Det kan jeg kun tilslutte mig men med en anden begrundelse end lokale politikere.
Landmand og landbrugsorganisationer kæmper for at få lov til at lave minivådområder med påskud om at tilbageholde kvælstof.
På den ene side mener landbruget, at det slet ikke er det uorganiske nitratkvælstof der udledes fra drænrør der er problemet, men derimod udledning af spildevand inkl. overløb, der indeholder iltforbrugende organisk kvælstof, der er skadeligt i det marine miljø.
På den anden side plæderer man for at lave minivådområder, der tilbageholder uorganisk nitratkvælstof der er omsat og derfor ikke længere bruger ilt.

Signalforvirring
Denne signalforvirring er meget skadelig. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Enten er nitratkvælstof skadeligt eller også er det ikke. Begge dele kan ikke være sandt.

Vi ved utvetydigt i dag, at der i midtfirserne opstod en falsk hypotese omkring nitratkvælstof var årsag til iltsvind i de indre danske farvande. Det var ikke udledning af kvælstof fra drænrørene der var problemet, men mekanisk renset spildevand, der i et årti(er) forinden var udledt i strømfyldt farvand, der var synderen.

Der er kun én farbar vej til at skære igennem diskussionen om nitratkvælstof (og fosfors) rolle i det marine miljø.
Det afsløres ikke ved at kloges på evindelige modelberegninger, men ved at lave nogle forsøg i virkeligheden med internationale anerkendte videnskabelige metoder, som gentages indtil enhver tvivl er ryddet af vejen. Først derefter kan laves lovgivning, som man kan forlange der efterleves.

En politisk opfindelse
Minivådområder er en politisk opfindelse, derfor må politikere af huse når de ikke kan etableres. Man kan undskylde Kasper Roug (S) for hans uvidenhed. Anderledes forholder det sig med formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen (DF).
Undertegnede har ved flere lejligheder, inkl. foretræde på Christiansborg, haft ham i skole og forklaret kvælstofs rolle i naturens kredsløb. Men tilsyneladende har alle anstrengelser været forgæves.

Hvis Harald Krabbe vil lave et vandhul så for mig ingen alarm, men omkostningerne må være 100 % af egen lomme. Men vil i respekt for Grundloven gerne støtte ham i en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis han opretholder sit ønske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *