Stop flæberiet og forlang videnskabelig redelighed

Onlineversion med oplæsning 5:05

Man skulle næsten tro, at Vagn Lundsteen havde deltaget i seneste møde den 9/2 i følgegruppen, Faglig Referencegruppe under Miljøstyrelsen, jf. læserbrev af 13/2.

Poul Vejby-Sørensen beskrev, hvilke udfordringer det medførte, når myndighederne modarbejdede havets naturlige N/P forhold på 7:1. Professor i kystøkologi Karen Timmermann reflekterede:

I modsætning til landbruget, der tildeler kvælstof for at få gode og sunde afgrøder, ønsker vi det modsatte i havet for at formindske algevæksten.

Derfor forsøger vi så vidt muligt at undgå det optimale N/P forhold 7:1, da alger her trives bedst. Vores modeller viser, at det faktisk altid er reducering af kvælstof, der giver udslag til mindre algevækst. Når vi i modellerne prøver at reducere fosfor, sker der ingenting, fordi der altid er rigeligt af det lige bortset fra nogle forårsmåneder.

Altså vil en evig jagt på at formindske udledning af kvælstof til 0 kg være det som politikerne bliver vejledt til at forfølge af den statsanerkendte forskerverden.

Hvis der skulle være videnskabelig evidens i ovenstående hypotese, tilsiger logikken, at i situationen, hvor N/P er over 7:1, er det et krav til reducering af fosfor – indtil 0 kg udledes – der må være gældende for at undgå det N/P forhold, der giver optimal algevækst.

Blågrønalger, der fikserer atmosfærens kvælstof, hvis N er i underskud blev slet ikke inddraget i modelberegningerne, da saltindholdet i indre danske farvande var for højt til dette fænomen, fik vi også forklaret. DHI har ellers tidligere forklaret, at i Østersøområdet med det lavere saltindhold, er det ganske normalt, at 200.000-400.000 ton kvælstof fikseres specielt i sommer- og efterårsmånederne.

Det må nu stå soleklart, at årtiers politik omkring vandplanerne hviler på videnskabelig uredelighed. Det er naturligvis det glade vanvid, at vi skal tilstræbe misvækst i det marine miljø og dermed konstant være i konflikt med naturlovene.

På samme måde som afgrøderne på landjorden behøver kvælstof for at fremme fotosyntesen og et fornuftigt proteinindhold, er det en forudsætning for sunde langmolekylede proteinrige alger, at der til enhver tid er den rette mængde kvælstof til en given mængde fosfor. Når alger er sunde og proteinrige, indgår de bedre i fødekæden. Der medgår som bekendt 1.000 kg alger til 1 kg konsumfisk. Små og proteinfattige alger en mindre attraktive for zooplankton og indgår dermed ikke i fødekæden men bundfældes i stedet og bruger ilt under nedbrydning.

Det skal her tilføjes, at den måde vi har valgt at centralisere og behandle spildevand, vil der lokalt være så meget fosfor, at kvælstof altid vil være i underskud som det i øvrigt også er tilfældet i det meste af sommerhalvåret.

Professorerne Karen Timmermann og Stiig Markager (mediernes darling) er begge i samme kategori og er dem menigmand henvises til af ansvarlige myndigheder, når dansk vandmiljøpolitik skal forsvares.

Tidligere har uenighederne været pakket lidt ind, men aldrig har det været sagt så utvetydigt og klart som på mødet i Faglig Referencegruppe, hvad grundlaget for miljømyndighedernes anbefaling til politikerne hviler på. Derfor er det ingen overdrivelse at påstå, at en bombe blev detoneret om eftermiddagen den 9. februar 2021.

Det medfører, at landboforeninger og specielt Seges nu må indtage en ny rolle.
Det der med at male fanden på væggen med alle de hektarer, der skal udtages ved kommende vandplaner og dertil hørende konsekvensberegninger, er det rene flæberi, som jeg mener, man skal stoppe.

Seges har været dem, der har blåstemplet de årlige officielle gødningsplaner, sagt god for alle kvælstofbegrænsende tiltag, hvad enten det har været efterafgrøder, kunstige vandhuller (minivådområder) eller datostyret gødningstildeling. Med de tilskud der fulgte med, har landboforeninger ligeledes været ivrige for at anbefale etablering af kunstige vandhuller.

Politikere og myndigheder kan derfor ikke tro andet end, at den evige jagt på at reducere udledning af kvælstof er godkendt af de ansvarlige for landbrugserhvervet.

Nej, det er selve teorien/hypotesen om kvælstofs skadelige rolle i det marine miljø, der endegyldigt skal gøres op med. Ganske simpelt ved at underkaste hypotesen en anerkendt videnskabelig metode – underforstået hvad der er sandt i den virkelige verden – der be- eller afkræfter hypotesens gyldighed.

Det er dette videnskabelige krav, der skal have fokus, før stopper galskaben ikke!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *