Venstres landsmøde set med andre øjne 2019

Synes mediernes dækning af Venstres landsmøde mangler nogle synsvinkler.

Venstres nye formand prøvede på en noget kluntet måde at sætte sig i respekt omkring partiets fremtidige udlændingepolitik.

”Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed: Det er ikke jer (religiøse mindretal), der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark.”

Ingen politiker bør stille op til Folketinget, uden de har sat sig ordentlig ind i, hvad de forskellige trosretninger går ud på. Her udskiller Islam sig markant fra alle andre. Islam er ikke alene en religion, det er en ideologi på samme måde som kommunisme og nazisme, blot iklædt religiøse gevandter. En rettroende er forpligtet til at sætte koranen over grundloven og er derfor bid for bid faktisk forpligtet til at underminere det danske demokrati i bredeste forstand.

Derfor er det dybt bekymrende, at en kommende statsministerkandidat er uvidende eller i konfliktskyhed ignorerer denne kendsgerning. Ved at tale åbent og ærligt om problemet ville det hjælpe de muslimer der forsøger at forlade fundamentalisterne. Ahmed Akkaris bøger ”Mit farvel til islamismen” og ”Med nye øjne” kunne, blandt mange, være et sted at starte.

Hvad der også er svært at fordøje, er Ellemanns skamrosning af Lars Lykke Rasmussen.

Det er muligt han har gjort enkelte gode ting i sundhedsvæsenet, men det er kun 20-30 % af vores sygdomme der kræver specialbehandling på et superhospital, resten behandles fuldt så godt på de mindre sygehuse, som vi tidligere kendte. Mindre transporttid for både patienter og pårørende.

Men det rigtig slemme er LLR som en af initiativtagerne i 00érne til kommunal- og øvrige strukturreformer og monopollignende affalds- og forsyningsselskaber. Et meget centralstyret land hvor landområder og mindre bysamfund kulturelt er svækket, er mere dækkende for LLR´s eftermæle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.