Vor tids Gorbatjov – Eva Kjer Hansen

I forbindelse med vedtagelsen af landbrugspakken i 2016 blev Eva Kjer Hansen skamrost fra flere sider.

Jeg tog mine forbehold og sammenlignede hende med Gorbatjov på nedenstående baggrund:

Det er ufattelig så meget suppe der kan koges på den landbrugspakke.

Store dele af forskerverdenen er ”støt på manchetterne”, da de, som nogle andre paver, i mange år ikke har været vant til at blive korrigeret/modsagt. Det vi oplever nu er jo, at politikerne er ved at finde ud af, at der måske findes andre sandheder end dem, som vores universiteter og forskermiljøer beregner sig frem til.

Hvor er medieverdenen henne i al det her?
DR er jo som sædvanlig ukritisk mikrofonholder for de falske miljøprofeter. Men sygdommen har nu også bredt sig til Berlingske, der med 3 journalister har mere travlt med at finde håret i suppen end at afsløre, at det er selve suppen der er næringsfattig.

Den hårdt prøvede Eva Kjer Hansen vil gå over i historien på samme måde som Gorbatjov, der troede at han kunne redde kommunismen ved at modernisere og reformere den.

Der må nu gødes mere og der skal måles en masse over hele landet. Men den til enhver tid siddende miljøminister sidder stadigvæk tilbage som en anden solkonge og bestemmer, via lovpligtige gødningsplaner, hvor meget gødning/næringsstoffer landbruget må tildele deres afgrøder. Det er jo lige så skørt som hvis erhvervsministeren skulle udstikke retningslinjer for, hvordan det øvrige erhvervsliv skulle optimere deres produktion ved brug af hjælpestoffer.
Derfor kan det kun gå for langsomt med at få udfaset ”Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække”.

Det er jo ikke det, der kommer ud af landbrugets drænrør der er problemet. Det er derimod alle de store centrale rensningsanlæg (jeg kalder dem slamfabrikker) der er opført i de seneste årtier.
Mere end 90 % af vores spildevand går nu den vej. En masse kloakering/rørlægning har det medført. Dimensioneringen ville blive alt for kostbar hvis denne rørlægning skulle håndtere vandmængderne ved kraftigt nedbør, derfor må overløb accepteres.
Med jævne mellemrum medfører det noget frygteligt miljøsvineri og husdyr må af og til lade livet, da de ikke så nemt kan flygte, da de er indhegnet i de lavtliggende græsningsarealer, hvor spildevandsoverløbene ofte ender.
Men det værste er dog, at spildevand i dag kun har en behandlingstid på 2-4 døgn, med unødig CO2 forbrugende energi til følge.
Mange stoffer bliver i dag udledt til det marine miljø, som vi slet ikke har styr på, men det kommer altså ikke fra landbrugets drænrør!

Eva Kjer Hansen har ikke fjernet anklagen mod nitrat/landbruget, men hun har hjulpet det på vej på samme måde som Gorbatjov hjalp til med at få afsløret kommunismen kynisme.

Landbrugspakken fra 2016 er som en tandpine, vi stadigvæk bliver mindet om. Den vil ikke gå over, før vi totalt får fjernet ”Loven om gødning og plantedække”. Dem der lever af, at bandlyse og administrere nitratkvælstof vil selvfølgelig hyle op, men de skal nok overleve. Når de har fundet noget andet at sysle med, kan de samtidig glæde sig over, at landmænd får nemmere ved at planlægge deres produktion og fiskere udsigt til større fangst.

Nu har Eva så udgivet en bog ”Det forsømte Folketing” sammen med sin spindoktor, Morten Flindt, hvor hovedanbefalingen i bogen er, at der afsættes flere økonomiske ressourcer til Folketinget, så de bedre kan udvikle politik.

Er der noget vi ikke har brug for, så er det mere politik og visioner. Hellere færre love og mindre papir.

Måske skulle vi lytte lidt mere til tidligere statsmænd med format, f.eks. den tyske Helmuth Schmidt, der konkluderede om politikere: ”Har man visioner, bør man gå til lægen”.

Med sin nye bog har Eva Kjer Hansen bekræftet, at min sammenligning i 2016 med Gorbatjov, ikke var helt ved siden af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *