DMU – Dybsø Miljø Undersøgelser

NITRAT, LANDBRUG OG MARIAGER FJORD

civ. ing. John Schmidt Civilingeniør John Schmidts erfaringer fra 20 år med grøn biologisk rensning i Dybsø fjord.

I 1987 da forureningsdebatten for alvor opstod, indledte jeg en forsøgsrække med tagrørskovene i Dybsø Fjord. NATURLIGE RODZONEANLÆG.
Dengang så det virkelig alvorligt ud. På første billede ses, hvordan der så ud i Møllekrog ved Basnæs. Alger og søsalat lå som et slimet lag i hele bugten. Mågerne kunne gå ovenpå svømmelaget og mæske sig i et orgie af død fiskeyngel.
Derfor gik jeg i gang med biologisk genopretning på naturens egne betingelser.
Jeg udnyttede de eksisterende tagrørskove til at rense spildevandet fra Svenstrup og Vejlø byer (ca. 200 personer) og fra 300 tdr. land agerjord. Afløbsvandet herfra blev ved pumpning ledt ud i en rørskov på 4 hektar i stedet for at løbe direkte ud i fjorden.

Resultatet var over forventning:

Billede 2 viser bugten allerede året efter. Siden da har bugten været befriet for uhumskhederne. Det kan lokale beboere bekræfte. Forsøgene fortsatte følgende år ved Svinø By og ved Svinø Camping og Kostræde. Samme resultat: Ren fjord ud for kloakudløbene. Amtet greb ind med politianmeldelse. Nu ingen privatisering her. Hvorfor? Fordi metoden var en kæp i hjulet på de grønne afgifter og hele det apparat, som nu er resultatet af havmiljøplanen. Har den hjulpet? Det er der delte meninger om. Der er stadig iltsvind, giftige muslinger og fiskedød! Dertil er nu kommet ustyrlige mængder af kloakslam.
Havmiljøplanen er en politisk hovsaløsning, som ikke har virket trods de mange milliarder. Tvært imod benytter Danmarks Naturfredningsforening igen sommerens iltsvind til at stille krav om en ny havmiljøplan med landbruget som syndebuk.
Jens Pontoppidan sagde for 10 år siden: Hvis det var i et privat firma resultaterne totalt udeblev, var direktøren omgående blevet fyret. Mine erfaringer med grøn rensning har givet mig stof til en hel lærebog i RODZONETEKNIK, som vil udkomme senere. Her vil jeg nøjes med at komme med en række postulater, som er baseret på iagttagelser og målinger i fjorden og på almindelig sund fornuft:

Dybsø fjord før og efter

Fosfor er Årsagen til giftig algedannelse og dermed iltmangel, fiskedød, hummerdød, giftige muslinger og andre fortrædeligheder. Fosfor stammer fra husspildevand.

Nitrat er et nødvendigt næringsmiddel i havet. Nitrat i overskud gøder og ilter og skaber sunde organismer, som er føde for de laverestående dyr, der er første trin i fødekæden. For eksempel kan l tons sunde alger omsættes i fødekæden til l kg fiskekød.

Derfor skal vi bekæmpe fosfor fra spildevand (Vaskemidler) og undlade at ofre ressourcer på at bekæmpe NITRAT. Brug derimod flere penge på forskning i uskadelige vaskemidler.

Vi skal anvende grønne biologiske metoder til at rense vort spildevand. Al anden teknisk rensning forøger forurening, fordi den er i strid med naturlovene. Dem kan der ikke dispenseres fra. Teknisk rensning skaber luftforurening fra kraftværker og store mængder spildevandsslam. Teknisk rensning transporterer blot forurening fra én tilstand til en anden. Rensning er først sket, når forureningen ved hjælp af solenergi er indbygget i nyt organisk materiale (fødemidler). Tagrør vokser frodigt som delta ved alle ældre kloakudløb i fjorden. De er blot sat ud af drift. Og så kan de endda udnyttes til tækkerør eller cellulose eller brændselspiller.

Mariager fjord er død af udledning af fosfor fra tilstødende byer og måske fra spildevandsslam fra marker kombineret med en overmåde varm sommer.Randers fjord lider ikke tilsvarende i år. Den har foruden Randers by et stort tilløb fra Gudenåen, som afvander enorme landbrugsområder, der tilfører den livgivende NITRAT.

Der må være en anden forklaring på iltsvind end ekkoet: Det er landbrugets skyld!

DERFOR:
Lad os sætte forsøg i gang, som kan anerkendes af alle parter. Forsøg, som skal påvise, om det er Fosfor eller Nitrat der er synderen. Forsøg kan etableres for få midler af uvildige sagkyndige. Disse forsøg skal een gang for alle utvetydigt fastslå, om Nitrat fra landbrug eller fosfor fra spildevand skal bekæmpes. Forsøgene må kunne understøttes af alle parter, nemlig landbrug, skatteydere og politikere med sund fornuft.

Dybsø Fjord har i denne sommer været fri for uhæmmet algevækst trods rekord i varme og stille vejr. Den er i mellemtiden, formedelst millioner af kroner, befriet for størstedelen af tilførslen af kloakvand, som nu pumpes til fjernere liggende renseanlæg. Det har selvfølgelig gavnet. Der er altså ikke mere fosforudledning til fjorden; men der er stadig samme tilledning af nitrat fra landbrug som tidligere. Dette tager jeg som et bevis blandt mange, på teorien om fosfors betydning for giftig algedannelse og iltsvind og for frikendelse af Nitrat.

Utallige læserbreve og kronikker har i tidens løb givet udtryk for de samme tanker uden at blive hørt. P. Vejby Sørensen har ihærdigt i over 10 år talt for, at Nitrat/Fosfor forholdet, 7 : l, er bestemmende for et sundt hav. Mine forsøg har fuldt ud bekræftet hans teorier. Jørgen Røjel, Flemming Juncker og andre kapaciteter bar skrevet bøger om Nitratens rolle, uden al blive hørt. Professor Poul Bonnevie har påvist, at Nitratens skadelige virkning i vort grundvand er uden videnskabelig begrundelse. Forekomst af “blå spædbørn” kræver foruden højt nitratindhold samtidig tilstedeværelse af colibakterier, dvs kloakvand. Dette bør i landets interesse undersøges til bunds, inden vor største ressource, rent drikkevand mistænkeliggøres og udnyttes yderligere som skatteobjekt.

Tænk på, hvilken skade, vi gør på verdenssamfundet, hvis hele vor renseteknik hviler på en forkert teori. Det er utilgiveligt ikke at efterprøve den. Den nuværende teori (Liebigs Minimumslov) er baseret på laboratorieforsøg på monokulturer, udført verdensfjernt fra naturens mangfoldighed. En uvildig bearbejdelse af målingerne fra amternes miljøskibe kan belyse teoriernes rette sammenhæng. Det er mig bekendt ikke sket. Ingen gør sig selv arbejdsløs.

Tiden er inde til, at man går sammen og danner et forum til reel oplysning og bekæmpelse af hovsaløsninger.

Landet har brug for ny ilt i støvede kontorer. Frihedskæmpere som Røjel og Juncker har før opnået resultater, da landet blev misrøgtet. Lad denne gang saglighed og kendsgerninger være våbnet. Det er en ringe trøst, at højt uddannede teknikere med mundkurv på også er med til at betale for fejlinvesteringer.

Jeg melder mig herved til at deltage i et forum for frivillig indsats, forhåbentlig med donationer fra eksempelvis landbrug og industri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *