Kronik i Næstved Tidende den 28.02.1995 af Jørn Rasmussen, Pileallé 5, Vordingborg
01 Dommer-beskyttelse
02 Kværulanteri
03 Dukse-valg
04 Klager – spild af tid
05 Magt nødvendig
06 Juridisk røgslør
07 Demokratisk oprør
For nylig spurgte avisen formanden for den danske dommerforening, hvad der foregår bag de lukkede døre, når en retsafhandling er afsluttet og der skal voteres.
I landsretten, hvor mine erfaringer er gjort, foregår det, som beskrevet i NT den 11/2, ved, at retsformanden tager ordet og beholder det. Diskussionen der evt. kan opstå er kun en skindiskussion, da sagens udfald ofte er afgjort på forhånd. Den etiske og moralske indfaldsvinkel har meget trange vilkår, logisk og underbyggende argumentation ligeledes. Det eneste, der vægter er hvordan tingene forholder sig til gældende lovgivning, og hvordan sagen kan tilpasses denne i den endelige domsbeskrivelse.
Top Dommer-beskyttelse
I følge advokat Peter Høilund’s bog “Den forbudte retsfølelse” inddrager de juridiske dommere ikke deres egen person i afgørelsen, men mere den omfattende samling af love retssystemet har indviklet sig i. Ved på denne måde at dække sig ind under loven opnår dommerstanden en personlig beskyttelse, og de kan aldrig bliver draget til personlig ansvar for deres afgørelser.
Hele juraen er blevet videnskabeliggjort. Uvæsentlige ting som moral, etik og egen livserfaring i en sag må dommere ikke forfalde til, da det vil forstyrre den retspositivistiske retsteori.
For at sikre det folkelige islæt i det danske retsvæsen bliver der udpeget lægdommere. Men disse bliver udvalgt af politiske partier, hvor max. 5 pct. af befolkningen er medlem. Man kan godt påstå, at der er tale om et folkeligt islæt, men det er en afgrænset befolkningsgruppe.
Top Kværulanteri
Når dommerforeningens formand siger, at det altid er den yngste lægdommer, der starter voteringen, er dette ikke korrekt. Retsformanden redegør for sagens juridiske sammenhæng, og de øvrige juridiske dommere bifalder behørigt. Derefter bliver sagen talt på plads så den passer til en eksisterende lov eller en tidligere afsagt dom.
Skulle der derefter være nogen der har kritiske spørgsmål, til hvad der faktisk blev fremført under retsafhandlingen, bliver det betragtet som irrelevant kværulanteri. I de tilfælde hvor der foregår en afstemning mellem de 6 dommere, er man i hvert fald ikke i tvivl om retsformandens indstilling.
Top Dukse-valg
Nu kunne det være interessant at se, hvem der kan blive udpeget som dommer. I retsplejelovens § 43 står, at det bl.a. er personer, der i 3 år har været rigsadvokat, højesteretssagfører, politimester, statsadvokat, overretssagfører, landsretssagfører, advokat eller ansat i centraladministrationen som fuldmægtig eller i højere stilling.
Fællesnævneren for dem alle er, at de har en juridisk embedseksamen. Men fordi man har taget en juridisk embedseksamen, er det ikke givet, at vedkommende er egnet til at være dommer over andre mennesker.
Dem, der har været de største dukse under studierne, og afgået med de største karakterer, og dem der bedst tilpasser sig til enhver tid værende politiske flertal, har de bedste karrieremuligheder i Justitsministeriet, centraladministrationen og ved udpegning af dommere.
Top Klager – spild af tid
Hvis man vil kritisere dommernes embedsførelse står der i retsplejelovens § 42. “Faste dommere ved rigets domstole beskikkes af kongen”. Formelt er der altså kun dronningen at klage til. Enten bør hun være lidt mere kritisk med udpegning af sine medarbejdere, eller også bør § 42 fjernes.
De øvrige klageinstanser, der findes i lovgivningen, hvad enten det er dommere eller retsafgørelser i det hele taget, man vil klage over, er spild at tid at benytte. Det er jo jurister, der her skal vurdere andre juristers handlinger.
Det mest interessante ved et klageforløb er, hvordan der kan glides af på en sag, og hvordan nogle klart definerede spørgsmål kan blive tilmudret, hvis det hele da ikke ender med, at der henvises til en lov, der absolut intet siger.
Læseren vil måske her stille spørgsmål vedr. privatpraktiserende jurister. I alt for høj grad glemmer de at varetage individets rettigheder fremfor systemets. Men som lægmand har man altid den mulighed at vælge dem fra, del, kun varetager systemets interesser,. Dette er en lille sikkerhed for en smule selvjustits inden for denne gruppe af jurister.
Top Magt nødvendig
Man kan sige, at i gamle dage var det kongen, herremændene og det kirkelige præsteskab, der havde magten. I dag er det dronningen, politikere og det juridiske præsteskab, der har magten.
Mennesker vil altid søge at få indflydelse og magt, så der er ikke noget nyt i den nuværende situation. Rollerne er blot fordelt anderledes. I øvrigt kan et samfund ikke fungere, hvis der ikke er nogen, der besidder en eller anden form for magt.
Men problemet i dag er, at der er alt for få personer repræsenteret i magtens cirkler fra den del af samfundet, hvor de fundamentale værdier bliver skabt. Håndværkere, fiskere, småhandlende, landbrug osv. Ligeledes er der også for mange på Christiansborg, der har fået ødelagt deres klarsyn med for megen skolegang.
Top Juridisk røgslør
Den ovenstående beskrevne rollefordeling ændres ikke godvilligt. Der er opstået et usynligt broderskab mellem jurister og politikere. Jurister lægger røgslør og tilmudrer de væsentlige problemer i en sag, der kan kompromittere de ansvarlige politikere. I modydelse bliver juristerne sikret deres levevej med en stadig strøm af cirkulærer og love, som kan bruges til at kriminalisere befolkningen hvis de forsynder sig mod staten (ministerierne).
De elektroniske medier bliver også financieret af politikerne. Enkelte programmer, der går tæt på de beskrevne magtstrukturer, kan man måske forvente, så de kan påberåbe sig, at de er kritiske overfor magthaverne. Men nogen troværdig allieret skal man ikke forvente, før medierne er totalt økonomisk uafhængig af politikerne.
Top Demokratisk oprør
Politikere og jurister kan godt fortsætte unoderne. Men hvis de ikke fremover tilstræber at forenkle lovgivningen og sikre borgerne en større indflydelse på området, vil det nuværende retsvæsen bliver udstødt som et fremmedelement, og befolkningen vil danne sig sine egne regelsæt. Vores kære grundlov kunne være et godt fundament at bygge det nye regelsæt på.
Hvis man som enkeltperson eller gruppe angriber systemet direkte, og påviser magtstrukturerne, reagerer det aggressivt. Det kan en tidligere advokat fra Bornholm nok bevidne. Derfor vil jeg opfordre til nogle af følgende aktiviteter:
- Kræv fuld dokumentation for det gavnlige i et hvert tiltag som det offentligt vil iværksætte.
- Udfyld og registrer så få papirer som overhovedet muligt. Byt arbejdskraft og varer uden regning.
- Udlever ikke dit personnummer ukritisk.
Husk det er ikke alene en demokratisk ret at gøre oprør, hvis man mener, at der er nogle ting der er uretfærdige. Det er en pligt