Løncheck bedre end fakta

På bekostning af selvstændighedskulturen lever vi i dag i et lønmodtagersamfund. Derfor har demokratiet brug for, at lønmodtagere indtager en mere proaktiv rolle.

Gustav Garth-Grüners pointe om vigtigheden af tilliden til det faglige system fortjener opbakning. Derfor er jeg for en gangs skyld ikke helt enig i bladets leder den 8/8.

Citat: ”både private rådgivere og rådgivere fra det landmandsejede system skal følge landets love i deres rådgivning. Uanset hvor fagligt kritisable og tåbelige lovene må være …”

Planteavlskonsulenter er meget tæt på de problemer, en forfejlet gødningslovgivning medfører. Derfor er det ikke alene en demokratisk ret, det er simpelthen en pligt at melde tilbage i systemet, når de faglige politiske tiltag ikke fremmer de miljømål, som politikerne forventer.

Konsulenter har tillige et større ansvar, fordi ligesom dem, der rådgiver politikerne, til forskel fra de fleste landmænd, har en akademisk baggrund og derfor taler samme sprog/har samme begrebsverden.

Havde landbrugskonsulenter for længst sagt fra eller blot sagt, vi kan altså ikke deltage i det her, fordi vi oplever, at naturen reagerer anderledes, end hvad man med lovgivningen forventer, så havde det gavnet og ikke skadet demokratiet.

Vi kan drage paralleller til revisorerne. De bakser dagligt med komplekse skattelove. Hvis de samlet meldte ud omkring tåbelig skattelovgivning, ville det også være gavnligt for demokratiet, tænker jeg.

Hvis ansatte i det offentlige, der er tættest på borgerne oftere satte hælene i, når politiske beslutninger helt stikker af, ville det også gavne demokratiet/højne det politiske beslutningsgrundlag.

Igennem årene, når jeg har stukket til ansatte i landboforeningerne og på landbrugsskoler om de tåbelige miljøregler, landbruget er underlagt, har deres stiltiende accept undret mig. De har tilsyneladende fortrængt, hvor pengene i den sidste ende kommer fra og mere vægtet en god og stabil løncheck.

Hvis vi er endt dér, som Garth-Grüner skriver: ”at de faglige konsulenter sælger ud af deres faglighed, når de f.eks. anbefaler landmanden at tilså markerne med vinterbyg i år – for til næste år at kunne nå at så efterafgrøder i tide”, selvom konsulenten godt ved, at vinterraps rent fagligt og økonomisk er det optimale, så har konsulenten på en måde prostitueret sig selv til et sygt system, som selvfølgelig er uholdbart på sigt.

De faglige konsulenter skulle for årtier siden havde sagt fra.
Men aldrig er noget for sent. Derfor skal min opfordring til de mange dygtige konsulenter være: Saml jer nu, påpeg idiotien og sig fra. Tiden er moden.

Trænger de faglige argumenter ikke igennem, vil jeg gøre opmærksom på en juridisk trumf, som kan rydde bordet.

I en menneskealder har landbruget via lovgivning været underlagt den totalkvælstof-balancemodel, som fulgte med NPO-redegørelsen. Altså, landbruget reguleres efter de totale mængder næringsstoffer, der udledes fra hele landets dyrkede areal.

En overset men meget vigtigt og fornuftigt princip i Vandrammedirektivet er ”forureneren betaler” – princippet.

Dette princip kan jo ikke anvendes på totale mængder. Kun ved konkrete udledninger i virkeligheden, kan ”forureneren” spores. Med dette princip i hånden kan ”Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag” ophæves, da dansk lov ikke må krænke overordnede EU-direktiver.

Jeg tror faktisk, at der er andre end landbrugets udøvere, der vil ånde lettet op, hvis loven blev fjernet. Så sæt juristerne i gang med at spidse blyanterne. Det kan kun gå for langsomt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *