En af Muhammed-krisens detaljer
Under Muhammed-krisen i 2005-2006 vidste mange ikke rigtigt hvad man var oppe imod. De 12 tegninger og den tilknyttede tekst blev fortolket som det bedst passede til egne fordomme. Men med bogen ”Min afsked med islamismen” af personen der var i orkanens øje, Ahmed Akkari, er vi her, godt 10 år efter når der skal gøre status, helt anderledes godt hjulpet.
Flemming Rose skriver den 30/9-2005 ”Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer… hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse”.
Akkari oversætter det, for de mindre danskkyndige imaner, til ”At muslimer i Danmark og resten af Vesten skulle være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse”.
Altså fra Roses nogle oversættes det af Akkari til alle muslimer.
Nu kunne opmærksomheden flyttes fra de aggressive imaner og hadefulde fundamentalister, som tegningerne var rettet imod, til at alle muslimer var under anklage. Herefter rullede lavinen.
Jeg synes, at det er en vigtig detalje. Derfor skal Jyllands-Posten og Flemming Rose ikke undskylde noget, men holde fast i, at det var en bevist fejlfortolkning af budskabet der var årsag til al balladen, som avisen ikke var herre over.
Fremadrettet skal der sættes meget mere fokus på alle dem der egenrådig misbruger religionen til at skabe had og opfordre til likvideringer af religionskritikere.
At Vesten ikke har reageret kraftigere på fatwaen imod Salman Rushdie er noget der indirekte giver hovedpine i dag. Men vi kan simpelthen ikke leve med, at nuværende og nye fatwadømte enkeltpersoner i al fremtid skal bevogtes i døgnets 24 timer.
Men der er kun et sted at adressere problemets løsning og det er på lovgiverens bord på Christiansborg.
F.eks. afsiger medlemmerne ed på at de vil overholde Grundloven.
De må fremover meget mere konsekvent skride ind, hvis der er tendenser til, at andre love og regler vil tilsidesætte Grundloven.