JR's Debatsider
Home
Almen
Dir. demokrati
-Dem. fornyelse
Miljø
Z-nyt
Euroland
Postkasse

Demokratisk Fornyelse

Grøn Familiepolitik af Nanna Gersov 10.03.98
Præsentation af Nanna Gersov 10.03.98

Grøn Familiepolitik

Nedenstående er sakset fra Vordingborg Dagblad den 7.03.98

Som folketingskandidat for Demokratisk Fornyelse, medlem af partiet De Grønne samt mor til to smådrenge tillader jeg mig hermed at blande mig i debatten om bedre vilkår for børnefamilierne.

Når jeg hører socialdemokraterne og de radikale optræde som om de nu var begyndt at tage børnefamiliernes problemer med et hårdt tidspres alvorligt, klinger det hult i mine ører. Al min erfaring siger mig, at fra disse partier, som dybest set ikke respekterer familien som den bærende enhed i samfundet, skal man ikke forvente sig noget godt. I det meste af Nyrups regeringstid har familiepolitikken fra disse partier bestået af en lind grød af formynderi, pølsesnak og håndører til gengæld for korrekt opførsel. Og sådan vil det sikkert fortsætte - i en endnu værre form - hvis de to partier får lov til at fortsætte sammen i en regering efter valget. Derimod vil De Grønne - hvis vi får indflydelse, lade pengene følge barnet frem for institutionen.

Vi tror på den positive kraft, som findes i familien og i lokalsamfundet og vi mener ikke, at menneskers selvværd behøver at afhænge af, at de skal forlade deres hjem hver eneste morgen. Vort samfund har et vældigt overskud af arbejdskraft. Så er det ikke nødvendigt, at små børn og deres forældre skal gå og savne hinanden så meget, som de gør i dag.


Styrk Demokratiet

Nanna Gersov Nanna Gersov fra partiet de grønne stiller op for Demokratisk Fornyelse i Vordingborg.
Nanna Gersov er cand.scient.soc. og bor Tårnbystræde 3, Kastrup.

Som medlem af De Grønne samt folketingskandidat for Demokratisk Fornyelse vil jeg her forsøge at præsentere mig selv og den politik, som jeg står for. Jeg er 39 år, gift og mor til to børn på tre og seks år og er cand.scient.soc. fra RUC. Jeg stiller op for Demokratisk Fornyelse, fordi jeg synes, at vort folketing har brug for et parti, som i bund og grund er hæderligt, og som respekterer vor grundlov og vort demokrati. Det som Danmark så hårdt behøver lige nu, er, at nogen vil værne om de grundlæggende værdier i samfundet frem for at nedbryde og omforme alt for at indpasse os i EU's dybt ufolkelige mastodontvælde. Lovgivningsarbejdet går for hurtigt og er alt for sjusket og dermed mester borgene respekten for lov og ret. Desuden er indholdet i flertallet af love allerede fastsat i EU, hvilket politikerne ofte fortie, overfor offentligheden. Vi almindelige borgere hører som regel først om en lov lige inden den vedtages, selv om den måske har været flere år undervejs. i EU-systemet. Alle store og vidtrækkende beslutninger burde træffes i overensstemmelse med befolkningens flertal. Derfor ønsker Demokratisk Fornyelse flere folkeafstemninger. Også spørgsmål vedrørende vor indvandrer- og fiygtningepolitik kan sagtens diskuteres åbent i hele befolkningen og sættes til folkeafstemning. Vi bør i det hele taget udvide demokratiet frem for at overlade til EU at bestemme vor fremtid. Demokratisk Fornyelse vil give os selvbestemmelsesretten tilbage. Stem derfor på os på valgdagen!


Redigeret 28.10.2000