| JR's Debatsider | ||
|
Home Almen Dir. demokrati Miljø Z-nyt Euroland -Grænsekampen Postkasse
|
Frie institutioner umulige i multinationale staterAf John Stuart Mill
En del af menneskeheden kan siges at udgøre en nationalitet, hvis de forenes med hinanden på grund af fælles sympatier, som ikke eksisterer mellem dem og nogen andre. Dette gør dem i stand til at samarbejde med hinanden mere villigt end med andre mennesker og ønske at være under samme styreform og at styret skal udgøres af dem selv eller en del af dem selv - udelukkende.
Denne følelse af nationalitet kan udvikles fra forskellige årsager. Schweiz har en stærk nationalfølelse, skønt kantonerne har forskellige racer, forskellige sprog og forskellige religioner. Sicilien har gennem historien følt sig helt forskelligt fra Napoli, skønt de har fælles religion, næsten ens sprog og en overordentlig mængde af fælles historiske forudsætninger. Flamlænderne og wallonerne, i Belgien har trods forskellig race og sprog en langt større følelse af fælles nationalitet end flamlænderne har med hollænderne eller wallonerne med Frankrig. Men generelt svækkes den nationale følelse i samme omfang som nogle af disse forudsætninger ikke forekommer. (... )
Hvor følelsen af nationalitet eksisterer med en vis kraft, er der indlysende grund til at forene medlemmerne af denne nationalitet under den samme styreform, og som kun omfatter dem. Det siger egentlig ikke andet end, at spørgsmålet om styreformen skal bestemmes af de styrede selv. Hvad skulle en eller anden opdeling af menneskeracen være fri til at gøre, hvis ikke selv bestemme, hvilke kollektive samlinger af mennesker de vælger at forbinde sig med. Men når mennesker er modne for frie institutioner er der en endnu mere vital betragtning. Frie institutioner er næsten umulige i et land med forskellige nationaliteter. Blandt et folk uden fællesfølelse, især hvis de læser og taler forskellige sprog, kan der ikke eksistere en forenet offentlig mening, som er nødvendig for at have et repræsentativt demokrati. |
Opdateret den 25-07-2010
|