Sagen handler om at Vordingborg kommune skal udbedre det centrale rensningsanlæg, da naboerne til anlægget har klaget over dette, p.g.a. lugtgener, som har medført at de har fået nedsat deres ejendomsvurdering.

Det alternative forslag som kommunen ignorerer, vil fjerne oparbejdelsen af 3.000 ton miljøskadelig slam, som mindst koster 1 mio. kroner om året hvis det skal afbrændes.

Baggrund
Fordele ved John Schmidt's rodzoneanlæg
Moralske- og Lovmæssige aspekter
Kommunen svarer - 03.03.1999
Skrivelse til Tilsynsraadet - 15.04.1999 (nøgleskrivelse)
Tilsynsraadet svarer - 22.04.1999
Kommunen svarer Tilsynsrådet - 20. maj 1999
Indenrigsministeriet svarer - 04.06.1999
Skrivelse til Storstrøms statsamt - 20.06.1999
Storstrøms Amt svarer - 28.06.1999
Skrivelse til Miljø- og Energiministeriet - 10.07.1999
Svar fra Indenrigsministeriet -13.07.1999
Spørgsmål til Tilsynsrådet -17.07.1999
Spørgsmål til Amtsrådet -17.07.1999
Svar fra Miljøstyrelsen -09.08.1999
Skrivelse til Miljø- og Energiministeriet nr 2 - 29.08.1999
Skrivelse fra Miljø- og Energiministeriet nr 2 - 22.09.1999
Storstrøms Amt svarer anden gang - 2. november 1999

Baggrund
Hermed fremsendes en opfølgning på henvendelse om alternativ løsning af lugtgener i forbindelse med spildevandsrensing på Ore. Behandlet på UTM-møde den 15.12.1998.

Følgende forhold er direkte årsag til at jeg må ulejlige udvalget igen:

1. I svarskrivelsen til mig af 18.12.1998 står: "At det ikke var slambehandlingen, men lugtgenerne, der var hovedpunktet." Dette modsiges af referat fra UTM af 15/12 : "Indtil nu har man fundet, at opbevaring af slam i længere tid i det åbne slamlager giver meget lugt. Derfor benyttes slamlageret kun lejlighedsvis."
2. I samme svar henvises til Hedeselskabets erfaringer med slammineraliserings anlæg, også kaldet rodzoneanlæg. "Det er for dyrt, og at der er stadig usikkerhedsmomenter ved at komme af med det behandlede slam."
3. I svaret står endvidere: "Vi følger udviklingen på slamområdet og vil tage emnet op, når der foreligger et bedre videngrundlag, dog senest om 2-3 år."
4. Ovenstående punkt 3. forpligter vel allerede nu til at søge al tilgængelig viden om slambehandling og om utraditionelle metoder.
5. Det skal her anføres, at det her foreslåede anlæg ved Oreby bygger på helt andre principper, baseret på naturlige rodzone anlæg af lavpris typen uden fordyrende membran og kostbare anlægsarbejder.
6. De rodzone anlæg som Hedeselskabet anvender, har alle en underliggende membran. og andre kostbare foranstaltninger.. På grund af deres store anlægsudgifter og dermed ringe størrelse bliver de hurtigt fyldt op. Efter nogle år står man derfor med aflejringer fra disse bassiner, som man igen skal forholde sig til. Skal de brændes eller deponeres.?
7. Rodzone anlæg uden membran kan udnyttes, hvor grundvands ressourcer ikke kan udnyttes. For eksempel ved saltvands indtrængen eller ved forekomst af humus. Begge dele forekommer ved Oreby skov.
8. Med passende hensyntagen til terrænet vil et rodzone anlæg ved Oreby skov kunne fungere i lang tid frem over, da det er mange gange overdimensioneret i forhold til antallet af personækvivalenter. Det kan jo blot vokse i højden. Der er højt til loftet.
9. I Jyllands-Posten den 18.01.1999 fastslår miljøkonsulent Anker Riis fra KL. "I den nuværende situation bør kommunerne ikke investere penge i en fortsat anvendelse af slam som gødning på markerne. Det er simpelthen for usikkert…For nylig kom det bag på alle, at vi fandt østrogen lignende stoffer i slammet. Det samme kan ske med andre stoffer. Derfor mener vi i KL, at det er fornuftigt at overveje afbrænding".
10. I samme artikel af 18.01.1999 står "Henrik Wejdling fra affaldsinstituttet Dakofa skønner, at højst 25-30 procent af slammet fremover vil ende som gødning på markerne. Det vil være et dramatisk fald i forhold til de 72 pct., der i 1997 blev kørt ud på markerne. Den største del vil formentlig blive brændt, mens især mindre kommuner vil kunne benytte rodzone anlæg i kampen mod slammet, vurderer Henrik Wejdling"

• Alle lugt gener fra slam elimineres, da det pumpes direkte fra bunden af slambeholder til Oreby.
• Sparet el til bl.a. presning af slammet = sparet luftforurening.
• Sparet afgifter til lossepladser/afbrænding
• Ingen grundvandsressourcer er truet, da en boring her hurtigt bliver belastet med saltvand.
• Man undgår at falbyde slammet "gratis?" til landmænd, som i forvejen har modtaget slammet i samme område. (Rosenfeldt)
• Produktion af tagrør, som har mange anvendelsesmuligheder
• Lavteknologisk og investerings venligt referenceanlæg, der absolut har interesse for landene omkring Østersøen. Et godt supplement til det planlagte Østersøcenter!
• Projektet vil blive bistået af et mangeårigt førende firma med forsikrings garanti for virkemåde.

• Efter anlæg af trykrørs ledning vil der ved driftsforstyrrelser såsom ødelagt bakteriekultur eller store nedbørsmængder være mulighed for at udsprede spildevandet ud over rodzoneanlægget, så man undgår at lede afløbet direkte ud i Storstrømmen.
• Forvaltningen kunne her undersøge, om der kan søges tilskud til de i Vandmiljøplan II anviste metoder til rensning i VÅDE ENGE.
• Birthe Helth nævnte på et byrådsmøde for nogle år siden (frit efter hukommelsen), "at dem der går i andres fodspor kommer aldrig foran". Måske var hendes råd en overvejelse værd.
• Grøn rensning er helt i overensstemmelse med intensionerne i Agenda 21 som fokusere på kredsløb og bæredygtighed. - Bæredygtighed forudsætter balancerede stof- og energikredsløb.
• Det nuværende rensningsanlæg skal ikke sættes totalt ud af kraft. Det er kun de ressource forbrugende processer der skal reduceres. Den nuværende bemanding bliver ikke reduceret. Der vil nærmere blive tale om en omrokering eller måske mandskabsudvidelse. (Tilsyn og oplæring i overvågning af et fungerende rodzone anlæg).
• Hidtil har teknikken vundet over naturen. De "grønne" afgifter som det har afledt er ved at nå smertegrænsen, derfor er det på tide at vende tilbage til "økologien" (naturlovene) også på dette område.

1. § 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig:
   • 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,
   • 4) at fremme anvendelse af renere teknologi og
   • 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.
2. § 2. Loven omfatter al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund.
3. § 3.
   • stk.1: Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
   • stk 2: Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

Det skal være mit håb at Udvalget for Teknik og Miljø vil indgå i en frugtbar dialog og samarbejde om at få bragt Vordingborg kommunes spildevandshåndtering i overensstemmelse med intensionerne i den eksisterende miljølovgivning.

Jørn Rasmussen
Bilag:

1. Ajour ført forslag til slambehandling ved Oreby skov
2. Oversigtskort
3. Definition af begreber. - udklip fra manuskript
4. Om Nitrat miljoe.html

På Byrådsmødet den 17. marts 1999 havde alle 19 medlemmer fået et kopi af ovenstående med samtlige bilag.
Ikke eet eneste medlem havde nogen kommentar. Men vedtog det af Cowi Consult udarbejde forslag.

Storstrøms Statsamt
Brovejen 4
4800 Nykøbing F.
Tilsynsrådet

Vedr. udsættelse af beslutning om udbedring af lugtgener omkring Centralrenseanlægget i Vordingborg kommune.

Beboerne omkring centralrenseanlægget i kommunen har været generet af lugtgener, hvilket har medført en reduktion af ejendomsvurderingen. Kommunen har derfor i 2 år i samarbejde med COWI arbejdet med en udbedring af problemet.
Den 17. marts 1999 bevilger byrådet 6,15 mio. Formanden for UTM vurderer at lugtgenerne bliver reduceret fra en faktor 7 til 3 på en skala med 10 trin.

Undertegnede fremsender en skrivelse til UTM den 15. december 1998, hvor UTM bliver gjort opmærksom på forskellige aspekter i sagen, herunder henvisning til miljøbeskyttelsesloven (bilag 1).
UTM svarer den 18. december 1998. Men svaret efterlader et indtryk af, at der er indtruffet nogle misforståelser. Konflikt med miljøbeskyttelsesloven kommenteres overhovet ikke. (bilag 2). Derfor følges der op med en skrivelse af 20. februar 1999. (bilag 3). Den efterfølgende korrespondance vedlægges som bilag, hvori det fremsendte alternativ uddybes.

Den 6. april 1999 har jeg foretræde for kommunaldirektør Peder Andersen, hvor vi aftaler, at UTM forvaltningen, ved sagsbehandler og ingeniør Preben Larsen, skal gøre rede for de miljø- og lovgivningsmæssige aspekter inden de bevilgede penge frigives.

Jeg har dags dato ikke hørt yderligere. Under alle omstændigheder er der så mange aspekter og uafklarede spørgsmål i sagen, som giver mig anledning til at spørge og indstille til Tilsynsrådet:

1. Ved en kommunal opgaveløsning der udløser 6,15 mio. kr, kan man da bestemme, at der kun er et firma der må udarbejde tilbudsmateriale, og dermed bestemme hvordan opgaven skal løses?
2. Der er krav til at spildevand skal overholde nogle grænseværdier før udledning til recipient. Men hvilke miljøkrav er der til selve behandlingen af spildevandet og hvilken lovgivning skal et renseanlæg overholde?
3. Kommunen henviser først i skrivelsen af 24. marts 1999 til en spildevandsplan. Men hvilken overordnet lovgivning er den udarbejdet efter?
4. Kan man overhovedet forvente, at den nedsatte lugtgene fra faktor 7 til 3 vil tilfredsstille beboerne, når der er løsninger der helt vil fjerne lugten. Og vil det være tilstrækkelig til at det ikke har indflydelse på ejendomsvurderingen?
5. Kan kommunen helt undlade at behandle et teknisk, sagligt projekt, som helt fjerner lugt og slamproblemer 100 % for en lavere anlægs- og driftudgift?
6. Har kommunen ikke pligt til at give en saglig begrundelse for ikke at behandle indkomne forslag.?
7. I flg. de nuværende analyseresultater vil grænseværdierne for udledning af NPE og LAS overskrides om godt et år (01.07.2000). (Bilag 9) Dette problem eksisterer ikke med den fravalgte alternativ. Skal UTM ikke tage hensyn til dette?
8. Sidst men ikke mindst. Kommunen har ikke et eneste sted i deres skrivelser henvist til hvilke love og paragraffer de begrunder og underbygger deres svar og dispositioner efter. Tilsynsrådet bedes derfor straks om at give meddelelse til Vordingborg kommune, om udsættelse af projektet, indtil afklaring om bl.a. Miljøbeskyttelsesloven er overtrådt!

STORSTRØMS STATSAMT
Tilsynsrådet

Den 22. april 1999
Journal nr. 1999-951/163

1. en part over for tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter begæring herom,
2. der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og
3. væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod."

Med venlig hilsen
sign.
Lauritz Hvidt

Storstrøms Statsamt
Tilsynsrådet
Brovejen 4
4800 Nykøbing F

Vor ref.: Preben K. Larsen    Journalnr. 00.01K03    Dato: 20-05-99

Vedr. klage fra Jørn Rasmussen, Pileallé 5, 4760 Vordingborg, over Vordingborg Kommunes valg af lugtreducerende tiltag på Vordingborg Renseanlæg.

I anledning af Jørn Rasmussens klage kan vi give følgende udtalelse:
Vordingborg Kommune har siden udvidelsen af renseanlægget i 1995/96 fåt et tiltagende antal klager over lugtgener fra renseanlægget.

Bestemmelserne for udbringning af slam på landbrugsjord er i samme periode skærpede. Da lugtproblemerne og slambehandlingen mere eller mindre hænger sammen, har det ikke været muligt at finde en fornuftig løsning på det ene problem uden, at der også var en løsning på det andet.

Situationen på slamområdet er i øjeblikket i en overgangssituation, hvor stort set alle kommuner laver førstegangsløsninger i skala 1: l uden at kunne drage nytte af indvundne erfaringer fra andre kommuner til en fortsat udvikling. l Vordingborg Kommune har vi dog erkendt, at det ikke med den nuværende viden er hensigtsmæssigt at lave en endelig bortskaffelsesløsning på renseanlægget i form af en forbrændingsløsning eller slarmmineraliseringsanlæg, da der ikke er tillid til, at løsningerne kan gennemføres uden at give yderligere klager over lugt.

Lugt og slambortskaffelse er løbende drøftet mellem Udvalget for Teknik og Miljø (LTTM)/ Teknisk Forvaltning og det rådgivende ingeniørfirma, COWI. Firmaet har siden udbygningen af renseanlægget i 1991/92 til overholdelse af Vandmiljøplanens krav været rådgiver på renseanlægget.

I efteråret 1996 blev COWI antaget til at lave en lugtundersøgelse på Vordingborg Renseanlæg. Resultatet pegede ikke på en bestemt årsag eller anlægsdel, der var årsag til lugten, men flere uafhængige, uden dog klart at sige, hvad der var den betydende.

De to væsentligste var lugt fra slamlager og indløbspumpestation/sandfang. Der blev etableret rensning på luftafkastet på indløbspumpestationen.
Der ud over fulgte man løbende med i hvilke anlægsdele, der kunne give anledning til lugtgener. Som led i indkredsningen af problemet udlagde man i sommeren 1997 slam i markstakke. Der optrådte stadig klager. Årsagen kan derfor ikke alene henføres til opbevaringen af det afvandede slam i åbent lager.

For at belyse mulighederne for slambehandlingen i fremtiden har COWI udarbejdet rapport om den fremtidige mulige slambehandling, herunder bortskaffelsen.

I sommeren 1998 besigtigede UTM hedeselskabets mineraliseringsanlæg i Helsinge, ligesom man modtog reklamer og tilbud på anlæg af tilsvarende anlæg ved Vordingborg Renseanlæg.
Materialet har indgået som en del af grundlaget for COWls arbejde med vurderingen af Vordingborgs muligheder. På UTMs møde den 6. 10. 1998 er COWls rapport "Vordingborg Renseanlæg, Strategi for håndtering af spildevandsslam" forelagt og gennemgået. Gennemgangen er fulgt op på det efterfølgende møde den 20. 10. 1998, hvor man har besluttet:

• at der de næste 3 år satses på en "kør væk" løsning.
• at COWI antages som rådgiver til termofil udrådning,
• at Vordingborg Kommune følger udviklingen på slamområdet.

• Krüger, Gladsaxevej 363, 2860 Søborg og
• Purac/Armton, Kirkebjerg Allé 88, 2605 Brøndby.

I efteråret 1998 erkendte UTM, at det på trods af rensning af udsugningsluften fra indløbspumpestationen, og at man ikke har opbevaring af slam i det åbne lager, var nødvendigt med yderligere tiltag for at reducere lugten.
På UTMs møde den 15. 12. 1998 besluttede udvalget at antage COWI til at udarbejde udbudsmateriale for overdækning og rensning af udsuget luft fra sandfang, forklaringtanke og koncentreringstank.
Arbejdet er udbudt i indbudt licitation med tre bydende firmaer. De indbudte firmaer var:

• Purac/Armton, Kirkebjerg Allé 88, 2605 Brøndby,
• BBK bio airclean A/S, Linnerupvej 5, 7160 Tørring,
• Frederiksværk Stålkonstruktioner ApS, Undalsvej 9, 3300 Frederiksværk.

Driften af kommunens renseanlæg er reguleret af miljøbeskyttelseslovens kap. 4, hvorefter Storstrøms Amt har givet en udledningstilladelse til udledning af renset spildevand på nærmere betingelser om renhed. På det grundlag har kommunen indrettet anlægget og tilrettelagt driften, så det rensede vand lever op til udledningsvilkårne.

De sidste års klager fra naboerne over lugtgener finder byrådet er berettigede. Det har derfor igangsat projekter der kan reducere lugten. Disse tiltag finder byrådet er en del af den daglige drift på renseanlægget og uden indflydelse på afløbskvaliteten. Disse projekter er et led i den daglige drift af anlægget, og derfor ikke myndighedsafgørelser, der kan indbringes for administrativ klagemyndighed.

Med venlig hilsen

sign.

Bent Pedersen	Peter Andersen
Borgmester	Kommunaldirektør

Bilag: Prospekt over Vordingborg Centralrenseanlæg.
Kopi til Jørn Rasmussen, Pileallé 5, 4760 Vordingborg.

INDENRIGSMINISTERIET
KOMMUNALAFDELINGEN

Jørn Rasmussen
Pileallé 5
4760 Vordingborg

Dato: 4. juni 1999
Kontor: 2. kommunekontor
J. nr.: 1999/1220/350-2

De har med klagen til Indenrigsministeriet fremsendt kopi af Deres korrespondance med Vordingborg Kommune, hvoraf det blandt andet fremgår, at De har stillet forslag til kommunen om en alternativ løsning på lugtproblememe på centralrenseanlægget, idet De har foreslået, at kommunen i stedet vælger at etablere et såkaldt rodzoneanlæg. I et brev af 15. april 1999 til tilsynsrådet har De endvidere anført, at De har stillet en lang række spørgsmål af blandt andet miljøretlig karakter til Vordingborg Kommune, som De ikke har fået svar på, herunder spørgsmål om overholdelse af miljøbeskyttelseslovens § 3. De amnoder på denne baggrund tilsynsrådet om at give Vordingborg Kommune meddelelse om at stoppe projektet, indtil det blandt andet er afklaret, hvorvidt miljøbeskyttelsesloven er overholdt.

I brev af 22. april 1999 fra Tilsynsrådet for Storstrøms Amt til Dem er blandt andet anført, at det fremgår af den kommunale styrelseslovs forarbejder, at det forudsættes, at suspensionsbeføjelsen i § 61, stk. 1, alene anvendes, såfremt der er mistanke om en ulovlighed af en vis grovhed. Tilsynsrådet anfører videre, at det efter en foreløbig gennemgang af sagen er rådets opfattelse, at der ikke er grundlag for at suspendere byrådets beslutning. Tilsynsrådet oplyser afslutningsvis, at rådet har anmodet Vordingborg Byråd om en udtalelse om sagen, og at rådet vil vende tilbage til sagen, når udtalelsen foreligger.

De har i brevet af 27. april 1999 anmodet Indenrigsministeriet om nærmere at vurdere, hvorvidt Vordingborg Kommunes beslutning om udbedring af lugtgener på centralrenseanlægget og tilsynsrådets vurdering heraf er lovlig. Det er Deres opfattelse, at Vordingborg Kommunes beslutning er ulovlig, og De finder på den baggrund, at tilsynsrådet er forpligtet til at suspendere beslutningen. Det er endvidere Deres opfattelse, at tilsynsrådet ikke ved sin beslutning om ikke at suspendere beslutningen har overholdt forvaltningslovens § 24 om begrundelse. De anmoder på den baggrund Indenrigsministeriet om i medfør af den kommunale styrelseslovs § 61 a at henstille til tilsynsrådet, at Vordingborg Kommunes beslutning suspenderes, indtil de spørgsmål, som De har rejst i sagen, er afklaret.

Vordingborg Kommune har telefonisk oplyst overfor Indenrigsministeriet, at Vordingborg Byråd på et møde den 17. marts 1999 traf beslutning om en anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på henholdsvis 3.35 mio. kr. til en såkaldt termofil drift af rådnetank på centralrenseanlægget samt 2,8 mio. kr. til brug for overdækning af forklaringstanke m.v. på centralrenseanlægget. Kommunen har endvidere oplyst, at der er indgået aftaler med entreprenører om udførelse af de nævnte anlæg, og at byggeriet er påbegyndt.

Indenrigsministeriet skal i anledning af Deres henvendelse meddele, at de almindelige kommunale tilsynsmyndigheder - Indenrigsministeriet og de for hvert amt nedsatte tilsynsråd - fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse.

Det almindelige kommunale tilsyn er dog udelukket i det omfang, at der er etableret en særlig tilsynsmyndighed med beføjelse til at føre tilsyn på det pågældende område, og at denne særlige tilsynsmyndighed er kompetent til at behandle det omhandlede spørgsmål.

Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene. Ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, j£ § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998) indeholder blandt andet følgende bestemmelser om spildevandsanlæg:

• § 28. Amtsrådet giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.
• § 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter §§ 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan amtsrådet påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Amtsrådet kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
• § 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
• § 69. l de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden 1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, 2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand, 3) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte fflst er udløbet."

• § 14. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til: udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder med tilhørende tagvand og vand fra befæstede arealer, og udledning af tagvand og vand fra befæstede arealer, dog med undtagelse af vand fra befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler og vand fra veje.
• § 15. Amtsrådet meddeler tilladelse til udledning af spildevand, der ikke er omfattet af § 14.
• § 53. Amtsrådet fører tilsyn med offentlige spildevandsanlæg med direkte udledning til vandløb, søer eller havet. Som det fremgår af ovenstående, fører amtsrådet tilsyn med offentlige spildevandsanlæg. Såfremt spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder blandt andet ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat i anlæggets tilladelse samt grænseværdieme i spildevandsbekendtgørelsen, kan amtsrådet påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.

Vordingborg den 20-06-1999

Vedr. udsættelse af beslutning om udbedring af lugtgener omkring Centralrenseanlægget i Vordingborg kommune. Deres journal nr. 1999-951/163

Kommentar til skrivelse fra Vordingborg kommune af 20. maj 1999 vedr. ovenstående sag.

Nederst side 2 skriver står:
Driften af kommunens renseanlæg er reguleret af miljøbeskyttelseslovens kap. 4, hvorefter Storstrøms Amt har givet en udledningstilladelse til udledning af renset spildevand på nærmere betingelser om renhed. På det grundlag har kommunen indrettet anlægget og tilrettelagt driften, så det rensede vand lever op til udledningsvilkårne.

Der står intet i kap. 4 om hvordan et renseanlæg skal etableres eller fungerer for at overholde amtets krav til udledning af spildevand. Amtsrådet skal blot sikre at udledningen overholder grænseværdierne jf. BEK nr 310 af 25. april 1994, kapitel 7, med senere opstamninger.
Videre skriver Vordingborg kommune
De sidste års klager fra naboerne over lugtgener finder byrådet er berettigede. Det har derfor igangsat projekter der kan reducere lugten. Disse tiltag finder byrådet er en del af den daglige drift på renseanlægget og uden indflydelse på afløbskvaliteten. Disse projekter er et led i den daglige drift af anlægget, og derfor ikke myndighedsafgørelser, der kan indbringes for administrativ klagemyndighed.

Det er ikke afløbskvaliteten der er det primære problem. (Dog skal det bemærkes at ved uændret analyseresultater af spildevandet, overskrides grænseværdierne mht. NPE og LAS allerede den 1. juli 2000.)
Det er det ophobede slam som den valgte løsning foranlediger der bringer valget i konflikt med Miljøbeskyttelsesloven kap. 1.
I skrivelse af 24. marts 1999 (bilag 7) sign. af Borgmesteren og Kommunaldirektøren til undertetegnede står: Tilsynsrådet fører tilsyn med, at kommunen holder sig inden for rammerne i styrelsesloven. Er man ikke tilfreds med kommunens handlemåde, kan man indbringe sin utilfredshed for Tilsynsrådet.
Dette udsagn stemmer ikke overens med det nu anførte i svarskrivelsen til Tilsynsrådet.

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Kopi til:
Vordingborg kommune

Storstrøms Amt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Vandmiljøkontoret

28. juni 1999
J.nr.: 8-74-1-397-1-1995
Sagsbehandler: Hanne Jønsson, Ingeniør

Indenrigsministeriet har med brev, dateret 4. juni 1999, videresendt Deres anke over en foreløbig afgørelse truffet af Tilsynsrådet i Storstrøms Statsamt til besvarelse hos Storstrøms Amtsråd.

Af de 8 spørgsmål, De stiller til Tilsynsrådet i brev af den 15. april 1999, ligger det inden for Storstrøms Amts kompetence at besvare følgende 3 spørgsmål:

• Nr. 2 Drift af kommunale renseanlæg reguleres af miljøbeskyttelslovens § 30, og den udledningstilladelse, der gives af amtet, i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28. Kravene i udledningstilladelsen fastsættes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen og amtets regionplan, hvori målsætningerne for vandområdeme er fastlagt. Amtet har ingen indflydelse på kommunens valg af de konkrete tekniske anlæg, der anvendes på renseanlægget.
• Nr. 3 Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 udarbejde en spildevandsplan. I henhold til stk. 3 kan kommunens spildevandsplan ikke påklages til anden myndighed.
• Nr. 4 Lugtgener fra rensningsanlæg reguleres af miljøbeskyttelseslovens § 30. l Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 fra 1985, "Begrænsning af lugtgener fra virksomheder", er der angivet en metode til bestemmelse af lugt.

Storstrøms Amt foretager sig ikke videre i sagen.

Kopi af brevet er sendt til:

• Indenrigsministeriet, Kommunalafdelingen, Christiansborg Slotsplads l, 121 8 København K.
• Storstrøms Statsamt, Tilsynsrådet, Brovejen 4, 4800 Nykøbing F.
• Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.

Vordingborg den 10-07-1999

Vedr. udsættelse af beslutning om udbedring af lugtgener omkring Centralrenseanlægget i Vordingborg kommune jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91.

Sagsfremstilling:

• · Den 17. marts 1999 bevilger Vordingborg byråd 6,15 mio. til udbedring af lugtgener på det centrale rensningsanlæg. Undertegnede blev orienteret om, at afgørelsen kunne ankes til Tilsynsrådet i Storstrøms Amt. - Bilag 1
• · Rådet svarer den 22. april 1999. - Bilag 2
• · Svaret var ikke tilfredsstillende, og derfor blev sagen sendt videre til Indenrigsministeriet.
• · Ministeriet svarer den 4. juni og det konkluderes, at Storstrøms Amtsråd er rette klageindstands.
• · Efter henstilling fra Indenrigsministeriet svarer Amtsrådet den 28. juni 1999. - Bilag 3

• Ad 2) Amtsrådet skriver Amtet har ingen indflydelse på kommunens valg af de konkrete tekniske anlæg. Jeg spurgte om hvilke miljøkrav er der til selve behandlingen af spildevandet og hvilken lovgivning skal et renseanlæg overholde?
• Ad 3) Amtsrådet henviser til § 32 stk. 1 og 3 i Miljøbeskyttelsesloven, men i samme § stk. 2 står Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen
  I Regionplanens § 6 stk. 3. står bl.a.
  3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
  4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad,
  11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,
  12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og
  13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3
  
• Ad 4) Amtsrådet henviser her blot til en paragraf, men forholder sig ikke til den løsning, der vil minimere lugtgenerne.

• 1. Ad 2) Hvilke miljøkrav er der til selve behandlingen af spildevand og hvilken lovgivning skal et renseanlæg overholde?
• 2. Ad 3) Det er undertegnedes påstand, at det af civilingeniør John Schmidt foreslåede alternativ - jf. Bilag 1 - er i bedre overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens kapitel 1, samt gældende regionalplanlægning.
  Er Miljø- og Energiministeriet uenig i dette, bedes om en nærmere uddybning med henvisning til gældende lovgivning?
  Har Miljø- og Energiministeriet opklarende spørgsmål til John Schmidts løsning bedes disse sendt til hans adresse.
• 3. Når man tager hensyn til de af amtet udpegede områder med begrænsede drikkevandsinteresser, når man planlægger anlæg til behandling af spildevand med grøn rensning, er det min påstand at det mere er i overensstemmelse med gældende Miljøbeskyttelseslov, at et sådant anlæg projekteres uden membran.
  Evt. miljøfremmede stoffer skal ikke på et senere tidspunkt fjernes eller afbrændes (med brug af energi), men er deponeret for evigt. Miljø- og Energiministeriet opfordres til at imødegå dette med henvisning til gældende lovgivning.
• 4. I Miljøbeskyttelselovens § 33. står listevirksomheder (særlig forurenende virksomheder), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
  Når en kommunalbestyrelse bliver gjort opmærksom (i god tid) på, at en beslutning kan være i strid med gældende lovgivning, krænker det min retsbevidsthed, at en beslutning bliver gennemført, inden de ansvarlige myndigheder på området har haft lejlighed til at udtale sig.
  Er alle ikke lige for loven?

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Kopi til:
Storstrøms Amt
Vordingborg kommune
Civilingeniør John Schmidt

Bilagsoversigt:

1. Skrivelse til Storstrøms Statsamt af 15. april 1999 med bilag 1 til 9
2. Svar fra Tilsynsrådet af 22. april 1999.
3. Svar fra Storstrøms Amt af 28. juni 1999.

INDENRIGSMINISTERIET
KOMMUNALAFDELINGEN

Jørn Rasmussen
Pileallé 5
4760 Vordingborg

Dato: 13. juli 1999 Kontor:2. kommunekontor J.nr.: 1999/1220/350-2 Sagsbeh.: ikm Fil-navn: J. Rasmussen

Ved brev af 20. juni 1999 har De på ny rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende Vordingborg Centralrenseanlæg. De har blandt andet anført, at De ønsker at klage over, at Vordingborg Kommune efter Deres opfattelse ikke overholder rammerne og den overordnede lovgivning for behandlingen af spildevand.

De anmoder på den baggrund om at fa oplyst, til hvilken myndighed De kan rette henvendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelses dispositioner er i strid, med miljøbeskyttelsesloven, samt om en sådan klage har opsættende virkning. Desuden anmoder De om at få oplyst, hvilken myndighed der kan besvare de 8 spørgsmål, som De har stillet i et brev af 15. april 1999 til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt.

De har i brevet af 15. april 1999 stillet følgende spørgsmål:

1. "Ved en kommunal opgaveløsning, der udløser 6,15 mio. kr., kan man da bestemme, at der kun er et firma der må udarbejde tilbudsmateriale, og dermed bestemme hvordan opgaven skal løses?
2. Der er krav til at spildevand skal overholde nogle grænseværdier før udledning til recipient. Men hvilke miljøkrav er der til selve behandlingen af spildevandet og hvilken lovgivning skal et renseanlæg overholde?
3. Kommunen henviser først i skrivelse af 24. marts 1999 til en spildevandsplan. Men hvilken overordnet lovgivning er den udarbejdet efter?
4. Kan man overhovedet forvente, at den nedsatte lugtgene fi-a faktor 7 til 3 vil tilfredsstille beboerne, når der er løsninger der helt vil fjerne lugten. Og vil det være tilstrækkelig til at det ikke har indflydelse på ejendomsvurderingen?
5. Kan kommunen helt undlade at behandle et teknisk, sagligt projekt, som helt fjerner lugt og slarnproblemer 100% for en lavere anlægs- og driftsudgift?
6. Har kommunen ikke pligt til at give en saglig begrundelse for ikke at behandle indkomne forslag?
7. Iflg. de nuværende analyseresultater vil grænseværdierne for udledning af NPE og LAS overskrides om godt et år (01.07.2000) ... Dette problem eksisterer ikke med det fravalgte alternativ. Skal UTM ikke tage hensyn til dette?
8. Sidst men ikke mindst. Kommunen har ikke et eneste sted i deres skrivelser henvist til hvilke love og paragraffer de begrunder og underbygger deres svar og dispositioner efter."

Vordingborg Kommune har endvidere på telefonisk forespørgsel herom fra Indenrigsministeriet oplyst, at de omhandlede projekter ikke har været i EU-udbud, fordi værdien af projektere ikke har oversteget de i EU-udbudsdirektiverne omhandlede tærskelværdier, der udløser udbudspligt efter disse regler.

Indenrigsministeriet skal i den anledning oplyse følgende:
For så vidt angår Deres spørgsmål om, til hvilken myndighed De kan klage over, at en kommunalbestyrelses dispositioner er i strid med miljøbeskyttelsesloven, samt om hvorvidt en sådan klage har opsættende virkning, skal Indenrigsministeriet oplyse, at disse spørgsmål ikke kan besvares generelt. Besvarelsen heraf er således afhængig af, i henhold til hvilke bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven dispositionen er truffen. De vil eventuelt kunne rette henvendelse til Miljøstyrelsen, hvorunder den nævnte lovgivning henhører, og som kan udtale sig generelt vejledende om indholdet heraf. Miljøstyrelsens adresse er Strandgade 29, 1401 København K, tlf 32 66 01 00.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilken myndighed der er kompetent til at tage stilling til, hvorvidt Vordingborg Kommunes dispositioner vedrørende Vordingborg Centralrenseanlæg er i strid med miljøbeskyttelsesloven, skal Indenrigsministeriet henvise til det, som ministeriet anførte i brev af 4. juni 1999 til Dem. Det fremgår heraf, jf. herved tillige de i brevet citerede bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, at det er Storstrøms Amtsråd, der fører tilsyn med rensningsanlægget, og at det tilkommer amtskommunen i den forbindelse at vurdere, om der er forhold vedrørende anlægget, der kan begrunde, at amtskommunen griber ind heroverfor. Dette var baggrunden for, at Indenrigsministeriet ved brev af 4. juni 1999 oversendte Deres brev af 27. april 1999 med klage over kommunens dispositioner vedrørende rensningsanlægget til Storstrøms Amtsråd til videre foranstaltning.

Indenrigsministeriet har forstået Storstrøms Amtsråds brev af 28. juni 1999 til Dem således, at amtskommunen ikke har foretaget en vurdering af, om der er forhold vedrørende rensningsanlægget, der kan begrunde indgriben fra amtskommunens side. Indenrigsministeriet har derfor i dag til Storstrøms Amtsråd oversendt Deres brev af 20. juni 1999 samt kommunens ovennævnte redegørelse af 20. maj 1999 med henblik på, at amtskommunen nu foretager den nævnte vurdering.

Med hensyn til besvarelsen af De af Dem stillede spørgsmål i Deres brev af 15. april 1999 til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt, har ministeriet for så vidt angår spørgsmål I forstået kommunens oplysninger således, at det omhandlede udbud er foretaget på grundlag af almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse og almindelige offentligretlige grundsætninger om saglighed i forvaltningen. Indenrigsministeriet kan i den anledning oplyse, at en kommune efter de nævnte grundsætninger ikke har en generel pligt til at udbyde tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Hvis en kommune beslutter, at en opgaveudførelse skal forestås af en ekstern leverandør, er kommunen forpligtet til i den forbindelse at varetage saglige hensyn. Såfremt De finder, at Vordingborg Kommune har tilsidesat de nævnte grundsætninger i forbindelse med overladelsen af den omhandlede opgaveudførelse til en ekstern leverandør, vil De kunne rette henvendelse herom til Tilsynsrådet for Storstrøms Amt, der fører tilsyn med Vordingborg Kommune, j£ herved Indenrigsministeriets brev af 4. juni 1999 til Dem..

For så vidt angår spørgsmål 2-4 finder Indenrigsministeriet på baggrund af Storstrøms Amtskommunes brev af 28. juni 1999 til Dem, at disse spørgsmål nu må anses for generelt besvaret.
For så vidt angår betydningen i relation til den konkrete sag af disse spørgsmål samt spørgsmål 5 og 7 tilkommer det Storstrøms Amtskommune ved udøvelsen af sit tilsyn med rensningsanlægget, jf. herom ovenfor, at vurdere, hvorvidt det anførte giver amtskommunen anledning til at foretage sig noget over for kommunen.

For så vidt angår spørgsmål 6 og 8, kan Indenrigsministeriet vejledende oplyse, at der ikke efter lovgivningen er nogen almindelig forpligtelse for kommuner til at besvare henvendelser fra borgerne. Forvaltningsloven indeholder i §§ 22-24 regler om myndigheders pligt til at give begrundelse for deres afgørelser. Hvorvidt der i den omhandlede sag har været pligt til at meddele begrundelser efter forvaltningslovens §§ 22-24 afhænger af en konkret vurdering. Såfremt De finder, at kommunen har tilsidesat disse regler, vil De kunne rette henvendelse til tilsynsrådet herom.

Indenrigsministeriet foretager ikke videre i sagen.

Kopi af nærværende brev er sendt til Storstrøms Amtskommune, Tilsynsrådet for Storstrøms Amt, Vordingborg Kommune og Miljøstyrelsen.

Med venlig hilsen

sign.

Hanna Ege

Vordingborg den 17-07-1999

Vedr. udsættelse af beslutning om udbedring af lugtgener omkring Centralrenseanlægget i Vordingborg kommune. Deres journal nr. 1999-951/163

Med henvisning til skrivelse fra Indenrigsministeriet af 13. juli 1999 anmoder jeg Tilsynsrådet om at svare på spørgsmål nr. 1, 6 og 8 i det af undertegnede fremsendte brev af 15. april 1999.

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Vordingborg den 17-07-1999

Storstrøms Amt
Parkvej 37
4800 Nykøbing F.

Vedr. udsættelse af beslutning om udbedring af lugtgener omkring Centralrenseanlægget i Vordingborg kommune. Deres journal nr. 8-74-1-397-1-1995

Med henvisning til skrivelse fra Indenrigsministeriet af 13. juli 1999 j. nr. 1999/1220/350-2, anmoder jeg Storstrøms Amtskommune om at svare på spørgsmål nr. 5 og 7 i det af undertegnede fremsendte brev af 15. april 1999.

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Spildevands- og Vandover- vågningskontoret

J.nr. M 2021-0029
Ref. PLN/8

Den 9 AUG. 1999

Miljøstyrelsen har modtaget Deres brev af 10. juli 1999 om udsættelse af beslutning om udbedring af lugtgener omkring Centralrenseanlægget i Vordingborg Kommune.

l brevet henvises til 3 spørgsmål, der tidligere er stillet til henholdsvis Storstrøms Amt, Indenrigsministeriet og Tilsynsrådet for Storstrøms Amt.

Mlljøstyrelsen skal indledningsvis oplyse, at styrelsen alene, når der er klageadgang efter miljøbeskyttelseslovens regler, kan gå ind i en konkret vurdering af enkeltsager.

Miljøstyrelsen har noteret sig, at der ikke i Deres brev er angivet konkrete klagepunkter, hvorfor styrelsen alene skal give en vejledende udtalelse angående de stillede spørgsmål.

De spørger om, hvilke miljøkrav, der er for selve behandlingen af spildevandet og hvilken lovgivning, et renseanlæg skal overholde.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 27 må der ikke tilledes forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Dette gælder dog ikke spildevand, hvor primært amtsrådet efter lovens § 28 kan give tilladelse hertil.

Ved tilladelsen kan der stilles vilkår for udledningen - det være sig krav til temperatur, arten og mængder af udledte stoffer, krav til kontrol af vilkårene. Udledningstilladelsen for et renseanlæg kan således meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Kravene til udledning fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende splldevandsbekendtgørelse (nu bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999) - hvori der bla. som følge af Vandmiljøplanen fra 1987 stilles krav til udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale for større renseanlæg. Krav til udledning fastsættes endvidere udfra de lokale vandkvalitetskrav i amtets regionplan.

Udover at der generelt ved miljøbeskyttelseslovens administration skal lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af mindst forurenende teknologi, er der ikke i miljølovgivningen fastsat regler for selve behandlingen af spildevandet, men alene regler for hvad der udledes til det omliggende miljø.

Det er således korrekt som anført af Storstrøms Amt, at amtet ikke efter loven har indflydelse på kommunens valg af tekniske anlæg på selve renseanlægget, sålænge kommunen overholder den af amtet fastsatte udledningstilladelse.

Miljøstyrelsen har som ovenfor nævnt ikke kompetence efter loven til at gå ind i en konkret vurdering af Vordingborg Kommunes valg af løsning til minimering af lugtgener fra Centralrenseanlægget samt det af Dem tilsendte alternativ, hvorfor Miljøstyrelsen ikke kan besvare de under punkt 2 og 3 stillede spørgsmål.

Med hensyn til regulering af renseanlæg, skal Miljøstyrelsen til Deres 4 spørgsmål oplyse, at renseanlæg ikke er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, hvorfor § 33 ikke finder anvendelse på forholdet. Regulering af udledningen fra renseanlæg er selvstændigt reguleret i kapitel 4 og i den der tilhørende spildevandsbekendtgørelse.

Miljøstyrelsen opfatter dog Deres bemærkning således, at kommunalbestyrelsen ikke kan foretage ændringer af renseanlæg, førend disse er godkendt af godkendelsesmyndigheden.

Hertil kan styrelsen oplyse, at der alene efter spildevandsbekendtgørelsen kræves fornyet tilladelse, når et spildevandsanlæg eller forhold, der har indflydelse på et spildevandsanlægs afledningsfunktion ændres væsentligt.

Det er Miljøstyrelsens generelle vurdering af tiltag til fjernelse af lugtgener, der ikke griber ind i behandlingen af spildevandet på et renseanlæg ikke kræver en sådan fornyet tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen.

Med venlig hilsen
sign.
Pia Nielsen

Vordingborg den 29-08-1999

Deres journal nr. M 2021-0029

De skriver i svaret dateret 9. august 1999, at der ikke er angivet konkrete klagepunkter i min skrivelse af 10.07.1999, og derfor alene har givet en vejledende udtalelse, som jeg takker for.

Men jeg vil hermed gerne konkretisere, at der er tale om en klage over ovennævnte sags behandling i kommune og amt. Afslutningsvis vil jeg bede Dem om at svare på de opstillede klagepunkter.

I Berlingske Tidendes Univers-tillæg af 24. august 1999 var der en artikel "Dyrebart spildevand", hvori det beskrives hvordan man udnytter spildevand i store dele af Asien ved "…udpumpning i lavvandede fiskedamme og ud i naturlige vådområder. Vandhyacinter i dammene og vådområderne optager tungmetaller og andre urenheder i spildevandet, og andemad sluger overskydende næringsstoffer…". På den Saudi-Arabiske halvø pumpede man tidligere spildevandet direkte ud i havet i dag opfyldes de knappe drikkevandsressourcer ved at lade spildevandet filtrere igennem store sandfiltre. På USA´s vestkyst har man siden 1880 udnyttet spildevand til landbrugsformål. I dag bliver en væsentlig del udnyttet til genopfyldning af drikkevandsressourcer.

Fra bilagsmaterialet fremsendt den 10.07.1999 fremhæves følgende:
Det foreslåede alternativ "Alternativ stofomsætning på grønne enge" af 20. februar - bilag 3 - nævnes følgende fordele som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven.

• · Energikrævende el til presning af slammet undgås.
• · Ingen udgifter til slamdeponering (evt. energi/transport til slamafbrænding - min bem.)
• · Kemikalier til behandling af spildevandet (herunder udfældning af fosfor - min bem.) undgås.

Ved den valgte løsning overskrides afskæringsværdierne i bek. 823 af 16.09.1996 allerede den 1. juli 2000 for NPE og LAS - se bilag 9.

Miljøbeskyttelsesloven og myndighedernes kompetence vedrørende udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og er der redegjort for i Deres skrivelse af 9. august 1999. Men følgende punkter vil jeg gerne klage over og bede om svar på:

1. Med det i sagen fremlagte mener jeg både Vordingborg kommune og Storstrøms Amt krænker Miljøbeskyttelseslovens kap. 1 - specielt § 3 stk. 2 pind 2 "hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt".
2. På trods af advarsler m.h.t. miljøfremmede stoffer i spildevandslam (professor Finn Bro Rasmussen, miljøkonsulent Anker Riis o.a.) vælger Vordingborg kommune og Storstrøms Amt en løsning der medfører en deponering af slam på landbrugsjord, der bruges som dyrkningsmedie for dyr og menneskeføde.
   Når der er en alternativ løsning, der på alle måder er i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens intentioner og fjerner risikomoment omkring de miljøfremmede stoffer, finder jeg det yderst kritisabelt at Storstrøms Amt ignorerer dette.
3. Et renseanlæg er ikke omfattet at kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. Hvilke myndigheder har da kompetence til at godkende et sådant anlæg? og
4. hvilken myndighed jeg skal henvende mig til, for at få det af John Schmidt´s alternative løsning bedømt?

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Kopi til:

Storstrøms Amt
 
Vordingborg kommune

Civilingeniør John Schmidt Stenholmvej 5, Brandelev 4700 Næstved tlf. 5554 0248 email: js@post7.tele.dk

Berlingske Tidende

Spildevands- og Vandover-vågningskontoret

J.nr. M 2021-0029
Ref. PLN/8

Den 22 SEP. 1999

Miljøstyrelsen skal indledningsvis beklage at vi ikke i vores første brev af 9. august 1999 i tilstrækkelig grad har klargjort, at spørgsmålet om valg af metode til udbedring af lugtgener ikke efter lov om miljøbeskyttelse kan påklages til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan derfor ikke realitetsbehandle Deres henvendelse som en klage.

Valg af metode til udbedring af lugtgener på et renseanlæg er et anliggende som kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om. Denne beslutning kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, men kan naturligvis være genstand for domstolsprøvelse.

Miljøstyrelsen har derfor heller ikke mulighed for at kommentere Deres første kommentar, hvoraf fremgår at De finder, at Vordingborg Kommune og Storstrøms Amt krænker miljøbeskyttelseslovens kapitel l - særligt § 3, stk. 2, idet vi dog vil pointere, at overdækning af hele eller dele af renseanlæg til fjernelse af lugtgener fra anlægget er kendt som en traditionel metode til løsning af lugtproblemer.

Med hensyn til Deres anden kommentar om deponering af slam på landbrugsjord, kan vi henvise til, at deponering af slam på landbrugsjord er reguleret af bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen).

Slam indeholder en række plantenæringsstoffer specielt fosfor, og det er derfor fornuftigt at anvende slam som gødning, da importen af fosfor derved begrænses. Fosfor er dels en begrænset ressource, og dels indholder fosforgødning mindre mængder af tungmetallet cadmium.

Slam må dog kun bruges som gødning, hvis indholdet af skadelige stoffer er så lavt, at det ikke giver anledning til bekymring for dyrkningsjordens kvalitet eller afgrødernes kvalitet. Det gennemsnitlige indhold af cadmium i slam er således på samme niveau som for fosforgødning. Der er ligeledes opstillet grænseværdier for fire organisk stofgrupper (de såkaldte miljøfremmede stoffer) for at sikre at der ikke udspredes slam som kan give problemer med dyrkningsjordens kvalitet, disse grænseværdier halveres næste sommer.

Med de strenge danske regler for kvalitet og kontrol med slammet, kan der derfor ikke forventes problemer med recirkuleringen at slammets gødningsstoffer til jordbrug.

De spørger endvidere om hvilke myndigheder der skal godkende et renseanlæg. Amtet skal som nævnt i brev af 9. august 1999 give tilladelse til udledningen fra et renseanlæg. l tilladelsen skal der bl.a. stilles vilkår til mængder og koncentrationer af stoffer i det rensede spildevand. Byggeteknisk skal renseanlægget overholde endvidere By og Boligministeriets regler om byggeri og Arbejdsministeriets regler om sikkerhed og sundhed for arbejdstagerne på renseanlægget. Endvidere skal byggeri af renseanlæg naturligvis være i overensstemmelse med øvrig planlægning - herunder spildevandsplan-, regionplan-, kommune- og lokalplanlægning.

De spørger sidst om hvilken myndighed De skal henvende Dem til for at få John Schmidts alternative løsning bedømt. Der findes ikke myndigheder, der isoleret set vurdere tekniske spildevandsløsninger. Det er muligt at de rådgivende ingeniørfirmaer, der normalt projekterer og udformer spildevandsprojekter for kommunerne vil have interesse i John Schmidts spildevandsforslag, hvorfor vi kan foreslå at De eller John Scmidt retter henvendelse til disse firmaer.

Storstrøms Amt
Teknik- og Miljøforvaltningen
Vandmiljøkontoret

2. november 1999
J.nr.: 8-74-1-397-1-1995
Sagsbehandler: Hanne Jønsson, Ingeniør

Vordingborg Kommune har igangsat to projekter på Vordingborg renseanlæg: 1) Ombygning af rådnetanken til termofil udrådning og 2) overdækning og rensning af udsuget luft fra sandfang, forklaringstank og koncentreringstank. Formålet med projektere er dels at nedbringe lugtgener og dels at reducere slammængden fra renseanlægget.

Indenrigsministeriet har med brev af 13. juli 1999 meddelt, at det tilkommer Storstrøms Amt at besvare spørgsmålene 5 og 7 i Deres brev af 15. april 1999 og at foretage en vurdering af, om der er forhold vedrørende Vordingsborg Kommunes løsning af lugtproblemerne på renseanlægget, der giver amtet anledning til at foretage sig noget over for kommunen.

Det kan oplyses, at Vordingborg Kommune selv er ansvarlig for udbygningen af renseanlægget, og at kommunen ikke skal indhente godkendelse af de to projekter fra andre myndigheder. Siden miljøbeskytteleseslovens ikrafttræden i 1973 har der ikke skullet indhentes projektgodkendelse af kommunale spildevandsanlæg. Ansvaret for den nærmere udformning af de enkelte anlæg, når der ses bort fra recipientrelevante forhold, er dermed alene kommunalbestyrelsens. Der er således intet grundlag for indgriben fra amtets side.

Kopi af brevet er sendt til:

• Indenrigsministeriet, Kommunalafdelingen, Christiansborg Slotsplads l, 121 8 København K.
• Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.