Andelsselskaber Pro et Contra

01 Betragtninger fra sidelinien Artikel fra Hyologisk Tidskrift nr 3 1990
02 Landbruget væk fra Isolationen Artikel fra Hyologisk Tidskrift nr 9 1990
03 Det formelle landbrug lever i en osteklokke Svineproducenten oktober 1991
04 Andelen kan ikke hamle op med A/S Dansk Landbrug 1993

Top Betragtninger fra sidelinien

11 Stryrelsen af slagterierne
12 Behov for økonomisk adskillelse fra Danske Slagterier
13 Rådgivningstjeneste skal styres af svineproducenter
14 Bryd muren ned
Landbruget har to problemer- Andelstanken er død i slagteribranchen og rådgivningstjenesten er fuld af indavl!

Strukturen og ejerformen i slagteriselskaberne samt udformningen af fremtidens rådgivningstjeneste har i lang tid været »varme« debateinner Nedenfor fremhæves følgende punkter til diskussion: - De enkelte slagteriselskaber fritstilles med hensyn til selskabsdannelse, ligesom det skal være muligt at vælge andre end svineproducer til en slagteribestyrelse, hvis man ikke kan tage sig sammen til at overgå fra andelsselskab til aktieselskab. Rådgivningstjenesten adskilles økonomisk fra Danske Slagterier. Der oprettes en videnbank for svineproducenter og rådgivere, hvor man både skal kunne indsende egne erfaringer og udtrække andres. En slags ERFA-gruppe for hele landet. Kommunikationsvejen kan være en PC med et modem, telefax eller brev. Dyrlæger skal være velkomne til al bruge databasen. Bruger-ID kan uddeles efter behov.
Agronomer og teknikere skal ikke forfordeles med Økonomiske tilskud ved fremtidige stillingsopslag (hvis der overhovedet bliver nogen).

Andelsideen er, hvad Danske Slagteriers (DS) formelle organisation bygger på. For godt 100 år siden oprettedes de første andelsslagterier. Den gang var der et naturligt behov for denne idé, da Nordamerika oversvømmede Europa med billigt korn, der indirekte ødelagde den danske bondes økonomi, så han var nødsaget til at forædle kornet i form af svineproduktion. Men da svinene på et tidspunkt skulle slagtes, opstod der et behov for slagterier. På grund af politisk opsplitning af landbobefolkningen i godsejere, gårdmænd og husmænd opstod der et interessefællesskab imellem gårdmænd og husmænd om at gå sammen om at starte andelsslagterier. Antallet af slagterier voksede fra 0 til 61 i perioden 1887 til 1939. I den periode har andelsideen uden tvivl haft sin berettigelse. Men efter anden verdenskrig, da man begyndte at sammenlægge dem, er det nok mere tvivlsomt, hvor berettiget andelsideen har været.

Top Styrelsen af slagterierne ligner en farce
Jeg mener hermed, at hvis der var to slagterier, der stod for en sammenlægning, skulle man have opgjort værdien og fordelt den imellem andelshaverne, eventuelt i form af aktier, dermed ville formue og arbejdskapital i det fusionerede slagteri være intakt. Hvis aktierne var frit omsættelige, kunne en svineproducent, der ønskede at ophøre med sin produktion eller skulle bruge likvid kapital, blot sælge sin aktie til markedsprisen, og vedkommende ville dermed være retfærdigt behandlet, økonomisk set. Som det er i dag, hvor der er under ti slagterier tilbage, er det næsten umuligt at lave en retfærdig fordeling af aktiverne. Dette problem er man nødt til at kigge på, hvis vi skal komme ud al' den fortvivlede situation, vi er i nu. For det er en stor farce, den måde slagterierne bliver styret på i dag.
Hvordan skal en landmand vide, hvem der er den rette til at styre et slagteri inklusive produktudvikling og afsætning på fjerne markeder. Specielt når der kun er andre svineproducenter at stemme på. Det er jo faktisk den situation, en svineproducent står i en gang om året. Rent formelt har han i hvert tilfælde et medansvar, hvis en slagteribestyrelse foretager nogle forkerte dispositioner.

Derfor er ideen bag andelsselskaber i slagteribranchen død, og det har den været i mange år. Dermed ikke være sagt, at andelstanken er forældet. Men det er så udpræget en selskabsform, der bedst er egnet, når noget skal bygges op helt fra bunden, og hvor mange personer er afhængig af funktionen. For eksempel kunne den være anvendelig i de landsbyer, hvor skoler og dagligvarebutikker er nedlagt. Indirekte på grund af en kommunereform fra først i 70'erne der har været så forfærdelig ødelæggende for de gamle sogne, men det er en anden historie. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen for de danske slagterier beslutter at fritstille de enkelte slagteriselskaber om muligheden for at omdannes til aktieselskaber ved regnskabsårets udgang - september 1990. Det er nemlig bedre at have 15 end tre måneder til at vænne sig til en ny virksomhedsform, inden det indre marked tager form i 1992. l den sidste ende er det dog andelshaverne, der har den endelige afgørelse. Men jeg tror, at de bliver sorteper i de slagteriselskaber, hvor man fastholder andelsprincippet. Udfaldet af en eventuel afstemning vil selvfølgelig afhænge af, hvordan ideen bliver fremført.

Top Behov for økonomisk adskillelse fra Danske Slagterier
Da Bent Sloth efterlyste nogle meningstilkendegivelser ved et møde i Sakskøbing den 2. februar om rådgivningstjenestens rolle fremover, vil jeg, der efterhånden har været ansat i den »rolle« i ni år, føle mig næsten forpligtet til også at give det et par kommentarer. Fremover skal rådgivningen være økonomisk uafhængig af Danske Slagterier, og det er der flere argumenter, der taler for. Et slagteris primære opgave er at afhente svinene hos producenten, dernæst slagte og opskære slagtekroppen og eventuelt produktudvikle. Det er derfor ulogisk, at for eksempel problemer med smågrisedødelighed er et område, man skal rådgive omkring. Hvor i et slagteriregnskab fremgår det, hvilken indflydelse smågrisedødeligheden hos svineproducenten har på årsresultatet? Men måske skal man til efteråret høre vendingen, »når smågrisedødeligheden er faldende, kan leverandørerne ikke få så meget i efterbetaling«.

Top Rådgivningstjeneste skal styres af svineproducenterne
Et andet problem er, at når rådgiveren er lønnet af et slagteri, og der opstår en interessekonflikt imellem en svineproducent og et slagteri, vil konsulenten ofte skele til, hvem der er afsender af hans/hendes lønseddel. Selv om rådgiveren er meget selvstændig og objektiv, vil der altid være en mulighed for påstanden om, at rådgiveren ikke er upartisk. Der gør Bent Sloth løsningen uholdbar. Ligeledes vil situationen blive meget kompliceret, hvis der er privatpersoner, der vil starte et slagteri op. Eller hvis avlsselskaber, der er udenfor DS-regi, vil tilbyde danske svineproducenter avlsdyr, står rådgiveren også i en meget vanskelig situation; hvis DS på nogen måde er indblandet. Nej, fremover må rådgivningstjenesten være underlagt svineproducenternes styring. Det er deres behov, der først og fremmest skal dækkes. Det skal heller ikke være sådan fremover, at fordi man er uddannet som agronom eller landbrugstekniker, så skal man have nogen fortrinsstilling ved eventuelle ledige stillinger i form af løntilskud, som andre ikke kan opnå. Det kunne jo være, at folk med en anden baggrund ville være bedre egnet til at løse de stillede opgaver. I øjeblikket er der alt for meget indavl i landbrugets rådgivningstjeneste, hvilket er årsag både til ressourcespild og for dårlig rådgivning af landmændene på nogle områder. Dengang man gik væk fra udelukkende at satse på Dansk Landrace, skete der flere positive end negative ting!

Top Bryd muren ned
Hvis der er nogen, der har spørgsmål eller kommentarer til de ting, der er fremført i artiklen, skal jeg efterbedste evne prøve at komme med uddybende svar ved en senere lejlighed. Vi lever i en tid, hvor det er moderne at nedbryde mure - skal vi se at komme i gang. Svinebranchen har jo før vist vejen.

Top Landbruget væk fra Isolationen
Hyologisk Tidsskrift, Svinet nr. 9 1990

21 Støtte til folk med visioner
22 Væk med offentlige tilskud
23 Behov for en tidssvarende organisationsstruktur
24 Vælg side
25 Eksemplets magt er betydelig
26 Folkevalgte trækkes rundt i manegen
27 Stød på manchetten
Ændret organisationsstruktur og kraftig integration med det Øvrige erhvervsliv vil stille landbruget gunstigere i konkurrencen
Svinebranchen står i Øjeblikket i vadestedet, men har masser af muligheder, hvis blot de ansvarlige personer i organisationerne vil se problemerne som muligheder i stedet for noget, der blot fremføres af nogle kværulanter - med deraf følgende ignorering tilfølge. Det er blandt andet væsentligt med en mere tidssvarende organisationsstruktur ligesom landbruget som helhed har behov for at opnå en tættere integration med det Øvrige samfund ikke alene kapitalmæssigt og uddannelsesmæssigt, men på alle niveauer.

Der har i den senere tid været en del kritik af landbrugets organisationsstruktur i Hyologisk Tidsskrift Svinet og dels i dagspressen. Derfor vil jeg i det følgende prøve at komme med nogle supplerende betragtninger som jeg savner i den løbende debat.

Top Støtte til folk med visioner
Formelt er det i øjeblikket lokale svineavlsudvalg, der skal varetage svineproducenternes interesser. Grundstenene i den nuværende organisationsstruktur er de lokale svineavlsudvalg. Medlemmer af disse udvalg bliver valgt/anbefalet via landbo- og husmandsforeninger og repræsentanter fra det nærliggende andelsslagteri. Desværre er det ofte sådan, at medlemmerne bliver valgt efter »genvalgsprincippet«, eller fordi de har specielle evner i eksisterende organisationsfinurligheder. Det gældende system virker mere som et uhensigtsmæssigt filter, der sorterer de producenter væk, der har lidt visioner og ambitioner om fremtiden. Derfor anbefales følgende: Udvalgsmedlemmer vælges direkte af svineproducenter, der har en væsentlig del af indkomsten fra svineproduktion. Ordet udvalg har en negativ klang og er alt for uforpligtende og må gerne erstattes med eventuelt bestyrelse eller råd. For eksempel svineavlsudvalget for et givent område.

Top Væk med de offentlige tilskud
De opgaver, rådet finder passende at tage op, og de medarbejdere der skal ansættes, skal finansieres af alle svineproducenter i området uden tilskud fra det offentlige. Uden statsttilskud vil det være mindre problematisk at forsvare svineproducenternes interesser i den offentlige debat, blandt andet på miljø- og det erhvervsøkonomiske område.
Risikoen for, at rådet bliver sammensat af en elite af superproducenter, er selvfølgelig til stede. Men omvendt hvis der er nogle producenter der vil lade sig opstille, og som fremfører, at rådets opgave ikke alene drejer sig om de supereffektive, men også at hjælpe dem hvor tingene ikke så nemt lykkedes og dem som vil prøve at gå nye veje, skulle de vel have en god chance for at få en del stemmer.

Top Behov for en tidssvarende organisationsstruktur
Ovenstående forslag vil nok skabe lidt dønninger i de generelle organisationer. Derfor vil jeg også anbefale de tre brancheorganisationer (kvæg, korn, svin) og tolvmandsforeningerne at stikke hovederne sammen, for at lave et oplæg om den fremtidige organisationsstruktur, som skulle forelægges landbo- og husmandsforeningerne. Hvis det er umuligt at få noget sådan op at stå, tror jeg det vil være fornuftigt, at landbo- og husmandsforeninger fik et uvildigt konsulentfirma til at lave en rapport om en tidssvarende organisationsopbygning. Jeg så gerne, at landbrugsrådet blev det Øverste organ, som foreslået af Erik Jantzen i Hyologisk Tidsskrift Svinet nr. 5 /90. Men derudover tror jeg, at det vil være en fordel at sammenlægge Industri-, Landbrugs- og Fiskeriministerium til ét erhvervsministerium, da det grundlæggende er de samme økonomiske problemer, de tre områder slås med. Dels vil det være nemmere for politikerne at forstå hvad der er grundlaget for landets forbrugsmuligheder, og dels kunne det være medvirkende til, at landbruget ikke længere bliver betragtet som et samfund i det øvrige samfund. Ifølge landbrugsrådet er der en lønomkostning i forædlingsleddet af landbrugsprodukter på 24 milliarder kroner. Hvad hjælper det så, at vi presser dyrene endnu mere med eventuel hormoner, eller forcere avlsfremgangen med genteknologi, når det så nemt bliver spist op i den følgende produktudvikling. Dermed menes ikke, at slagteriarbejderens løn er for høj, han beholder maksimum 25 procent af lønnen. Det er de sidste 75 procent, staten administrerer, der er for meget.

Med de foreslåede strukturændringer og en kraftigere integrering af landbruget med det øvrige erhvervsliv, vil det være en måde, vi kan distancere os fra landbrug i de lande, vi skal konkurrere med. På det avlsmæssige og produktionstekniske område vil den friere konkurrence nemlig fremover udjævne forskellen imellem de forskellige landes svineforbrug.

Top Vælg side!
Men hvis der ikke bliver foretaget nogle ændringer i organisationsstrukturen, som foreslået i ovenstående eller fremført af Erik Jantzen i Hyologisk Tidsskrift Svinet nr. 5 /90, vil jeg mene, det er på tide at man som, svineproducent vælger side, enten Landsforeningen af Danske Svineproducenter eller de lokale landbo/husmandsforeninger. Det er på en måde en falsk tryghed for foreningerne, at give dem sit medlemskab, hvis man sympatiserer mere med Landsforeningen. Om det bliver nødvendigt at træffe valget, har blandt andet H. 0. A. Kjeldsen og Chr. Sørensen stor indflydelse på. Men jeg synes snart, det er deres tur, eller andre der har en mening om dette, til at komme med et udspil.

Top Eksemplets magt er betydelig
Mange svineproducenter vil i den kommende tid få tilbud fra svineavlskontorer om vejledning i en mere langsigtet styring og planlægning af deres svineproduktion. Ligeledes vil der blive tilbudt vejledning om moderne ledelse af en svineproduktion, hvor der er flere medarbejdere: fornuftig ansvarsfordeling, motivation, formål med de daglige gøremål og så videre. Det er alle vigtige emner, som jeg tror der godt må ofres noget tid på. Blot vil jeg sige til jer producenter, at det første, I skal spørge disse konsulenter om, er: Hvordan er jeres egen strategiske planlægning, og hvordan er ansvarsfordeling, motivation og så videre på svineavlskontoret. Jeg synes nemlig, det er lidt malplaceret, at man går ud og belærer andre om dette, når man på mange kontorer har så lidt check på det. Eksemplets magt er ofte bedre end en masse ord.

Top Folkevalgte trækkes rundt i manegen
Det fører med det samme videre til hvor uheldigt det er, at folkevalgte i så stor udstrækning foretrækker kandidater fra Landbohøjskolen, til at beklæde alle betydende stillinger på service- og administrationssiden i landbrugets organisationer. På samme måde som argronomer og andre dygtige folk fra landbrugets rækker er søgt over i andre erhverv, skal landbrugets organisationer også drage fordel af at hente dygtige medarbejdere fra andre erhverv og med andre uddannelser.
Hvorfor sker det næsten aldrig, at et lokalt svineavlsudvalg prøver at ansætte en person med erfaring i at lede en moderne rådgivningsvirksomhed. Det kan vel ikke være meningen at I vil blive ved med at blive trukket rundt i manegen af nogle medlemmer af svineproduktionskonsulentforeningen.

Top Stød på manchetten
Måske støder ovenstående bemærkninger nogen på manchetterne. Men formålet har primært været at forklare hvor væsentligt det er, at landbruget får mere tidssvarende organisationsstruktur. l den forbindelse håber jeg at svinebranchen føler sig ansvarlig og vil gå foran med et godt eksempel. Jeg tror sågar, at nogen forventer det af os, for vi er nok lidt mindre autoritetstro end så mange andre.
Sekundært vil jeg pege på hvor vigtigt det er, at landbruget bliver mere integreret i det øvrige samfund på alle niveauer kapitalmæssigt, uddannelsesmæssigt og så videre. Det vil betyde, at landbrugserhvervet vil distancere sig fra landbruget i andre lande i adskillige år fremover.

Top Det formelle landbrug lever i en osteklokke

I LADS's medlemsblad svineproducenten blev følgende artikel bragt i oktober 1991

Tidligere svineavlskonsulent sætter kraftige spørgsmålstegn ved andelsstrukturens formåen og hele det formelle landbrugs evne til at se frem

31 Slagterier må fravænnes
32 Håbløs organisation
33 Praksis frem for teori
34 Landbruget i osteklokke

Indenfor det seneste års tid er der sket nogle ændringer indefor svinebranchen, som ikke er holdbare på længere sigt. Men jeg bliver nødt til at komme lidt omkring for at forklare hvorfor.
Der er nogle fundamentale ting, vi skal have styr på for at komme videre. Rent formelt er det stadigvæk andelsideen, Danske Slagterier hviler på. Men hvad er det, der karakteriserer andelsideen?
Hvis en opgave skal løses, og privat kapital finder rentabiliteten for usikker, kan andelsideen bruges.

Hvis den personkreds, der starter et andelsselskab op, ikke kan få en forrentning af arbejdsindsatsen efter 20-30 år, der svarer til markedsrenten plus tre-fire procent, er det bedst at likvidere selskabet.
Den idealisme, der ligger bag andelstanken, kan man ikke forvente vil gå videre til næste generation.
Derfor har et andelsselskab ingen berettigelse, hvis det ikke kan klare sig på almindelige markedsøkonomiske vilkår efter 20-30 år, og ideen bag opstarten har altså været forfejlet eller overlevet sig selv.
I et privatkapitalistisk samfund er andelsideen kun en fødselshjælper til opstart af produktionsformer, som privat kapital finder uinteressant.

Top Slagterierne må fravænnes
Ovenstående betragtninger kunne godt overføres til lærebøgerne på handelshøjskolerne.
Nu vil læserne nok protestere og henvise til de resultater, andelsselskaberne har opnået. I den forbindelse vil jeg blot nævne: Lempeligere beskatning af andelsselskaber, monopolistiske tendenser, man har magten over leverandøren via leveringspligt og kvæler, hvad der måtte opstå af nye ideer, hvis man mener, det kan true ens position. Med hensyn til den videre forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, mener jeg, at mange landmænd skal træde lidt mere varsomt, når de optræder udenfor stalddøren, hvadenten dyrene har fire eller over tolv patter. Hvis man har ressourcer til at klare mere end ens egen landbrugsproduktion, skulle man hellere blande sig lidt mere i lokalpolitik, for der mangler man i stor udstrækning folk, der ved, hvad der er grundlaget for landets forbrugsmuligheder.
Det er derfor vigtigt at give de tilbageværende slagteriselskaber friheden og omdanne dem til aktieselskaber. De må vel efterhånden være gamle nok til at blive fravænnet.

Den fælles landsnotering vil selvfølgelig samtidig være illusorisk. Mange af de udvalg, der er nedsat under Danske Slagterier og landbo- og husmandsforeningerne, vil også blive overflødige, men hvem vil begræde deres opløsning? Kompetence og ansvar er faktisk umuligt at få styr på, og det er som sædvanlig Tordenskjolds soldater, der optræder de fleste steder.

Top Håbløs organisation
Med ovenstående som udgangspunkt er det selvfølgelig meget skuffende, hvad det nye Landsudvalg for Svin har barslet med. I stedet for at skære ind til benet og få løst problemerne har man lavet en håbløs organisationsplan, hvori man placerer en direktør, som man senere kan kaste skylden på, når tingene går i hårdknude - læg mærke til ikke hvis! Det er vel for meget forlangt, at dem, der søger på jobbet, skulle have en sund skepsis overfor jobspecifikationen. Man har vel ambitioner.

Det mest fortvivlende er næsten, at det er sket med en tidligere formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, som nu er blevet formand for landsudvalget. Det skulle være gjort som følger:
Rent økonomisk laves der vandtætte skodder mellem Danske Slagterier og Landsudvalget for Svin. Hvad landsudvalget skal beskæftige sig med, skal udelukkende finansieres af danske svineproducenter og ikke af diverse lunkne fonde. Fondene kunne passende udbetales til svineproducenterne, hvor de måske ikke rettelig hører hjemme, men hvor de vil gøre mest gavn. Rent administrativt kunne man bede slagterierne om at opkræve x antal kr. pr. leveret svin til grundlæggende ting, som alle svineproducenter i Danmark har interesse i. Slagterierne skal selvfølgelig have betaling for deres ulejlighed.
En formålsparagraf for Landsudvalget kunne være: At varetage danske svineproducenters økonomiske interesse og til enhver tid forsøge at lave en gris, som danske slagterier finder mere attraktiv at benytte til produktionen både pris- og kvalitetsmæssigt end grise fra udlandet.

Når siagterierne får deres fulde dispositionsfrihed, er det selvfølgelig deres opgave at produktudvikle og pleje markedet, så de kan give en pris for slagtesvinet, der er mere attraktiv, end hvad udenlandske slagterier vil give.
Konsulenter med helikoptersyn er tidens løsen, stod der i Hyologisk Tidsskrift nr. 6/91. Ak, ja, ville man dog bare kravle op i en flagstang inde på Axelborg, ville det spare os andre for en masse besvær. Den eneste kendte person indefor svinebranchen, man stadigvæk har lidt respekt for, er tidligere landsforeningsformand Erik Jantzen, der nu er direktør for et godt initiativ, som jeg efterlyste tilbage i 1976 (Landsbladet 7 maj).

Top Praksis frem for teori
En anden ting, der heller ikke er holdbart på længere sigt, er den måde, landbrugets uddannelse og rådgivningstjeneste er bygget op på. På begge områder er det alt overvejende kandidater fra Landbohøjskolen, der besætter de ledende stillinger. I stedet for at integrere landmandsuddannelsen i de øvrige samfundsuddannelser har nogle smarte agronomer "lånt" nogle moduler fra handelsskolerne, hvorefter en landmandsuddannelse hedder Grøn Diplom, Agrarøkonom eller Tekniker og flere titler er nok på vej. Mit forslag til ændring af ovenstående skulle være, at man gik tilbage til den gamle mesterlære i alle erhverv. Det er bedre, at det er det praktiske og ikke det teoretiske, der giver unge mennesker ballast, og så kunne de nuværende landbrugsskoler være fagskoler for landbruget, mens handelsskolerne tog sig af driftslederuddannelsen.
Dermed ville uddannelsen ikke ende i en blindgyde. Det ville være en fordel for unge mennesker både fra land og by
I rådgivningstjenesten, her svineområdet, kan karriereforløbet for en svineproduktionskonsulent være som følger: Efter uddannelse som agronom, får man et stilling som landbrugslærer i nogle år. Derefter bliver man ansat som konsulent for et givent område. Det kunne nok køre dengang, der hovedsagelig var tale om enekonsulenter med en deltidssekretær. Men i dag, hvor der er tale om at lede et moderne rådgivningscenter med adskillige ansatte, er det også andre end rent svinefaglige kvalifikationer, man skal efterlyse. Det er yderst paradoksalt, at et svineavlskontor skal til at belære svineproducenter om strategisk planlægning og personaleledelse, når dette er fremmede begreber på mange svineavlskontorer. Men lad dem dog nu holde lidt kurser og sysle lidt med disse begreber - bedre sent end aldrig. Vedrørende det efterlyste helikoptersyn etc. ville dette formodentlig have været på plads for mange år siden, hvis man havde allieret sig med andre end agronomer i uddannelse og rådgivningstjenesten.
Men det er jo som regel agronomer, der sidder og ansætter andre agronomer. De holder bare landmændene foran sig, ligesom embedsmændene holder politikerne foran sig som et skjold.
Det har blot medført en masse indavl, som ingen på længere sigt har glæde af. Ovenstående er generelle betragtninger. Heldigvis er der undtagelser.

Top Landbruget i osteklokke
Men hvad skal vi egentlig med rådgivningstjenesten fremover? Hvor blev specielt planteavlskonsulenterne af i miljødebatten? Hvorfor siger ikke flere regnskabskonsulenter fra vedrørende håbløse tilskudsordninger, skatteregler og vanvittige braklægningsordninger. Det er som om, at hele det formelle landbrug med alle dets organer lever i en stor osteklokke. Man løber rundt og bekræfter hinanden i alle urimelighederne, men bliver samtidig også afskåret fra nye inspirationer. Derfor vil jeg gøre mit til, at omtalte osteklokke bliver fjernet. Hermed menes, at hvis landbruget vil have en uvildig rådgivningstjeneste, så skal den finansieres 100 procent af landmændene selv. Politikere og organisationsfolk skal holde deres begede og snavsede fingre for sig selv.

Af pladshensyn må jeg holde her, men jeg kan berolige med, at det kun er toppen af isbjerget, der kommer til udtryk. Nu er der desværre ikke megen tid tilbage at debattere i, førend at vi kan risikere lidt stormvejr. Derfor kan jeg kun sige, at hvis man vil følge mine råd, får vi det alle sammen rigtigt dejligt og skægt - og også mere tid til det irrationelle. Men hvis man ikke vil følge mine råd, vil jeg ikke udelukke, at der kommer mere fra samme skuffe.

Top Andelen kan ikke hamle op med A/S

I bladet Dansk Landbrug har følgende været bragt

Landbrugets andelsselskaber vil i længden ikke kunne hamle op med dynamiske moderne aktieselskaber.

Torben Bager fra Sydjydsk Universitetscenter havde den 18.11 en kommentar her i bladet vedr. beskatningen af andelsselskaber kontra aktieselskaber. Hans væsentligste budskab var nok, at landmanden ville miste politisk indflydelse, hvis andelsselskaber skulle betale det samme i skat som aktieselskaber.

Til det vil jeg indvende, at landmanden ikke har politisk indflydelse igennem et andelsselskab. De landmænd, der sidder i bestyrelsen/repræsentantskabet i et af de kendte andelsselskaber, har formelt en stor kompetence men intet ansvar, og vil på længere sigt aldrig kunne hamle op med et aktieselskab, der er meget mere dynamisk og handledygtigt overfor, hvad markedet byder. Mange landmænd, der sidder i andelsselskabernes repræsentantskaber, skufle hellere blive hjemme og passe deres husdyr og landbrug, og lade slagtemestre og handelsuddannede folk klare produktudvikling af landmandens råvarer og grovvarehandelen.
Landmanden ville stå sig meget bedre ved at lade forskellige aktieselskaber konkurrere om hans produkter.

Andelsformen i det konventionelle landbrug havde sin berettigelse for 100 år siden, da det var begrænset, hvem der ville aftage og forædle hans produkter. I dag kan andelsideen være brugbar indenfor økologisk landbrug og eksempelvis dagligvarebutikker i landdistrikterne. Og tilsvarende områder, hvor privat kapital ikke umiddelbart kan opnå en tilfredsstillende forrentning. Hvis landmændene vil have politisk indflydelse, som Torben Bager efterlyser, skal de holde op med at stemme på partier, der har bedraget landmændene, og partier som er blevet infiltreret med alt for mange akademikere, der fuldstændig har mistet jordforbindelsen grundet alt for meget boglig viden.

Erhvervsvejleder Ole Olsen skrev den 10. juli i Jyllands-Posten, at uddannelsessektoren beslaglagde 5-6 gange mindre af BNT i 1958 end den gjorde i 1980. Og hvad er Danmarks økonomiske situation i dag.

Der skal selvfølgelig bruges ressourcer på bl.a. forskning i miljøvenlig produktion. Men at bruge penge på samfundsvidenskabelig forskning er så inderlig overflødig. Torben Bagers indlæg er et godt bevis.