Home
Almen
-Domstole
-Udv. artikler
-Afvist debat
-Citater
-Download
-Links
Dir. demokrati
Miljø
Z-nyt
Euroland
Postkasse
|
Afviste debatindlæg
Afviste debatindlæg fremsendt til Jyllands-Posten
Ansvarsforflygtigelse på Berlingske Tidende 25.02.98
Chefredaktøren svarer 11.03.98
Berlingske Tidende og den frie debat
Ansvarsforflygtigelse på Berlingske Tidende
Medio februar er nedenstående sendt til avisen.
Vordingborg den 12.02.98
Til den ansvarshavende redaktør på
Berlingske Tidende
Som abonnent på Næstved Tidende, får jeg, uden at havde bedt om dette, samtidig Berlingske Tidende.
Min oplevelse med denne avis er efterhånden, at man bliver mere vildledt end vejledt om de faktiske forhold. Det er mere som om Berl. Tid. virker som en støttepædagog for de etablerede magtstrukturer, end at være kritisk overfor samme.
Det er dybt skuffende med redaktionens passivitet omkring forholdene i Fremskridtspartiets ledelse. De indstiller dog folk både til den lovgivende forsamling, og administrerer skattekroner i millionklassen.
Som et plaster på såret, samt at mit navn har været nævnt, bedes nedenstående optaget i avisen.
Hører det i øvrigt ikke med til god presseetik at høre modparten i en sag. I modsat fald, med hvilken begrundelse mener redaktionen, at man skal abonnere på Berlingske Tidende.
Den 9/2 citerer avisen kritikløst Johannes Sørensen’s og Kim Behnke’s udtalelser til RB.
Tre Fremskridtsfolk er smidt ud i Give, fordi de har ført partiskadelig virksomhed ved rundsendelse af stribevis af papirer til partimedlemmer og presse, samt anlagt flere retssager mod partiledelsen.
Til det er der at sige. Det netop afviklede ekstraordinære landsmøde kan på ingen måde betragtes som værende beslutningsdygtigt p.g.a. følgende omstændigheder:
- For at en hovedbestyrelse, eller for den sags skyld et landsmøde, kan ekskludere et medlem, kræves at medlemmet, både efter Fremskridtspartiets vedtægter og Alm. foreningsret, er indstillet hertil fra både lokal- og amtsforening. - Her har lokal- og amtsforening frarådet en eksklusion.
- Partiledelsen er inhabil som initiativtager til at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, hvor eneste punkt er, at ekskludere de mennesker, der har anlagt sag og afsløret samme ledelses ugerninger. (Hvorfor måtte pressen ikke få adgang?)
- Mod dirigenten på landsmødet i Give, pelsdyravler Ove Jensen, er der anlagt politianmeldelse for falsk vidneforklaring ved den første retssag mod partiledelsen i Terndrup den 7. og 8. august 1997.
- Medlemmer, der støtter sagsøgerne, kan ikke få fornyet deres medlemskort. Eller man nedlægger simpelthen hele partiforeninger og indsætter fiktive majonetforeninger i stedet.
- Der er afsat 3 retsdage i april i Terndrup til at behandle sagen, der er anlagt af Østre Storkreds mod Frp’s Hovedbestyrelse. Hvordan kan 250 landsmødedeltagere få et ordentligt beslutningsgrundlag, når de tiltalte kun får 15 minutter til at redegøre for, hvad retten skal bruge 3 dage til.
Inden beslutningen om stævning af partiledelsen blev taget, blev der gjort store anstrengelser for at undgå dette drastiske skridt. Der blev udsendt orientering til medlemmerne, og pressen blev indirekte opfordret til at stille kritiske spørgsmål til ledelsen.
De formastelige, der ønskede, at medlemmerne ikke kun skulle have censurerede informationer fra partibladet, brugte adresselisten, der bliver udleveret ved landsmøderne. Fremskridtspartiet har udleveret sådan en liste i 24 år, men i det 25. år, hvor der var landsmøde, var der ingen liste. Fordi reelle informationer til medlemmerne er i dag partiledelsens værste fjende.
Efter at have inddraget domstolene i stridighederne, må det i dag konstateres, at de danske domstole er et uegnet sted at løse sådanne stridigheder. Opgaven for, at nepotisme og råddenskab ikke kan få for gode vækstvilkår i et politisk parti, er mere et ansvar, som påhviler de danske medier. Derved kunne en yderligere belastning af domstolene undgås.
Desværre er Danmark ikke i øjeblikket velsignet med en særlig opvakt presse. For når Fremskridtspartiets nekrolog skal skrives, hvilket formentlig vil ske efter næste folketingsvalg, vil pressen kunne glæde sig, sammen med de "ansvarlige" gamle partier, og middelmådigheden kan igen komme i højsædet, uden at man skal forholde sig til irriterende nye tanker.
Med venlig hilsen
sign. Jørn Rasmussen
NB. Den 2. februar havde jeg efter et større research-arbejde indleveret et længere indlæg til Debatredaktionen, om problemer med den nye Domstolsreform, som dommerforeningens formand skamroste i jeres avis den 29. januar 1998. Fra Christian Brøndum fik jeg at vide:
- Det var for langt, og det måtte kun fylde 2000 anslag (selvom han for 2 mdr. siden skriftligt lovede mig 3500 anslag).
- Avisen skulle være garant for en vis saglighed.
- Det var for følelsesladet.
- Det spredte sig over et for stort område.
Jeg synes, at redaktionen skulle præcisere overfor læserne, at det ikke er læsernes debatside, men Christian Brøndums.
Reblik fra Chefredaktøren
Den 11. marts 1998 skriver Berlingske Tidende følgende
Kære Jørn Rasmussen
Tak for Deres brev fra 13. februar, som jeg beklager først at besvare nu.
Lad mig først oplyse Dem om, at De naturligvis har mulighed for at frabede Dem levering af avisen sammen med Næstved Tidende. De skal blot henvende Dem til Næstved Tidende.
De interne forhold i Fremskridtspartiet har gennem årene fyldt talrige spalter i vore og andre aviser. Jeg synes bestemt, vi har givet fyldig og ordentlig orientering herom. Men naturligvis kan alt gøres anderledes. Vi må hver dag udvælge de emner, vi finder væsentlige, og fravælge andre. Således også med debatindlæg, hvor mange må vælges fra. Den opgave tager debatredaktøren sig af, for det er ikke muligt med en daglig urafstemning blandt skribenterne om sagen. I udvælgelsen indgår naturligvis både artiklernes længde, væsentlighed og saglighed. Til gengæld har skribenterne mulighed for at vælge andre medier, såfremt de ikke er tilfredse med den måde, en avis redigerer sine debatsider på. Skribenterne kan endda vælge selv at udgive deres synspunkter.
Med venlig hilsen
Anne E. Jensen
Chefredaktør
Berlingske tidende og den frie debat
På Berlingske Tidende er standardbemærkningen ved indsendte e-mail som ikke bliver optaget.
Tak for Deres debatindlaeg, som vi desvaerre ikke kan bringe paa
grund af pladsmangel paa debatsiderne.
Vi ser os daglig noedsaget til at afvise mange gode manuskripter.
Heriblandt ogsaa Deres.
Vi haaber, De har forstelse herfor og ikke holder Dem tilbage naeste
gang, De har noget paa hjerte.
- Venlig hilsen
- F. Christian Broendum
- debatredaktoer
- Lone Holden
Som opfølgning af et indlæg af dommerforeningens formand Jes Schiøler blev dette indlæg fremsent den 02.02.98.
Da standardsvaret forelå kunne det være interesseant at høre hvad begrundelsen for afvisningen var. Efter adskillige forsøg fik undertegnede fat i Christian Broendum.
Efter gransning i hukommelsen fandt Christian Broendum indlægget:
- spændende for vidt
- for langt
- sagligt dårligt funderet
- og forslaget om at ikke jurister skulle have mulighed for at indtage et dommersæde var afgørende for afvisningen
Berlingske Tidendes opfattelsen af hvad en debatside er, er ganske alarmerende.
Var der nogle opvagte journalister på dette blad, var debatsiderne overflødige. Men mange journalister i dag er desværre så systemorienteret at de foretrækker rollen som støttepædagoger og glemmer deres fornemmeste opgave. at være kritiske overfor de til enhver tid siddende magthavere.
Ekstra-Bladet er i dag, nok det mindst ringe vedr. dette problem.
|
Opdateret den 25-07-2010
|