Foreningsret

01 Valg og afsættelse
02 Kvalifikationer og habilitet
03 Pligter
04 Kompetence
05 Beføjelser
06 Habilitetsproblemet
07 Mindreårige
08 Fuldmagt

".... B. Gennemførelsen - den formelle ramme for forhandlingerne medlemsrettigheder på generalforsamlingen.
a. Forhandlingernes ledelse: Dirigenthvervet.

Top Valg og afsættelse
Det praktiske initiativ til generalforsamlingens afholdelse ligger altså i reglen hos bestyrelsen. Men bestyrelsen kan vanskeligt selv lede generalforsamlingen, eftersom bestyrelsens virksomhed er genstand for drøftelse her. Den bør derfor indtage en mere tilbagetrukket position i relation til forhandlingernes ledelse. Til at forestå den formelle ledelse af general forsamlings handlingen er det følgelig almindeligt, at forsamlingen vælger en særlig forhandlingsleder, »dirigent«. Gennemførelsen af denne indledende valghandling vil være en normal estyrelses(formands)forpligtelse. (Undertiden foreskriver vedtægterne, at bestyrelsen vælger dirigenten, eller at bestyrelsesformanden leder generalforsamlingen. Sådanne ordninger er uheldige.). I princippet har forsamlingen også til enhver tid adgang til at afsætte dirigenten (efter de regler der gælder for valg af denne) og vælge en ny. Ethvert medlem må kunne fremsætte forslag hertil.

Top Kvalifikationer
Dirigenten udgør en slags l. instans voldgiftsdommer, for så vidt angår alle de procedurespørgsmål, der kommer op under forhandlingerne. Afgørelsen af disse kan som allerede berørt have en ikke uvæsentlig indflydelse på de materielle resultater, der opnås. Det er endvidere i det hele vanskeligt at opstille en udtømmende ramme for dirigentens beføjelser. Endelig er reaktionsmulighederne, såfremt hvervet misforvaltes, begrænsede, selv om hans afgørelser i princippet kan indbringes for domstolene. Meget vil derfor afhænge af, at der vælges en person med ansvarsfølelse og konduite.

Selv om der ikke i henhold til vedtægterne måtte kunne stilles særlige krav med hensyn til dirigentens indsigt i foreningens anliggender, dens virke, vedtægter og sædvaner, er det af betydning, at han er i besiddelse af sådan indsigt. Samtidig må han imidlertid være rimeligt neutral. Uagtet dirigenten ofte vælges blandt medlemmerne, kan der derfor meget vel være tilfælde, hvor et medlem ikke opfylder de krav, der må stilles om uafhængighed. l økonomiske foreninger vil det være helt naturligt at vælge en udenforstående.

Top Pligter
Dirigenten står for den praktiske afvikling af mødet og har ansvaret for, at formalia overholdes. Herunder påser han, at mødet er behørigt indkaldt, og han tilrettelægger dagsordenens afvikling inden for rammerne af vedtægter og indkaldelse. Det er således ham, der styrer de mundtlige indlæg (herunder talerorden, evt. opdeling af debatten, krav om skriftlighed l eventuelle forslag o.s.v.). Ligeledes påser han, at talertidsbegrænsninger og god tone respekteres, og at indlæggene ikke bevæger sig uden for, hvad dagsordenen berettiger til. Fremdeles er det dirigenten, der påser, at afstemninger foretages efter gældende regler, og som opstiller afstemningstemaerne samt anordner afstemningsmetoden og -formen (f.eks. skriftlig afstemning fremfor håndsoprækning). Således kan han også beslutte at opfatte et forslag som vedtaget, såfremt der ikke protesteres heroverfor.
Endelig vil det påhvile dirigenten at sikre, at der føres behørig protokol over begivenhederne, således at disse l påkommende fald kan eftervises senere - og at underskrive denne protokol.

Top Kompetance
Således er det altså dirigenten, der under mødet afgør alle de procedurespørgsmål, som kommer op, og som om nødvendigt fortolker vedtægten. Dette kan f.eks. være aktuelt, når der opstår tvivl om møde- og stemmeret, adgangen til at stemme ved fuldmagt, afstemningsmetoden, rækkevidden af forsamlingens beslutninger o.s.v.
Om nogen definitiv afgørelse er der dog ikke tale. For det første kan forsamlingen til enhver tid afsætte dirigenten efter samme regler, som gælder for udpegning af samme. Men dernæst er hans beslutninger underkastet den censur, der ligger i, at medlemmer, der føler deres rettigheder krænkede, kan søge disse gennemført ved domstolene. (Medmindre der bindende er aftalt foreningsvoldgift, jfr. nedenfor afsnit VIII. Retten vil evt. kunne give pålæg om at gøre generalforsamlingen om, se feks. SHT 18/268.) Spørgsmålet om, hvad dirigentens kompetence er, bliver derved i høj grad også et spørgsmål om, hvad der kan forventes respekteret af domstolene. Det er altså væsentligt at erindre sig, at dirigenten ikke uden videre ved egen afgørelse - eller ved at henskyde et problem til afstemning - kan gøre indgreb i enkeltdeltageres rettigheder.
Visse af disse er, som allerede i de foregående afsnit omtalt, urørlige. Den enkelte deltager har f.eks. krav på, at vedtægten respekteres i forhold til ham. Medens dirigenten altså roligt kan overlade mange almindeligt forekommende spørgsmål vedrørende generalforsamlingens praktiske forløb til afgørelse gennem en afstemning, gælder det samme ikke spørgsmål, der angår tvivl om retsreglerne og vedtægtens anvendelse (f.eks. generalforsamlingens kompetence). Men heller ikke praktiske spørgsmål, hvis afgørelse har betydning for den enkeltes ret, kan afgøres ganske diskretionært af dirigenten - eller af denne henskydes til afgørelse gennem afstemning. F.eks. vil en ændring i den rækkefølge, efter hvilken de enkelte punkter i den udsendte dagsorden behandles, undertiden kunne få den betydning, at enkelte interesserede først indfinder sig for sent. Eller en beslutning om at udvide et sammen med indkaldelsen udsendt forslag får den virkning, at udeblevne medlemmer vi 'Ile have vurderet behovet for at møde op og gøre deres indflydelse gældende anderledes.

Top Beføjelser
De midler, dirigenten kan betjene sig af ved varetagelsen af sin funktion, er i øvrigt følgende: Han vil kunne påtale eventuelle ukorrektheder - og eventuelt, såfremt det drejer sig om en taler, lidt skarpere »kalde denne til orden«. I øvrigt kan han også fratage taleren ordet. Efter samme princip kan han helt bortvise enkeltdeltagere, der ikke iagttager den nødvendige orden på mødet. Såfremt en sag kræver særlig overvejelse, eller situationen i øvrigt nødvendiggør det, kan han suspendere mødet for en kortere tid. Under særlige omstændigheder kan han endvidere hæve mødet. Endelig kan dirigenten naturligvis forlange ført til protokol det, han mener er relevant med henblik på eftervisningen af, hvad der er foregået. Han har ret og pligt til at underskrive protokollen, der herefter formodes at indeholde den korrekte version af begivenhederne.

b.Medlemsrettighederne.
Som sagt er det på generalforsamlingen, medlemmerne har mulighed for at udøve deres indflydelse på foreningens ledelse. Dette aktualiserer spørgsmålet om, hvilke konkrete rettigheder det enkelte medlem har i forbindelse med dette møde.
Det ligger her i sagens natur, at den pågældende bar adgang til at møde op (Derimod har offentligheden næppe uden videre adgang. Men noget sådant kan e.o. beslutte af forsamlingen.) og overvære generalforsamlingen. Ligeledes at an har adgang til at ytre sig, (I visse foreninger har der fundet en udskillelse sted af, hvem der er stemmeberettigede, og taleretten kan her være reserveret dem, der har stemmeret.) til at kræve oplysninger vedrørende foreningens forhold - bortset fra særlige tilfælde hvor fremlæggelsen af sådan information vil kunne skade den urimeligt - til at fremsætte forslag og til at deltage i afstemningerne.

Top Habilitetsproblemet
Almindelige habilitetsregler vil normalt ikke uden videre være anvendelige i forbindelse med udøvelsen af disse rettigheder. Tværtimod vil medlemmet som allerede tidligere berørt ligefrem kunne have krav på at komme til orde, når hans personlige sag f.eks. om eksklusion er oppe". »Inhabiliteten« er så at sige i vid udstrækning et naturligt led i foreningens interne demokratiske styringsmekanismer. Visse undtagelser gælder dog givetvis fra denne generelle hovedregel. Således synes det unaturligt at lade bestyrelsesmedlemmerne deltage i valg af revisor eller meddelelse af decharge på regnskabet. E.o. kan det også være mindre naturligt at lade et medlem deltage i afgørelsen af visse spørgsmål, hvor hans personlige interesser er klart i modstrid med foreningens kollektive. Sådant kan f.eks. være tilfældet, når beslutningen angår indgåelse af kontrakter mellem foreningen og ham, indledning af retssag mod ham o.l.(Sml. aktieselskabslovens § 67, stk. 4, og den finske foreningslovs § @3 og den svenske § 54. I særlige tilfælde vil en forud udtrykt partiskhed nok også kunne indebære udelukkelse fra deltagelse i sagsbehandlingen. Dette kan gælde, når forsamlingen optræder som retsorgan til afgørelse af f.eks. disciplinærsager, jfr. U 50/877 og TfR 51/504. Sml. dog Poul Meyer p. 61).

Top Mindreårige
For mindreårige må e.o. forældremyndighedens indehaver træffe bestemmelse på den pågældendes vegne m.h.t. udnyttelsen af medlemsrettighederne. Er der en økonomisk hæftelse inde i billedet, må værgen e.o. træde ind - alt i overensstemmelse med myndighedslovens almindelige regler. Denne indtræden afskæres næppe af en vedtægtsmæssig regel, der hindrer stemmeafgivning ved fuldmagt.

Top Fuldmagt
Hvorvidt medlemsrettighederne uden særlig vedtægtsmæssig hjemmel herfor kan udøves gennem fuldmagt må afhænge af foreningsforholdets nærmere karakter. I mange ideelle foreninger knytter der sig for foreningen så væsentlige interesser til medlemmets person og personlige kvalifikationer, at et fremmøde i kraft af fuldmagt og dermed forbunden udnyttelse af taleret og stemmeret næppe ville være tilfredsstillende. Anderledes hvor foreningen nærmest må siges at repræsentere økonomiske interesser, eller hvor den har juridiske personer som medlemmer". Eventuelt kan det tillægges betydning, at fuldmagten overlades til en person, der opfylder de kvalifikationsbetingelser, som foreningen med rimelighed kan sætte, f.eks. et andet medlem, eller at den dog angår et på forhånd specificeret afstemningstema 14 . Afgørende bliver i tvivlstilfælde, hvorvidt fuldmægtigen må antages på behørig måde at kunne varetage fuldmagtsgiverens og foreningens kollektive interesser. Selv i tilfælde, hvor denne betingelse er opfyldt i relation til den enkelte fuldmagt, er det dog muligt, at anvendelse af fuldmagt må afvises ud fra mere generelle overvejelser.
Generalforsamlingen skal være forum for en demokratisk beslutningsproces. Denne proces har svagheder i relation til fuldmagtsproblematikken, svagheder som e.o. må kompenseres, hvis den demokratiske styringsform, som forudsættes kanaliseret gennem generalforsamlingen, skal bevare sit indhold. Dette kan f.eks. blive aktuelt, såfremt fuldmagter præsenteres i meget stor udstrækning. Generalforsamlingen skal være et forum, hvor fri debat kan ændre beslutningerne. Efter argumenternes slibning imod hinanden udkrystalliseres den endelige stillingtagen. Hele denne proces sættes ud af funktion, såfremt »fuldmagtsstemmerne« bliver dominerende. Små foreningsfraktioner kan eventuelt også spekulere i medlemmernes ringe lyst til at møde frem på generalforsamlingen ved i det skjulte at samle fuldmagter fra sympatisører. Herved lader generalforsamlingsbeslutningerne sig måske forrykke på en måde, som ikke er i harmoni med flertallets ønsker og forventninger. Det er et led i demokratiet, at den, der ønsker at gøre sin indflydelse gældende, må møde frem og udnytte sin stemme. Men det er imod demokratiet, at hans forventninger med hensyn til nødvendigheden af at møde frem misbruges. I tilfælde, hvor der opstår risiko for sådant misbrug, må det e.o. være dirigentens pligt at afvise fuldmagter - selv uden specifikt holdepunkt herfor i vedtægterne i form af et forbud mod stemmeafgivelse ved fuldmagt.

Flere vanskeligheder volder spørgsmålet om medlemmers adgang til at fremsætte forslag til afstemning. Forslag vedrørende forsamlingens formelle afvikling kan formentlig kræves behandlet, så længe de ikke indebærer en risiko for forrykkelse af de materielle resultater, forsamlingen når frem til. Er der en risiko herfor, må situationen vurderes nærmere. F.eks. vil det som ovenfor under a. berørt næppe uden videre kunne tillades, at de enkelte punkter på en i forvejen annonceret dagsorden forskydes indbyrdes, idet man jo derved risikerer, at medlemmer, der er interesserede i enkelte punkter, ikke er til stede, når disse behandles. Af samme grund vil krav om genoptagelse af et alt færdigbehandlet punkt ikke uden videre kunne imødekommes. Tilsvarende vil det ikke uden videre være muligt at kræve et forslag om afslutning af debatten taget under afstemning, førend mindretallet er blevet hørt………"