JR's Debatsider
Home
Almen
-Domstole
-Udv. artikler
-Afvist debat
-Citater
-Download
-Links
Dir. demokrati
Miljø
Z-nyt
Euroland
Postkasse

Brug den sunde fornuft

LARS GJØL CHRISTENSEN professor, dr. agro, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Frederiksbjerg skriver i Jyllands-Posten den 9.02.01

I stedet for at sprede panikstemning i befolkningen ved at befale alle dyr brændt, hvis blot en enkelt ko i en besætning får konstateret kogalskab, burde der satses på forskning og saglig information, skriver Lars Gjøl Christensen.

MED ADRESSE til fødevareminister Ritt Bjerregaard og veterinærdirektør Preben Willeberg: Lad os dog i BSE-sagen erstatte galskab med sund fornuft.

Som professor ved Landbohøjskolen med 30 års erfaring som forsker i kvægavl bliver jeg jævnligt ringet op af vrede kvægbrugere. Vreden skyldes utryghed og afmagt. Blot en enkelt gammel ko på en gård får konstateret BSE, skal ikke kun den, men også alle sunde dyr på gården - herunder spædkalve, hunde og katte - brændes.
Efter min bedste overbevisning er der ingen faglige og saglige begrundelser for at fare så drastisk frem.
Det politiske formål er vel at berolige forbrugerne af oksekød?
Jeg tror, disse massakrer snarere skræmmer end beroliger folk. Hvorfor behandler I denne helt smittefrie sygdom, som om der var tale om kvægpest eller mund- og klovsyge? Ligger I inde med en ubehagelig viden, som I ikke tør give befolkningen?

Den nuværende strategi minder om. molboernes strategi til at fordrive storken fra den frodige kormark.

Afslappet i England
I England har man behandlet sygdommen med langt større fornuft og alligevel fået den under kontrol. Forbrugerne har fået saglige oplysninger, og skønt der i England har været titusindvis flere til fælde af BSE end i Danmark, ja så spiser den britiske befolkning nu oksekød i mindst samme omfang som før BSE-krisen.

Stop dog de bebudede massakrer, der nu ligger som en truende tordensky over danske kvægbrugere. Læg en ny strategi! Giv befolkningen saglige informationer!

Forleden talte jeg med direktøren for en af Danmarks største kvægavlsforeninger. Der var panikstemning. Tænk hvis der pludselig blev konstateret BSE hos en af deres avlstyre eller hos en af køerne på forsøgsstationen Skølvad, hvor Danmarks bedste avlsmateriale står samlet. Vil I i givet fald brænde alle disse værdifulde avlsdyr.
Værdien af disse dyr løber op i et trecifret millionbeløb for slet ikke at tale om den katastrofe, det vil være for dansk kvægavls fremtid at miste disse avlsdyr. I den pågældende kvægavlsforening havde man i fuld alvor drøftet muligheden for at flytte hele virksomheden til et ikke-EU land.

Jeg synes, det er uhyre vigtigt at fortælle den danske befolkning, at BSE er en sygdom, som på ingen måde kan smitte fra et dyr til et andet og ej heller på nogen måde kan smitte fra levende dyr til mennesker.

Der bør forskes i BSE. Vi ved alt for lidt om denne sygdom.
Hvor stor er eksempelvis sandsynligheden for, at de dyr, der har fået samme foderforsyning som en BSE ko, senere vil udvikle sygdommen? Er det arvelig betinget, om et smittet dyr udvikler sygdommen?

Vi ved det ikke - og vi har ingen muligheder for at udforske disse og en lang række andre spørgsmål, hvis alle potentielle forsøgsdyr fortsat skal brændes. Kan I give en saglig/faglig begrundelse for at fare så drastisk frem?
Lad dog de raske dyr i de ramte besætninger leve og anvend dem som forsøgsdyr. Så længe de er i live, kan de absolut ikke smitte andre dyr eller mennesker. Når de er udtjent og har opfyldt deres formål, er det tidligt nok at tage stilling til, om de skal brændes.

20 års registrering
Vi har en af verdens bedste centrale kvægdatabaser, hvor vi har millionvis af oplysninger om alle landets dyr og alle deres slægtninge 20 år tilbage. Takket være denne database er vi eksempelvis blevet "Klodens vagthund" med hensyn til at kunne afsløre arvelige lidelser hos kvæg og kortlægge arvegangen for disse sygdomme. Senest den dødbringende sygdom CVM, hvis arveanlæg nu er spredt til millioner af sortbrogede malkekøer verden over.
Som det første land i verden har forskerne på Danmarks Jordbrugs Forskning tilmed udviklet en DNA-test, som kan afsløre, om raske dyr er bærere af dette dødelige arveanlæg.

Tænk, om der på et tidspunkt kunne udvikles en tilsvarende test for BSE. Der skal forskning til. Men uden forsøgsmateriale - ingen forskning - kun aske.


Redigeret 13.06.2001