| JR's Debatsider | ||
|
Home Almen -Domstole -Udv. artikler -Afvist debat -Citater -Download -Links Dir. demokrati Miljø Z-nyt Euroland Postkasse
|
Retfærdighedsvis skal nævnes at man som regel altid får et svar/reaktion på fremsendte indlæg til denne avis (Dog har avisen udnladt dette siden foråret år 2000). Dette er absolut ikke en selvfølge ved fremsendelse af indlæg til andre aviser.
Pressens "afskedssalut" til højesteretsdommer Pontoppidan 07.12.2000 Med eneret for JP bedes nedenstående optaget i avisen Pressens "afskedssalut" til højesteretsdommer PontoppidanVed højesteretsdommer Niels Pontoppidan´s 70 års fødselsdag bringer JP en omtale den 1/12, som ikke kan stå uimodsagt. Ved Pontoppidan´s tiltrædelse for 10 år siden, var der meget at rydde op i, men hvad er der egentlig sket i 90´erne. Måden hvorpå frigørelsen af domstolene fra Justitsministeriet er gennemført, er kun med til at isolere domstolenes virke endnu mere fra samfundet, hvor "retsudøvelsen" effektueres. Den folkelige legitimitet, som domstolenes tilknytning til Folketinget medførte, er ikke blevet erstattet af en anden, men er nu stort set totalt afskaffet med den nugældende domstolsstyrelse. Dommerstanden har nu fået en endnu mere pavelignende status end tidligere. En selvsupplerende forsamling, hvor forudsætningen er en juridisk kandidateksamen, med en dukseagtig karriere i systemet. Ved efterlysning af ordentlige begrundelser i domsafsigelser og øvrige unoder begået af retsvæsenet, mødes man med en arrogance og magtmisbrug, der underbygger min kritik. At højesteretsdommerne falder for fristelsen for givtige bijob, som belyst i pressen, i stedet for at passe de job, de bliver betalt for, er en afledning af ovenstående misforhold. At Højesteret har påtaget sig rollen som forfatningsdomstol er måske rigtigt. Om evnerne har været tilstrækkelige til denne opgave er nok mere tvivlsomt? F. eks. dommen i grundlovssagen om suverænitetsafgivelse til EU hviler mere på, hvordan en kreds af dommere fortolker Grundloven, end hvad der faktisk står i den. Når man læser Grundlovens § 20, der handler om, i hvilket omfang beføjelser, kan overdrages til mellemfolkelige myndigheder, er det en tvivlsom fornøjelse at læse om, hvordan man i et prokuratorsprog kan skrive sig ud af disse bindende ord og give tilladelse til Maastricht-traktatens overstatslige myndigheder. At vedtage love, som skal være gældende på stort set alle områder her i landet. Højesteret skal være kollegial i sine afgørelser. Dette har forplantet sig til de underliggende retssale. Dommeren er blevet til en repræsentant for en slags "hellige handlinger" der, hvor andre mennesker ville sige jeg, omtaler han ved gud hjælpe mig sig selv som retten. Retten mener, retten finder, retten beslutter ... Man kunne jo mene, at det var indbildskhed ud over alle grænser, der får et menneske til at omtale sig selv som "retten". Det er med til at sløre, at det bare er et menneske på godt og ondt med en juridisk uddannelse, der sidder og træffer nogle beslutninger på baggrund af sine fortolkninger af nogle love, der som alle andre love er resultater af politiske magtkampe i samfundet. Magtkampe, der som alle andre kampe bliver vundet af de stærkeste. Hvor meget NP har taget initiativ til i sin formandsperiode, er for mig tvivlsomt, særligt når det beskrives at "NP vil helst have det pænt, gennemført regulært og uden en plet på omtalen af Højesterets virke". Jeg tror snarere, at der har været tale om en Laissez-faire ledelse uden de store bekymringer om den enkelte borgers retssikkerhed. Jussi Merklin skrev i 1980, at demokratiet bliver undergravet oppefra, på samme måde mener jeg, at retsvæsenet og retsfølelsen bliver undergravet oppefra. F. eks. et påbud fra Højesteret om at domme skal være ordentligt begrundet, ville have en positiv forplantning nedad i systemet. Men dette undlades, da dens egne domme/kendelser er yderst mangelfulde. Hvis de da ikke helt undlades. Man har jo mere givtige ting at tage sig til. Med min erfaring med de danske domstole, må jeg endnu engang advare om. At kun en tåbe frygter ikke de danske domstole/retsinstitutioner. Den 13. dec 2000 svarer JPTak for Deres henvendelse. Vi har desværre ikke mulighed for at finde plads i spalterne til Deres debatindlæg og beklager at måtte returnere. Med venlig hilsen
f/Hanne Würtz Afstemning kræver kvalificeret flertalAlbert K Jacobsen, Californien undrer den 5/9 i JP sig over, at et simpelt flertal den 28/9 kan være med til at sætte punktum for en nation der har eksisteret i tusind år.Selv den mindste klub har vedtægter der kræver 2/3 af medlemmernes stemmer, hvis vigtige forhold skal ændres, skriver han videre. Dette har Danmark også jf. Grundlovens § 86. Der er flere §§ (minimum §20 og §26) i Grundloven der krænkes ved afskaffelse af kronen. Derfor kræver det faktisk en Grundlovsændring før vi med god samvittighed kan bede befolkningen, ved en folkeafstemning, at tage stilling til om vi skal afskaffe kronen. Hvorfor ignoreres dette forhold kan du så spørge. Mit bud er, at den vestlige verden ulykkeligvis har adopteret Romerrettens accept af en professionel stand af jurister der udnævnes til at vurdere hvordan spillereglerne skal fortolkes. Men historien viser at de stort set altid indynder og underordner sig magten, når det virkelig gælder. Således efterlod Højesterets begrundelse for at frikende statsministeren for grundlovsbrud den 06.04.98 iflg. advokat Chr. Harlang "et grundlovsproblem, der er større end nogensinde". Jeg synes at udviklingen bekræfter advokatens vurdering. På en måde ophævede Højesteret ved denne dom sig selv til enefortolker af Grundlovens ord, udenfor lægmands fatteevne. I USA kan professionelle jurister/advokater også tilskrives tvivlsomme aktiviteter. De slår plat og scorer kassen på at overtage individets ansvar ved at rejse sager imod firmaer (senest tobaksindustrien) og velhavende enkeltpersoner. Er der nogen rethaveriske jurister hvor ingen penge er ?
NB. Nedenstående kan slettes hvis det fylder for meget".
Er der nogen rethaveriske jurister hvor ingen penge er ?"
Kvalmende boganmeldelseDen 25.08 anmelder Hans Skov Christensen (dir. i DI) Niels Højlunds EU-venlige bog "Det evindelige forbehold". Altså JP's redaktion opfordrer den ene EU-konder om at anmelde den anden EU-konders bog.Niels Højlund der mest er kendt for sit Forsamlingshus show i TV, hvor han optrådte som et tågehorn der hver gang stoppede diskussionen, når den var ved at blive interessant. Hans holdning til folkeafstemninger betragter han ikke mindre som en trussel for demokratiet (JP-kronik 15.01.98). Niels Højlund opfodre danskerne til at tage deres del af ansvaret for den fælles europæiske civilisation. Dette gør man netop ved at stemme Nej til den fælles valuta, der vil virke som en katalysator for det elitære ufolkelige EU-projekt. Som EU i øjeblikket er opbygget er magten og de styrende ikke forankret i de forskellige europæiske folk, men i et virvar af traktater og bureaukrater. Bordet hvor magten og de store beslutninger træffes, som alle gerne vil placeres omkring, er der snart heller ingen der ved hvor står.
NB. Fylder det for meget kan Emmanuel Todd's forudsigelseKun for JP - Kort SagtMed henvisning til avislederen den 21.05, vil jeg minde om hvad manden der i 1976 forudså Sovjetimperiets sammenbrud den franske politolog Emmanuel Todd udtalte bl.a. til JP den 23.03.97.
Jeg giver Europa fem år til, før hele EU-konstruktionen braser sammen
(...) afnationaliseringen puster liv i den ekstreme højrefløj og dermed
hadet mellem befolkningsgrupperne
Juraen undergraver retsstatenAt JP ikke har optaget netop dette indlæg skuffer.Kun for JP (304 ord) Juraprofessor Vagn Greve skriver den 26/11 at statsmagten i stigende grad lægger ansvaret for straffesystemet fra sig. Ja og juristerne lægger ansvaret fra sig ved at dække sig ind under paragrafferne fra lovfabrikken på Christiansborg. Hvem er egentlig statsmagten? Mine oplevelser er, at hver gang man stiller statsmagten til ansvar for sine dispositioner vrimler det med jurister der er oppe med paraderne, så man faktisk aldrig kan få en mand til mand snak med lovgiverne og øvrige folkevalgte. Enten henvises man til diverse klage- og ankeinstanser, hvor jurister skriver sig ud af anbringenderne. Har man ikke tålmodighed til denne klage-ørkenvandring og stævner de folkevalgte/de store magtorganisationer for at se få domstolenes vurdering, er resultatet stort set det samme. Intetsigende domsafsigelser der totalt mangler begrundelser. Formuleringer hvor følgende indgår:
Min erfaring siger, at man klart skal afgrænse og definere hvad det er man ønsker at retten skal tage stilling til, så det bliver vanskeligt for dommerne at skrive sig ud af sagens kærne på sædvanlig vis. Men ofte nytter det heller ikke, for så undlades begrundelserne blot, selvom loven klart siger at "Domme og kendelser skal ledsages af grunde". Kan Vagn Greve, i denne sammenhæng oplyse mig om hvor ofte, hvis overhovedet, Straffelovens § 146 har været anvendt. Hvis retfærdighed omkring straf virkelig ligger Vagn Greve på sinde, kunne han begynde med at gøre sit arbejde ordentlig i sin egenskab af dommer ved Den særlige Klageret,. og i det mindste efterleve Retsplejelovens § 218.
På samme måde som Jussi Merklin i 1980 skrev at demokratiet undergraves
oppefra, mener jeg at juraen og dermed retsstaten også undergraves
oppefra.
Man gjorde Glistrup uretNedenstående bedes optaget i JP som læserbrev
I Fremskridtspartiets landsvedtægter § 5 står. Når Glistrup siger, at det er direkte korruption og råddenskab når dirigentskabet ikke vil tillade ham at komme på valglisten til hovedbestyrelsen er det måske et voldsomt sprogbrug, men det er faktisk dirigentskabet der er ansvarlig for Glistrups udfald.
Det gennemgående medlem af dirigentskabet siden 1995 - Ove Jensen - har
efterhånden meget på samvittigheden.
Konsulenter svigterMed eneret for JP, bedes nedenstående optaget i avisen (253 ord)Ved læsning af bogen "Problemet med intellektuelle" håbede fhv. Lektor ved Landbohøjskolen Georg Kovács den 3/9 at landbrugskonsulenter og - lærere ikke kunne stemples som parasitter. Utallige gange har netop disse personer svigtet deres opgave (med få undtagelser). Fremfor at komme frem med deres viden og gå imod det politiske korrekte omkring bl.a. Vandmiljøplanerne, har de tilsluttet sig parasitterne. Den nu 95-årige Flemming Juncker skrev i 1990 "Vor vandmiljøplan er i sine kvælstofrelationer baseret på det i 1971 ved miljøkon-ferencen i Stockholm fremsatte, men allerede da, videnskabeligt højst tvivlsomme dogme, at det var kvælstoffet frem for fosforet, der var ansvarlig for havenes atrofiering af voksende iltmangel. Tidligere havde man anset fosforet som havenes minimumsfaktor, ligesom den erfaringsmæssigt havde været det i størsteparten af verdens tættere befolkede gradvist udpinte landbrugsegne. Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre videnskabsmænd, der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp og efter fordoblingen af universiteternes studenterantal og den dermed skete fortynding af den akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i tvivl, skadede vor viden-skabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden med overdreven foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden. Urbanbi-ologerne tog overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra."
Dette sammen med en masse andet dokumentation på vores tåbelige
miljøpolitik, vil de ikke vide af. De finder det ofte mere lukrativt at
indynde sig hos og under de myndigheder der sikrer dem en god og stabil
løncheck. Hvor pengene i den sidste ende kommer fra, har de tilsyneladende
fortrængt.
Alt for Damerne - debatNedenstående bedes optaget i JPDominique Bouchet revsede danskerne den 16.07, og mente at vi havde en Alt for Damerne-debat når tidens vigtige problemer skulle diskuteres. Vist kan man ofte irriteres over vores indbyggede konfliktskyhed og manglende temperament, men så længe at ledelsen af de vægtige elektroniske medier er politisk udpeget og statsfinansieret, tror jeg ikke situationen vil forbedres. Den "seriøse" debat er jo stort set overladt til diverse samfundsforskere, hvis ikke ligefrem journalister sidder og stiller begavede til hinanden. På miljøområdet har DR ansat en marinebiolog Anders Søgård (Regionalen i Næstved) til at behandle dette omfattende emne. Videnskaben der ofte er i uoverensstemmelse med virkeligheden, bliver altså journalistisk behandlet af en af sine egne. De intellektuelle i det øvrige Europa fremhæves. Måske har de noget at tilbyde deres egne lande, men de danske intellektuelle har jeg ingen tiltro til. Du fremhæver dit eget mod til at indgå i kontroversielle dialoger. For at bevise dette kunne du starte med at imødegå JP-kronikken af Steen Steensen den 16.06.99.
NB. Afsnittet "På miljøområdet har DR… " kan undlades hvis det fylder
for meget.
Økonomisk skævvridning af medierneEgon Balsby skriver den 18/5, at journalistikken i de æterbårne medier betræder en selvmorderisk kurs, uden at have en løsning på problemet. Lad mig da endnu engang komme med mit bud.
Alle former for journalistik og nyhedsformidling, skal økonomisk
sidestilles. Der er ingen saglige begrundelser for at forfordele den
elektroniske journalistik som det sker i øjeblikket. Derfor skal den ½
mio./ journalistisk medarbejder som udbetales via tvangsinddrevne
licenspenge og fra finansloven til regional radioer og - TV, fjernes over
en treårig periode. Stationerne udbydes derefter til højestbydende. I grundlovsjubilæumsåret ville det være betimelig at få afprøvet GRL § 77 og § 74 i forbindelse med vilkårene for nyhedsformidling. I § 77 står bl.a. "Censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingensinde på ny indføres". Hvordan vil en domstol fortolke "forebyggende" set i lyset af, at statsfinansierede og politisk udpegede TV-chefer har 1000 fold større mulighed for påvirkning af opinionen end andre borgere. § 74 er den om fri og lige adgang til erhverv. Danske Dagblades Forening har derfor ikke alene ret, men snarere pligt til at rejse en sådan sag.
Bertel Haarder's ord fra april 1991 kan ikke gentages ofte nok. "De frie
mediers jagt på nyheder og gode historier er ikke kun en plage for alle
slags magthavere - inkl. ministre. Det er ganske enkelt rensemidlet, som
sætter vore samfund i stand til at kurere de dårligdomme, som i et lukket
samfund altid sætter sig fast og breder sig. Samfund, der ikke giver
medierne frihed, skal man ikke tro over en dørtærskel."
Fremsendt til Jyllands-Posten den 21. januar 1998. |
Redigeret 14.12.2000
|