Dommere under anklage

»Jeg var kun 23-24 år, da jeg i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen kritiserede en række retsafgørelser, og det vakte opsigt. Siden har jeg ofte kritiseret Højesteret og dommerne for deres mange bihverv. Og nu senest fik jeg igen bevis på, at de ikke ved, hvordan et ordentligt og Hæderligt erhvervsliv fungerer. Jeg har tidligere foreslået, at vi som i England udnævner højesteretsdommere blandt 50-60-årige advokater, men det er systemet ikke i interesseret i, fordi det vil begrænse karrieremulighederne for justitsministeriets ansatte.
Folk, der er uddannet i ministeriet, kender ofte kun til det pulserende liv via anklagemyndigheden. De har set alle de skidte knægte, og det er hele deres erfaringsbaggrund.«

»For så alligevel at købe sig lidt legitimitet udnævnte Højesteret for nogle år siden et par advokater. Den ene, Per Walsøe, var gammel atomkraftmodstander og i øvrigt en fremragende badmintonspiller. Og den anden en lejeretsadvokat. Men der er altså ikke mange lejesager i Højesteret. Og et af de seneste skud, den fremragende jurist Henrik Zahle, ja, men han er en fuldstændig teoretisk jurist. Han beskæftiger sig med statsret, der er ret så verdensfjernt ... ved en konference på Ny Carlsberg Glyptoteket om en af de store kanoner, Alf Ross' 100 års fødselsdag, deltog statsretsprofessorer fra hele verden. Og så kom Bernhard Gomard med et indlæg; han er vel vores største nulevende af dem, der virkelig forstår, hvad der rører sig. Han sagde, at han altid havde beundret Alf Ross for dennes store udsyn og stringente tankegang. Han havde kun ét problem. Ross havde aldrig kunnet bruge det til noget praktisk. Det er lidt det, man oplever, at folk har brugt deres liv på at skrive noget, som egentlig kun kan bruges af deres kolleger, så de kan sidde og føre akademiske fejder. Men de er altså ikke de mest oplagte til at løse dagligdagens problemer.«

Ikke folkets dom

RASMUS TRADS har selv valgt sin dom og har erkendt sin skyld. Han accepterer en lang fængselsstraf.

Kurt Thorsen - folkets mand denne festlige og herlige trubadur, har erkendt sin uskyld, og ingen pressefolk har kunnet finde fældede beviser. Alligevel dømmer byretten en pragmatisk dom og beviser, at den er en lovrende hale for Justitsministeriet, hvorfra næsten alle dommere stadig kommer fra.
Som nogle af de få her i samfundet har dommere slet ikke erfaring i profit, men alene en tro på, at profit er et diskutabelt og ofte strafbart.

Forretningsfolk er op draget til at sortere sort og hvid forretning og kalkulerer med tab. Opstår tabet alligevel med efterfølgende politianmeldelse, dømmer domstolen ofte strengt.

NU ankes dommen til Landsretten, og hvad de færreste ved, så ændres under fem procent af alle tabte domme af Landsretten.
Derfor ser man "trætte og uinspirerede aktører" blandt dommere og forsvarere, idet dommen jo allerede er afgjort i byretten.
Kun tre-fire pct. af Danske dommere har en matematisk baggrund, og, de øvrige dommere er sprogligt uddannet og har derfor ingen forudsætning for at dømme i økonomiske sager. Jurauddannelsen har ikke ændret sig meget siden Holbergs tid.

Opfordring til civil ulydighed

DEN DANSKE dommerstand har med sin delvise lovliggørelse af voldtægt mod mindreårige danske piger, opnået følgende:

Samtlige danske forældre advarer nu deres døtre imod blot at se på eller tale til hankøn med mørkere hudfarve end dem selv.
Nu er vi så vidne til Trads/Thorsen-sagens hårde domme, hvor ingen overhovedet har lidt overlast. Det, som straf oprindeligt gik ud på, nemlig at sikre almenvellet imod voldelige personer ved at bure dem inde så længe som muligt, er afskaffet.
Nu går voldsmænd fri, mens såkaldt økonomisk kriminalitet straffes med mange års fængsel. Enten er dommerne gået fra forstanden, eller også tegner der sig et uhyggeligt billede: Dommerne idømmer, af hensyn til deres egen og familiens sikkerhed, voldsforbrydere milde straffe.
Men Thorsen og Trads, som sikkert aldrig har gjort en flue fortræd, straffes som var de mordere.
Dommernes fremfærd de senere år kan tolkes som en indirekte opfordring til civil ulydighed og selvtægt i alle henseender. Er det lovligt?

Organiseret svindel i byretten

I ErhvervsBladet den 12. november skriver Hr. Finn Wagner barske sager om byretsdommere. Det er velkendt, at disse ofte har en ringe viden om økonomi.
Deres manglende sans for logik og evne til at gennemskue (modpartens) løgnehistorier er ofte åbenlys.
Men havde De forestillet Dem andet, i et land som Danmark, der regeres af DJØF'ere og pampere, hvor der laves særlove i panik og love med tilbagevirkende kraft osv? Hvis man tror, at Danmark er et retssamfund for småfolk, er man naiv. Alene den såkaldte bagatelgrænse for anke, på 10.000 kr., viser hvad lovgiverne mener om almindelige mennesker.

Når byretsdommere selv tager notater, som ofrene ikke har adgang til, kun hører, hvad der passer dem, beskytter lokale forbrydere og kun lægger vægt på lokale advokaters udsagn, vil mange på forhånd opgive at søge retfærdighed. Så har dommerne mindre at lave og advokaterne tjener på "forlig". Det ligner organiseret (selvfølgelig ubevidst/ubevist) svindel.

De, Hr.Wagner, har øjensynligt haft ressourcerne til at slås for Deres ret, men hvor mange, har det? Og hvor mange orker at tage sig af andres eller generelle problemer? Jeg har ikke set noget svar på Deres debatindlæg og forventer ikke, at nogen byretsdommer, især ikke i Nykøbing F., skal svare på mit, med krav om dokumentation for påstandene, (som selvfølgelig bygger på selvoplevede fakta og gerne dokumenteres for interesserede). Men der kommer nok ikke noget.
Vi tør intet i Danmark og har det jo også så hyggeligt, ikke sandt?

Dommere nutidens udbyttere

I Københavns byret blev jeg i 1990 af dommer Wiingaard idømt en ubetinget straf i en retssag. Retsformanden forstod ikke meget af de indviklede økonomiske forhold mange større virksomheder har og kortede retsdagene ned, Der var mange indsigelser om dommerfejl ved domsafsigelsen, og den blev anket på stedet. Tre år efter og hvor dommeren i mellemtiden var blevet landsdommer i Østre Landsret og hvor den nye retsformand blev landsdommer: Der var afsat seks dage til retsforhandlinger, men selvsamme landsdommer var tydeligt optaget af andet og nedsatte retsbehandlingen til cirka halvdelen, således at diverse vidner ikke blev afhørt.

Selvom kun cirka 5 pct. af byretsdomrne ændres til anklagedes fordel i landsretten, mente anklageren også her, at jeg nok blev frikendt, men det blev en stadfæstelse af byretsdommen. Daværende retspræsident beklagede senere flere alvorlige fejl. Samtlige hernævnte juridiske sagsbehandlere er sproglig uddannet, og ingen af dem havde indsigt i indviklede økonomiske forhold. Min redning blev bl.a. økonomisk uddannede professorer fra Universitetet og Handelshøjskolen, og med masser af indsigelser blev dommen anket til Den Særlige Klageret, samt benådning forsøgt. Det sidste kom først og en ubetinget straf blev konverteret til en bøde på kr. 1.000 - efter syv års retsbehandling. Med samme anklager og med samme byret, fik jeg afvist mit erstatningskrav som forældet. Landsretten udtalte senere, at erstatningskravet ikke var præciseret nok og afviste erstatningen på ni millioner kroner.