Afviste debatindlæg

Afviste indlæg – Jyllands-Posten

Nedenstående bringes indlæg som debatredaktionen på JP har valgt ikke at optage.
Retfærdighedsvis skal nævnes at man som regel altid får et svar/reaktion på fremsendte indlæg til denne avis (Dog har avisen udnladt dette siden foråret år 2000). Dette er absolut ikke en selvfølge ved fremsendelse af indlæg til andre aviser.

Pressens “afskedssalut” til højesteretsdommer Pontoppidan 07.12.2000
Afstemning den 28.09.2000 kræver kvalificeret flertal 10.09.2000
Kvalmende boganmeldelse af Niels Højlund 27.08.2000
Emmanuel Todd’s forudsigelse af EU’s opløsning 25.05.2000
Juraen undergraver retsstaten 30.11.1999
Man gjorde Glistrup uret 27.09.1999
Konsulenter svigter 13.09.1999
Alt for Damer – debat 23.07.1999
Kommentar til Egon Balsby 23.04.1999
Lord Keynes disciple 21.04.1998
“Den danske vagthund” (Dansk Folkeparti) 29.10.1997
“Afviste indlæg i Berlingske Tidende”

Med eneret for JP bedes nedenstående optaget i avisen

Pressens “afskedssalut” til højesteretsdommer Pontoppidan

Ved højesteretsdommer Niels Pontoppidan´s 70 års fødselsdag bringer JP en omtale den 1/12, som ikke kan stå uimodsagt.

Ved Pontoppidan´s tiltrædelse for 10 år siden, var der meget at rydde op i, men hvad er der egentlig sket i 90´erne. Måden hvorpå frigørelsen af domstolene fra Justitsministeriet er gennemført, er kun med til at isolere domstolenes virke endnu mere fra samfundet, hvor “retsudøvelsen” effektueres.

Den folkelige legitimitet, som domstolenes tilknytning til Folketinget medførte, er ikke blevet erstattet af en anden, men er nu stort set totalt afskaffet med den nugældende domstolsstyrelse. Dommerstanden har nu fået en endnu mere pavelignende status end tidligere.

En selvsupplerende forsamling, hvor forudsætningen er en juridisk kandidateksamen, med en dukseagtig karriere i systemet.

Ved efterlysning af ordentlige begrundelser i domsafsigelser og øvrige unoder begået af retsvæsenet, mødes man med en arrogance og magtmisbrug, der underbygger min kritik. At højesteretsdommerne falder for fristelsen for givtige bijob, som belyst i pressen, i stedet for at passe de job, de bliver betalt for, er en afledning af ovenstående misforhold.

At Højesteret har påtaget sig rollen som forfatningsdomstol er måske rigtigt. Om evnerne har været tilstrækkelige til denne opgave er nok mere tvivlsomt? F. eks. dommen i grundlovssagen om suverænitetsafgivelse til EU hviler mere på, hvordan en kreds af dommere fortolker Grundloven, end hvad der faktisk står i den. Når man læser Grundlovens § 20, der handler om, i hvilket omfang beføjelser, kan overdrages til mellemfolkelige myndigheder, er det en tvivlsom fornøjelse at læse om, hvordan man i et prokuratorsprog kan skrive sig ud af disse bindende ord og give tilladelse til Maastricht-traktatens overstatslige myndigheder. At vedtage love, som skal være gældende på stort set alle områder her i landet.

Højesteret skal være kollegial i sine afgørelser. Dette har forplantet sig til de underliggende retssale. Dommeren er blevet til en repræsentant for en slags “hellige handlinger” der, hvor andre mennesker ville sige jeg, omtaler han ved gud hjælpe mig sig selv som retten. Retten mener, retten finder, retten beslutter … Man kunne jo mene, at det var indbildskhed ud over alle grænser, der får et menneske til at omtale sig selv som “retten”. Det er med til at sløre, at det bare er et menneske på godt og ondt med en juridisk uddannelse, der sidder og træffer nogle beslutninger på baggrund af sine fortolkninger af nogle love, der som alle andre love er resultater af politiske magtkampe i samfundet. Magtkampe, der som alle andre kampe bliver vundet af de stærkeste.

Hvor meget NP har taget initiativ til i sin formandsperiode, er for mig tvivlsomt, særligt når det beskrives at “NP vil helst have det pænt, gennemført regulært og uden en plet på omtalen af Højesterets virke”. Jeg tror snarere, at der har været tale om en Laissez-faire ledelse uden de store bekymringer om den enkelte borgers retssikkerhed.

Jussi Merklin skrev i 1980, at demokratiet bliver undergravet oppefra, på samme måde mener jeg, at retsvæsenet og retsfølelsen bliver undergravet oppefra. F. eks. et påbud fra Højesteret om at domme skal være ordentligt begrundet, ville have en positiv forplantning nedad i systemet. Men dette undlades, da dens egne domme/kendelser er yderst mangelfulde. Hvis de da ikke helt undlades. Man har jo mere givtige ting at tage sig til.

Med min erfaring med de danske domstole, må jeg endnu engang advare om. At kun en tåbe frygter ikke de danske domstole/retsinstitutioner.

Den 13. dec 2000 svarer JP
Tak for Deres henvendelse.
Vi har desværre ikke mulighed for at finde plads i spalterne til Deres debatindlæg og beklager at måtte returnere.

Med venlig hilsen

f/Hanne Würtz
Debatredaktionen

Afstemning kræver kvalificeret flertal

Albert K Jacobsen, Californien undrer den 5/9 i JP sig over, at et simpelt flertal den 28/9 kan være med til at sætte punktum for en nation der har eksisteret i tusind år.
Selv den mindste klub har vedtægter der kræver 2/3 af medlemmernes stemmer, hvis vigtige forhold skal ændres, skriver han videre. Dette har Danmark også jf. Grundlovens § 86. Der er flere §§ (minimum §20 og §26) i Grundloven der krænkes ved afskaffelse af kronen. Derfor kræver det faktisk en Grundlovsændring før vi med god samvittighed kan bede befolkningen, ved en folkeafstemning, at tage stilling til om vi skal afskaffe kronen. Hvorfor ignoreres dette forhold kan du så spørge.

Mit bud er, at den vestlige verden ulykkeligvis har adopteret Romerrettens accept af en professionel stand af jurister der udnævnes til at vurdere hvordan spillereglerne skal fortolkes. Men historien viser at de stort set altid indynder og underordner sig magten, når det virkelig gælder. Således efterlod Højesterets begrundelse for at frikende statsministeren for grundlovsbrud den 06.04.98 iflg. advokat Chr. Harlang “et grundlovsproblem, der er større end nogensinde”. Jeg synes at udviklingen bekræfter advokatens vurdering.

På en måde ophævede Højesteret ved denne dom sig selv til enefortolker af Grundlovens ord, udenfor lægmands fatteevne.

I USA kan professionelle jurister/advokater også tilskrives tvivlsomme aktiviteter. De slår plat og scorer kassen på at overtage individets ansvar ved at rejse sager imod firmaer (senest tobaksindustrien) og velhavende enkeltpersoner. Er der nogen rethaveriske jurister hvor ingen penge er ?

  1. Nedenstående kan slettes hvis det fylder for meget”.
    “Hvorfor ignoreres dette forhold kan du så spørge. Mit bud er, at den vestlige verden ulykkeligvis har adopteret Romerrettens accept af en professionel stand af jurister der udnævnes til at vurdere hvordan spillereglerne skal fortolkes. Men historien viser at de stort set altid indynder og underordner sig magten, når det virkelig gælder. Således efterlod Højesterets begrundelse for at frikende statsministeren for grundlovsbrud den 06.04.98 iflg. advokat Chr. Harlang “et grundlovsproblem, der er større end nogensinde”. Jeg synes at udviklingen bekræfter advokatens vurdering.
    På en måde ophævede Højesteret ved denne dom sig selv til enefortolker af Grundlovens ord, udenfor lægmands fatteevne.
    I USA kan professionelle jurister/advokater også tilskrives tvivlsomme aktiviteter. De slår plat og scorer kassen på at overtage individets ansvar ved at rejse sager imod firmaer (senest tobaksindustrien) og velhavende enkeltpersoner.

Er der nogen rethaveriske jurister hvor ingen penge er ?”

Kvalmende boganmeldelse

Den 25.08 anmelder Hans Skov Christensen (dir. i DI) Niels Højlunds EU-venlige bog “Det evindelige forbehold”. Altså JP’s redaktion opfordrer den ene EU-konder om at anmelde den anden EU-konders bog.

Niels Højlund der mest er kendt for sit Forsamlingshus show i TV, hvor han optrådte som et tågehorn der hver gang stoppede diskussionen, når den var ved at blive interessant. Hans holdning til folkeafstemninger betragter han ikke mindre som en trussel for demokratiet (JP-kronik 15.01.98).

Niels Højlund opfodre danskerne til at tage deres del af ansvaret for den fælles europæiske civilisation. Dette gør man netop ved at stemme Nej til den fælles valuta, der vil virke som en katalysator for det elitære ufolkelige EU-projekt.

Som EU i øjeblikket er opbygget er magten og de styrende ikke forankret i de forskellige europæiske folk, men i et virvar af traktater og bureaukrater. Bordet hvor magten og de store beslutninger træffes, som alle gerne vil placeres omkring, er der snart heller ingen der ved hvor står.

  1. Fylder det for meget kan
    “til den fælles valuta, der vil virke som en katalysator for det elitære ufolkelige EU-projekt.” fjernes

Emmanuel Todd’s forudsigelse

Kun for JP – Kort Sagt
Med henvisning til avislederen den 21.05, vil jeg minde om hvad manden der i 1976 forudså Sovjetimperiets sammenbrud den franske politolog Emmanuel Todd udtalte bl.a. til JP den 23.03.97.

Jeg giver Europa fem år til, før hele EU-konstruktionen braser sammen (…) afnationaliseringen puster liv i den ekstreme højrefløj og dermed hadet mellem befolkningsgrupperne

Juraen undergraver retsstaten

At JP ikke har optaget netop dette indlæg skuffer.

Kun for JP (304 ord)

Juraprofessor Vagn Greve skriver den 26/11 at statsmagten i stigende grad lægger ansvaret for straffesystemet fra sig. Ja og juristerne lægger ansvaret fra sig ved at dække sig ind under paragrafferne fra lovfabrikken på Christiansborg. Hvem er egentlig statsmagten?

Mine oplevelser er, at hver gang man stiller statsmagten til ansvar for sine dispositioner vrimler det med jurister der er oppe med paraderne, så man faktisk aldrig kan få en mand til mand snak med lovgiverne og øvrige folkevalgte. Enten henvises man til diverse klage- og ankeinstanser, hvor jurister skriver sig ud af anbringenderne. Har man ikke tålmodighed til denne klage-ørkenvandring og stævner de folkevalgte/de store magtorganisationer for at se få domstolenes vurdering, er resultatet stort set det samme. Intetsigende domsafsigelser der totalt mangler begrundelser. Formuleringer hvor følgende indgår:

  • “det er vores overbevisning”,
  • “vi er af den opfattelse”,
  • “ikke sandsynliggjort”,
  • “ikke således bevist”,
  • “således”,
  • “vi skønner”

er et typisk dommerkneb for at beskytte statsmagten og dens medløbere. Domstolsafgørelser tilpasses i dag landets aktuelle magthavere så de ikke bliver kompromitteret.

Min erfaring siger, at man klart skal afgrænse og definere hvad det er man ønsker at retten skal tage stilling til, så det bliver vanskeligt for dommerne at skrive sig ud af sagens kærne på sædvanlig vis. Men ofte nytter det heller ikke, for så undlades begrundelserne blot, selvom loven klart siger at “Domme og kendelser skal ledsages af grunde”. Kan Vagn Greve, i denne sammenhæng oplyse mig om hvor ofte, hvis overhovedet, Straffelovens § 146 har været anvendt.

Hvis retfærdighed omkring straf virkelig ligger Vagn Greve på sinde, kunne han begynde med at gøre sit arbejde ordentlig i sin egenskab af dommer ved Den særlige Klageret,. og i det mindste efterleve Retsplejelovens § 218.

På samme måde som Jussi Merklin i 1980 skrev at demokratiet undergraves oppefra, mener jeg at juraen og dermed retsstaten også undergraves oppefra.

Man gjorde Glistrup uret

Nedenstående bedes optaget i JP som læserbrev

I Fremskridtspartiets landsvedtægter § 5 står.
“…Enhver landsmødedeltager, der er anbefalet af mindst 5 andre stemmeberettigede deltagere, og som har anmeldt sig senest kl 17.00 dagen før valget, kan opstille til hovedbestyrelsen…”

Når Glistrup siger, at det er direkte korruption og råddenskab når dirigentskabet ikke vil tillade ham at komme på valglisten til hovedbestyrelsen er det måske et voldsomt sprogbrug, men det er faktisk dirigentskabet der er ansvarlig for Glistrups udfald.

Det gennemgående medlem af dirigentskabet siden 1995 – Ove Jensen – har efterhånden meget på samvittigheden.

Konsulenter svigter

Med eneret for JP, bedes nedenstående optaget i avisen (253 ord)

Ved læsning af bogen “Problemet med intellektuelle” håbede fhv. Lektor ved Landbohøjskolen Georg Kovács den 3/9 at landbrugskonsulenter og – lærere ikke kunne stemples som parasitter.

Utallige gange har netop disse personer svigtet deres opgave (med få undtagelser). Fremfor at komme frem med deres viden og gå imod det politiske korrekte omkring bl.a. Vandmiljøplanerne, har de tilsluttet sig parasitterne.

Den nu 95-årige Flemming Juncker skrev i 1990 “Vor vandmiljøplan er i sine kvælstofrelationer baseret på det i 1971 ved miljøkonferencen i Stockholm fremsatte, men allerede da, videnskabeligt højst tvivlsomme dogme, at det var kvælstoffet frem for fosforet, der var ansvarlig for havenes atrofiering af voksende iltmangel. Tidligere havde man anset fosforet som havenes minimumsfaktor, ligesom den erfaringsmæssigt havde været det i størsteparten af verdens tættere befolkede gradvist udpinte landbrugsegne. Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre videnskabsmænd, der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp og efter fordoblingen af universiteternes studenterantal og den dermed skete fortynding af den akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i tvivl, skadede vor videnskabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden med overdreven foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden. Urbanbi-ologerne tog overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra.”

Dette sammen med en masse andet dokumentation på vores tåbelige miljøpolitik, vil de ikke vide af. De finder det ofte mere lukrativt at indynde sig hos og under de myndigheder der sikrer dem en god og stabil løncheck. Hvor pengene i den sidste ende kommer fra, har de tilsyneladende fortrængt.

Alt for Damerne – debat

Nedenstående bedes optaget i JP

Dominique Bouchet revsede danskerne den 16.07, og mente at vi havde en Alt for Damerne-debat når tidens vigtige problemer skulle diskuteres. Vist kan man ofte irriteres over vores indbyggede konfliktskyhed og manglende temperament, men så længe at ledelsen af de vægtige elektroniske medier er politisk udpeget og statsfinansieret, tror jeg ikke situationen vil forbedres.

Den “seriøse” debat er jo stort set overladt til diverse samfundsforskere, hvis ikke ligefrem journalister sidder og stiller begavede til hinanden.

På miljøområdet har DR ansat en marinebiolog Anders Søgård (Regionalen i Næstved) til at behandle dette omfattende emne. Videnskaben der ofte er i uoverensstemmelse med virkeligheden, bliver altså journalistisk behandlet af en af sine egne.

De intellektuelle i det øvrige Europa fremhæves. Måske har de noget at tilbyde deres egne lande, men de danske intellektuelle har jeg ingen tiltro til. Du fremhæver dit eget mod til at indgå i kontroversielle dialoger. For at bevise dette kunne du starte med at imødegå JP-kronikken af Steen Steensen den 16.06.99.

  1. Afsnittet “På miljøområdet har DR… ” kan undlades hvis det fylder for meget.

Økonomisk skævvridning af medierne

Egon Balsby skriver den 18/5, at journalistikken i de æterbårne medier betræder en selvmorderisk kurs, uden at have en løsning på problemet. Lad mig da endnu engang komme med mit bud.

Alle former for journalistik og nyhedsformidling, skal økonomisk sidestilles. Der er ingen saglige begrundelser for at forfordele den elektroniske journalistik som det sker i øjeblikket. Derfor skal den ½ mio./ journalistisk medarbejder som udbetales via tvangsinddrevne licenspenge og fra finansloven til regional radioer og – TV, fjernes over en treårig periode. Stationerne udbydes derefter til højestbydende.
Politikernes, herunder specielt Jens Bilgrav-Nielsens, medieforlig fra midtfirserne er en møllesten om journalistikkens hals. Politiske udpegede chefer vil aldrig have det punch, der skal til for at komme effektivt ind til ondets rod, når politikeres rævekager eller grundlovsbøjninger skal afsløres, de for højest beskåret et par vildskud. Man spytter vel ikke på den hånd der sikre en ens brød.

I grundlovsjubilæumsåret ville det være betimelig at få afprøvet GRL § 77 og § 74 i forbindelse med vilkårene for nyhedsformidling. I § 77 står bl.a. “Censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingensinde på ny indføres”. Hvordan vil en domstol fortolke “forebyggende” set i lyset af, at statsfinansierede og politisk udpegede TV-chefer har 1000 fold større mulighed for påvirkning af opinionen end andre borgere. § 74 er den om fri og lige adgang til erhverv. Danske Dagblades Forening har derfor ikke alene ret, men snarere pligt til at rejse en sådan sag.

Bertel Haarder’s ord fra april 1991 kan ikke gentages ofte nok. “De frie mediers jagt på nyheder og gode historier er ikke kun en plage for alle slags magthavere – inkl. ministre. Det er ganske enkelt rensemidlet, som sætter vore samfund i stand til at kurere de dårligdomme, som i et lukket samfund altid sætter sig fast og breder sig. Samfund, der ikke giver medierne frihed, skal man ikke tro over en dørtærskel.”

Lord Keynes disciple

Fremsendt til Jyllands-Posten den 21. januar 1998.
Ingen respons

I flg. Jyllands-Posten den 18.01.97 får man indtryk af at Mogens Lykketoft får verbal orgasme sammen med Anders Fogh Rasmussen og Thor Pedersen(V), når de diskuterer regeringens indgreb i danskernes økonomi. Parterne kender alle spillet og udfylder deres rolle optimalt. Og Lykketoft elsker det.

Det er muligt at disse tre cand.polit./oecon.’er har fornøjelse af, at diskutere lord Keynes forældede teorier. Men herfra må det anbefales vælgerne, at ignorere dem ved næste valg.
Det danske folk har længe nok lidt under deres regereri.

“Den danske vagthund”

Til Jyllands-Posten pr email den 29.10.97 og fax den 13.11.97
Afvist p.g.a. længde

Den 26.10 var der en kraftig reaktion på artiklen “Den danske vagthund”. Debattørerne Aksel Hundslev, Asger Manø, Lars Olsen og Kim Behnke hoverer alle over Pia Kjærsgaards uvidenhed. Fruens begrænsninger er velkendt, men fænomenet Dansk Folkeparti er et symptom på hvor svagt demokratiet er forankret i befolkningen.

I dag hvor under 3 pct. er medlem af et parti og langt færre er aktive, er opinionen til den førte politik overtaget af medierne. Med andre ord vi lever i et mediedemokrati. Derfor er Dansk Folkepartis pludselige popularitet en falliterklæring for de folkevalgte. Befolkningens holdning til den førte flygtningepolitik, har pressen ikke forstået på en saglig måde at kanalisere videre til Folketinget.

Så længe de toneangivende medier er på finansloven og befolkningen er så brandbeskattet, at de er frataget væsentlig bestemmelse over eget liv og initiativ, vil den være overladt til mediernes og embedsstandes luner. Et fænomen som Dansk Folkeparti vil opstå med jævne mellemrum, men nok med samme levealder som døgnfluer.

Specielt Kim Behnke bryster sig over sine egne fortræffeligheder i sit indlæg. Men hvorfor skulle man vælge ham fremfor Pia eller de hofsnoge de omgiver sig med. Han er om nogen blevet korrumperet af magtens sødme, og har været passiv overfor krænkelse af de mest elementære medlemsrettigheder, i det han kalder et Fremskridtsparti.
Fremskridtspartiet er nøjagtig ligeså topstyret og udemokratisk som Dansk Folkeparti.
Som tidligere medlem af Fremskridtspartiet med kendskab til Pianitternes intrigemageri og “Zylten” Kim Behnke og Co.’s magtmisbrug, føler undertegnede det som sin pligt, at opfordre befolkningen til at være yderst kritisk over de kandidater, der repræsenterer disse to partier. – Dette være hermed gjort.

Der er absolut ingen hævnmotiv bag ovenstående, men hvis repræsentanter fra de omtalte partier ikke imødegår påstandene, må læseren kunne fæste tillid til det fremførte.

Afvisning og Ansvarsforflygtigelse på Berlingske Tidende

Medio februar er nedenstående sendt til avisen.

Vordingborg den 12.02.98

Til den ansvarshavende redaktør på
Berlingske Tidende

Som abonnent på Næstved Tidende, får jeg, uden at havde bedt om dette, samtidig Berlingske Tidende.
Min oplevelse med denne avis er efterhånden, at man bliver mere vildledt end vejledt om de faktiske forhold. Det er mere som om Berl. Tid. virker som en støttepædagog for de etablerede magtstrukturer, end at være kritisk overfor samme.
Det er dybt skuffende med redaktionens passivitet omkring forholdene i Fremskridtspartiets ledelse. De indstiller dog folk både til den lovgivende forsamling, og administrerer skattekroner i millionklassen. Som et plaster på såret, samt at mit navn har været nævnt, bedes nedenstående optaget i avisen.
Hører det i øvrigt ikke med til god presseetik at høre modparten i en sag. I modsat fald, med hvilken begrundelse mener redaktionen, at man skal abonnere på Berlingske Tidende.

Den 9/2 citerer avisen kritikløst Johannes Sørensen’s og Kim Behnke’s udtalelser til RB.
Tre Fremskridtsfolk er smidt ud i Give, fordi de har ført partiskadelig virksomhed ved rundsendelse af stribevis af papirer til partimedlemmer og presse, samt anlagt flere retssager mod partiledelsen.
Til det er der at sige. Det netop afviklede ekstraordinære landsmøde kan på ingen måde betragtes som værende beslutningsdygtigt p.g.a. følgende omstændigheder:

  • For at en hovedbestyrelse, eller for den sags skyld et landsmøde, kan ekskludere et medlem, kræves at medlemmet, både efter Fremskridtspartiets vedtægter og Alm. foreningsret, er indstillet hertil fra både lokal- og amtsforening. – Her har lokal- og amtsforening frarådet en eksklusion.
  • Partiledelsen er inhabil som initiativtager til at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, hvor eneste punkt er, at ekskludere de mennesker, der har anlagt sag og afsløret samme ledelses ugerninger. (Hvorfor måtte pressen ikke få adgang?)
  • Mod dirigenten på landsmødet i Give, pelsdyravler Ove Jensen, er der anlagt politianmeldelse for falsk vidneforklaring ved den første retssag mod partiledelsen i Terndrup den 7. og 8. august 1997.
  • Medlemmer, der støtter sagsøgerne, kan ikke få fornyet deres medlemskort. Eller man nedlægger simpelthen hele partiforeninger og indsætter fiktive majonetforeninger i stedet.
  • Der er afsat 3 retsdage i april i Terndrup til at behandle sagen, der er anlagt af Østre Storkreds mod Frp’s Hovedbestyrelse. Hvordan kan 250 landsmødedeltagere få et ordentligt beslutningsgrundlag, når de tiltalte kun får 15 minutter til at redegøre for, hvad retten skal bruge 3 dage til.

Inden beslutningen om stævning af partiledelsen blev taget, blev der gjort store anstrengelser for at undgå dette drastiske skridt. Der blev udsendt orientering til medlemmerne, og pressen blev indirekte opfordret til at stille kritiske spørgsmål til ledelsen.
De formastelige, der ønskede, at medlemmerne ikke kun skulle have censurerede informationer fra partibladet, brugte adresselisten, der bliver udleveret ved landsmøderne. Fremskridtspartiet har udleveret sådan en liste i 24 år, men i det 25. år, hvor der var landsmøde, var der ingen liste. Fordi reelle informationer til medlemmerne er i dag partiledelsens værste fjende.
Efter at have inddraget domstolene i stridighederne, må det i dag konstateres, at de danske domstole er et uegnet sted at løse sådanne stridigheder. Opgaven for, at nepotisme og råddenskab ikke kan få for gode vækstvilkår i et politisk parti, er mere et ansvar, som påhviler de danske medier. Derved kunne en yderligere belastning af domstolene undgås.

Desværre er Danmark ikke i øjeblikket velsignet med en særlig opvakt presse. For når Fremskridtspartiets nekrolog skal skrives, hvilket formentlig vil ske efter næste folketingsvalg, vil pressen kunne glæde sig, sammen med de “ansvarlige” gamle partier, og middelmådigheden kan igen komme i højsædet, uden at man skal forholde sig til irriterende nye tanker.

Med venlig hilsen

sign. Jørn Rasmussen

NB. Den 2. februar havde jeg efter et større research-arbejde indleveret et længere indlæg til Debatredaktionen, om problemer med den nye Domstolsreform, som dommerforeningens formand skamroste i jeres avis den 29. januar 1998. Fra Christian Brøndum fik jeg at vide:

  • Det var for langt, og det måtte kun fylde 2000 anslag (selvom han for 2 mdr. siden skriftligt lovede mig 3500 anslag).
  • Avisen skulle være garant for en vis saglighed.
  • Det var for følelsesladet.
  • Det spredte sig over et for stort område.

Jeg synes, at redaktionen skulle præcisere overfor læserne, at det ikke er læsernes debatside, men Christian Brøndums.

Replik fra ChefredaktørenDen 11. marts 1998 skriver Berlingske Tidende følgende

Kære Jørn Rasmussen

Tak for Deres brev fra 13. februar, som jeg beklager først at besvare nu.

Lad mig først oplyse Dem om, at De naturligvis har mulighed for at frabede Dem levering af avisen sammen med Næstved Tidende. De skal blot henvende Dem til Næstved Tidende.
De interne forhold i Fremskridtspartiet har gennem årene fyldt talrige spalter i vore og andre aviser. Jeg synes bestemt, vi har givet fyldig og ordentlig orientering herom. Men naturligvis kan alt gøres anderledes. Vi må hver dag udvælge de emner, vi finder væsentlige, og fravælge andre. Således også med debatindlæg, hvor mange må vælges fra. Den opgave tager debatredaktøren sig af, for det er ikke muligt med en daglig urafstemning blandt skribenterne om sagen. I udvælgelsen indgår naturligvis både artiklernes længde, væsentlighed og saglighed. Til gengæld har skribenterne mulighed for at vælge andre medier, såfremt de ikke er tilfredse med den måde, en avis redigerer sine debatsider på. Skribenterne kan endda vælge selv at udgive deres synspunkter.

Med venlig hilsen

Anne E. Jensen
Chefredaktør

Berlingske tidende og den frie debat på Berlingske Tidende er standardbemærkningen ved indsendte e-mail som ikke bliver optaget.

Tak for Deres debatindlaeg, som vi desvaerre ikke kan bringe paa grund af pladsmangel paa debatsiderne.
Vi ser os daglig noedsaget til at afvise mange gode manuskripter. Heriblandt ogsaa Deres.
Vi haaber, De har forstaaelse herfor og ikke holder Dem tilbage naeste gang, De har noget paa hjerte.

 

  • Venlig hilsen
  • F. Christian Broendum
  • debatredaktoer
    • Lone Holden

    Som opfølgning af et indlæg af dommerforeningens formand Jes Schiøler blev dette indlæg fremsent den 02.02.98.
    Da standardsvaret forelå kunne det være interesseant at høre hvad begrundelsen for afvisningen var. Efter adskillige forsøg fik undertegnede fat i Christian Broendum.
    Efter gransning i hukommelsen fandt Christian Broendum indlægget:

    • spændende for vidt
    • for langt
    • sagligt dårligt funderet
    • og forslaget om at ikke jurister skulle have mulighed for at indtage et dommersæde var afgørende for afvisningen

    Berlingske Tidendes opfattelsen af hvad en debatside er, er ganske alarmerende.
    Var der nogle opvagte journalister på dette blad, var debatsiderne overflødige. Men mange journalister i dag er desværre så systemorienteret at de foretrækker rollen som støttepædagoger og glemmer deres fornemmeste opgave. at være kritiske overfor de til enhver tid siddende magthavere.
    Ekstra-Bladet er i dag, nok det mindst ringe vedr. dette problem.
    Opdateret den 25-07-2010