Hofjunker, frimurer og komponist Adolph von Knigge (1752-1796) fra Bremen, skrev om hvordan man skulle begå sig i de højere sociale lag. Kvinder, Præster og Journalister er “tilfældigvis” udvalgt.
Hvordan omgås man kvinder?
»De fleste Kvinder vil stadig mores. Et behageligt Selskabsmenneske er ofte mere værd for dem end en værdig konsekvent, fortjenstfuld Mand, fra hvis Læber der flyder Visdom, naar han taler, men som hellere tier end taler tomme Ord. Intet Emne forekommer dem mere underholdende end deres egen Pris, hvis det blot ikke gøres for groft – hvad den Sag angaar, saa er der dog mange, der ikke tage det saa nøje.
Man bør ligeledes nu og da hellige en eller anden gammel Dames Skønhed sin Lovprisning, for eksempel Moderen til Husets Døtre – hun kradser bestemt ikke Øjnene ud af Hovedet paa En for den Sags Skyld.
I Smaagnaverier og Stridigheder med Kvinder maa man tilstaa dem Triumfer, og aldrig gøre dem aabenbart forlegne eller bringe dem til at skamme sig, thi dette er noget, som deres Forfængelighed sjældent tilgiver.«
Hvordan bør man omgås præster?
»Lærerig og velgørende er Omgangen med en saadan Gejstlig, der af hele sin Sjæl ofrer sig for sit Hellige Kald. Men ikke alle Kirkens Tjenere ligner dette Billede. Gerrige, havesyge, sanselige, graadige, krybende over for de Højtstaaende og Rige, overmodige og stolte over for Smaafolk, fulde af misundelse mod deres Lige er de i almindelighed selv Skyld i, at Ringeagt for den hellige Religion griber i den Grad om sig.
Deres Hævn er frygtelig, deres Fjendskab uforsonlig – jeg taler af Erfaring mod den, der ikke vil underkaste sig deres Tyranni.
Man bør saaledes vogte sig for at give dem Lejlighed til Forkætring. Selv om en forstandig Mand i Almindelighed afholder sig fra i selskabeligt Samvær at drøfte religiøse Emner, saa bør han fortrinsvis tage sig i Agt for i en Gejstligs Nærværelse at lade nogen Ytring falde, der kunde blive ilde udtydet eller betragtet som et Angreb paa noget kirkeligt System eller nogen Religionsskik.«
Hvordan bør man omgås journalister?
»Når man taler om Nutidens saakaldte Lærde, maa man billigvis indrømme adskillige af vore journalister og Nyhedsjægere en ikke ringe Plads. Med den Slags Folk er det imidlertid nødvendigt at iagttage en særlig Forsigtighed i Omgang.
Trods et yderst ringe Forraad af egen Lærdom staar de dog sædvanligvis i Sold hos et eller andet herskesygt Parti eller en Fører for et saadant. De samler Rygter og Historier, som de efter omstændighederne kalder Dokumenter, eller også forfølger de med Bagtalelsens skarpe, tveæggede Sværd enhver, der ikke vil sværge til deres Fane, og stopper Munden paa dem, der vover at tvivle paa deres Ufejlbarlighed.
Vær forsigtig i din Tale, naar en saadan aflægger dig et venskabeligt Besøg, og vær forberedt paa, at han på Tryk vil fortælle baade om dig selv og om alt, hvad han har set og hørt hos dig.«