Konflikter omkring tømning af en trixtank 2 af 3

Spørgsmål til Justitsministeriet

Efter Østre Landsrets domsbehandling er nedenstående fremsendt til Justitsministeriet
Vordingborg den 19. april 1998

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Vedr. prøvelse i 3. instans

I sagen:
Jørn Rasmussen mod Vordingborg Kommune v/ borgmester Elvar Thomsen ansøges hermed om 3. instans behandling i følge retsplejelovens § 371 stk. 1.

Sagen har været behandlet i

Vordingborg byret den 8. april 1997, hvorefter den blev anket og igen behandlet i
Østre Landsret den 3. april 1998.
Baggrunden for, at byrettens dom blev anket, var at den var yderst mangelfuld og ulogisk i sin konklusion. Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, med samme argumentation som byretten.
Kort historisk tilbageblik
ØL = Østre Landsret sag nr. B-1288-97
Den 29. juli 1991 henvendte jeg mig første gang til Vordingborg kommune (ØL bilag 44 og 45) for at få oplysninger om det hensigtsmæssige i den etablerede tømningsordning.
I svaret fra kommunen erkendte man, at der var mange uafklarede punkter. På trods af dette fortsatte tømningsordningen. Da jeg modsatte mig dette, bad kommunen politiet om at være dem behjælpelig. Ved tømningen i 1994 blev jeg anholdt under protest, og jeg fik en sigtelse for vold imod tjenestemand efter §119 stk.3. Der blev afsagt dom i Vordingborg byret den 27. september 1995, hvor jeg dog blev frifundet (SS 100/95).
Kommunen fortsatte herefter ufortrødent tømningsordningen. Politiet i Vordingborg ville ikke anmelde borgmesteren. Møder og korrespondance med kommunen fra 16. april 1996 til 15. august 1996 ændrede ingenting (ØL bilag 17-27). Derfor så jeg ikke anden udvej end at foretage en stævning den 20. august 1996.
Østre Landsrets Domsafsigelse af 3.april 1998

Stævningens pkt. 1 og 2
Jeg finder ØL´s domsafsigelse yderst kritisabel, som jeg følgende vil redegøre for: Landsretten udtaler i afsnit 3 (nederst side 4) Appellantens anbringender… er ikke således underbygget …. at ordningen er i strid med de nævnte bestemmelser (§ 3 stk 1 og stk 2).
Hvis man skal bruge domstolene som en institution, hvor borgerne med tillid kan gå til for at få afklaret tvistigheder, hvadenten det er borgerne imellem, eller imellem borgere og myndigheder, må således begrundes og underbygges. Ellers ved man ikke hvilke overvejelser og kriterier dommerne har anvendt, og sagens parter må forlade retssalene som store spørgsmålstegn.

Alene vidneudsagnene i dommen taler imod dommens konklusion.
Derudover kan oplyses, at vidnet Egon Erling Pedersen, Næstved siden 1990 har forsøgt at få en dokumentation for det fornuftige i ordningen ved henvendelse til Storstrøms Amt, Dansk Teknologisk Institut, Dansk Ingeniørforening og Miljøministeriet. Ingen af disse instanser er kommet med noget, der taler for det fornuftige i ordningens opretholdelse. Han har samtidig til ØL udleveret 3 sider bilag med 25, skriver femogtyve, litteraturhenvisninger fra ind- og udland, der underbygger, at ordningen strider mod miljølovens § 3.

Det eneste relevante indstævnede har fremført til forsvar for ordningen er, at en husstand bruger 170 m3 vand. Det forudsætter, at alle 170 m3 vand bliver udledt til kloakken med den kraftigste forureningsgrad, som man kan registrere ved et rensningsanlæg (ØL bilag 34, 35 og 36). Mange husstande kan i dag fremvise et årligt vandforbrug, der ligger væsentligt under 100 m3. Undertegnede har brugt under 30 m3 pr. år i den seneste 5 års periode.
Indstævnede har ikke henvist til en eneste kilde, der underbygger beregningerne. Ligeledes har indstævnede ikke fremført et eneste vidne, der har villet forsvare ordningen. Der skulle ellers være nok af institutioner at trække på.
Stævningens pkt. 3
Der har imellem sagens parter ikke været uenighed om, at myndighederne har haft lovhjemmel til at indføre en tømningsordning i perioden fra 1. januar 1983 til 1. januar 1992. Det er først med nugældende miljøbeskyttelseslov nr. 358 af 6. juni 1991, at uenigheden opstår. Under retsafhandlingen i ØL blev der for dommerne fremlagt kopi af paragrafferne, der var/er gældende på området, og hvornår en bekendtgørelse blev ophævet og afløst af en anden. Følgende blev fremført:

I Bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982, gældende fra 1. januar 1983, står der i kap. 4.3.4. – Kommunen kan bestemme at der i hele kommunen eller i dele af denne skal gennemføres en fælles bortførsel af latrin….. – I straffebestemmelserne står der ikke noget om, at kommunen kan bede politiet om at yde bistand.
I den overordnede miljøbeskyttelseslov nr. 358, der trådte i kraft fra 1. januar 1992, står der intet om, at bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 blev ophævet. Men der står i § 87, at politiet kan yde bistand på andre miljøområder, som loven omfatter.
Til den overordnede miljøbeskyttelseslov nr. 358, bliver bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 gældende fra 1. juli 1994 udstedt. I dennes § 42 står, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen … kan gennemføres en tømningsordning. Samtidig står der i bekendtgørelsens § 60, at kap. 4.3.4 og 6.5 i bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 ophæves.
Stævningens pkt. 3 er således ren jura, som domstolene burde holde adskilt fra de miljømæssige aspekter.
Helt konkret drejer pkt. 3 sig kun om politiets lovhjemmel til at yde kommunen bistand i årene 1992 og 1993. Dette har domsafsigelsen både i Vordingborg – og Østre Landsret ikke forholdt sig til. De har derimod prøvet at dække det ind under, at politiet godt måtte yde kommunen bistand, da det jo var til gavn for miljøet! Men det miljøgavnlige i ordningen, fremstår noget uklart i det foregående.
ØL udtaler samtidig, at en bekendtgørelse, der er udstedt som tillæg til en overordnet lov, er gældende, selvom den skulle være i strid med en paragraf i denne lov.

Agenda 21
Det virker som om, at begge domsafsigelser ligger under for den retspositivistiske tankegang, og man nødigt vil afsige domme, der er til ugunst for det politiske liv og gældende autoriteter. Men det er spørgsmålet, om denne dom er til gunst for det politiske liv. For politikere taler meget om, at der skal tages hensyn til helheder og bæredygtighed og udarbejdes lokale “Agenda 21”, som skal give danske kommuner mulighed for at yde bidrag til globale perspektiver.
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Miljø- og Energiministeriet står bag Agenda 21, hvor følgende er klippet:

Agenda 21 bygger på helhedssyn og tværsektoriel tænkning
Orientering mod lokaliteten fremfor “sektorer”:
Forudsætter aktiv borgerinddragelse.
Fokuserer på kredsløb.
Bæredygtighed forudsætter balancerede stof- og energikredsløb.
I miljølovens § 3 står bl.a. “der skal lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materiale gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt”.
Offentlige myndigheder erkender i dag, at de store slammængder, der ophobes i de store rensningsanlæg, giver nogle uheldige bivirkninger. Det faste materiale fra den årlige tømning af hustanke, bliver i Vordingborg kommune kørt direkte til viderebehandling i det centrale rensningsanlæg. Dette kredsløb ønsker jeg ikke at deltage i. En trix- eller septictank er en levende organisme, som man ikke skal forstyrre, hvis man kan undgå det. – Man stikker jo heller ikke en finger i halsen og brækker sig, hvis man kan undgå det.

Følgende vil jeg bede justitsministeriet konkret om at tage stilling til:

1. Under alle omstændigheder vil jeg bede om 3. instans behandling i følge retsplejelovens § 371.
2. Kan en bekendtgørelse, der er udstedt som tillæg til en overordnet lov, være gældende, hvis den er i strid med en paragraf i den overordnede lov.
3. Kan man ikke altid regne med, hvornår en lov er gældende, selvom en anden lov ikke har ophævet den.
4. Har bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 gældende fra 1. juli 1994 været behandlet og godkendt i Folketinget.
5. Er det tilstrækkeligt, at underbygning og begrundelse for en domsafsigelse kun består af et ord, i dette tilfælde – således.
6. I byretten i Vordingborg skulle der ikke betales sagsomkostninger. I landsretten er jeg blevet dømt til at betale kr. 4.000 i sagsomkostninger. Hvilke kriterier ligger til grund, og hvilken uret har jeg begået.
Som sagen står i dag og med ovenstående som baggrund, vil det være imod min samvittighed at give kommunen adkomst til at tømme min trixtank, samtidig med at jeg krænker miljøloven. Dette forhold vil jeg bede justitsministeriet meddele Vordingborg kommune, med en kopi til undertegnede.
Jeg har tidligere rettet henvendelse til Justitsministeriet, når jeg fandt, at retsbevidstheden blev krænket i de danske retssale, uden det har medført nogen seriøs behandling. Denne sag har haft en vis bevågenhed i de lokale medier. Korrespondancen imellem undertegnede og Justitsministeriet vil derfor i kopi tilgå dem. Ligeledes vil den være at finde på undertegnedes webside, hvortil der vil blive henvist. sign. Jørn Rasmussen

Bilag:
Udskrift af Østre Landsrets Dombog – Bilag 1
Kopi af love og bekendtgørelser 3 sider – Bilag 2
Kopi af 3 sider litteraturhenvisninger mv. af vidnet Egon Pedersen – Bilag 3


Svar fra procesbevillingsnævnet

Justitsministeriet bad Procebevillingsnævnet om at svare på henvendelsen
Procesbevillingsnævnet er oprettet i 1996. Nævnet består af:
En højesteretsdommer
En landsretsdommer
En byretsdommer
En juraprofessor
En advokat
Den 9. juni svarer de følgende:
Vedr. Deres ansøgning om anketilladelse til Højesteret.

De har ansøgt om tilladelse til anke til Højesteret som 3. instans af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 3. april 1998 i en sag mellem Vordingborg Kommune og Dem vedrørende tømning af trix-tank.

Efter retsplejelovens § 371, stk. l, 2. pkt., kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til prøvelse i 3. instans af en dom, der er afsagt af en landsret, hvis sagen er af principiel karakter.

Efter sagens oplysninger og det til støtte for ansøgningen anførte finder nævnet, at denne betingelse ikke er opfyldt. Nævnet kan derfor ikke imødekomme Deres ansøgning.

På nævnets vegne
sign.
Susanne Gamberg
Vicesekretariatschef


Landsretsdommen ignoreres

Den 17. juni 1998 sendes nedenstående til Vordingborg kommune
Vordingborg Kommune
att. Peder Andersen

Vedr. Trixtanksagen – Jørn Rasmussen mod Vordingborg Kommune

Ved fax af 21. april 1998 orienterede jeg om, at afsagte dom af 3. april 1998 i Østre Landsrets var stillet i bero, indtil jeg modtog svar fra Justitsministeriet. Den 9. juni modtag jeg svar fra Procesbevillingsnævnet.

Sammendrag:
Den tilbagevendende konfrontation ved den årlige tømningsordning var uholdbar, derfor arrangerede undertegnede sammen med Peder Andersen i sommeren 1996 to møder, hvor Svend Sibbern, Peder Andersen, Klaus Roos og Preben Larsen deltog. Situationen efter møderne var uforandret og undertegnede kunne ikke se anden udvej end at afprøve sagen for domstolene. I sagen indgik der to hovedpunkter:

1. krænkelse af Miljølovens § 3 stk 1 og stk 2
2. kommunens uretmæssige brug af politiets hjælp i årene 1992 og 1993.
1) Til punkt 1 blev der fremført en overvældende dokumentation, både med henvisning til litteraturen og praktiske erfaringer fra 4 vidner på, at den årlige tømningsordning medførte unødigt ressourceforbrug og i øvrigt var til skade for miljøet. Kommunens forsvar for det miljøgavnlige i ordningen udeblev (Dette fremgår af Østre Landsrets dom side 4 Indstævnte har ikke under sagen ved henvisning til litteratur eller forskningsresultater eller på anden måde bevist, at tømningsordningen gavner miljøet. … Derimod viser vidneudsagnene, at ordningen volder betydelige vanskeligheder for tankenes funktion.)
2) Punkt 2 havde intet med miljø at gøre, men handlede udelukkende om jura. Hverken retten i Vordingborg eller Østre Landsret har forholdt sig til de i sagen fremlagte dokumenter med henvisning til gældende lov. På forskellig måde har de to domstole dækket sig ind under, at politiet kan assistere kommunen, når borgerne forurener miljøet.

Med ovenstående som grundlag blev sagen sendt til vurdering i Justitsministeriet, som bad Procesbevillingsnævnet tage stilling. Nævnet tager overhovedet ikke stilling til de stillede spørgsmål, men svarer at sagen ikke er af principiel karakter – se bilag.

Hertil og ikke længere
Herefter mener jeg at have gjort, hvad der er menneskeligt muligt for at følge landets love, men kan ikke længere mobilisere en tillid til det såkaldte retssamfund.

Hvem har haft det formelle ansvar og afsagt domme i denne sag.

Peder Børge Andersen, Kommunaldirektør
Ib Davidsen, Vicepolitimester
Niels Gudmund Riskær Schmidt, Politimester
Ulf Andersen, Byretsdommer
Folmer Teilmann, Landsretdommer
Hans Christian Dahler Kardel, Højesteretsdommer (Formand i Procesbevillingsnævnet)
En fællesnævner for ovenstående er, at de alle har en juridisk embedseksamen. og en gns. årsløn på en halv million kr.
Fisker Ole Poulsen, Rødvig, udtalte i forbindelse med anklager om forsikringssvig, at politi og anklagemyndighed var plumråddent og sammenspist, men holdt domstolene udenfor. Det er meget betænkeligt, at sådanne udtalelser kan stå uimodsagt. Mig bekendt har der ikke været rejst en injuriesag mod Ole Poulsen.
Jeg kan kun være enig med Ole Poulsen, men vil ikke friholde dommerstanden.

Jeg må herefter konkludere følgende:
Som alm. borger i dette land må jeg på det kraftigste advare andre om at gå til domstolene, hvis det er konflikter med det offentlige, man ønsker klarlagt og behandlet på en redelig måde.

Man skal nok finde noget af forklaringen på de herskende tilstande, i at der er en udbredt nepotisme blandt politikere og jurister, samtidig med at den retspositivistiske indfaldsvinkel til jurastudiet har været dominerende de sidste 30 år.

Jeg har for nylig tilset min trixtank, som har været forskånet for kommunens omsorg i snart 3 år. Der var etableret et stabilt humusagtigt lag på 10 – 20 cm i tilgangssiden i tanken. Lugten var på ingen måde ram, men mindede mere om lugten fra friskopgravet jord. Vidnet Egon Pedersen henviste til franske undersøgelser, der konkluderer, at driften og omsætningen først er stabilt ét år efter, at en tømning er foretaget.
Hvis jeg skal have fred med min samvittighed og ikke overtræde Miljølovens § 3, kan jeg derfor ikke tillade Vordingborg kommune adkomst til min trixtank uden min tilladelse og må meddele, at:

afsagte dom af 3. april 1998 i Østre Landsrets 14. afdeling nr. B-1288-97
ikke vil blive efterlevet.
Undertegnede vil gerne have en skriftlig meddelelse om, hvordan kommunen vil forholde sig til ovenstående, og om den kommende årlige tømning af hustankene vil blive effektueret og i givet fald hvordan.
Afslutningsvis vil jeg gerne invitere Udvalget for Teknik og Miljø til Pileallé 5 for at drøfte mulige løsninger, evt. forsøgsordninger. Samtidig vil der være mulighed for at få et indtryk af trixtankens tilstand.
Bemærk – vedlagte dom fra Østre Landsret af 12. december 1997 side 2, hvori Jørn Rasmussen opfordres til at slå sig sammen med en gruppe af lodsejere på Masnedø … for at få en dialog med kommunen.

sign.
Jørn Rasmussen

Bilag:

Østre Landsret dom af 12.12.97
Brev til JM af 19.04.98
Procesbevillingsnævn af 09.06.98


Stadsingeniøren svarer

Den 18. august 1998 meddeler teknisk forvaltning følgende
Vedr.: Tømning af Trixtank på Pileallé 5.

I Deres brev af 17. juni 1998 meddeler De, at De ikke agter at efterleve Østre Landsrets dom af 03.04.1998 i sagen om tømning af trixtank på Pileallé 5.

Det er med beklagelse, at vi har modtaget denne tilkendegivelse, idet vi føler at have fulgt Dem i Deres bekymring for miljøet og deltaget i sagen, ligesom vi har ladet tvivlen om retsgrundlaget for tømningsordningen komme Deres sag til fordel og således ikke gennemført en tvungen tømning af tanken så længe sagen har verseret for Retten.
Der er nu afsagt dom i sagen. Den fastslår at Vordingborg Kommune har lov til at. indføre en tvungen tømningsordning for trixtanke, samt at Politiet kan yde Kommunen hjælp ved tømningen, hvis tømningen søges hindret.

Tømningen af Deres tank vil blive gennemført i år på lige fod med de øvrige tanke i kommunen.

Efter der er afsagt dom i sagen, finder vi ikke det har noget formål at holde møde om den fremtidige tømning af Deres tank, da grundlaget nu er klarlagt. Såfremt der derimod er en kreds af borgere på Masnedø, der har interesse i at drøfte en fremtidig kloakering eller lignende vil vi gerne deltage.

Ved dommen den 03.04.1998 blev De pålagt at betale Vordingborg kommune 4.000 kr. i sagsomkostninger senest 14 dage efter domsafsigelsen. Vi ser endnu ikke at have modtaget beløbet og anmoder om at beløbet indbetales snarest.

sign. Steen Vinding Poulsen
Udvalgsformand sign. Klaus Roos
Stadsingeniør

Kopi til Vordingborg Politi, Københavnsvej 47, 4760 Vordingborg


Svar til Kommunaldirektøren/Stadsingeniøren

den 25.08.98

Vordingborg Kommune
att. Peder Andersen
Den 17. juni fremsendte undertegnede et brev til Vordingborg Kommune ved Peder Andersen, der redegjorde hvorfor Østre Landsrets afsagte dom af 3. april 1998 ikke kunne efterleves.

Jeg har modtaget et brev dateret den 19.08.1998. og er blevet bekendt med at det er udarbejdet af teknisk forvaltning og godkendt af udvalget for teknik og miljø.
Punkt 1 i den fremsendte fax af 21. august kan derfor ignoreres. Jeg vil for nærværende ikke forholde mig til / eller kommentere dette brev, da det ikke er underskrevet af nogen af kommunens underskriftsbemyndigede personer.

Men jeg vil bede om at få et møde med borgmester Bent Pedersen angående ovenstående.


Et møde med Vordingborgs borgmester

Efter mødet blev nedenstående sendt til borgmesteren for gennemsyn/godkendelse/accept inden det blev sendt til medierne.

Vordingborg den 07-09-98

til Borgmester Bent Pedersen
Inden nedenstående bliver sendt til avisen, vil jeg høre om Borgmesteren kan godkende hvad der er refereret i afsnittet der har… Der bliver ikke lavet om på den årlige tømningsordning. som overskrift.
Øvrige kommentarer til mødet er også velkommen (Modtages ingen kommentar dags dato = accept)
Nedenstående bedes optaget i avisen

Et møde med Vordingborgs borgmester

I forbindelse med den forestående årlige tømning af hustanke, bad undertegnede om et personligt møde med borgmesteren. Forløbet deraf mener jeg, at kan have almen interesse. Selvom om en kommune har udvalgsstyre er borgmesteren den øverste ansvarlige for kommunens anliggender, og han er nok den eneste, der på nuværende tidspunkt har nøglen til en fornuftig løsning.
Allerede ved mødets start, blev mine forventninger til resultatet kraftigt reduceret. Borgmesteren havde allieret sig med en ingeniør fra teknisk forvaltning, som bisidder. Mødet kunne derfor ikke blive personligt.

Der bliver ikke lavet om på den årlige tømningsordning.
Borgmesteren ventede på et udspil.
De to domsafsigelser blev kort berørt, og der var enighed om, at det miljømæssige aspekt tog dommene ikke stilling til, men dommene gav kommunen ret til at opretholde en tømningsordning. Et møde med borgere der har haft forskellige oplevelser med hvad tømningsordningen medfører, kunne måske komme på tale. F. eks. var der meget imødekommenhed om periodens længde – hvor der skulle være opgravet og forberedt til tanktømmerne – kunne afkortes. Men den årlige tømningsordning kunne der ikke laves om på, ligegyldigt om det blev kædet sammen med Agenda 21 filosofien, eller i øvrigt. Et svar på hvad kommunens Agenda 21 politik var, udeblev.
Der blev henvist til det tidligere foreslåede, at udvalget for teknik og miljø kunne komme til åstedet for at besigtige det, det hele handlede om. – Kommer politiet ikke til åstedet når der bliver begået et mord, eller klarer man det hele bag skrivebordet og foran skærmen. – Svaret var, der bliver ikke lavet om på den årlige tømningsordning.

Mødet set med symbolikkens øjne
At arrangere møder med borgerne når begrundelsen for mødets afholdelse ikke kan diskuteres, er at holde borgerne for nar. Set med symbolikkens briller var mødet ikke et møde med mennesker af kød og blod, men et møde med systemet. Skrækversionerne fra forskellige bøger der har kritiseret det nordiske velfærdssystem er blevet en realitet.

Systemets administrator og vogter, her repræsenteret ved ingeniøren, med den monotome stemmeføring ser til, at alting forløber rigtigt og borgmesteren ikke fortaler sig. I tvivlspørgsmål kan man jo altid vidne. En båndafspiller med lyden af borgmesterens stemme der sagde der bliver ikke lavet om på den årlige tømningsordning, kunne erstatte hans tilstedeværelse.

Systemet har selv bidraget til borgmesterens karriere, og derfor står han på en måde i gæld til dette, og kan ikke andet, end at spille med på de kendte tangenter. – Tilbage står, at vi i dag lever med et monster, der har taget magten fra os. – Når ingen vil tage et personligt ansvar eller begrunde sine dispositioner, er relationer imellem de styrende og styrede ophørt. Og de dødes rige er trådt i stedet.

Alt for mange underkaster sig i dag systemets befalinger, i angst for at systemet på et tidspunkt tager revanche. Havde det været i gamle dage, kunne man mødes omkring et egetræ, og fundet frem til en løsning. Det er trods alt kun et problem omkring tømning af en skide trixtank. – Jeg har ikke et egetræ, men kan tilbyde en kasse øl. – Domstolene har vist, at de ikke er en egnet konfliktløser i slige sager.

Borgere i Vordingborg kommune, der er berørt af tømningsordningen, og som ønsker et møde med kommunen for at udveksle erfaringer om tømningsordningens virkning og følger, kan rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen
sign. Jørn Rasmussen

NB. Problemet med at kommunen rekvirere politiets assistance i årene 1992 og 1993, som ovenstående skitserer, har dommerne bevist/ubevist skrevet sig ud af.


Afdelingingeniørens mødereferat

Modtaget den 08-09-98

Vedr.: Tømning af trixtank hos Jørn Rasmussen, Pileallé 5.

Jørn Rasmussen har rettet henvendelse til kommunaldirektør Peter Andersen og bedt om der bliver udarbejdet referat af møde mellem Jørn Rasmussen, Bent Pedersen og Preben Larsen holdt den 3. 9. 1998.

Mødet er kommet i stand, fordi Jørn Rasmussen endnu engang ønsker at drøfte sagen, efter hans retssag mod Vordingborg Kommune nu er afsluttet ved afsigelse af dom, sidst den 3. april 1998 i Østre Landsret. Det har ikke efterfølgende været muligt at fa Procesbevillingsnævnets tilladelse til prøvelse for Højesteret.

Referat af møde den 03. 09. 1998 kl 9.30 – 10.30 hos Borgmester Bent Pedersen. Til stede var:
Jørn Rasmussen, Pileallé 5
Borgmester Bent Pedersen
Preben Larsen, Teknisk Forvaltning (ref.)

Ved mødets start blev man enige om at den kommunale tønmingsordning var lovlig, og derfor kunne fortsætte.
JR ville gerne, at der blev holdt et møde med navngivne beboere på Masnedø. JR fremviste en liste med ca. ll underskrifter.

BP var positiv over for at drøfte sagen med borgerne, for så vidt det var i lyset af et Agenda 21 perspektiv eller lignende. Opretholdelsen af den nuværende tømningsordning kan ikke være et emne på mødet, idet byrådet har indført ordningen og besluttet, at alle skal have tømt. JR foreslår, at der kan drøftes praktiske ting som måden der orienteres på, hvornår der tømmes o. l. BP henviser til at praktiske spørgsmål ved ordningen kan drøftes individuelt med Teknisk Forvaltning, det behøves der ikke holdt møde om.
BP finder at såfremt JR har et relevant emne, der ønskes drøftet med Vordingborg Kommune, vil det være rigtigst, at han kontakter formanden for UTM, fordi det vedrører hans fagområde. BP opfordrede JR til nu at deltage i tømningsordningen og tage godt imod ved den forestående tønming, der starter op i denne måned.

sign. Preben Larsen


Henvendelse til politimesteren

Vordingborg den 11-09-1998

Politimesteren i Vordingborg
Københavnsvej 47
4760 Vordingborg

Vedr. Tømningsordning for trix- og septiktanke i Vordingborg kommune

Politimesteren anmodes om at rekvirere en saglig og videnskabelig begrundelse fra Vordingborg Kommune på, at den annoncerede tømningsordning ikke er i strid med miljølovens § 3, som undertegnede kan få til gennemsyn.

I går den 10. september 1998 har jeg modtaget et brevkort fra Vordingborg kommune, hvori de meddeler, at de agter at tømme min trixtank i uge 41-42.

Jeg vil imidlertid hermed tilkendegive at jeg, som lovlydig borger, ikke ser mig i stand til at efterkomme dette ønske. Det er trods utallige forsøg ikke lykkedes at fremskaffe bare en rimelig saglig begrundelse for, at denne ordning er i overensstemmelse med miljølovens § 3 gældende fra 1992.

Til orientering for ovenstående skal det oplyses, at Vordingborg kommune i By- og Landsretten er blevet bedt om at fremføre dokumentation på det miljøgavnlige i ordningen. I Østre Landsrets dom af 3. april 1998 på side 4 anden afsnit står:

“Indstævnte kommunen, min bem. har ikke under sagen ved henvisning til litteratur eller forskningsresultater eller på anden måde bevist, at tømningsordningen gavner miljøet. Derimod viser vidneudsagnene, at ordningen volder betydelige vanskeligheder for tankenes funktion”.

Yderligere skal det oplyses at Domstolene ikke var blevet bedt om at tage stilling til om kommunen kunne vedtage en fælles tømningsordning. Dette var der lovhjemmel til fra 1982 til 1994 uden politiets assistance. Men problemstillingen var/er, at efter den nye miljølov trådte i kraft i 1992, blev kommunens adkomst til at indføre en tømningsordning, udstukket i bekendtgørelse nr. 310 af 25.april 1994, men underlagt den nye miljølov fra 1992.
By- og Landsretsdommen forholder sig ikke til dette.

Med baggrund i ovenstående vil jeg anmode politimesteren om at rekvirere en saglig og videnskabelig begrundelse fra Vordingborg Kommune på, at den adviserede tømningsordning ikke er i strid med miljølovens § 3. stk. 1 og 2.

I modsat fald skal Politimesteren forvente at kommunen vil anmode politiet om assistance ved tømning af min velfungerende tank. Den konfliktsituation/anholdelse der vil blive resultatet, hvis politiet efterkommer kommunens anmodning, er hverken i politiets eller undertegnedes interesse.

sign. Jørn Rasmussen


Svar fra politimesteren

Vordingborg den 14-09-1998

I brev hertil af 11. september 1998 med bilag, har De anmodet mig om at rekvirere saglig og videnskabelig begrundelse fra Vordingborg kommune på, at den annoncerede tømningsordning vedrørende trix- og septiktanke i Vordingborg kommune ikke er i strid med miljølovens § 3.

I den anledning kan jeg oplyse at det er Vordingborg kommune der som selvstændig forvaltningsmyndighed varetager reglerne vedrørende tømning af trix- og septitanke.

Jeg har derfor videresendt Deres brev med bilag til kommunen.

sign. politimester Niels Schmidt


Præcisering af påstande

Vordingborg den 21. september 1998

Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
att. Peder Andersen

Vedr. Trixtanksagen – Jørn Rasmussen mod Vordingborg Kommune

1. Referat dateret den 3. sep. 1998.
2. Regning udskrevet den 15. sep. 1998
Ad 1) Referatet er flere steder ikke i overensstemmelse med, hvad der blev drøftet. Det har form af et beslutningsreferat, men det var ikke et møde, hvor der blev truffet nogen beslutninger. Jeg kan derfor ikke godkende det.
Ad 2) Regningen refererer til Østre Landsret af 3. apr. 1998. Østre Landsret opfordrer i sin dom af 17. december 1997 Vordingborg kommune til at gå i dialog med lodsejere på Masnedø for at løse problemerne omkring tømningsordningen, på en mere hensigtsmæssig måde end ved at afgøre det ved en domstol.
Ligeledes skriver landsretsdommeren, at “retten ikke har mulighed for nærmere at vurdere hensigtsmæssigheden af den af kommunen etablerede tømningsordning for trix-tanke, men alene kan afgøre, om ordningen har hjemmel i og ikke åbenbart strider med loven”.
Landsretten afslører her, at de ikke har forstået kernen i problemstillingen, nemlig at bekendtgørelsen, der giver kommunen hjemmel til at indføre en tømningsordning, er underlagt lov om miljøbeskyttelse, gældende fra 1. jan 1992.

Jeg må derfor konkludere følgende:

· Vordingborg kommune ignorerer henstillingen i ØL´s afsagte dom af 17.12.97
· Østre Landsret har bevidst/ubevidst skrevet sig ud af, hvad stævningen af kommunen nøjagtig gik ud på. Yderligere vil jeg endnu engang henvise til brev af 17. juni 1998.
Der foreligger således omstændigheder i sagen, der betyder, at så længe kommunen tilsidesætter de henstillinger Østre Landsret fremkom med, og fundamentet og begrundelsen i både Byrets- og Landsretsdommen næppe kan holde til en nærmere analyse, vil Østre Landsrets dom ikke blive efterlevet.
Hvis kommunen uforandret fortsætter tømningsordningen vil denne sag derfor blive forelagt Den Særlige Klageret til bedømmelse. Al korrespondance fra sagsøgte til undertegnede, vil der ikke blive reageret på, hvis ikke den er underskrevet af underskriftbemyndigede personer.

Med venlig hilsen

sign. Jørn Rasmussen

Bilag. 1 stk. returneret regning.


Incassotrussel

Dato: 30-09-98

Vedr.: Tømning af trixtank m. v.

Som svar på Deres brev af 21. 09. 1998 hvor De gør indsigelse mod referatet af møde den 3. 9. 1998, må jeg fastholde, at det indeholder resultatet af mødet.

Deres afvisning af regningen på det tilkendte beløb stort Kr. 4.000,- for sagsomkostninger ved den gennemført retssag ved Østre Landsret er noget sludder.

Opkrævningen på det tilkendte beløb fastholdes.

Jeg har bedt Kommunens incassoafdeling, eventuelt med hjælp fra Kongens Foged, om at sørge for inddrivelse af beløbet.

Med venlig hilsen
sign.
Preben Larsen
Afd. ing.


Trix-oprør er ved at blive en folkesag

Således lød overskriften på en artikel i Vordingborg dagblad den 21.10.1998

Flere og flere vender sig mod årlige tømninger af trix- og septiktanke

MASNEDØ: Hvad der begyndte som én enkelt grundejers kamp mod den årlige tømning af 1.200 trix- og septiktanke i Vordingborg Kommune, er ved at udvikle sig til en folkesag.
Inden årets tømning af de godt 1.200 tanke, som egentlig burde være slut nu, modtog kommunen 27 underskrifter fra grundejere, primært på Masnedø. I skrivelsen anmodede de 27 om et møde med kommunen, inden årets tømninger – men fik afslag.
Grundejerne er utilfreds med, at deres tanke skal tømmes hvert eneste år og henviser til at det er direkte miljø-skadeligt – samme begrundelse, som nu gennem en årrække har fået Jørn Rasmussen fra Masnedø til at kæmpe mod de årlige tømninger.

Får et møde
Nu får de 27 utilfredse grundejere alligevel et møde med kommunens miljøafdeling – dog først i begyndelsen af december. Og samtidig har Masnedø-gruppen mærket en voksende opbakning fra andre grundejere med trix og septiktanke.

Uretfærdig ordning
Erik Lauridsen, Mågevej 14, der er gruppens talsmand, noterer, at bægeret er fyldt:

Vi vil ikke finde os i det pjat længere. Vi synes, det er uretfærdigt.
Det kan godt være, vi har været lidt længe om at følge Jørn Rasmussens eksempel, men nu har folk fået øjnene op for sagen.
Der står utrykkeligt i loven, at en kommune kan foretage årlige tømninger. Der står ikke skal.
Vi har foreslået kommunen, at man i fire-fem år gennemførte et forsøg på Masnedø.
Det vil kommunen ikke. Det vil være at forskelsbehandle borgerne, er holdningen.
Nej til borger-møde
Masnedø-gruppen har forsøgt at få kommunen til at holde et offentlig møde om tømning af trix-og septiktanke – hidtil forgæves:
Kommunen vil først holde et møde med de 27 der skriftligt har bedt om at tømningerne indstilles siger Erik Lauridsen.
Vi har så ladet kommunen forstå, at vi forbeholder os ret til at medbringe ekspert-hjælp.
Dækker til igen
Hverken Jørn Rasmussen eller Erik Lauridsen har, set skyggen af den slamsuger, som i ugerne 41-42 skulle tømme deres tanke: Jeg ved, at flere andre heller ikke har haft besøg. De har nu dækket til igen.
Folk er virkelig begyndt at få øjnene op for det urimelige i denne ordning, fastslår Erik Lauridsen. – NB (Niels Bangild, journalist)


Borgermøde

27 borgere har i efteråret 1998 skrevet under på nedenstående:

Til: Udvalget for teknik og miljø Vordingborg kommune

Kommunen har i snart 10 år foretaget en årlig tømning af min/vores hustank for spildevand.
Vi oplever nogle uheldige bivirkninger i forbindelse med tømningen. Med henvisning til Agenda 21, der forudsætter aktiv borgerinddragelse i miljømæssig sammenhæng, anmoder undertegnede om et møde med udvalget inden næste tømning igangsættes.

Den 3. december 1998 var ca. 20 borgere mødt op til et møde, som Vordingborg kommune stod som arrangør af.

Både repræsentanter fra udvalget og forvaltningen var til stede for at tage notater.
Efter ca. en time blev mødet afsluttet, og det blev aftalt, at der blev udarbejdet et mødereferat til videre brug i sagsbehandlingen.


Forvaltnings indstilling imødegås

Udvalget for teknik og miljø

Mødeart: Ordinært møde
Mødedato: Tirsdag den 19. januar 1999, kl. 14.00
Teknisk Forvaltning har udarbejdet referat af møde den 3/12-1998 med lodsejere, der er utilfredse med tømningsordningen for trix- og septiktanke.
I tilknytning hertil har Teknisk Forvaltning udarbejdet notat til mødereferatet.
Materialet vedlægges.
Teknisk Forvaltning indstiller:

at tømningsordningen opretholdes med en årlig tømning,
at aftalen med entreprenøren strammes op, så brugerne holdes bedre orienteret hvis tømningen ikke sker inden for den oplyste periode
at tømningsordningen udvides med et tilbud om tilvalg af spuling af det øvrige afløbssystem og,
at klagerne underrettes om resultatet af mødet ved fremsendelse af nærværende materiale samt udvalgets beslutning.
MIL
B E S L U T N I N G:

Fraværende ved behandlingen var:
Forsøgsvis springes tømning i 1999 over.
Ved tømning i år 2000 vurderes forholdene.
Øvrige del af indstilling godkendt


Nyt håb i trix tømnings-sagen

Den 22. januar 1999 skriver Vordingborg Dagblad
Udvalget for teknik og miljø går imod forvaltningens indstilling

VORDINGBORG: Der er fornyet håb for Jørn Rasmussen og hans 26 medunderskrivere i sagen om den årlige tømning af deres trix- og septiktanke.

l et lille års tid har de 27 underskrivere kæmpet for, at deres tanke ikke skufle tømmes hvert år af hensyn til miljøet, men indtil i tirsdags har de talt for døve øren.

Udvalget for teknik og miljø besluttede nemlig tirsdag at gå imod teknisk forvaltnings miljøafdelings indstilling om at fortsætte tømningen af trix- og septiktanke som hidtil, og besluttede i stedet, at man, som et forsøg, springer tømningen af kommunens cirka 1100 trixog septiktanke over i 1999.

Når trix- og septiktankene i 2000 skal tømmes, er det så meningen at forholdene skal vurderes.
Det var en meget glad Jørn Rasmussen, der modtog beskeden fra Avisen. Han håber, at beslutningen kan være et skridt i den rigtige retning. Jørn Rasmussen har i flere år kæmpet alene mod den årlige tømning og har haft sagen i såvel Vordingborg byret som Landsretten. Begge gange har retten fastslået, at kommunen har overholdt spillereglerne men dommene har ikke taget stilling til den miljømæssige side af sagen, som Jørn Rasmussen kæmper for.

I 1998 lykkedes det Jørn Rasmussen at få 26 andre trix- og septiktankejere til at skrive under på en protest, og et krav om at blive hørt af kommunen.

Og det er blandt andet mødet med kommunen i december, der ligger til grund for beslutningen.
Hos teknisk forvaltnings miljøafdeling frygter man, at beslutningen kan skabe problemer.
– Det er måske ikke alle trix- og septiktankejere, der er enige i, at tankene ikke skal tømmes hvert år, siger afdelingsleder Preben Larsen i miljøafdelingen. sign. journalist anya


Skrivelse til Miljøstyrelsen

Vordingborg den 04-03-99

Miljøstyrelsen
Strandgade 25
1401 København K
att.8. kontor
Vedr. fortolkning af love og bekendtgørelser i forbindelse med tømning af hustanke

Undertegnede vil hermed gerne spørge om hvordan nedenstående lov og bekendtgørelser, skal fortolkes. Det drejer sig om følgende:

Bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982, gældende fra 1. januar 1983
Miljøbeskyttelseslov nr. 358, der trådte i kraft fra 1. januar 1992
Bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 gældende fra 1. juli 1994
I Bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982, gældende fra 1. januar 1983, står der i kap. 4.3.6. “Kommunen kan bestemme, at der i hele kommunen eller i dele af denne skal gennemføres fælles bortskaffelse af indholdet fra samletanke for husspildevand. Hvor fælles bortførsel er indført, er enhver ejer af en samletank forpligtet til at benytte ordningen og herfor betale den af kommunalbestyrelsen fastsatte afgift.”
I den overordnede miljøbeskyttelseslov nr. 358, der trådte i kraft fra 1. januar 1992, står der intet om, at bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 blev ophævet. Men i § 114 står: “Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte love, opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov, medmindre andet følger af loven. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.”

I forbindelse med miljøbeskyttelseslov nr. 358, blev bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 gældende fra 1. juli 1994 udstedt.
I dennes § 42 står, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller i dele af denne skal gennemføres fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke.

Mine spørgsmål til ovenstående som bedes besvaret:

kan en bekendtgørelse ophæves førend det er meddelt hvornår den ophører/afløses af en anden.?
kan en eksisterende bekendtgørelse underkendes af en overordnet lov, hvis der i denne overordnede lov ikke er nævnt noget om, at bekendtgørelsen er ophævet.?
hvis pkt. 2 er bekræftende (hvad jeg ikke forventer), hvordan ved man hvilke bekendtgørelser der ikke længere er gældende.?
har bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 været behandlet og godkendt i Folketinget.
Hvis der går mere end 14 dage inden besvarelse af ovenstående, bedes det meddelt, hvornår et svar da kan forventes.
Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen


Svar fra Miljøstyrelsen

Vordingborg den 04-03-99

J.nr. M 2021-005 Ref. PLN/8 Den 18. maj 1999

Jørn Rasmussen
Pileallé 5
4760 Vordingborg
Fortolkning af love om bekendtgørelser i forbindelse med tømning af hustanke

Miljøstyrelsen har modtaget Deres brev af 4. marts 1999, hvori De anmoder om oplysninger om forskellige bekendtgørelser og love.

De anmoder om at få oplyst, om en bekendtgørelse kan ophæves, førend det er meddelt, hvornår den ophører eller afløses af en anden.

Miljøstyrelsen går udfra at Deres forespørgsel er foranlediget af spørgsmål om reguleringen af husstanke, som De nævner i Deres brev.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 blev – med undtagelse af kapitel 4.3.4 og 6.5 – ophævet med bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992, jf. denne bekendtgørelses § 21. De sidste to kapitler blev ophævet med bekendtgørelse nr. 3 10 af 25. april 1994 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen), jf. dennes bekendtgørelses § 60.

Til besvarelse af Deres spørgsmål kan det derfor oplyses, idet der henvises til de to nævnte bekendtgørelsers ikrafttrædelsesbestemmelser, at en bekendtgørelse tidsmæssigt ophæves ved ikrafttræden af en ny bekendtgørelse, og at dette anses for meddelt, når bekendtgørelsen optages i lovtidende.

Miljøstyrelsen kan endvidere oplyse at tømningsordninger for tanke for husspildevand indtil spildevandsbekendtgørelsens ikrafttræden.

l. juli 1994, har været reguleret af § 3 i bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af sarnletanke for husspildevand. Denne bekendtgørelse blev ophævet med spildevandsbekendtgørelsens ikrafttræden i 1994.

De spørger endvidere om en eksisterende bekendtgørelse kan underkendes af en overordnet lov, hvis der i den overordnede lov ikke nævnes noget om at bekendtgørelsen er ophævet.

Helt generelt vil love kun nævne ophævelse af bekendtgørelser, hvis bekendtgørelsen som led i en lovændring er blevet overflødig. Dette kan eksempelvis være tilfældet hvis det emne, der tidligere har været reguleret i en bekendtgørelse, nu omhandles i loven, eller hvis bekendtgørelsen direkte ophæves, som følge af lovændringen.

I det konkrete tilfælde har den nævnte § 114 i miljøbeskyttelsesloven fra 1992, kun den betydning, at den beskriver, at selvom der med ændringen af miljøbeskyttelsesloven med virkning fra l. januar 1992 er sket ændringer i paragrafer og hjemmelsgrundlag, så har bekendtgørelser, der udstedt med hjemmel i den tidligere lov, virkning, indtil administrationen har udformet nye regler som følge af lovændringen.

Til besvarelse af Deres tredje spørgsmål, om hvordan man ved hvilke bekendtgørelser, der er gældende, kan der således henvises til, at de bekendtgørelser, der ikke længere er gældende vil fremgå af de afløsende bekendtgørelsers ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til besvarelse af Deres spørgsmål om hvorvidt Folketinget har behandlet og vedtaget bekendtgørelse nr. 3 l 0 af 25. april 1994 (spildevandsbekendtgørelsen), kan det oplyses, at spildevandsbekendtgørelsen er et administrativt forskrift. Dette betyder, at det er administrationen, der udarbejder regelsættet udfra de rammer (hjemmel), som Folketinget har givet i en lov – i det konkrete tilfælde miljøbeskyttelsesloven. Der henvises indledningsvis til disse rammer i bekendtgørelsen “I medfør af §§…..” Folketinget har således ikke behandlet eller vedtaget bekendtgørelsen.


Skrivelse til Højesteret

Vordingborg den 20-06-1999

Højesteret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
Vedr. Ekstraordinær genoptagelse af “Trixtanksagen” – Jørn Rasmussen mod Vordingborg kommune jf. Retsplejeovens § 399

Ved henvendelse til Justitsministeriet den 1. juni 1999 om ansøgning om 3. instans’ behandling af ovennævnte sag blev jeg orienteret om, at henvendelsen skulle være stilet til Højesteret. Men de mente, at alle nationale retsmidler var udtømt. Derfor fandt de ikke, at der var hindringer for at gå til Den europæiske Menneskerettighedskommission (artikel 6). – se Bilag 1.
Imidlertid betragter jeg det som lidt af en falliterklæring, at dette skulle være nødvendigt. Inden jeg tager dette skridt, vil jeg anmode om behandling ved Højesteret.

Kort historisk tilbageblik ØL = Østre Landsret sag nr. B-128-97
Den 29. juli 1991 henvendte jeg mig første gang til Vordingborg kommune (ØL bilag 44 og 45) for at få oplysninger om det hensigtsmæssige i den etablerede tømningsordning.
I svaret fra kommunen erkendte man, at der var mange uafklarede punkter. På trods af dette fortsatte tømningsordningen. Da jeg modsatte mig dette, bad kommunen politiet om at være dem behjælpelig. Ved tømningen i 1994 blev jeg anholdt under protest, og jeg fik en sigtelse for vold imod tjenestemand efter §119 stk. 3. Der blev afsagt dom i Vordingborg byret den 27. september 1995, hvor jeg dog blev frifundet (SS 100/95).
Kommunen fortsatte herefter ufortrødent tømningsordningen. Politiet i Vordingborg ville ikke anmelde borgmesteren. Møder og korrespondance med kommunen fra 16. april 1996 til 15. august 1996 ændrede ingenting (ØL bilag 17-27). Derfor så jeg ikke anden udvej end at foretage en stævning af Vordingborg Kommune den 20. august 1996.

Jeg fik ikke medhold i et eneste af mine punkter i stævningen i By- eller Landsretten. ØL dømte mig til at betale kr. 4.000,- i sagsomkostninger til Vordingborg Kommune. Efterfølgende forventede jeg en hvis konduite fra kommunens side. Men resultatet har foreløbigt været magert.
Derfor rettede jeg henvendelse til Miljøstyrelsen den 4. marts 1999.
I svarskrivelsen til undertegnede den 18. maj 1999 giver Miljøstyrelsen mig klart medhold i, at By- og Landsrettens henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 87 stk. 2 ikke kan bringes i anvendelse før 1. juli 1994. Bilag 1-4. By- og Landsretten, blev både mundtlig og skriftlig gjort opmærksom på at sagsøgte ikke kunne anmode politiet om assistance ved den årlige tømning før efter 1. juli 1994. Udklip fra Miljøbeskyttelsesloven og relevante bekendtgørelser blev i kopi overdraget til retterne. Jeg finder det besynderligt, at disse bilag tilsyneladende er blevet ignoreret i dommene. Bilag 5.

Med henvisning til Bilag 1 samt nedenstående begrundelse anmodes om genoptagelse af sagen, jf. Retsplejelovens § 399:

Procesbevillingsnævnet har i afgørelse af 9. juni 1998 groft tilsidesat Forvaltningslovens § 22 og 24. Bilag 2 & Bilag 1-1
Landsretten har ikke efterlevet Retsplejelovens § 218, om , at domme og kendelser skal ledsages af grunde. I dommen fra ØL var hele det miljømæssige aspekt i sagen affattet med ordene “er ikke således underbygget”. Bilag 4 (side 4 sidste afsnit)
Landsrettens forpligtigelse overfor Retsplejelovens § 339 er ligeledes stærkt kritisabel. Den sagsøgte (Vordingborg kommune) kunne trods provokationer ikke gøre rede for de miljømæssige aspekter, og trods mulighed for træk på ubegrænsede ressourcer fremførte sagsøgte ingen vidner til at imødegå provokationerne. Undertegnede (sagsøger) fremførte 3 vidner, der alle kom med vægtige og underbyggende argumenter, der redegjorde for det skadelige i den årlige tømning. Bilag 3 & Bilag 4
Vedr. stævningens pkt. 3 har Miljøstyrelsen klart givet mig medhold i, at By- og Landsrettens henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 87 stk. 2 ikke kan bringes i anvendelse før efter 1. juli 1994. Bilag 1-4
Vordingborg den 20. juni 1999
sign.
Jørn Rasmussen

Bilagsmateriale:

Fra Jørn Rasmussen til Justitsministeriet af 1. juni 1999 inkl. vedhæftede bilag 1 til 4.
Fra Jørn Rasmussen til Justitsministeriet/Procesbevillingsnævnet den 19. april 1998.
Domsudskrift fra retten i Vordingborg af 8. april 1997.
Domsudskrift fra Østre Landsret af 3. april 1998.
Bilag som blev vedlagt sagen under domsforhandlingerne.


Opfølgning til Højesteret

Vordingborg den 18-07-1999

Højesterets Justitskontor
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
Vedr. Ekstraordinær genoptagelse af “Trixtanksagen” – Jørn Rasmussen mod Vordingborg kommune jf. Retsplejelovens § 399. – Deres j. nr. 1999-55-173.

Hvis stillingtagen i ovennævnte sag ikke er påbegyndt, bedes denne skrivelse vedlagt i sagen.

I stævningen indgik følgende 3 punkter:

at standse den nuværende tømningsordning for trix- septiktanke.
at anerkende at have overtrådt miljølovens § 3 stk. l & 2
at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil.
Jeg vil henlede Højesterets opmærksomhed på, at stillingtagen til punkt 1 og 2 gerne må vurderes samlet. Men det er meget vigtigt at Højesteret tager stilling til i hvor høj grad, myndighederne skal begrunde og videnskabeligt underbygge den gavnlige effekt på miljøet som trufne afgørelser giver anledning til. I øjeblikket oplever jeg at ens borgerlige rettigheder (og pligter) er invalideret når man selv tager miljømæssige aspekter seriøst. En risiko for at domstolene i miljøsager er ved at miste autoritet ser jeg også som et problem med den eksisterende retspraksis.
Det er min opfattelse at punkt 3 udelukkende handler om jura, og har ikke nyt at tilføje udover det, der allerede ligger i sagen.

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen


UDSKRIFT AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALG’S
DOMBOG

Retsmøde den 28/09-99 i sag nr. 337/99
l) Jørn Rasmussen anmoder om genoptagelse af Trixtanksagen v/Selv

—– MOD —–

Der fremlagdes skrivelser af 20. juni 1999 og 18. juli 1999 fra Jørn Rasmussen, der anmoder om tilladelse til ekstraordinær anke i medfør af retsplejelovens § 399 af Østre Landsrets dom af 3. april 1998.
Efter votering har ankeudvalget (Poul Sørensen, Blok og Asbjørn Jensen) besluttet ikke at imødekomme ansøgningen, da betingelserne i retsplejelovens § 399, stk. 2, jf. stk. l, ikke er opfyldt.
Sagen sluttet.

Udskriftens rigtighed bekræftes.
Højesteret, den 28 SEP.1999
sign. Gert Matthiesen
dfm.


En skrivelse til Fogedretten

Siden januar 1999 har der været skrivelser mellem kommunens fast benyttede advokatfirma og undertegnede. Nedenstående er et eksempel på et af brevene.
Til min store forundring har jeg modtaget en indkaldelse til Fogedretten den 13. oktober 1999 kl. 9.30. Sagen handler om kr. 4.000, som Østre Landsret den 3. april 1999 har dømt undertegnede til at indbetale til Vordingborg kommune. Ifølge Retsplejelovens § 478 kan tvangsfuldbyrdelse ske ved domme afsagt af domstole. En så klar formulering modsætter man sig ikke, uden at der er helt specielle grunde, som jeg efterfølgende vil redegøre for:

I skrivelse af 17. juni 1998 til Vordingborg kommune orienterede jeg om, hvorfor jeg af samvittighedsgrunde ikke kan efterkomme ØL’s dom og anmoder samtidig om iværksættelse af en forsøgsordning vedr. tømningsordningen. Ved skrivelsen fra Miljøstyrelsen den 18. maj 1999 kan jeg se, at jeg nemt kan føre bevis for, at ØL har krænket Retsplejelovens § 344, stk. 2, og § 218, stk.1.

Primo 5. januar 1999 modtager jeg en skrivelse fra advokaterne Mogensen, Schneider & Popp (MSP) med et forlangende på kr. 4.925,- til Vordingborg kommune.

I skrivelse af 6. januar 1999 til MSP anmoder jeg bl.a. om at få oplyst, hvem der repræsenterer Vordingborg kommune i denne sag. Den 11. januar 1999 (bilag 1) anmoder jeg Vordingborg kommune om aktindsigt i den korrespondance, der har været imellem kommunen og advokatfirmaet (med en kopi til MSP), og den 20. januar 1999 skriver jeg til MSP, at jeg vil lade høre fra mig, når jeg har fået aktindsigt.

Dette bliver totalt ignoreret, og jeg modtager en indkaldelse til Fogedretten den 24. marts 1999.

Fogedretten bestemmer, at jeg skal betale 10 rater á 600, i alt kr. 6.000 til MSP.

I skrivelse af 3. juni 1999 orienterer jeg MSP (med en kopi til Fogedretten) om, at jeg standser indbetalingerne, indtil forskellige omstændigheder er afklaret.

Af en skrivelse af 4. juni 1999 (bilag 2) fra MSP fremgår, at fremtidige henvendelser fra undertegnede kun vil blive besvaret, hvis de fremsættes igennem en advokat. Da jeg selv er afskåret fra at komme i kontakt med MSP, henvender jeg mig direkte til Vordingborg kommune den 16. august 1999 (bilag 3), på baggrund af MSP’s krav om at fortsætte afdragsordningen den 11. august 1999.

Jeg er derfor overrasket over indkaldelsen til Fogedretten den 13. oktober 1999 kl 9.30, og vil advokere for at Fogedretten afviser at behandle sagen på nuværende tidspunkt.

Da en Fogedret har samme status som en Byret vil jeg i modsat fald komme med følgende anbringende: Advokatfirmaet Mogensen, Schneider & Popp har tilsidesat god advokatskik ved ikke at være behjælpelig med at fremskaffe den aktindsigt, som jeg anmodede Vordingborg kommune om den 11. januar 1999.
Hvis jeg havde vidst på hvilket grundlag og hvilke oplysninger Vordingborg kommune havde anmodet MSP om at inkassere 4.000,- kunne ulejlighed af Fogedretten første gang højst sandsynlig været undgået.

I skrivelsen den 16. august 1999 gør jeg tydeligt opmærksom på, hvorfor jeg tilbageholder min indbetaling af afdrag, som blev bestemt af Fogedretten den 24. marts 1999. En sådan skrivelse bliver for anden gang ignoreret af advokatfirmaet, og Fogedretten bliver igen inddraget. Jeg er dybt rystet over dette magtmisbrug af et advokatfirma, der burde være garant for borgernes retssikkerhed.

Til retsmødet i Fogedretten den 13. oktober 1999 vil jeg derfor bede advokat Peter Schneider om at redegøre for sine dispositioner og samtidig anmode Fogedretten om indkalde kommunaldirektør Peder Andersen til at møde som vidne for at redegøre for sine dispositioner i forbindelse med denne sag.

Kopi af denne skrivelse er ikke fremsendt til advokatfirmaet Mogensen, Schneider & Popp. Hvis Fogedretten finder det påkrævet, bedes dette meddelt undertegnede.

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Bilagsoversigt:
1. Fra Jørn Rasmussen til Vordingborg kommune af 11. januar 1999.
2. Fra MSP til Jørn Rasmussen af 4. juni 1999.
3. Fra Jørn Rasmussen til Vordingborg kommune af 16. august 1999.


Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den 24. marts 2000 sendes sagen til Strasbourg
The Registrar
European Court of Human Rights
Council of Europe
F-67075 Strasbourg Cedex
France

Vedr. klage over danske domstoles behandling af en sag om retten til at tømme en samletank for husspildevand (Trixtank).

Præsentation af klagen
Denne klage vedrører domstolenes behandling af en stævning der var anlagt imod borgmesteren i Vordingborg kommune for tilsidesættelse af miljøbeskyttelsesloven gældende fra 1. jan. 1992.

Den 29. juli 1991 henvendte jeg mig første gang til Vordingborg kommune for at få oplysninger om det hensigtsmæssige i den etablerede tømningsordning.
I svaret fra kommunen erkendte man, at der var mange uafklarede punkter. På trods af dette fortsatte tømningsordningen. Da jeg modsatte mig dette, bad kommunen politiet om at være dem behjælpelig. Ved tømningen i 1994 blev jeg anholdt under protest, og jeg fik en sigtelse for vold imod tjenestemand. Der blev afsagt dom i Vordingborg byret den 27. september 1995, hvor jeg dog blev frifundet. Kommunen fortsatte herefter ufortrødent tømningsordningen. Møder og korrespondance med kommunen fra 16. april 1996 til 15. august 1996 ændrede ingenting. Da politiet i Vordingborg ikke ville anmelde kommunen, så jeg ikke anden udvej end at foretage en stævning af borgmesteren den 20. august 1996.

Invalidering af borgerlige rettigheder og forpligtelser! (artikel 6 i konventionen)
Kort sagt mener jeg at by- og landsretten i denne her sag har tilsidesat mine borgerlige rettigheder ved ikke at forholde sig til:

· de faktiske forhold og anbringender der blev fremført i sagen
· modpartens manglende opfyldelse af de fremførte provokationer og dokumentation for det miljøgavnlige i tømningsordningen.
· at der nærmere var tale om en miljøskadelig foranstaltning.
· sammenhængen i hvornår de enkelte love på området afløser hinanden og dermed er gældende.
For Procesbevillingsnævnets (vurderer om sager kan behandles i Højesteret) og Højesterets vedkommende (Bilag 1+2) mener jeg at min ret til at få en ordentlig begrundelse for afslag på min/e henvendelse/r – Bilag 3 fuldstændigt er tilsidesat. Det skal her bemærkes at disse to instanser fuldstændig har undladt en begrundelse, selvom der i Retsplejelovnes § 218 står:
Domme og kendelser skal ledsages af grunde. Andre beslutninger af retten eller rettens formand behøver ikke at begrundes, medmindre sådant særligt er foreskrevet. I højesteretssager samt i borgerlige landsretssager, der behandles uden medvirken af sagkyndige dommere, jf. § 6, stk. 4, og § 6 a, stk. 1, skal dommen eller kendelsen indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af de pågældende dommeres navne.
Til Højesteret skulle der indbetales kr. 1500,- før de overhovedet ville se på sagen.
Min økonomiske situation muliggjorde ansøgning om fri proces fra sagens start. Men begrundelse for afslag var ligeså fyldestgørende som ovenstående. (Ingen af Landsrettens dommere var sagkyndige på miljøområdet, derfor mener jeg også at den har tilsidesat § 218).

Som ansvarlig, seriøs og miljøbevidst borger i Danmark mener jeg at have gjort langt mere end man kan forvente. Men min tillid til det danske retsvæsen har fået sådan et knæk, at jeg har meget vanskelig ved at forestille mig at den kan genoprettes. Nogle ordentlige begrundelser for domme og kendelser savnes. Mange borgere ytre sig om dette problem.

Oversigt over sagens akter
I Danmark har en kommunalbestyrelse haft lovhjemmel til at vedtage tømningsordninger for samletanke til husspildevand siden 1983. Men fra 1. jan. 1992 blev loven mere detaljeret og restriktiv. Desuden fik de offentlige myndigheder lovhjemmel til at gøre brug af politiet ved administration af lovens underordnede spildevandsbekendtgørelse fra 1. jul. 1994.

I den indbragte stævning var der to hovedpunkter. Det miljømæssige aspekt (pkt. 1 og 2) og brug af politiet i årene 1992 og 1993 (pkt. 3) – Bilag 4.

Igennem længere tid havde jeg undersøgt alt hvad jeg kunne finde om samletankes virkemåde både fra inden- og udenlandsk litteratur. Jeg fandt derfor at den årlige tømning var direkte i strid med Miljøbeskyttelseslovens § 3 hvor der bl.a. står: der skal lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materiale gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

Ved domsforhandlingerne i by- og landsret havde jeg begge gange medbragt vidner, som der på jævnt dansk forklarede at de ligeledes havde store ærgrelser og besvær med at få rådneprocessen i gang efter den årlige tømning. Modparten der mødte op repræsenteret ved den kommunale afdelingsingeniør, havde ingen vidner til at forsvare ordningen, trods mulighed for træk på uanede ressourcer. Det viste sig at den biologiske proces der foregår i tanken bliver ignoreret af myndighederne, og man betragter dem kun som mekaniske udfældningstanke.

Når man som borger påtager sig et ansvar og undersøger tingene grundigt inden man går til så drastiske skridt som stævning af en borgmester opleves det som en stor skuffelse og krænkelse af ens retsbevidsthed, når man ser hvordan domstolene arbejder. I byretten ville dommeren ikke havde nogen sekretær til at tage referat, “det klarede han selv”. Sammenhængen og logikken i hans dom var mildt sagt ynkelig – Bilag 5. Landsrettens dom var med få undtagelser ikke meget bedre – Bilag 6.

At den kan stadfæste byrettens dom er ganske uforståelig. På trods af at jeg tydeligt klargjorde og overbragte en kopi af loven om hvornår myndighederne måtte begynde at gøre brug af politiet i denne her sammenhæng undgik landsretten på en meget snedig måde at kommentere det i dommen.
I skrivelse fra Miljøministeriet af 18. maj 1999 side 2 øverst, får jeg medhold i at miljøbeskyttelsesloven herunder spildevandsbekendtgørelsen først træder i kraft 1. juli 1994 – Bilag 7.
Yderligere orientering og dokumentation i denne sag kan ses på følgende 2 web-adresser. www.farman.dk/miljoe/trixtank.html og www.farman.dk/miljoe/trixtank2.html.

Med venlig hilsen
sign.
Jørn Rasmussen

Bilag:
Kendelse fra Procesbevillingsnævnet af 9. juni 1998 til Jørn Rasmussen
Kendelse fra Højesteret af 28. september 1999 til Jørn Rasmussen
Skrivelse til Højesteret af 20. juni 1999 fra Jørn Rasmussen
Stævning af borgmesteren i Vordingborg af 20. august 1996
Domsudskrift fra Vordingborg byret af 8. april 1997
Domsudskrift fra Østre Landsret af 3. april 1998
Skrivelse fra Miljø og Energiministeriet af 18. maj 1999 til Jørn Rasmussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *