Vi kan ikke brænde os ud af klimakrisen
At brænde træer i kraftværker er en vision fra Mordor, ikke en vision om ren energi, men elproduktion fra træ og anden biomasse vokser rundt om i verden, ansporet af milliarder i subsidier til vedvarende energi.
Politikere subsidierer bioenergi delvist baseret på myten om, at biomasseenergi har lave eller ingen kulstofemissioner – selvom brændekraftværker i virkeligheden udleder mere CO 2 end kulværker pr. energienhed. Behandlingen af bioenergi som “kulstofneutral” strækker sig til kulstofhandelsordninger, hvilket giver et incitament for kulværker til at konvertere til brændende træ.
Fortalere for bioenergi hævder ofte, at CO 2 -forurening fra træfyrede kraftværker ikke skader klimaet, fordi biomassen kommer fra “skovbrugsrester” (trætoppe og grene, der er tilbage, efter at træstammen er taget væk til sav eller papirmasse). Da disse rester alligevel ville nedbrydes og udsende CO 2 , hævder de, at brænding af dem for energi ikke øger CO 2 i atmosfæren.
Der er to store problemer med dette argument. For det første brænder nye træfyrede kraftværker, der bygges i EU, Storbritannien og endda Asien, træpiller, der stort set er lavet af hele træer, ikke rester. Titusindvis af hektar skov i USA og Canada, inklusive bundlandshårdttræsskove, der repræsenterer nogle af de mest kulstofrige økosystemer i Nordamerika, bliver hugget til pelletfremstilling, og erstatter skovens naturlige klima og kulstofkontrolinfrastruktur med mudderflader .
For det andet, selv når biomasse stammer fra skovbrugsrester, har det stadig en kulstofpåvirkning, fordi brænding af træ udleder CO 2 hurtigt, og lader det nedbrydes, udleder CO 2 langsomt.
Hvilket bringer os til tricket til at bestemme, hvor forkert denne antagelse om “nul” emissioner er: For at beregne den ekstra CO 2 -forurening fra biomassekraftværker, der brænder rester, skal du trække de nedbrydningsemissioner, der ville være opstået alligevel, fra forbrændingsemissionerne fra kraftværk.
Lad os for eksempel sige, at du har et kraftværk, der brænder et ton nyhøstede skovrester om året i 10 år og udleder i alt 10 tons CO 2 i løbet af den tid. Hvis træet havde holdt sig på skovbunden, ville kumulative emissioner fra nedbrydning over de 10 år måske være 3 tons afhængig af lokale forhold. Det betyder, at kraftværket øgede CO 2 -emissionerne med 7 tons (10 minus 3), og at 70 % af de direkte emissioner (de 7 yderligere tons divideret med de 10 samlede tons) er “netto-emissionspåvirkningen” ved år 10.
Klimaforskere siger, at vi skal reducere nettoemissionerne til nul så hurtigt som muligt for at undgå katastrofale klimaændringer. Denne enkle beregning viser, at selv under dette bedste scenario – hvor vi antager biomassekraftværker kun brænder “skovbrugsrester, der alligevel ville være nedbrudt” – er netto CO 2 -emissioner langt større end “nul”, da de behandles i vedvarende energi og kulstof handelsprogrammer.
I betragtning af de finansielle omkostninger – som de 1,2 milliarder dollars, som Storbritannien brugte på subsidier til bioenergi i 2015, det år, hvor de skar subsidier til vindenergi – fremhæver kun den reelle virkning af “kulstofneutral bioenergi”-svindel.
Dette indlæg er baseret på en peer-reviewet artikel i Environmental Research Letters, som indeholder flere oplysninger og referencer.
Bemærk: Fortalere for bioenergi hævder ofte, at det at efterlade rester i skoven for at nedbrydes er en væsentlig kilde til metan, en potent drivhusgas, og derfor giver afbrænding af rester en klimafordel. Dette er falsk. Træ efterladt efter skovning bliver sjældent iltsultet, hvilket er et krav til de mikrober, der producerer metan.
Dansk landbrug binder CO2 svarende til hele landets udledning
FRANS W. LANGKILDE, cand.scient, ph.d. (kemi) og landmand skriver den om CO2 og landbruget
Real Upstream
- CO2 og medierne 21 min.
- Klimadebat 1:52 time
Deltagere:
Henrik Svensmark, Professor DTU, leder af sol-klima-forskning
Poul Christensen, cand.scient., klimaentusiast
Jens Olaf Pepke, Seniorforsker, Ph.D., DTU
Jens Morten Hansen, tidligere Forskningsdirektør, Forskningsstyrelsen
Johannes Krüger, Professor Emeritus, institut for Geovidenskab – og Naturforvaltning
Mikkel Kaastrup, cand.jur. og cand.scient
Patrick Moore
- En mangel af kulstof Interview på 23 min.
- Klimarealisme.dk har også fået øje på Patrick Moore
- Interview på 1:31 time
- Besvarer spørgsmål 1: 18 time
Fra Wikipedia
Patrick Albert Moore er tidligere aktivist og tidligere præsident for Greenpeace.
Moore blev født i 1947 af Bill og Beverley Moore i Port Alice, British Columbia, opvokset i Winter Harbor på Vancouver Island.
Han er tredje generation af en britisk colombiansk familie med en lang historie inden for skovbrug og fiskeri.
Hans far, William D. Moore, var præsident for B.C. Truck Loggers Association og tidligere præsident for Pacific Logging Congress.
Moore blev uddannet ved St. George’s School, derefter på University of British Columbia, hvor han fik en B.Sc. i skovbiologi i 1969 og en ph.d. i 1974.
Til sin ph.d.-undersøgelse undersøgte Moore tungmetalforurening i Rupert Inlet med mineudskæringer.
Han konkluderede, at eksisterende mekanismer ikke havde været i stand til at forhindre uacceptabel forurening.
Civ. ing. John Schmidt om klimaets selvregulerende mekanismer omkring CO2.
John Schmidt, Civilingeniør, opfinder, Forskningschef i Dybsø Miljø Undersøgelser. Brandelev, 4700 Næstved.
Livet på jorden begyndte for ca. en halv milliard år siden.
Videnskaben deler årene op i tidsaldre efter de jordlag, som jordskorpen består af, det hedder Geologi. Det har jeg studeret i 5 år på skolebænk, og siden resten af livet. Luftarten CO2 i atmosfæren stammer i stor udstrækning fra større eller mindre vulkanudbrud, som vi desværre ikke kan beherske. CO2 er årsag til opvarmning af atmosfæren på grund af drivhuseffekten.
Jeg har oplevet isvintrene i fyrrerne, og jeg glæder mig over de milde vintre nu. Nyd dem dog! Højvandet lader vente på sig. Efter 20 års trusler har jeg ikke observeret nogen vandstigning i mit forsøgsområde.
Måske er der en helt anden sammenhæng i naturens mekanismer, som vi ikke er opmærksomme på!
Geologi: I Ordovicium, for 490 til 440 millioner år siden var der varmt klima, og et stort indhold af CO2 fra store vulkanske udbrud.
I den første varme del af perioden med stort overskud af CO2 dannedes enorme lag af kalksten, Dolomit og kalk. Bjergene findes udbredt over hele jorden. Selv på toppen af Himalaya finder man kalksten.
Mod slutningen af perioden blev det atter koldere, da overskuddet af CO2 var blevet lagret som bjergarter.
I en senere varme periode, kridttiden, dannedes igen kendte formationer: Møns klint, Stevns klint, Klinterne ved Dover og mange flere. Fiskeleret på Stevns var slut på kridttiden.
Vor egen undergrund består af kalk, hvorfra vi henter vort rene drikkevand.
Se også hvordan man forebygger pesticidrester i grundvand.
Hvad er kalk? Det består af grundstoffet Calcium, Ca, som udvaskes fra jorden til havet på samme måde som natrium, Na, der gør havet salt med natriumklorid. Calcium forbinder sig med ilt i encellede dyrs kalkskaller.
Når encellede dyr dør, synker de til bunds og danner råstof for de enorme aflejringer, som vi kender som kalksten, marmor, dolomit og skrivekridt.
Koraller optager kalk og danner mægtige aflejringer, nemlig koraløer jorden rundt, koralrevet langs Australiens østkyst, Faxekalk, Saltholms kalk, Det meste af Danmarks undergrund består af kalk, CaCO3. eller Calcium plus CO2 plus ilt O.
Og senere.: Vore lagre af olie er opstået af dødt, fedtholdigt plankton fra Juratiden for 200 til 150 millioner år siden.
En anden varmeperiode: I kultiden fra 350 til 200 millioner år siden stammer vore kullagre fra et varmt, iltrigt klima med stort overskud af CO2. Kul er hengemt, ikke udrådnet plantemasse. Grønland havde dengang nærmest tropisk klima.
Min egen logik siger mig, at med et unormalt varmt klima, udvikler naturen selv en reguleringsmekanisme i form af havets umådelige mængder af alger, som gennem millioner af år indbygger overskuddet af CO2 i jordskorpen. Det vil altid ske, for alle disse algetyper eksisterer stadig. De er klar til nye opgaver. De behøver blot overskud af CO2 for at opformeres og for igen at bringe CO2 indholdet ned på det ”normale”. Den mekanisme sker uden vor medvirken; men ved d medvirken af solenergi. Processen er altid i gang.
Syreregnen foregår altid ved recirkulation af drivhusgasserne som beskrevet ovenfor. Hvor aflejringer af kalk, kridt osv. kommer op til overfladen, sker der en nedbrydning med syreholdig nedbør. Det har altid været tilfældet. Drypstens grotter og de huler, som Cro-manion levede i for 100.000 år siden, er dannet på denne måde, længe før industrialiseringen.
Kalkstensklipper nedbrydes af syreregn
Overalt på jorden findes karske dannelser, som nedbryder CaCO3 og returnerer CO2 til atmosfæren til ny regn med kulsyre. Processerne er med mange eksempler beskrevet i mit Geologi atlas: Geologica på siderne 480 til 510 -se www.ullmann-publishing.com.
Jeg regner selv med, at fænomenet er en væsentlig faktor ved nedbrydningen af Møns klint. Den nu nedstyrtede Dronningestol er måske sidste rest af en række lignende blokke, som har strakt sig langt ud i havet. Se ligheden med illustrationerne i Geologica.
Om energi: Selvfølgelig skal vi spare på CO2 udledningen, fordi de fossile brændstofreserver, som vor velfærd er baseret på, er begrænsede og endelige.
Og det er jo også det, de grønne planer tager sigte på.
Vindmøller er ikke nok, fordi de stadig skal suppleres med fossil forurenende energi.
Formålet med dette bidrag er at henlede videnskabens opmærksomhed på andre klimaløsninger.
Kan man for eksempel ved borekærner i kalklag drage slutninger om atmosfærens indhold af CO2, da de dannedes; i lighed med is-borekærner fra Grønland?
Ved at hjælpe de encellede alger med optagelsen af CO2 i havmiljøet, kan man måske fodre dem med CaO, brændt kalk i pulverform, hvor de florerer, så der er rigelig Ca til stede til algernes trivsel og dannelse af koraller. Den CO2, der undviger ved brænding af kalk til CaO, vil hurtigt falde som syreregn.
Andre algetyper som plankton skal måske fodres med mineraler til deres opformering for at kunne danne nye olieforekomster baseret på deres organiske indhold som i Tertiærtiden.
Bidraget her skal betragtes som en øjenåbner for de muligheder videnskaben har for at afsløre de processer, som naturen har benyttet i millioner af år til regulering af CO2 balancen.
Denne viden kan være betydningsfuld for klimadebatten og spare os for fremtidige meningsløse indgreb.
Citat: Overlæge Anders Bruun Laursen, Jyllandsposten d. 2/1 2009:
”Hvorfor fortæller politikerne ikke os, at ETS udledningshandelen er en klimamæssigt helt unødvendig ekstra beskatning i en krisetid. De skylder os en begrundelse”.
JS: Fordi det kræver en omfattende omskoling af utallige overflødige forskerstillinger.
Karsk er nedbrydning af Kalk eller Kridt bjergarter på grund af syreregn, forårsaget af drivhusgasser. Se drypstens grotter og klippehuler.
Dolomitterne dannedes i Ordovicium for 450 mio år siden som kalkaflejringer på bunden af et dybhav. Ved landhævninger udgør de nu en alpetop i Schweiz. Den eroderes stærkt af syreregn, som dannes i skyer over Tyskland. De blæser mod syd fra Østersøen og Nordøens kystegne mod syd til Schweiz, hvor der falder 3000 mm regn, indeholdende al opsamlet drivhusgas fra hele Tyskland.
Er vi ved at ende i et CO2 underskud Flemming Juncker 2001-05-18