Kommunalreformerne i 1970 og 2007 har på under 40 år reduceret antallet af demokratiske platforme med 93 procent. Fra 1.100 sogne og kommuner til blot 98. Det er ikke bare tal; det er en systematisk afvikling af det nære demokrati.
I sognerådenes tid kunne én ansat styre en kommunes regnskaber. I dag har velfærdsstatens vokseværk, som ikke mindst de gamle partier har en aktie i, professionaliseret administrationen ihjel. Lokalkendskab er udskiftet med akademisk kold udregning. Systemet er måske blevet mere effektivt på papiret, men det har mistet forbindelsen til de borgere, det skal tjene. For centraladministrationen er det lettere at styre 98 enheder end 1.100, men prisen er høj: Demokratiet gror ikke længere nedefra gennem et vidtforgrenet sogneråds-rodnet; det dikteres nu af paroler fra ”lovfabrikken” på Christiansborg.
Et aktuelt eksempel på denne topstyring ser vi med BNBO (boringsnære beskyttelsesområder). Her presses Lolland Kommune af ministeren til at gennemføre sprøjteforbud, som sandsynligvis ville falde med et brag ved en uvildig miljøvurdering. Man pålægger landbruget tab i udbytte på 30-40 procent og borgerne en ekstraregning, uden dokumenteret effekt på drikkevandet. Det er symbolpolitik overført fra stat til kommune, uden blik for de lokale realiteter.
Når under 3 procent af befolkningen i dag er medlem af et politisk parti – mod 20 procent i 1970 – står de folkevalgte på et ekstremt spinkelt fundament. Dengang kunne magthaverne drages til ansvar ansigt til ansigt. I dag gemmer man sig bag forvaltninger og teknokratiske bekendtgørelser.
Hvis ikke vores lokalpolitikere vågner op og indser, hvor svagt deres mandat reelt er funderet, ender de som folkefjender frem for folkevenner. Derfor er kritisk presse vigtigere end nogensinde.
At lokale politikere har følt sig stødt over Folketidendes dækning, er ikke et tegn på dårlig journalistik, men på et nødvendigt demokratisk eftersyn. En fri presse skal ikke stryge magten med hårene – den skal holde den fast på ansvaret over for borgerne.
Steen Steensen skriver den 9. aug. 2000 i Nordjysk Stifstidende: Er folkevalgte ven eller fjende
