Stævning af Borgmester
Vordingborg Kommune v/ borgmester Elvar Thomsen
Sagsøgte tilpligtes:
- at standse den nuværende tømningsordning for trix- septiktanke.
- at anerkende at have overtrådt miljølovens § 3 stk. l & 2
- at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil.
SAGSFREMSTILLING:
Som sagens bilag l- 6 fremlægges korrespondance med Vordingborg kommune fra 26. april 1996 til 15. august 1996.
Sagsøgte opfordres til at dokumentere:
(numrene refererer til punkterne i bilag 3 og 4, se også bilag 7)
3) at mængden af suspenderet stof vil være 76,5 kg tørstof fra en normalhusstand pr år.
3) at tømningsbehovet volumemæssigt er 830 liter fra en normalhusstand pr år.
4) at forklare hvorfor teknisk forvaltning ikke tillægger det nogen betydning at det kun er det udrådnede slam der skal fjernes ved en tømning.
5) at forklare hvorfor teknisk forvaltning ikke ønsker at fa omsat flydelaget til udrådnet slam.
6) at dokumentere at en tømning ikke indvirker negativt på den etablerede bakteriekultur.
Angående pkt. 4 i den nedlagte påstand henvises til miljølovens §§ 51 og 49, se bilag 6.
I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 er henvist til miljølovens §§ 4, 5, l l, stk. 2, og 83 stk. 2.
Der tages forbehold for at fremkomme med yderligere påstande og beviser.
I henhold hertil indkaldes sagsøgte til at give møde i Retten i Vordingborg på den af retten nedenfor anførte dag og tid for der at svare for sig samt fremlægge de dokumenter, man vil påberåbe sig.
Vordingborg den 20. august 1996
sign. Jørn Rasmussen
Bilag, der vedlægges:
Bilag l- 6: Korrespondance med Vordingborg kommune Bilag 7 -. Side 21 fra Miljøstyrelsens
Rapport nr. 16 fra 1990.
Svarskrift nr.1 fra kommunen
Dato: 11. oktober 1996
Vedr.: Stævning i sag om tømningsordning for trixtanke i Vordingborg.
Med henvisning til Deres brev af 20. august 1996 med stævning af Vordingborg kommune for standsning af den nuværende tømningsordning for trix- og septiktanke m.v. kommenteres Deres brev med henvisning til de opstillede punkter l. – 3.
Ad l.
Tømningsordningen standses ikke, da den er etableret på grundlag af “Regulativ for tømningsordning for trix- og septiktanke i Vordingborg kommune” vedtaget af Vordingborg byråd den 28. juni 1989.
Tømningsregulativet er vedtaget på grundlag af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 kap. 4.3.4 og med nuværende lovhjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 3 l 0 af 25. april 1994.
Ad 2.
Da de to bekendtgørelser er udstedt i medfør af gældende miljøbeskyttelseslov kapitel 4, ses den ikke at være i strid med § 3 stk. 2 og 3.
Ad 3.
Politiets bistand ved tømningerne i 1992 og 1993 har vi anmodet om med henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 87 stk. 2.
Med henvisning til Deres opfordring til at dokumentere de med 3) – 6) anførte punkter skal det bemærkes, at disse oplysninger er angivet af teknisk forvaltning efter bedste evne for at hjælpe Dem til en forståelse af, hvordan en trixtank virker. Såfremt De har behov for at drøfte det rigtige og videre nødvendige efter Miljøstyres skrift nr. 16 fra 1990 om Septiktanke, må De henvende Dem til Miljøstyrelsen.
sign. Klaus Roos Stadsingeniør
Preben Larsen Afd. ing
Replik nr. 1 fra sagsøger
Vordingborg den 19. optober 1996
vedr. Stævning i sag om tømningsordning.Med henvisning til Deres brev af 11. okt. 1996, følger hermed en replik.
For det første vil jeg bemærke at det er Elvar Thomsen der er stævnet, og de eneste der er underskriftsbemyndigede for kommunen er borgmesteren og kommunaldirektøren. En kopi af dette brev samt kopi af brevet af 11. okt. vil blive sendt til dommeren, da jeg er i tvivl om brevets retsgyldighed, fordi ingen af disse personer har skrevet under.
Ad 2. opfatter jeg således:
Bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 og bekendtgørelse nr. 3 l 0 af 25. april 1994 er udstedt i medfør af gældende miljøbeskyttelseslov kapitel 4. Jeg forstår ikke hvordan en bekendtgørelse fra 1982 kan henvise til -en lov der er vedtaget i 1991.
I øvrigt er der ingen stk. 3 under §3 i den gældende miljøbeskyttelseslov jeg er i besiddelse af.
I brevet er der ikke gendrevet noget af det, som der står i stævningen. Der henvises specielt til mit brev til kommunaldirektøren af 21. juli 1996. Jeg må derfor anmode kommunen om at indfri de krav, der er anført i stævningen eller møde i retten den 3. december 1996.
sign. Jørn Rasmussen
Svarskrift nr. 2 fra kommunen
Dato: 18. november 1996
Vedr.: Stævning i sag om tømningsordningen for trixtanke i Vordingborg.
Med henvisning til Deres brev af 19. oktober 1996, følger hermed duplik.
Om Deres bemærkning l ad 2. om lovgrundlaget for tømningsordningen skal det bemærkes, at der siden 1982 har været et fortsat sammenhængende grundlag for den fælles tømningsordning, idet grundlaget er opretholdt i miljøloven ved de efterfølgende revisioner.
Vordingborg kommunes regulativ for tømningsordning for trix- og septiktanke af 28. juni 1989 er vedtaget med grundlag i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. 12. 1982 om miljøreglement kap. 4. 3. 4 og 6. 5.
Ved vedtagelsen af ændring af miljøbeskyttelsesloven offentliggjort i lovbekendtgørelse nr. 358 af 6. juni 1991 ophæves bekendtgørelse nr. 664 med undtagelse af kap. 4. 3. 4 og 6. 5. Det vil sige at disse efter lovrevisionen fortsat er gældende og danner grundlag for tømningsordningen.
Miljøministeriet udsender den 25. april 1994 bekendtgørelse nr. 310 om spildevandstilladelser mv. Heri omhandler kapitel 13, Tømningsordninger, og kapitel 18, Ikrafttrædelse. I det sidste kapitel bestemmes, at kapitel 4. 3. 4 og 6. 5 i bekendtgørelse nr 664 af 16, december 1982 om miljøreglement ophæves. Dette betyder at grundlaget for tømningsordningen videreføres fra bekendtgørelse nr. 664 til nr. 3l0.
Herved er der sammenhæng i grundlaget for Vordingborg kommunes tømningsordning fra 1982 udgaven af miljøbeskyttelsesloven til 1991 udgaven.
Vordingborg kommunes regulativ for tømning af trix- og septiktanke er også i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 310, hvorfor man ikke har fundet det nødvendigt at gå ind og lave en revision af regulativteksten.
Det er rigtigt at miljøbeskyttelsesloven ikke indeholder en § 3 stk. 3. I vort svar af 11. oktober 1996 under ad 2. er der naturligvis henvist til miljølovens § 3 stk. l og 2.
Vordingborg kommunes tømningsordning har sit grundlag i den gældende miljølov, og man finder derfor ikke i den nuværende situation at kunne deltage i drøftelsen af rigtigheden i Miljøstyrelsens rapport nr. 16 fra 1990.
sign.
| Klaus Roos Stadsingeniør | Preben Larsen Afd. ing. |
Svarskrift nr. 3 fra kommunen
Dato: 16. december 1996
I forsættelse af mødet i retten den 13.12.1996 ad 3 fremsendes hermed kommunens oplysning om grundlaget fir vor anmodning om Politiets hjælp til at gennemføre tømningerne i 1992 og 1993.
Da den kommunale slamsuger blev hindret i at tømme tanken, har Vordingborg kommune anmodet om Politiets bistand efter bestemmelserne i Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 358 af 6. juni 1991 med ikrafttræden den 1. januar 1992. Kommunen har ved henvendelse til Politiet henvist til lovens § 87 stk. 1 og 2, som vedlægges i kopi.
sign. Preben Larsen
Replik nr. 2 fra sagsøger
Svarskrift til brev af 16.12.96
Vordingborg kommune hævder at miljølovens §87 stk. 1 & 2 fra 1. januar 1992 kunne anvendes til at bede politiet om assistance ved tømning af hustanke.
Da lovbekendtgørelse nr. 358 af 6. juni 1991 trådte i kraft den 1. januar 1992, afløste den ikke bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 som var gældende vedr. tømning af hustanke. Den blev først ophævet med bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994.
Dette bekræftes i øvrigt af svar til undertegnede fra politimesteren den 12. oktober 1995, og fra Vordingborg kommune i svarskrift af 18. november til denne sag.
sign. Jørn Rasmussen
Replik nr. 3 fra sagsøger
Vordingborg den 14. jan 1997
Retten i Vordingborg
Kirketorvet 16
4760 Vordingborg
att. Dommeren
Sag nr. BS 458/96 Jørn Rasmussen mod Vordingborg kommune
Hermed fremsendes, som aftalt på retsmødet den 13. dec 1996, skriftlig dokumentation på at Vordingborg kommune overtræder miljølovens § 3 stk. 1 & 2 med den nuværende årlige tømningsordning af hustanke.
En kort historisk tilbageblik:
I 1982 gav Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december mulighed for at indføre en kommunal tømningsordning. Vordingborg kommune indførte den 28. Juni 1989 en sådan ordning. I bekendtgørelse nr. 664 §15.1 står at med bøde eller hæfte straffes den, der undlader at efterkomme påbud af en tømning. Det er først med bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 at tømningsordningen giver lovhjemmel til at anmode politiet om hjælp til effektuering af tømningsordninger. Men samtidig med at lovgivningen giver myndighederne mulighed for at benytte sig af politiets hjælp, er kravet til kvaliteten af miljøforanstaltninger strammet op jf. miljølovens § 3, hvor der bl.a. står:
Til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på.
- de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og
- hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.
Hvor meget affald kommer der fra en husstand:
Ved litteratursøgning er fundet frem til at en person “afleverer” følgende pr døgn:
I bogen “Spildevands Teknik” af Leif Winther henvises til svenske undersøgelser der siger at husspildevand indeholder 36 gr. fra køkken, 22 gr. fra baderum, 19 gr. fra vaskerum og 53 gr. fra toilet. Således udledes der i alt 130 gr. pr døgn. Det giver 47,5 kg pr år.
I bogen “Vandforurening” af civ. ingeniør dr. phil. i virologi og immunologi Ebba Lund nævnes at spildevand består af 99,95% vand og 0,05% stoffer. Hvis en person bruger 250 liter vand om dagen, giver det 125 gr. slam eller 45,6 kg om året.
Politikkens lægebog af professor dr. med. M. Bjørnboe siger 100 gr. afføring med 75% vand. Det giver 9,1 kg slam pr år.
I bogen “Vrøvl med maven” af Rie Møller nævnes 150 gr. med 50-60% vand. Det giver 24,6 kg pr år.
I bogen “Ernæring I” af Bodil Hansen er også nævnt 150 gr. men med 50-75% vand. Det giver 20,5 kg pr år.
Før bakterieaktivitet skulle afledning fra en hustank pr person derfor teoretisk være:
- Fra køkken, baderum, vaskerum og toilet ca. 47 kg/år.
- Fra toilet alene ca. 20 kg/år.
I efteråret 1993 fik jeg oplyst af Inge Faldager DTI, at myndighedernes grundlag for tømningsordningen er “Teknisk vejledning i kloakmesterarbejde” af Knud Erichsen, 1964 og “Vejledning i afløbsfaget” af Olaf Forchhammer, 1947. Olaf Forchhammer er citeret på side 19, 20, 21 og 22 i Miljøstyrelsens rapport nr. 16 om Spildevandsforskning.
I bogen “Teknisk vejledning i kloak-mesterarbejde” står der på side 158: Hensigten med en hustank er, at slammet, der bundfælder sig i tanken, ved bakterievirksomhed skal rådne eller gære, således at kun en ringe del bliver tilbage. Det skal bemærkes, at selv ved de bedste virkende tanke vil der mindst være 1/5-del af den tilførte slammængde tilbage efter udrådningen. Dvs. at imellem 80- og 0% bliver omsat. Dette forklarer formodentlig den store spredning på 10 til 240 liter slam pr år, der er omtalt på side 34 i rapport nr. 16.
Efter bakterieaktivitet skulle afledning fra en hustank pr person derfor teoretisk være:
- Fra køkken, baderum, vaskerum og toilet ca. 9 – 47 kg/år.
- Fra toilet alene ca. 4 – 20 kg/år.
I min trixtank er der plads til 500 kg udrådnet materiale. Med 80 og 0% bakterievirksomhed skulle behovet for tømning derfor være (500/9)-(500/47) hvert 50-10 år.
I en gns. husstand med 2,5 PE, som kommunen regner med (50/2,5)-(10/2,5) hvert 20- 4 år.
Med en omsætning af det tilledte spildevand på 40% vil behovet for tømning af min trixtank være en gang hvert 30 år.
På side 21 i rapport nr. 16 står at ved oprensningen bør det påses, at kun den udrådnede slam optages, hvorimod den ikke udrådnede slam må forblive i tanken, således at bakterievirksomheden kan forsætte uforandret. Videre i samme afsnit står at det slamlag der for det meste samler sig i overfladen, bør jævnlig stødes ned, for at det kan deltage i gæringen sammen med det øvrige slam.
Kommunen tilsidesætter begge anbefalinger ved tømning af en hustank, da hele indholdet af tanken bliver tømt hvert år. Dette er en krænkelse af miljølovens § 3, da det medfører et unødigt energiforbrug og en ustabil bakteriekultur. Når bakteriekulturen bliver ustabil, er der en risiko for at spildevandet passerer hustanken med en ringere omsætning og dermed større udledning af affaldsstoffer til det eksterne miljø.
Teknologisk institut har i 1986 afprøvet en trixtanks evne til at tilbageholde slam. Afprøvningen blev udført med kunstigt slam bestående af plastperler med en massefylde på 1050 kg/m3. Resultaterne viste at tanken fungerede ens, hvad enten den var fyldt med slam, eller den lige var tømt.
Der er derfor intet belæg for, at en hustank skal tømmes før slamdepotet er fyldt.
Da ovenstående hviler på en del teori, vil jeg supplere med følgende: Jeg erhvervede ejendommen Pileallé 5 i 1980, og der var blevet etableret en hustank i 1976. Tanken blev tømt første gang af kommunen i 1989 uden at slamdepotet var fyldt op. Inden 1989 var der en behagelig humusagtig lugt ved tilsyn af tanken. Efter kommunen begyndte på tømningsordningen er lugten blevet mere ram.
Under domsforhandlingen agter jeg at fremføre minimum 3 vidner.
sign. Jørn Rasmussen
Kopi til Vordingborg kommune ved Preben Larsen
Svar nr. 4 fra kommunen
Dato: 30. januar 1997
BS 458/96. Jørn Rasmussen mod Vordingborg kommune.
Efter aftale ved møde den 28. januar 1997 fremsender Vordingborg kommune herved bemærkninger til Jørn Rasmussens brev til Retten dateret den 14. januar 1997.
Indledningsvis vil jeg slå fast, at Vordingborg kommunes tømningsordning er indført efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16.12. 1982 om miljøreglement kap. 4. 3. 4, der lyder:
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres fælles bortførsel af latrin. l så fald er enhver husejer forpligtet til at gøre brug af ordningen og herfor betale den af kommunalbestyrelsen fastsatte afgift.
Tømningsordningen videreføres i dag efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 3l0 af 25. 04. 1994 om spildevandstilladelser m. v. § 40, der lyder:
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller i dele af denne skal gennemføres fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen.
Begge bekendtgørelser er udsendt med hjemmel i Lov om miljøbeskyttelse. Ordninger der er lavet på grundlag af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven kan grundliggende ikke være i strid med miljølovens § 3.
Ved Jørn Rasmussens gennemgang af belastningen på en trixtank anvendes tal for det tørre materiale, der tilbageholdes i tanken. Når materialet ligger i tanken, er det opslemmet i vand, således at tørstoffet i slammet varierer mellem 0 og ca. 5 %. Det betyder, at det nødvendige slamlager er mere end ca. 20 gange større end volumnet af det tørre stof, eller i størrelsesordenen ca. 20 x 30 l = 600 l. Når der tages hensyn til dette, er Jørn Rasmussens tal på linie med kommunens tal, som de fremgår nedenfor.
Forud for Jørn Rasmussens beslutning om at indbringe spørgsmålet om tømningsordningen for Retten, har der været skrevet om sagen. Jørn Rasmussen har medsendt en del af dette ved fremsendelsen af sagen til retten. Her vil jeg henvise til hans bilag 3 som er et brev af 2l. juni 1996 til Vordingborg kommune med 7 spørgsmål og bilag 4, som er kommunens svar.
Bilag 3, Spørgsmål 3.
l rapport nr. 16 side 19 står at hensigten med en hustank er at slammen, der bundfælder sig i tanken, ved bakterievirksomhed skal rådne eller gære, således at kun en ringe del er tilbage. I bekendtgørelse nr. 3l0 af 25. 04. 1994 § 3 stk. 3 står at l person “afleverer” 21,6 kg organisk stof pr år.
Hvor stor en del af de 21,6 kg regner teknisk forvaltning med at bakterievirksomheden omsætter? Med en slamvolume på 750 l i en trixtank hvor ofte er en tømning påkrævet? Hvor ofte er en tømning påkrævet i en gens. husstand med en trixtank på 750 l.?
Bilag 4 svar på spørgsmål 3.
Ad 3. I bekendtgørelsens § 3, stk. 3 står
“Stk. 3. Ved 1 personækvivalent (PE) forstås 21,6 kg organisk stof/år målt som BIS, 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,5 kg total fosforlår,”
hvilket betyder, at den samlede årlige mængde organisk stof i løbet af 5 døgn forbruger 21.6 kg ilt til “forrådnelse”. Der vil fortsat være et iltforbrug ud over de 5 døgn til at færdigøre nedbrydningen.
Et mere relevant mål for forureningen er målingen af suspenderet stof i afløbet. Suspenderet stof er partikler, der kan filtreres ud af vandet på en standardiseret måde. Det suspenderede stof kan delvis bundfældes i en septiktank. Eksempelvis er B15 forbruget højt for sukker, men sukker er opløst organisk materiale, som vil løbe gennem septiktanken uden at udskilles. Et andet organisk materiale, som en gulerodsstump vil have et lavt BIS forbrug, men målt over en længere periode et noget større forbrug, da nedbrydningsprocessen er forholdsvis lang.
En septiktank, indrettet efter de nu gældende forskrifter DS 440, Dansk Ingeniørforenings norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning af september 1983, regner med et samlet volumen for 1 bolig på 2.000 l fordelt på 800 l vandvolumen, 900 l slamvolumen og 300 l flydeslamvolumen.
Tager man udgangspunkt i et standard vandforbrug for en husstand på 170 m3 pr år, med et indhold af suspenderet stof på 450 mg/l, hvilket svarer til tykt husspildevand målt på et kommunalt renseanlæg, vil mængden af suspenderet stof være 76,5 kg tørstof.
| Septiktanken forudsættes at tilbageholde 50 % ialt | 38 kg |
| Der sker en omdannelse af det tilbageholdte skønnet til en l/3 reduktion | 13 kg |
| Tilbage i tanken | 25 kg |
Tørstofindholdet i det tilbageholdte slam varierer fra overkant af slamspejl til bund mellem 0 og ca. 5%. Regnes med et gennemsnit på 3% vil slammet fylde 25 x 100 / 3 = 830 l.
Ud fra den opstillede beregning er det nødvendigt at en tank med 750 l slamvolumen tømmes lidt oftere end l gang årligt.
Som der er nævnt ovenfor er reglerne for trixtanke m.v. nu beskrevet i Dansk Standard 440. I forbindelse med kravsbeskrivelsen til det mekaniske renseanlæg ( som kan være en septiktank eller trixtank), er der også anført en vejledning, der angiver, hvornår normens krav vil anses for opfyldt. Her angives, at det nødvendige volumen ved en årlig tømning af tanken for l bolig til 2.000 l fordelt på 800 l vandvolumen, 900 l slamvolumen og 300 l flydeslamvolulnen.
Ved indførelsen af tømningsordnlngen besluttede byrådet at ordningen skulle være ens for alle ejendomme tilsluttet ordningen, for at gøre den let at administrere og derfor også billig for de tilsluttede ejendomme. Tømningsudgiften pr ejendom er i 1997 på ialt 240,00 kr. inkl. moms for normaltømning af 1 tank.
sign.
Preben Larsen Afd. ing.
Bilag- Fotokopi af side 14 af DS 440 mindre afløbsanlæg med nedsivning, vejledning om det mekaniske renseanlæg.
En byretsdommers underlige logik
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
RETTEN I VORDINGBORG
Den 8. april 1997 af sagdes i retten i Vordingborg i BS. 458/96
Jørn Rasmussen, Pileallé 5, 4760 Vordingborg
mod
Vordingborg kommune v/ borgmester Elvar Thomsen Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
sålydende
- l. at standse den nuværende tømningsordning for trix-septiktanke.
- 2. at anerkende at have overtrådt miljølovens § 3 stk. l. og 2.
- 3. at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil.
Til støtte for sin påstand vedrørende tømningsordningen har sagsøgeren gjort gældende, at denne ikke opfylder kravene efter miljølovens § 3 stk. l, og stk. 2 og derfor bør ophæves. I denne forbindelse har sagsøger navnlig henvist til miljøstyrelsens rapport nr. 16 fra 1990.
Med hensyn til påstanden vedrørende politiets bistand har sagsøger gjort gældende, at der først ved bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 er givet hjemmel til at anmode politiet om hjælp til effektuering af tømningsordninger.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Vedrørende post l og 2 har sagsøgte gjort gældende, at tømningsordningen er etableret på grundlag af “Regulativ for tømningsordning for trix- og septiktanke i Vordingborg kommune” vedtaget af Vordingborg byråd den 28. juni 1989 på grundlag af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 kap. 4.3.4 og med nuværende hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994. Disse bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i tidligere og nugældende miljøbeskyttelseslov. Sagsøgte har bestridt, at tømningsordningen er i strid med miljølovens § 3 stk. l, og stk. 2.
Med hensyn til påstandens post 3 har sagsøgte gjort gældende, at der efter miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. l, og stk. 2, har været hjemmel til at anmode om politiets bistand.
Der er under sagen afgivet vidneforklaring af:
- Sagsøger
- Bjørn V. Jørgensen
- Christian Sørensen
- Erik Lauridtsen
Sagsøgeren har forklaret, at han i 1996 talte med Sven Sibbern, der er formand for teknisk udvalg, om tømningsordningen. Sven Sibbern nævnte under denne samtale, at han var nødt til at tro på, hvad de ansatte og ikke hvad borgerne sagde.
Bjørn V. Jørgensen har forklaret, at han har et hus på Masnedø med trix- eller septiktank. Når tanken bliver tømt ved Vordingborg kommunes foranstaltning, bliver den tømt fuldstændigt for slam, og det lugter, og gæringsprocessen vil ikke starte, før end han lægger noget fiskeaffald ned i tanken. Inden tømningsordningen blev etableret, var der ingen problemer.
Christian Sørensen, der ligeledes har et hus på Masnedø med septiktank, har forklaret, at tanken indtil tømningsordningen virkede upåklageligt. Han kunne nøjes med at tømme den ca. hver 5 år. Nu bevirker den årlige tømning, at gæringsprocessen ikke går igang.
Erik Lauridtsen har forklaret, at han ligeledes har et hus på Masnedø med septiktank. Tanken er 5-6 meter dyb. Når tanken bliver tømt ved kommunens foranstaltning, løber der noget vand tilbage i tanken, og det kommer til at stinke, idet gæringsprocessen ikke kommer i gang. Inden tømningsordningen blev etableret, var der ingen lugtgener, og han havde sidste gang tømt den i 1982. Kommunen har selv en septiktank på Masnedø. Denne tank er ikke omfattet af tømningsordningen.
Retten skal udtale:
Det er ubestridt, at der i miljøbeskyttelseslovgivningen har været og fortsat er formel hjemmel til at indføre en tømningsordning som den omhandlede.
Det er endvidere ubestridt, at bundfældningstankes rensningseffekt ikke er endeligt fastlagt. Retten finder det dog ikke godtgjort, at den omhandlede tømningsordning er miljøskadelig eller i strid med principperne i miljølovens § 3. Sagsøgte frifindes derfor for påstandens post l, og 2.
Med hensyn til påstandens post 3. giver miljøbeskyttelseslovens § 87, stk. 2, sagsøgte hjemmel til at rekvirere politiets bistand. Da det ovenfor er lagt til grund, at den etablerede tømningsordning var lovlig, frifindes sagsøgte derfor også for påstandens post 2.
THI KENDES FOR RET
Sagsøgte Vordingborg kommune frifindes.
sagens omkostninger ophæves.
Ulf Andersen
Ankeskrivelse til Østre Landsret
Vordingborg den 5. maj 1997
Østre Landsret
Bredgade 59
1260 København K vedr. Ankestævning
Undertegnede anmoder hermed om at anke afsagte dom af 8. april 1997 i retten i Vordingborg (modtaget med posten den 10. april 1997).
Sagen drejer sig om Vordingborg kommunes tømningsordning for hustanke.
Den afsagte dom er yderst mangelfuld og ulogisk i sin konklusion.
Trods en omfattende bevisførelse, for at den iværksatte tømningsordning højst sandsynlig er til skade for miljøet, konkludere retten at det ikke er godtgjort at ordningen er miljøskadelig.
Det er jo at vende tingene fuldstændig på hovedet. Enhver tvivl må komme miljøet til gode. Retten udtaler også at bundfældningstankes rensningseffekt ikke er ikke endeligt fastlagt.
Under de afholdte 3 retsmøder og domsforhandling havde dommeren ingen til at bistå sig med notatføring mv. så han bedre kunne koncentrere sig om sagens indhold. De afledte spørgsmål vidner om at det havde været ønskeligt. Det havde også været ønskeligt at der til underbygning af rettens udtalelser havde været henvist til en faglig uvildig kompetent instans.
Sagens punkt 3, der handler om politiets bistand til tømningsordningen, udtaler retten at når tømningsordningen ikke strider imod det miljøgavnlige, er kommunen i sin gode ret til at rekvirere politiets hjælp. De paragraffer, der under bevisførelsen er henvist til, i bekendtgørelser og miljølove, undlader retten at forholde sig til. Retten undlader hermed af forholde sig til den juridiske side, men begrunder frifindelsen af kommunen, med det miljømæssige aspekt!
Retsplejelovens § 366 stk. 1 og stk 2 findes derfor ikke at være opfyldt.
med venlig hilsen
sign. Jørn Rasmussen
Bilag:
3 kopier af ovenstående
1 kopi af domsudskrift
1 check á kr 750,- til retsafgiften
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
Den 12. december 1997 kl. 09:30 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bredgade 59, 1260 København K.
Som dommer fungerede landsdommer Teilmann.
Der foretages udvidet forberedende møde i sagen
14. afd. a.s. nr. B-1288-97: Jørn Rasmussen
mod
Vordingborg Kommune v/borgmester
Elvar Thomsen.
Appellanten var mødt.
For indstævnte mødte afdelingsingeniør Preben Larsen.
Sagen har været skriftligt forberedt.
Der fremlagdes ankestævning modtaget i Østre Landsret den 6. maj 1997, udskrift af dombogen for retten i Vordingborg af 8. april 1997, svarskrivelse dateret den 16. juni 1997 med bilag 1-2, svarskrivelse (replik nr. 1) dateret 20. september 1997, duplik dateret 31. oktober 1997, byrettens processkrifter, bilag 1-7, sagsfremstilling med bilag 1-12 samt bilag A.
Sagen drøftedes.
Retsformanden tilkendegav i relation til de nedlagte påstande, at landsretten ikke har mulighed for nærmere at vurdere hensigtsmæssigheden af den af kommunen etablerede tømningsordning for trix~tanke, men alene kan afgøre, om ordningen har hjemmel i og ikke åbenbart strider mod loven, og om kommunen har handlet i strid med loven ved at have rekvireret politiets bistand i det skete omfang. Retsformanden henstillede derfor til Jørn Rasmussen at overveje, om han ved at slå sig sammen med en gruppe af lodsejere på Masnedø, der deler hans opfattelse, på mere hensigtsmæssig måde end ved at gennemføre den anlagte retssag kan komme i dialog med kommunen med henblik på at fremme de under sagen berørte interesser.
Jørn Rasmussen ønskede sagen berammet til domsforhandling, der fastsattes til den 9. februar 1999 kl. 9.30.
Dersom kommunen møder uden advokat, skal den mødende medarbejder have fuldmagt til at repræsentere kommunen under domsforhandlingen.
Retten hævet.
Heidi Harboe
overassistent
Septictankreferencer – samlet af Egon Erling Pedersen, Næstved
Bogen: “Ernæring 1” af Bodil Hansen, på side 18: “Koncentreres indholdet således, at fæces, når den passerer endetarmen, normalt kun udgør ca. 150 gram med et væskeindhold på 50 – 75%.”Bogen: “Politikens Lægebog” af professor M. Bjørneboe, på side 130: “Normalt vil der være ca. 100 gram afføring i døgnet, hvoraf ca. 3/4 er vand.”Bogen: “Vrøvl med maven” af Rie Møller, på side 11: vil resultatet blive ca. 150 gram afføring i døgnet med et væskeindhold på ca. 50 – 60%.”
Bogen: “Teknisk hygiejne – Spildevandsteknik” af Leif Winther m/flere, på side 20: “Der findes ingen detaljerede danske undersøgelser af husspildevandets oprindelse og sammensætning, men i Sverige gennemførtes i 1965 en undersøgelse af spildevandet fra en boligblok. I tabel 2.5 nævnes, at der udledes følgende:
- fra køkken 36 -gram pr. person pr. døgn
- baderum 22 –
- vaskerum 19 –
- toilet 53 –
- I alt 130 gram pr. person pr. døgn.”
“Vandforurening” af civilingeniør, dr. Phil., professor i virologi og immunologi ved det kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Ebba Lund, side 81: “Spildevand består af 99,95% vand og 0,05% stoffer.Bogen: “Introduktion til omgivelseshygiejne” af Sven Erik Jørgensen, på side 38: “Én person forbruger 250 liter vand i døgnet.”
Bogen: “Miljøstyrelsens cirkulære nr. 73 af 2 l. April 1980, kapitel 3 § 4 stk. 2c, anviser følgende: Slam fra bundfældningstanke bortskaffes efter konununalbestyrelsens anvisninger. For at sikre en bundfældmingstanks funktionsdygtighed skal slam fra denne fjernes med passende mellemrum (1 – 2 år).”
Bogen: “Byggeteknisk Erfaringsfonnidling” af BYG-ERFA, side 6/88: “Det er derfor nødvendigt, hvert eller hvert andet år at få tanken tømt.”
Bogen: “Erfaringsblad 881219 (s.f.b. (50)) ” under afsnittet: “Septiktanke – Funktion og vedligeholdelse”, under punktet: “Forslag til løsning” : “En septiktank skal tømmes hvert eller hvert andet år.”
l/5 – 1996 fra D.T.I., Dansk Teknologisk Institut, Rørcentret, underskrevet af centerleder Inge Faldager: “Bundslamvoluminet og flydeslamvoluminet (i tabel V.2.2.1 fra DS 440 ‘Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning) er fastlagt ud fra et skøn over, hvor meget bundslam og flydeslam en familie på 5 personer kan producere i løbet af et år.”
15/5 – 1996 fra D.T.I. (som ovenfor) “Jeg har ikke kendskab til undersøgelser, der angiver slammængder, og slet ikke slammængder i relation til udskillelse i mekaniske renseanlæg, hvor der sker en nedbrydning af slammet i perioden mellem to tømninger.”
24/5 – 1996 fra D.T.L (som ovenfor) “Som nævnt har jeg ikke kendskab til undersøgelser vedrørende slammængder. Yderligere henvendelser vil blive afregnet til normal timepris på D.T.I., d.v.s. 735 kr/time + moms.”
28/8 – 1996 telefonisk fra D.T.I. (som ovenfor): “Jeg vil ikke svare dig! Du kan ikke få svar på dine spørgsmål!”
Bogen: “Teknisk hygiejne – Spildevandsteknik af Leif Winther m/flere, på side 346 fremgår at man kan forvente en slammængde på 1 – 1½ liter pr. person pr. døgn, med tørstofindhold på 4 – 6% for mekaniske anlæg (bundfældningstanke), hvortil septiktrixtanke må henregnes.” Angivet i brev af den 7/2 – 1997 fra Miljøstyrelsen, underskrevet af Lis M. Munk.
14/2 – 1991 fra Byrådet, Næstved Kommune, underskrevet af borgmester Henning Jensen og Henning Jaquet: “Deres argumenter for en nedsættelse af tømningshyppigheden kan ikke accepteres, da en hustank ikke er konstrueret til at fungere som et biologisk renseanlæg.”
14/6 – 1995 i brev fra Næstved Kommune, udvalget for teknik og miljø, underskrevet af byrådsmedlem Per Andersen og Erik Kryger Kaas: “Jævnfør Dansk Ingeniørforenings norm, skal et mekanisk renseanlæg, som er dimensioneret til en belastning på l – 5 fastboende personer have følgende dimensioner: Vand 800 liter, bundslam 900 liter, flydeslam 300 liter og tømmes en gang pr. år.”
Bogen: “Biologisk rensning af spildevand fra enkeltejendomme” på side 11: “I septiktanke sker en bundfældning. Endvidere dannes et flydeslam-lag øverst i tanken. Ved længere tids ophold sker en biologisk nedbrydning af slammet, som tillige koncentreres.”
3/12 – 1996 i brev fra Miljø- & Energiministeriet, vandforsynings- og spildevandskontoret, underskrevet af Lis Morthorst Munk: “Derimod finder Miljøstyrelsen det mere realistisk at tage udgangspunkt i en slamproduktion på l l½ liter pr. person pr. døgn, hvilket giver en årlig slamproduktion på 365 – 550 liter pr. person.”
7/2 – 1997 i brev fra Miljø- & Energiministeriet (som ovenfor):
Citat fra “Septiktanke” side 36 i Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen – nr. 16,1990: “Det er vanskeligt at få overblik over, hvor store slammængder, der produceres i bundfældningstanke. Ved tømninger med slamsuger varierer slammængder mellem 0,5 – 3 kubikmeter/husstand/år og tørstofindholdet i slammet mellem 0,5 – 4%.”
1/5 – 1997 i brev fra Miljø- & Energiministeriet (som ovenfor), underskrevet af kontorchef Tony ChriSteensen: “Miljøstyrelsen kan dermed alene rådgive kommunerne på området og har altså ingen kompetence til at fastsætte tømningshyppigheder. “Miljøstyrelsen har i øvrigt ikke udsendt noget generelt vejledningsmateriale herom.”
Bogen: Septiktanke”, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 16, 1990 , punkt 4,4 side 34: “Undersøgelser i Canada, U.S.A. og Sverige viser slammængder på 70 – 140 l/Pe pr. år. Norsk undersøgelse har middelværdien ll0 l/Pe pr. år.”
“Den slammængde, som regnes med i Danmark, nemlig 200 l/Pe pr. år, synes således at være i overkanten.”
Bogen: “Slam från slamavskiljara och slutna tanker. lnsamling, behandling och disponering” VARAPPORT, 3 – 1988, side 81: “6.3 Ubehandlet slam fra bundfældningstanke. Enhver husejer kan selv tømme sin bundfældningstank for slam og nedgrave slammet på egen grund.” 191, kap. 4.3.
Bogen: “Håndtering af septisk slam samt industrislam” af Kjær Andreasen m/flere. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 23. 1991, side 10: “Dette (de danske erfaringstal) er betydeligt mere end angivet i franske og canadiske undersøgelser, hvor der angives en specifik slamvolumenproduktion på ca. 0,30 l/Pe/døgn eller 100 l/Pe/år.”
“Phillip et al. Angiver dog, at slamvolumemnængderne stiger kraftigt, hvis tømningsintervallet er kortere end et år, idet der ikke opnås en udrådning/opkoncentrering af slammet. l henhold til fig. 2.1 opnås der således først en stabil drift efter ca. l år.”
Side 11: “Ud fra ovenstående undersøgelser synes det normalt benyttede danske erfaringstal på 400 l/Pe/år for slamtilvæksten at være høj – også på trods af den relativt hyppige tømningsfrekvens og den derved begrænsede slamudrådning.”
“Det er således tydeligt, at bundfældningstank med et volumen på 2.000 liter ikke behøver at blive tømt hvert år, når der er tilsluttet få Pe.”
Vordingborg kommune frikendes i trixtanksagen
Siden 1991 har det været forsøgt at få en dokumenterbar begrundelse for det miljømæssige forsvarlige i at opretholde den nuværende tømningsordning for husspildetanke.
Efter at byretten i Vordingborg havde afsagt, en på mange måde ulogisk dom, stadfæstede Østre Landsret byrettens dom den 3. april 1998. Den kan læses nedenstående i sin fulde ordlyd.
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 3. april 1998 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Teilmann, Ebbe ChriSteensen og Anne Mette Rühne (kst)). 14. afd. a.s. nr. B-1288-97: Jørn Rasmussen mod
Vordingborg Kommune v/borgmester Elvar Thomsen (nu Bent Pedersen)
Vordingborg rets dom af 8. april 1997 (BS 458/96) er anket af
Jørn Rasmussen med påstand som for byretten om, at indstævnte,
Vordingborg kommune ved borgmester Elvar Thomsen, dømmes til
- at standse den nuværende tømningsordning for trix- og septiktanke.
- at anerkende at have overtrådt miljølovens § 3, stk. l, og stk. 2.
- at anerkende at have rekvireret politiets bistand til tømning af trixtank på Pileallé 5, 4760 Vordingborg i årene 1992 og 1993 uden at have lovhjemmel dertil.
Indstævnte Vordingborg Kommune har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet forklaring af appellanten og vidnerne Erik Lauridsen og Bjørn Wiech-Jørgensen, der alle har vedstået deres forklaring for byretten. Endvidere er der afgivet vidneforklaring af Egon Erling Pedersen og afdelingsingeniør Preben Larsen.
I Miljøstyrelsens rapport nr. 16 fra 1990 om septiktanke er bl.a. gengivet følgende citat fra en lærebog i kloakmesterfaget fra 1947:
“Ved Oprensningen bør det paases, at kun den udraadnede Slam optages, f.Eks. ved Hjælp af en Slampumpe, hvorimod den ikke udraadnede Slam maa forblive i Tanken, saaledes at Bakterievirksomheden kan fortsætte udforandret. Det Slamlag, der for det meste samler sig paa Vandoverfladen, bør jævnlig stødes ned, for at det kan deltage i Gæringen sammen med det øvrige Slam”
Appellanten har supplerende forklaret, at hans trix-tank blev etableret i 1976. Indtil den første gang blev tømt af kommunen i 1989, havde den aldrig været tømt, men havde fungeret upåklageligt. Det er sket, at han har stødt slamlaget på overfladen ned, men det er ikke noget, han har gjort regelmæssigt. Da han anså tømningen for unødvendig og skadelig for den biologiske omsætning, satte han i 1990 et skilt på tanken, hvori han frabad sig tømning, men tanken blev tømt alligevel. Han henvendte sig til kommunen om sagen, men uden resultat. I 1992 og 1993 gennemtvang politiet, at kommunen kunne tømme tanken. i de følgende år lykkedes det kommunen at tømme tanken på tidspunkter, hvor appellanten ikke var hjemme. I 1996 og 1997 er tanken ikke blevet tømt, fordi appellanten har stillet en bil oven på tankens dæksel. Efter appellantens opfattelse medfører den måde, som kommunen tømmer tanken på, at den biologiske omsætning i tanken bliver forstyrret. Som det er anført i det ovenf or gengivne citat, skal tømning foregå så nænsomt, at bakteriekulturen ikke ødelægges. Når husstanden som i appellantens tilfælde kun består af een person, er det efter appellantens opfattelse kun nødvendigt at tømme en sådan tank hvert 10 – 20 år, alt efter omfanget af den biologiske omsætning, der svinger mellem 20 % og 80 % . Er der tale om en familie af normal størrelse, skal det ske hvert 4 ~ 8 år. Det var appellantens ønske, at kommunen og han i fællesskab skulle rette henvendelse til Miljøstyrelsen og få sat en forskning i gang, som kunne afklare de spørgsmål, der henstår som ubesvarede i den ovenfor omtalte rapport nr. 16, men man har ikke villet høre på ham, hvorfor et sagsanlæg var den eneste mulighed.
Erik Lauridsen har supplerende forklaret, at det kan vare op til 3/4 år, inden tanken begynder at fungere igen efter en tømning, og at der i denne tid kan være lugtgener. Det er nødvendigt at kaste fiskeaffald i tanken for at få gæringsprocessen i gang igen.
Bjørn Wiech-jørgensen har supplerende forklaret, at der hvert år har været problemer efter den kommunale tømning, og at der går 2 – 3 måneder, før gæringsprocessen går i gang igen. Egon Erling Pedersen har forklaret, at han bor i Næstved kommune. Næstved kommune indførte også en tømningsordning i 1989. Efter denne ordning afhænger antallet af tømninger af tankens rumindhold og husstandens størrelse. Vidnets tank bliver tømt 3 gange om året. De hyppige tømninger medfører, at tanken slet ikke fungerer som septiktank. Vidnet har sat sig grundigt ind i litteratur og forskningsresultater på området. Der er uoverensstemmelse mellem, hvad han har fundet i disse kilder, og indholdet af kommunens tømningsordning. Han har henvendt sig både til kommunen og til forskellige andre myndigheder og institutioner, men han har ikke fået relevante svar, og hans synspunkter har ikke kunnet trænge igennem.
Afdelingsingeniør Preben Larsen har forklaret, at den omhandlede tømningsordning er indført og udformet på grundlag af anbefalinger fra amtet og Miljøstyrelsen. Inden ordningen blev gennemført, var det op til den enkelte ejer at sørge for, at tanken blev tømt, og at påse, at tanken virkede miljømæssigt forsvarligt. Det var omkring 1989 den almindelige erfaring, at septiktanke og andre bundfældningstanke medførte forurening ved udløb til grøfter og lignende. Ordningen omfattede oprindelig ca. l.400 ejendomme og omfatter nu 1.100 – l.200 ejendomme, efter at nogle områder er blevet kloakerede. Kommunen har valgt ikke at differentiere, men at lade alle tanke tømme een gang om året. Efter vidnets opfattelse har den biologiske nedbrydning i tanken ikke så stor betydning.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.
Appellanten har herunder blandt andet anført, at byrettens dom har pålagt borgeren bevisbyrden. Det bør være omvendt, således at det påhviler den myndighed, som ønsker en foranstaltning gennemført, at bevise, at foranstaltningen er til gavn for miljøet. Indstævnte har ikke under sagen ved henvisning til litteratur eller forskningsresultater eller på anden måde bevist, at tømningsordningen gavner miljøet. Derimod viser vidneudsagnene, at ordningen volder betydelige vanskeligheder for tankenes funktion.
Landsretten udtaler:
Det tiltrædes, at der i miljøbeskyttelseslovgivningen har været og fortsat er hjemmel til at indføre en tømningsordning som den omhandlede. Hjemmelen fandtes indtil l. januar 1992 i den dagældende miljøbeskyttelseslov, jf. lovbekendtgørelse af nr. 663 af 16. december 1982, sammenholdt med bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttelse nr. 664 af 16. december 1982 pkt. 4.3.4.
I tiden fra l. januar 1992 indtil l. juli 1994 fandtes hjemmelen i den nugældende miljøbeskyttelseslov, lov nr. 358 af 6. juni 1991 (nu: lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994) sammenholdt med den fornævnte bekendtgørelse af reglement for miljøbeskyttelse fra 1982, jf. lovens § 114, hvorefter regler udstedt i medfør af den tidligere lov opretholdes. Efter l. juli 1994 findes hjemmelen i den nugældende miljøbeskyttelseslov, sammenholdt med bekendtgørelse om spildevandstilladelse m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 nr. 310 af 25. april 1994 § 40.
Appellantens anbringende, at tømningsordningen er i strid med miljøbeskyttelseslovens § 3, stk. l og 2, fordi den ikke tager hensyn til, at de biologiske processer, der foregår i en bundfældningstank, i et vist omfang overflødiggør tømning, er ikke således underbygget, at det kan fastslås, at ordningen er i strid med de nævnte bestemmelser. Det bemærkes, at når kommunerne har hjemmel til at iværksætte tømninsordninger af nærmere bestemt indhold, kan der ikke i miljøbeskyttelseslovens § 3 indlægges pligt for kommunerne til at dokumentere, at affaldsproblemet, ikke kan løses ved andre for miljøet mere hensynsfulde metoder. Landsretten stadfæster derfor dommen for så vidt angår punkt l og 2 i appellantens påstand.
Som ovenfor anført har tømningsordningen siden l. januar 1992 haft hjemmel i den nugældende miljøbeskyttelseslov, lov nr. 358 af 6. juni 1991. Herefter, og i øvrigt af de i dommen anførte grunde, stadfæster landsretten endvidere dommen for så vidt angår punkt 3 i påstanden. Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har landsretten taget hensyn til, at indstævnte ikke har været repræsenteret af advokat.
Den indankede dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten betaler appellanten Jørn Rasmussen inden 14 dage efter denne doms afsigelse 4.000 kr. til indstævnte, Vordingborg kommune ved borgmester Elvar Thomsen (nu Bent Pedersen).
(Sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den -3 APR.1998
P.j.v.
Heidi Harboe
overassistent