UFFE ELLEMANN-Jensen er en katastrofe for det liberale Danmark.
Af vælgerne er han sat til at forsvare de personlige frihedsrettigheder. Disse kan han dog også i munden føre frem. I praktisk politik forholder sagen sig helt anderledes. Uffe Ellemann-Jensen synes rede til at sælge ud af et hvilket som helst frihedsideal. Han køber sig til magt og karriere. Også landets selvstændighed har han sat på salgslisten. Den Europæiske Union er komplet uforenelig med national uafhængighed.
Legeplads for magtmennesker
Denne artikel handler imidlertid om Unionen og de liberale frihedsrettigheder. Først må det begribes, at en union er en politisk dannelse. Den udgør et bæreplan for politisk aktivisme. Men den slags er ikke frihedsorienteret. Politisk aktivisme stiler mod kollektive anordninger, mod planlægning, forvaltning, overvågning og straf. Politik og bureaukrati beløber sig til en og samme ting.
EF-Unionen er en legeplads for profesionelle politikere, forskere, kommissærer, organisatorer og lobbyister. Som en magnet drager EF-centrum rnagtmennesker til sig.
I Unionstraktaten er der ingen grænser sat for politisk aktivisme. Ikke mindst miljøpolitikken spiller magten i hænderne på levebrødspolitikere og kommissærer. Og det er miljølovene, som med størst effektivitet undergraver liberalismen.
Den private ejendomsret og handlefriheden lægges trin for trin øde. Ejere og ansatte på gårde og fiskekuttere, værksteder og fabrikker kommer til at hoppe og springe for projektmagere og biologer. Handlefrihed er ikke bare grundlaget for al livsmod og arbejdsglæde; den udgør selve nerven i liberalismen.
EF-Unionen er anti-liberal
EF-Unionen er i hele sit væsen anti-liberal. Polikratiet i EF udskifter handlefrihed med handlingsplaner. Den adfærd slægter socialismen på med tvillingers lighed. Og just på denne hest rider Uffe EllemannJensen. Om Unionstraktaten skriver han: »Netop miljøpolitikken bliver et hovedanliggende for EF-samarbejdet i 90-erne. Danmark er et foregangsland på miljøområdet. . . Unionstraktaten viser, at vort pres har båret frugt.« Ellemanns miliøaktivisme har ikke været forgæves. EF-kommissionen har lige udgivet en rapport, der anbefaler satellit-overvågning af Europas fiskere. Sådan taler polikratiet.
De borgerlige vender Eurostaten ryggen
Som bekendt vil EF oprette et miljøagentur. Det får angiveligt til opgave at overvåge næringslivet, at indberette mistænkeligheder og belære om ret adfærd. En sådan ydmygelse af arbejdende mennesker ville selv diktaturstater vige tilbage for at iværksætte. Ikke desto mindre har Uffe Ellemann-Jensen personligt ivret for dette agenturs placering i Danmark. Politik er magt, og magt korrumperer, fuldkommen magt korrumperer fuldkommen. Den sociale lovmæssighed synes umulig at sætte ud af kraft.
Det kan ikke gentages for tit. Uffe Ellemann-Jensen er en katastrofe for det liberale Danmark. Han mangler intet i veltalenhed. Dog bedømmer han folkestemningen forkert.
Den vedvarende leflen for venstrefløjen forekommer unødvendig. Socialisterne har forlængst opdaget fordelene ved Unionen. Det europæiske centrum for planlægning udgør et slaraffenland for læreanstalternes kandidater. Utallige embeder i det høje lønniveau vinker forude.
Truslen kommer fra de borgerlige vælgere, hr. udenrigsminister, borgerlige vælgere skuer perspektivet i unionsdannelsen. Frihedsorienterede mennesker vender med voksende fart ryggen til Eurostaten. Flere og flere borgerlige indser, at man ikke både kan være borgerlig og samtidig stemme for Unionen. Liberalister agter ikke at ombytte handlefrihed med handlingsplaner.