F står for Freddy Blak. F står også for fanatisme, som Freddy har sat sig for at udrydde i Europa.
Ja, EU er en mærkelig institution, som vender alt på hovedet. I gamle dage ville man for eksempel have anbragt en mand som Freddy under sikker forvaring. Det kunne være i et kloster, hvor en god nonne med moderlig omsorg ville tage sig af den ulykkelige stakkel. Her kunne han få god mad og forplejning og sidde og lege med tinsoldater og -kanoner på et landskab af papmaché. Så kunne han lege, at han var Napoleon. Det er der jo mange af Freddys slags, der er endt med at tro. Og så kunne han sidde og sige “Bum! ” og “Du er død”, og “nu regerer jeg over hele Europa”.
Men i vore EU-tider spærrer man ikke den slags mennesker inde med tinsoldater. Man sætter dem ved de store forhandlingsborde og sætter dem til at tage sig af verdens problemer og giver dem en kæmpeløn for det. Vi kan tage det seneste eksempel.
EUROPA-PARLAMENTET har den 23. oktober 1997 offentliggjort en betænkning, som er udarbejdet af “Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender”. Ordfører for udvalget er Arie Oostlander. “BETÆNKNING med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til rådet om fundamentalisme og truslen mod den europæiske retsorden”, hedder den. I betænkningens konklusion står der:
“Konluderende kan det konstateres, at fænomenet voldelig religiøs fundamentalisme i Europa ikke er særlig omfattende. For så vidt det overhovedet findes, er det navnlig et fænomen, der er importeret fra den islamiske verden. Det er efterretningstjenesternes og politiets opgave at holde øje med disse grupper i Europa. I øjeblikket finder islamisterne kun ringe tilslutning blandt muslimerne i Europa, men de søger at øge deres indflydelse. For at lindre, at europæiske muslimer bliver ofre for islamitisk manipulation, bør der navnlig føres en forebyggende politik, der sigter mod accept og integration af muslimer i det europæiske samfund”.
Betænkningen slutter med seks “Forslag til henstilling til Rådet” – altså forslag fra Europa-parlamentet. Her står der i punkt seks, at Europa-Parlamentet “anmoder om, at der gøres en særlig indsats over for de unge via indførelse af sammenlignende undervisning i religioner og verdslig moral i offentlige og private skoler, udveksling af unge med tilhørsforhold i forskellige regioner og religioner, organisering af sommeruniversiteter og ethvert andet initiativ, der kan fremme den medmenneskelige forståelse”.
Altså: den rene og skære sindelagskontrol, ensretning, afretning, indoktrinering i den “medmenneskelige forståelse”s navn. Freddy Blak udsendte en “Pressemeddelelse”. Det gør folk, som ikke et øjeblik tvivler på, at den ganske verden sidder uvirksom i åndeløs spænding og venter på, hvad de har at sige. Og Freddy Blak har noget at sige:
“Det er fint, at man vil bekæmpe terrorisme og religiøs fundamentalisme, men det er urimeligt at fremstille Islam som et problem i sig selv. Det er et helt forkert signal at sende, hvis man vil fremme integrationen af muslimske grupper i de europæiske lande”,,’ .. ‘Jeg har netop i sidste uge været i Bosnien, hvor jeg mødte muslimske kvinder, der under krigen blev voldtaget af kristne, serbiske mænd. Og i denne weekend blev tre katolske drenge i Nordirland brændt ihjel af fanatiske protestanter. Det er blot to eksempler på, at der findes fanatisme og fundamentalisme inden for alle religioner”. … “Ingen religion er i sig selv et problem. Det er fanatismen, vi skal bekæmpe”.
Siger Freddy Blak, som går løs omkring.
EU skal altså arbejde imod fanatismen, ikke kun den muslimske, men al fanatisme. Nej, det er ikke kontrollen og registreringen og ensretningen, Freddy Blak frygter. Han frygter for ikke at få kontrol nok til at kontrollere enhver EU-borger, der måtte være mistænkt for fanatisme.
Ja, hvad skal man egentlig sige? I Sovjet blev forholdene med årene så vanvittige, at man ikke mere kunne imødegå dem med saglighed og argumenter (hvilket for resten også var forbudt). Der var kun humoren tilbage. Men det er, heller ikke det ringeste. Hvor professorer med tykke afhandlinger ikke får fat på det egentlige problem, kan “folkeviddet” med en enkelt ordsprogsagtig sætning sige det hele om Freddy Blak, der på syngende lollandsk vil bekæmpe al fanatisme i Europa; Freddy Blak, der uden smålige hensyn sammenligner det ene land med det andet og gør voldtægt i Bosnien til fællesnævner for den fanatisme, der overalt skal bekæmpes – også i Danmark, naturligvis. Man ser for sig hr. Hansen, der er medlem af Den Danske Folkekirke og går og klipper sin hæk, mens Freddy ligger på lur ved naboens hæk for at se, om hr. Hansen nu af religiøs fanatisme overfalder naboens kone. Eller man ser for sig Freddy Blak, der med et par dygtige håndværkere anbringer lytteudstyr i væggen til Jan Sjursens kontor. jo, for er Jan Sjursen ikke en slags kristen? Er der ikke en skjult fare for, at han forgriber sig på sin kvindelige sekretær – den religiøse fanatisme kan jo bryde op når som helst. Man kan da også forsøge at tage det alvorligt og argumentere alvorligt og sagligt mod Freddy Blak. Man kan for eksempel henvise til, at EU er blevet den ny religion, man skal omvende sig til. Som i Sovjet må man gerne være et eller andet – for eksempel religiøst, når bare det bliver på det folkloristiske plan; når bare man anerkender, at det er EU og Freddy Blak, der er folkeopdrager og -omvender.
Man kunne også henvise til, at EU mere og mere tiltager sig myndigheden til at tillade og definere religionsudøvelse. Der står for eksempel i betænkningen, at “…trossamfund yder et vigtigt bidrag til det sociale sammenhæng i samfundet og uidgør en væsentlig del af et “civilt samfund”,og at institutionaliseret kontakt mellem EU og trossamfundene i Europa derfor er meget vigtig”.
Her ser man sort på vidt, hvordan det gøres. Man vil ikke forbyde religion. Man vil heller ikke sige, at det er EU, der skal bestemme, hvordan religionsudøvelse skal finde sted og i hvor vidt omfang. Man forbyder ikke noget. Man anerkender, at religionsudøvelse har den og den funktion – for eksempel at være en væsentlig del af den “sociale sammenhæng”. Man tiltager sig retten til at anerkende religionsudøvelsens funktion. Dermed er EUs sociale funktion det første, og religionsudøvelsen det næste, som får lov at være der, fordi den anerkendes som en del af det sociale liv i EU. Problemet med muslimsk fundamentalisme benytte til at gøre religionsudøvelse overhovedet til et EU-spørgsmål.
Betænkningen henviser også uden videre til adskillelsen mellem stat og kirke som en naturgiven ting og til, at “…den demokratiske retsstat er upartisk i forhold til religionerne…”
Nå, er den det! I Danmark er staten ikke upartisk. Den understøtter Den Danske Folkekirke, fordi den kirke fra gammel tid er det danske folks, og staten og det danske folk er ikke noget forskelligt. Staten er ikke folkeopdrager, men folkets redskab til at værne land og folk og bevare sin gamle kirke.
Skønt betænkningen er meget vidtgående i at tage sig ret til at underlægge religionsudøvelse under EUs sociale liv, er det ikke nok for Freddy Blak. For der står i betænkningen, at “…islam som religion har specifikke bestemmelser om retsordenen, der på visse punkter strider mod den europæiske retsorden og verdenserklæringen om menneskerettighederne”. Det skriver forfatterne jo ikke for at beskytte de vestlige landes udøvelse af kristen gudstjeneste og undervisning. Det er for at beskytte EUs ret til at definere religionen som en del af det sociale liv. Bruxelles’ glaskontorer er ikke kun regeringsbygning, men også tempel.
Skønt betænkningen således går meget vidt i sin ligestilling af al religionsudøvelse, er det ikke nok for Freddy. Freddy vil bekæmpe al fanatisme. Freddy er ikke småtskåren. Freddy jævnfører bosnisk voldtægt med religiøs fanatisme overalt. Når en kristen bosnier kan gøre sådan, er det ikke kun islam, vi skal vogte os mod, men al religiøs fanatisme. Et dansk medlem af Folkeirken skal vogte sig vel for Freddys falkeblik.
Således benytter alle EUs små Freddy’er enhver lejlighed til at jævnføre alt i de europæiske lande, der er så forskellige som nat og dag. Voldtægt i Bosnien gøres til det overordnede spørgsmål om religiøs fanatisme i alle de lande, de små Freddy’er kan udtale sig om, fordi de sidder i Parlamentet.
I denne vanvittige klapjagt på deres egne folk kan de europæiske nationers ledere endda regne med en vis sympati. Det er jo altid noget ondt, de vil bekæmpe: fanatisme og forskelsbehandling. Retten til at være et folk glider stille og roligt fra folkene selv og deres virkelighed over til alle de små Freddy’er, som er blevet udstyret med et skilt, hvor der står “medlem af Europa-Parlamentet”.
Freddy’ernes ret til at gøre det er ikke større end min ret til at sætte mig ud i en fiskerhytte ved havet og forfatte pressemeddelelser til hele verden om, hvordan folkene skal være. jeg udstyrer mig med en titel – jeg kunne jo kalde mig “Folkekommissær” – får lavet et skilt på skrivebordet med min titel og begynder så at tale i alle folkenes navn.
Hele sagen er for vanvittig til, at man kan argumentere sagligt og redeligt. Der er ikke andet for end at ty til folkeviddet. Hvad vil en dansk hr. Hansen, der kommer træt hjem fra arbejdet med at tække hus i Løgum, sige, når han hører Freddy i fjernsynet? Ja, hvad vil man selv sige? Man vil sige: i gamle dage spærrede man den slags inde under en god nonnes moderlige opsyn, så han ikke kunne gøre skade. Dér kunne han tro, at han var normal, fordi han var sammen med ligesindede, der også var under moderlig opsyn.
I vore dage sætter man dem i et “Parlament”, hvor de tror, det er dem, der er normale, for alle de andre er, jo ligeså. I gamle dage beskyttede man sig mod dem. Nu har man sat dem til at beskytte os. Folkene lægges i dårekiste, og dårerne regerer. Alle de små Freddy’er, der ser sig selv som Napoleon’er har man sluppet løs på de europæiske folk. De små Freddy’er skal beskytte os mod “fanatisme”. Men hvem beskytter os mod dem, som er sluppet ud af spændetrøjen og har fået magt til at give de raske og sunde den på? (SV)