Fransk Politolog i Jyllands-Posten den 23. marts 1997.
Manden, der allerede i 1976 forudså Sovjetimperiets sammenbrud – den franske politolog Emmanuel Todd giver Europa fem år til, før hele EU-konstruktionen braser sammen.
Om fem år er det slut.
Det forenede Europa med en fælles mønt, som det blev skitseret af Jacques Delors, Helmut Kohl og Francois Mitterrand, står overfor sit endegyldige sammenbrud. Som en sæbeboble pustet alt for stor af politikernes løgne om fred, lighed og velstand, vil projektet eksplodere i hovedet på europæerne.
Først bagefter kan Europa igen blive lykkeligt.
Sådan ser verden ud ifølge en af Frankrigs fremmeste intellektuelle, Emmanuel Todd. Han hører til på venstrefløjen af parnasset, men hans skarpe samfundsanalyser tilskrives også en stor del af æren for, at Jacques Chirac i 1995 blev valgt som fransk præsident. “I løbet af min karriere har jeg lavet en vellykket spådom om Sovjetunionen, og en anden om Chiracs genvalg, da alle troede på det modsatte. Nu er jeg spilleren, der sætter hele min gevinst ind på et væddemål om, at EUs valutaunion vil falde fra hinanden. Fordi projektet er umuligt,” siger Emmanuel Todd.
Bog om Sovjet.
I tilfældet Sovjetunionen skulle han vente 14 år på at få ret. Da han skrev bogen i 1976, var han kun 25 år og havde ikke særligt travlt. Nu er han næsten 46 år og utålmodig.
Så jeg giver det fem år. I 2005 vil der ikke være nogen fælles europæisk mønt. Enten fordi man aldrig indførte den, eller fordi den har spillet fallit.”
Udover at spille en perfekt rolle som en afslappet og charmerende gavflab er Emmanuel en anerkendt forsker og forfatter, uddannet som demograf og politolog i både Cambridge og Paris. Hans forudsigelse af Sovjetunionens fald byggede på fremskrivninger af en alarmerende stigning i børnedødeligheden fra 1970 til 1974. Todd konkluderede, at systemet var ved at rådne op indefra.
“Det var meget simpelt, og sådan er det også med Europa i dag. Der er næsten for mange grunde til, at det er sund fornuft at forudse Europas sammenbrud,” siger han.
Videnskabeligt bygger Todd sin argumentation på en sammenligning af fødselstallene i Tyskland og Frankrig. Antallet af unge styrtdykker i Tyskland, mens tallet kun falder langsomt i Frankrig.
“Man kan ikke i længden føre en fælles valutapolitik i , 19 lande som Tyskland og Frankrig, hvor den demografiske udvikling er så forskellig. Da der ikke eksisterer noget fælles arbejdsmarked, vil det skabe en enorm arbejdsløshed Frankrig, mens man i Tyskland ikke vil have de store problemer.”
Ifølge Emmanuel Todd vil den økonomiske union lægge landene i en så snæver spændetrøje, at det enkelte land fratages sine muligheder for at manøvrere og dermed løse sine sociale problemer. Derfor vil den fælles euro-valuta føre til en forværring af krisen og til sidst en social eksplosion.
Fransk revolution
“I Frankrig er befolkningen allerede på randen af en revolution. Det er sandsynligt, at det meget hurtigt kan udvikle sig alvorligt. EU er i færd med at skabe et stort Jugoslavien med Tyskland i rollen som Serbien og Frankrig som Kroatien.”
I sin hyggelige patricierlejlighed i Paris har Emmanuel Todd et lille Dannebrog stående på sin kaminhylde. Ved siden af et norsk flag. Han er en uhelbredelig “Skandinaviofil” og har siden en knallerttur rundt i Danmark og Sverige i sin ungdom ofte besøgt Norden.
Begejstringen for Danmark blev ikke mindre af danskernes nej til Maastricht i 1992. Det var en god gerning for Europa, fordi det også fik andre til at vågne op, mener han. Et knebent flertal af franskmændene stemte ja til traktaten, men også i Frankrig er stemningen ved at vende, fastslår han.
“Under debatten om Maastricht var modstandere som jeg meget isolerede. Det var folket, der stemte nej, mens eliten i Paris stemte ja. Folk i Paris behandlede mig, som om jeg var total idiot. En nabo sagde til mig: Men Emmanuel, har De virkelig stemt som Deres sekretær?”
Uvidende embedsmænd
Siden er både de intellektuelle og politikerne begyndt at tvivle på ideen. “Maastricht-traktaten er skrevet af uvidende, højtstående embedsmænd, historiske analfabeter, som forestiller sig, at man gennem en fælles valuta kan fusionere årtusinders europæisk historie,” fnyser Todd. Han kalder politikernes markedsføring af Unionen som garant for freden for en lodret løgn.
“Vi skal vel ikke spilde de næste tusind år på at være bange for Tyskland. Siden 1985 har der ikke eksisteret nogen tænkelige konflikter mellem de europæiske lande. Alligevel fødtes det ambitiøse Europa-projekt med den begrundelse, at det er nødvendigt for at bevare freden.
Der sker snarere det stik modsatte. Hvis man tvinger tyskere og franskmænd til at diskutere alting hele tiden, skaber man optimale betingelser for at genoplive den fransk-tyske konflikt,” siger den franske EU-modstander, der også mener, at afnationaliseringen puster liv i den ekstreme højrefløj og dermed hadet mellem befolkningsgrupperne.
Økonomisk frihed
I Todds Europa vil landene få deres økonomiske frihed tilbage. De vil samarbejde tæt industrielt og økonomisk, alle lande vil respektere hinanden, men dynamikken i samarbejdet vil afhænge af forståelsen mellem tre lande – Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
“Den analyse er ikke altid velset i de små lande som Holland, Danmark og Portugal, for i teorien har de i det nuværende EU en mere magt, end deres størrelse berettiger til. I virkeligheden er det illusion, for med unionen er man i færd med at bane vejen for et uinskrænket fransk-tysk overherredømme i Europa,” siger Todd og fortsætter. “Det svære er ikke at forklare, hvorfor Europa ikke kan fungere, men hvordan nogen kunne finde på at underskrive Maastricht-traktaten. Det er et mysterium.”
Emmanuel Todd er begyndt at tro, at politikerne af frygt for projektet vil udsætte den fælles valuta på ubestemt tid.
Ud af miseren nu
“Det vil være toppen af absurditet. Hvis man derimod besluttede at komme ud af miseren nu, ville der måske opstå en politisk krise i landene, men det ville meget hurtigt blive afløst af en forbedring af den økonomiske situation.”
I sin seneste bog, Opfindelsen af Europa, skriver Todd i forordet, at hvis den fælles mønt indføres, vil bogen om tyve år tjene som en forklaring på, hvorfor et påtvunget europæisk samarbejde endte som en jungle i stedet for et samfund.
Politologen frygter det værste.
“Et foto foran en kran og en ruindynge. Som et symbol på Europas sammenbrud?
Til hver en tid,” siger han.